Måling af ADL evne baseret på ADL Taxonomien



Relaterede dokumenter
Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

Rehabilitering af borger med KOL strategien bag og poten7alet for UCN

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

ADL redskaber,l aku/e pa,enter på soma,sk sygehus

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence Program. Fortolkning af AMPS resultater

Evaluering af velfærdsteknologier

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Canadian Occupational Performance Measure

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret AWP 2.0 Assessment of Work Performance

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Plastisk Organiske Grupper

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog. Generalforsamling i FNE AMPS 2. april 2014

Ergoterapeutforeningen. Om os - FNE AMPS. Formål. Hvad er AMPS. Her kan du læse mere om FNE AMPS.

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade

Træthed efter apopleksi

Electronic Quality of Life EQOL. Baggrund Metoder Resultater. Neurodagen

Aktivitetsfokuseret ergoterapeutisk intervention til kvinder med kronisk generaliserede smerter og fibromyalgi.

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

VURDERING AF HANDICAP HOS BØRN OG UNGE: ICF CY, PSYKOMETRI OG RASCH ANALYSER

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente

Anvend ikke opgaver som vil virke kunstige og opfind ikke et handicap til din partner.

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Rehabilitering af prospektiv hukommelse

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej Fredericia Tlf

AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Kvalitetsudvikling af genoptræningen ved

Knowledge translation within occupational therapy

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Fremtidens børnefysioterapi

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

GenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.:

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Dansk Ho)e alloplas-k Register (DHR) 8 Oktober 2013

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?

Vil pa'enter og pårørende have innova'on?

Træningsenheden - Årsrapport 2013

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

Transkript:

Måling af ADL evne baseret på ADL Taxonomien Eva Ejlersen Wæhrens, PhD Parker Ins3tute, Frederiksberg Hospital, Denmark ADL Taxonomien Beskrive ADL udførelse Observa>on og/eller interview 12 ak>vitets områder 47 ADL opgaver hierarki indenfor områder ADL Cirkel eller scoringsskema 1

A D L T A X O N O M IE N Oprindelig scoringsskala Valgfri scoringsskala - fx. kan/kan ikke observeret versus selv- rapporteret selvstændigt/med hjælp/kan ikke kodning med farver og symboler Oprindelig udvikling Törnquist K, Sonn U. Towards an ADL Taxonomy for occupa>onal therapists. Scand J Occup Ther 1994; 1:69-76. Törnquist K. AZ fastställa og mäta förmåga >l dagliga livets ak>viteter (ADL): en kri>sk granskning av ADL- instrumenten och arbetsterapipraksis. [Verifying and measuring the ability to perform ac>vi>es of daily living]. [disserta>on]. Göteborg University; 1995. Sonn U, Tornquist K, Svensson E. The ADL Taxonomy - from individual categorical data to ordinal categorical data. Scand J Occup Ther 1999; 6:11-20. Törnquist K, Sonn U. ADL Taxonomien - bedömning av ak>vitetsförmåga. [The ADL Taxonomy - evalua>on of ADL ability]. Nacka: Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter; 2001 2

Studier Typen af ADL problemer blandt hjemmeboende ældre (Borell, 1995) Kønsforskelle blandt personer med Parkinson (Hariz, 2003) Forskelle mellem personer med Parkinson og raske (Hariz, 2009) Forskelle mellem forskellige metoder >l selv- rapportering blandt personer med apopleksi (Daving, 2009), Tidlige tegn på nedsat ADL evne blandt personer med Parkinson (Hariz, 2003) Forandring i selv- rapporteret ADL evne blandt personer med Parkinson (Hariz, 2002,2003,2008), hokefraktur (Sirkka 2003) og myopa> (Sandin- Aldehag, 2003) ADL- Q, I & O Baggrund for udvikling Baggrund for videreudvikling Ergoterapi har >l formål at forbedre kvaliteten i udførelsen af dagligdags ak>viteter ved at nedsæze: risiko >dsforbrug anstrengelse behov for hjælp 3

Undersøgelse af ADL evne Ergoterapi prak>seres i et ligeværdigt samarbejde mellem klient og terapeut. Derfor bør undersøgelse af ADL evne og evaluering af ændringer i ADL evne ske ud fra både Selvrapportering (spørgeskema/interview) Observa>on Formål med ADL undersøgelser UNDERSØGELSE EVALUERING Afdække kvaliteten af og niveauet for ADL udførelse - selvrapporteret - observeret Planlægge og implementere interventioner Afgøre om interventionerne var effektive Formål med ADL undersøgelser UNDERSØGELSE EVALUERING Afdække kvaliteten af og niveauet for ADL udførelse -selvrapporteret -observeret Planlægge og implementere interventioner Afgøre om interventionerne var effektive 4

Undersøgelse af ADL evne Ergoterapi bygger på evidensbaseret viden både videnskabelig evidens og praksis evidens Dokumenta>on af omfanget af problemer med at udføre ADL opgaver og ændringer i ADL evnen. Behov for redskaber der kan anvendes >l undersøgelse af: 1. Kvaliteten i ADL udførelsen Behov for hjælp Sikkerhedsrisiko Anstrengelse/udtrætning Ineffek>vitet 2. Selv- rapporteret/ observeret ADL evne 3. Omfanget af problemer med at udføre ADL opgaver og ændringer i ADL evnen Valide og reliable målinger af kvaliteten i ADL udførelsen Defini>on af måling Scoring (uens trin) Måling (ens trin) 3 1+2 3 1+2=3 2 3 2 1 1 Ordinale, kategoriske, kvalita>ve Ens- interval, lineære, kvan>ta>ve 5

Formål med videreudvikling At skabe redskaber, der kan måle kvaliteten af en persons udførelse af ADL på basis af ADL Taxonomien Selvrapporteret (spørgeskema/interview) Observa>onsbaseret ADL- O ADL- Q ADL- I ADL- O Observation 6

Metode ADL Taxonomi Cirkler Scoringsskala med fokus på kvaliteten risiko >dsforbrug anstrengelse behov for hjælp Observa>on Rasch measurement metoder Rasch ra>ng scale model Deltagere 70 voksne med følger eker moderat >l svær erhvervet hjerneskade o 17-69 år (M = 44) o 45 Mænd (64%) 103 ADL Taxonomi data sæt Cirkel udfyldt af tværfaglige teams A D L T A X O N O M I E N 7

Scorings- skala Farve Niveau for ADL evne Kategori defini>on Kompetent Intet problem selvstændig, sikker, effek>v og uden anstrengelse Ineffek>v U>lstrække lig Deltager ak>vt og posi>vt, men behøver hjælp, ekstra >d, bruger ekstra kræker og/eller er i risiko Deltager ikke eller deltager på en nega>v måde Scoring 2 1 0 Misfit: kønsforskelle Betyder det noget for målingerne at nogle ADL opgaver er lezere/sværere for mænd end for kvinder? Mænd: ind/ud af bolig Kvinder: anvende telefon, læse og skrive, >lberede mål>d 6 5 Ability measures based on common item calibration 4 3 2 1 0-9 -8-7 -6-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7-1 -2-3 -4-5 -6-7 Ability measures based on gender-specific item calibration: females -8 Kliniske implika>oner Data baseret på observa>on en ny 3- delt scoringsskala og punkter fra ADL Taxonomien kan transformeres >l lineære målinger af kvaliteten ved ak>vitetsudførelse 8

FortsaAe studier: ADL- O Udvikling af generisk version 4- delt skala giver mere informa>on og større følsomhed Personer med andre diagnoser Personer med større spredning i funk>onsevne Aldersspredning ADL- Q & I Selvrapportering ADL- Q & I: Metoder Interview ved en ergoterapeut 47 ADL opgaver Scoringsskala med fokus på kvaliteten i udførelsen >dsforbrug anstrengelse risiko behov for hjælp Scoring: personens oplevelse PADL indenfor de sidste 24 >mer IADL indenfor de sidste 7 dage Uden problemer Ekstra >d/ ekstra kræker I risiko/ behov for hjælp Kan ikke 9

ADL- Q & I: 1. studie Kan man erstazet ADL- Q med ADL- I og vice versa? n = 118 kvinder med reumatologisk diagnose (RA, knæ OA, FM) 21-79 år (M = 50.9) ADL- Q udsendt én uge før ADL- I interview med ergoterapeut ADL- Q & ADL- I resultater ADL- Q målingerne var signifikant højere end ADL- I målingerne. Uaxængigt af hvilken diagnosegruppe kvinderne >lhørte. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 FM RA OA 0 ADL Q ADL I 10

Konklusioner Ordinale ADL- I data kan konverteres >l valide og reliable lineære målinger af selv- rapporteret ADL evne Blandt kvinder med reumatoid artrit knæartrose fibromyalgi FortsaAe studier: ADL- Q og ADL- I Udvikling af generisk version Personer med andre diagnoser Personer med større spredning i funk>onsevne Aldersspredning ADL- Q, I & O Fortsat udvikling og validering 11

D A T A I N D S A M LI N G ADL-I Database KOL Neuro logi Gentoke hospital Kræk Asyl ansøgere OUH Geriatri OUH Ortopæd kirurgi Reuma tologi Parker Ins>tuZet Københavns Kommune Hillerød Kommune Aabenraa Kommune Parker Ins>tuZet Validering i praksis/forskning Gentoke Hospital ADL- I & KOL pa>enter publiceret Line Lindahl, SDU ADL- Q & kvinder med kræk i review Københavns Kommune ADL- I & Hverdagsrehabilitering i review Ålborg psyk & UCN ADL- I & depression i review 12

Validering i praksis/forskning Gladsaxe Kommune ADL- I & tværfagligt brug (reliabilitet) i manus Gentoke hospital & Metropol ADL- I & face- to- face/telefon (reliabilitet) i manus Rehabilitering af kroniske smertepa>enter, Parker ins>tuzet ADL- Q & sensi>vitet ved forandring data indsamlet Ak>vitet, kræk og livskvalitet, SDU ADL- I & kræk data indsamlet 13

Fortsat dataindsamling Database ID- nr Køn Fødselsår Diagnose kode [ICD- 10] Undersøgelsesdato Format [interview/spørgeskema/observa>on] Tester [pz/pårørende/ergoterapeut/team] Datakilde [Gentoke Hospital] ADL data Hvad kan man få ud af ADL- Q, ADL- I og ADL- O Deskrip>v informa>on på individ- niveau mhp planlægning af interven>on Hvad kan man få ud af ADL- Q, ADL- I og ADL- O Deskrip>v informa>on på gruppe- niveau 14

Hvad kan man få ud af ADL- Q, ADL- I og ADL- O Mål for kvalitet i ADL evnen for enkelt individ på tværs af de 47 opgaver lineære mål baseret på Rasch analyse som kan bearbejdes sta>s>sk anvendes >l at måle effekt på forløb Sta>s>sk behandling af data Fra score >l måling Konverteringstabeller Web- baseret scoring? Ligger lidt ude i frem>den, da den aktuelle dataindsamling danner grundlaget herfor. 15