SUNDHED & LÆRING I CENTRUM

Relaterede dokumenter
Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Viborg Kommune i bevægelse

Rammeaftalen gælder for Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Aabenraa Kommunes. Kultur- og Fritidspolitik

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Breddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune. Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Aabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Strategi Greve Gymnasium

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Forord. På vegne af Byrådet

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi Formål

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Kommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014.

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Udviklingsstrategi 2015

Fremtidens idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Folkeoplysningspolitik

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

2018 UDDANNELSES POLITIK

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Branding- og markedsføringsstrategi

Frivillighedspolitik. Bo42

Greve Kommunes skolepolitik

Borgerbudgetter for Forslag til to modeller

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Folkeoplysningspolitik

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

IT og digitalisering i folkeskolen

Puls, sjæl og samarbejde

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Vi vil være bedre Skolepolitik

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet

Vejen Byråd Politikområder

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Arbejdsgruppe: Samarbejde med private virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Folkeoplysningspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

BO-VESTs Frivillighedspolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Frivilligrådets mærkesager

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Værdi for mennesker, virksomheder og samfund

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Hvad kan der søges til?

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring

Transkript:

SUNDHED & LÆRING I CENTRUM

En udnævnelse til breddeidrætskommune vil betyde meget for Aabenraa Kommune. Det vil give os muligheden for at arbejde endnu mere målrettet med breddeidrætten til gavn for rigtig mange børn, unge, voksne og seniorer i alle dele af kommunen. Og ikke mindst så vil vi som breddeidrætskommune i endnu højere grad end hidtil kunne understøtte udviklingen af det stærke foreningsliv, vi allerede har i kommunen. Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Povl Kylling Petersen INDHOLD Aabenraa Kommune ønsker hermed at ansøge om at blive breddeidrætskommune for perioden 2014-16. I det følgende foldes Aabenraa Kommunes breddeidrætsprojekt Sundhed og læring i centrum ud. Først sættes projektet ind i en større sammenhæng i forhold til Aabenraa Kommunes Vækstplan 2018, sundheds-, skole- og kultur & fritidspolitikker. Det giver et indblik i, hvordan Aabenraa Kommune har arbejdet med breddeidræt gennem de seneste år, samt hvor Aabenraa Kommune ønsker at flytte sig hen i løbet af de næste 3 år. Herefter præsenteres organisationsplanen for projektet og en kort fremstilling af de delprojekter, der indgår i Aabenraa Kommunes Breddeidrætsprojekt. Ansøgningen indeholder 7 delprojekter, der tilsammen skal forbedre mulighederne for, at borgerne i Aabenraa Kommune lever et sundere og mere aktivt liv. Fokus er især på at skabe aktive og inddragende læringsmiljøer for børn og unge, hjælpe de inaktive borgere op af sofaen og sidst men ikke mindst give udsatte børn muligheden for og oplevelsen af at være en del af det unikke danske foreningsliv. BAGGRUND FOR ANSØGNING ORGANISATIONSPLAN PRÆSENTATION AF DELPROJEKTER: - FORENINGEN I SKOLEN - PÅ LINJE MED BREDDEIDRÆT - AKTIVT CAMPUS AABENRAA - MED FOKUS PÅ HJERNE & HJERTE - 3 x I IDRÆT, IDE & INNOVATION - BEVÆGELSESPROJEKTET: LÆT Æ RUMPET SIDE 4 SIDE 7 SIDE 9 SIDE 11 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 17 Efter præsentationen af delprojekterne opstilles det samlede budget, hvorefter detaljerede beskrivelser af delprojekterne følger. De indeholder blandt andet mål, beskrivelse af målgrupper, tidsplaner og en plan for videreførelse af delprojekterne. Hvis Aabenraa Kommune udpeges som Breddeidrætskommune muliggør det realiseringen af en række nye initiativer, der kan gøre en forskel for en stor gruppe borgere i Aabenraa Kommune, samtidig vil initiativerne kunne binde forvaltningerne internt i kommunen endnu bedre sammen. Hertil vil Aabenraa Fritidsråd og eksterne parter som DGI Sønderjylland, idrætsforeninger, institutioner og andre interesseorganisationer indgå i projektet, hvilket vil skabe en synergi og særlig sammenhængskraft i Aabenraa Kommune, som ikke hidtil er set. Aabenraa Kommune håber derfor med denne ansøgning på at få lov til at bidrage til udviklingen af breddeidrætten både på lokalt og nationalt niveau ved at blive udnævnt til breddeidrætskommune. Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte: Afdelingschef i Bo Riis Duun brd@aabenraa.dk, tlf. 51 31 92 57 Idræt- og Sundhedskoordinator Ane Tarp Hansen atha@aabenraa.dk, tlf. 23 62 40 75 BILAG: - TA CHANCEN - FORENINGSIDRÆT FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV - TA CHANCEN - FRA SVÆRVÆGT TIL LETVÆGT - 1. BUDGET - 2. DETALJEREDE BESKRIVELSER AF DELPROJEKTERNE - 3. VÆKSTPLAN 2018-4. KULTUR- & FRITIDSPOLITIKKEN - 5. SUNDHEDSPOLITIKKEN - 6. SKOLEPOLITIKKEN SIDE 19 SIDE 21

BAGGRUND FOR ANSØGNING Da den første Idræt for alle -pulje blev lanceret i 2009 undersøgte Aabenraa Kommune mulighederne for at blive Breddeidrætskommune. Det blev dog på det tidspunkt vurderet, at kommunen ikke var moden til det. Der var ikke de store erfaringer med breddeidræt at lukrere på, et nyt lokalt Eliteidrætsprojekt var netop påbegyndt, og midlerne knyttet til den daværende Kultur- og Fritidspolitik-periode var blevet fordelt. Denne gang ser det dog helt anderledes ud. I løbet af de seneste år, er der i Aabenraa Kommune blevet lavet en række indsatser på breddeidrætsområdet, der har givet en række gode erfaringer, der giver mod på meget mere. Ligeledes giver en ny Kultur- og Fritidspolitik mulighed for at afsætte flere midler til et større breddeidrætsprojekt. FAKTA: Tilbageblik: Breddeidrætsindsatser og erfaringer Aabenraa Kommune har i løbet af de seneste tre år arbejdet med en række breddeidrætstiltag. Her er et udsnit af projekterne, og de erfaringer Aabenraa Kommune har opnået derved: - Projekt Skolesport er blevet afvikles på fire lokale skoler i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Her er 35 unge blevet uddannet som junioridrætsledere. De har efterfølgende fået ansvaret for afviklingen af 2 timers skolesport om ugen, som ligger i SFO tiden på hver af de fire medvirkende skoler. Der ligger fortsat et kæmpe potentiale i projektet, som Aabenraa Kommune ønsker at udnytte både i forhold til at udbrede projektet til alle kommunens skoler men også for at bruge projektet som en del af implementeringen af den nye skolereform og dermed knytte skoler og idrætsforeninger tættere sammen. Erfaringerne fra projektet har vist, at skolerne/sfoerne skal klædes bedre på i forhold til forankringen af projektet. Derudover er der også et behov for at tænke inddragning af idrætsforeningerne på en anden måde end hidtil. - Inspirationskurser for folkeskolelærere er blevet udviklet og afholdt i forhold til implementering af fysisk aktivitet i undervisningen. Disse kurser vil fortsat blive udbudt, da den nye skolereform ligger op til at bevægelse i endnu højere grad inddrages i undervisningspraksisserne. - En Sundhedscamp og en række Sundhedsstafetter er blevet udviklet i samarbejde med fem lokale idrætsforeninger, der har ønsket at sætte sundhed og bevægelse på dagsordenen i deres by. Projekterne har vist, at lokale ildsjæle med lidt økonomisk hjælp og faglig sparring kan løfte større opgaver, der rækker ud over den almindelige drift af foreningen. - Temaaften for kultur- og fritidslivet er blevet gennemført omkring fastholdelse og rekruttering af frivillige. Interessen og opbakningen har været stor med 70 tilmeldte til det første arrangement. Der bliver derfor fremadrettet arrangeret fire temamøder om året. - En Fritidspasordning er blevet udviklet og gennemført. Den giver socialt udsatte børn og unge mulighed at få kontingentstøtte, så de også har muligheden for at opleve foreningslivets mange kvaliteter. Dertil er knyttet en fritidsvejlederordning, der kan hjælpe dem det sidste stykke vej hen i foreningen og følge op på, hvordan det går, når de først er kommet derhen. Af projektet har Aabenraa Kommune lært, hvor vigtigt det er med kontinuitet blandt nøglepersonerne i projektet, hvilket der er et fokus på i breddeidrætsprojektet. - Et mindre integrationsprojekt er gennemført i et socialt udsat boligområde i samarbejde med den lokale håndboldklub. Det har resulteret i, at håndboldklubben har fået flere medlemmer med anden etnisk baggrund. - Faciliteter: Et spændende aktivitetsområde er blevet etableret i samarbejde med Lokaleog anlægsfonden i Høje Kolstrup. Det bruges flittigt af områdets børn og unge, der har taget ejerskab for det. Det er blevet indstillet til Byplansprisen 2013. - Faciliteter: Genforeningshaven centralt i Aabenraa by, er blevet moderniseret med en unik multifunktionel idrætsplads og skaterfaciliteter, der tilgodeser den uorganiserede idræt. Aabenraa Kommune har i arbejdet med ovennævnte indsatser skelet til de kommuner, der blev udvalgt som Breddeidrætskommuner i 2009 og har på den baggrund gjort sig sine egne erfaringer. Derfor er Aabenraa Kommune nu parat til at gå skridtet videre og gå foran og dermed ansøge om at blive Breddeidrætskommune for perioden 2014-16. 4 5

ORGANISATIONS DIAGRAM At lykkes med et kommunalt breddeidrætsprojekt kræver politisk forankring. Og det kan Aabenraa Kommune i særdeleshed præsentere i form af Sund Vækst, der er den strategi, der arbejdes ud fra i alle afkroge af Aabenraa Kommune. Strategien er konkretiseret i en række projekter, der er samlet i Vækstplan 2018 (se bilag). Ambitionen i Vækstplan 2018 er at være centrum for sundhed og læring, og at alle borgere i Aabenraa Kommune skal opleve, at deres by er i bevægelse. Det er en ambition, der deles af kommunens erhvervsliv, foreninger og ildsjæle. Blandt kommunens borgere er der mange ildsjæle, der dagligt bidrager til at skabe byer i bevægelse, ligesom der er et stærkt foreningsliv i kommunen, der yder en stor indsats i både kommunens større og mindre byer. Indsatserne i Vækstplan 2018 har politikerne prioriteret gennemført fra 2013 og frem til 2018 Bevægelse forstås i denne sammenhæng bredt og inkluderer blandt andet et stort bevægelsesprojekt, der er mange idéer, men der er endnu ikke sat handling på det hele. Hvis Aabenraa Kommune får muligheden for at kunne kalde sig Breddeidrætskommune vil det kunne udgøre det profilprojekt, der kan virkeliggøre kommunens ambition om at skabe byer i bevægelse. Ansøgningens delelementer vil derfor omhandle indsatser, der betragtes som centrale i Vækstplan 2018 samt indsatser, der understøtter kommunens Kultur- og Fritidspolitik, Sundhedspolitik samt Skolepolitik. DELPROJEKTER 1 2 3 FORENINGEN I SKOLEN Børn & Skole + KPF PÅ LINJE MED BREDDEIDRÆT Børn & Skole + KPF + DGI AKTIVT CAMPUS AABENRAA KPF I løbet af de næste tre år vil Aabenraa Kommune derfor gerne flytte sig derhen, hvor strategiske tanker omsættes til konkret handling på breddeidrætsområdet. Det skal sikres i form af solide delprojekter, der tager fat på nogle af de udfordringer, som Aabenraa Kommune har, for eksempel med inaktivitet og overvægt temaer der også falder inden for de temaer breddeidrætsudvalget identificerede i 2009. Derudover skal breddeidrætsprojektet skabe stolthed indadtil blandt kommunens borgere og brande kommunen udadtil. Og sidst men ikke mindst skal Aabenraa Kommunes breddeidrætsprojekt generere vigtige erfaringer, som Aabenraa Kommune selv og andre kan lære af. Delprojekterne Under overskriften Sundhed og læring i centrum ønsker Aabenraa Kommune i to af de store delprojekter Foreningen i Skolen og På linje med breddeidræt at give bud på, hvordan den nye folkeskolelov kan implementeres ved at udvikle på nogle af de gode erfaringer, man allerede har opnået. Derudover ønsker Aabenraa Kommune med projekterne Aktivt Campus Aabenraa med fokus på hjerne og hjerte og 3XI - Idræt, Idé og Innovation, at skabe fysiske og digitale bevægelsesmiljøer, der kan binde de centrale uddannelsesinstitutioner i Aabenraa sammen og dermed skabe et aktivt og dynamisk område i bevægelse, hvor børn og unge inddrages i udviklingen af breddeidrætten i deres kommune. Med bevægelsesprojektet Læt æ rumpet er formålet at tænke nye tanker i forhold til at få de idrætsuvante op af stolen. Ligesom Aabenraa Kommune gennem to delprojekter Ta chancen foreningsidræt for børn med særlige behov og Ta chancen fra sværvægt til letvægt vil arbejde med, hvordan børn med særlige behov, det være sig ADHD eller lignende samt overvægtige børn, kan tænkes ind i foreningslivet på en ny helhedsorienteret måde. STYREGRUPPE Aabenraa Kommune DGI Fritidsrådet PROJEKT LEDELSE: KPF 4 5 6 7 3xI IDRÆT, IDE & INNOVATION KPF BEVÆGELSESPROJEKTET: LÆT Æ RUMPET Sundhed & Omsorg + KPF + DGI m.fl. TA CHANCEN - FORENINGSIDRÆT FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV KPF + DGI TA CHANCEN - FRA SVÆRVÆGT TIL LETVÆGT KPF + Sundhed & Omsorg 6 7

1 FORENINGEN I SKOLEN Efter gode erfaringer med projektet Skolesport vil Aabenraa Kommune med dette projekt bygge flere nye elementer på. 1. Unge fra 7.-8. kl. på alle kommunens skoler uddannes som junioridrætsledere, så de kan varetage aktivitetselementer i indskoling, SFO og børnehaver og dermed udgøre en ressource samtidig med, at de selv inkasserer erfaringer, de kan bruge fremadrettet. 2. Junioridrætslederne kobles hver især på en eller flere lokale idrætsforeninger, så de kan fungere som ambassadører for denne. Idrætsforeningerne inviteres også med inden for i skolen. 3. Unge fra de videregående uddannelser, der tilbyder idræt, uddannes som instruktører, så de kan varetage enkle undervisningsforløb for skolens 6.-7. kl. På den måde kvalificeres og kompetenceudvikles elever fra de videregående uddannelser samtidig med, at de motiveres til at blive eller forblive en del af foreningslivet, da de også skal gennemgå et praktikforløb i en forening. Projektet skal ydermere bygge bro mellem Folkeskolen og de videregående uddannelser. 4, 8, 9, 10, 15 Børn & Skole 580.000 kr. 8 9

2 PÅ LINJE MED BREDDEIDRÆT Aabenraa Kommune ønsker i samarbejde med DGI Sønderjylland at udvikle et koncept for, hvordan grundskolerne i kommunen kan tilbyde breddeidrætsklasser. Ambitionen er, at skolerne i forbindelse med campus-området opretter et særligt breddeidrætstilbud. Projektet vil blive udviklet gennem et pilotprojekt i samarbejde med én skole. Projektet skal give et bud på, hvordan den nye folkeskolelovs fokus på mere idræt og bevægelse kan implementeres, og erfaringerne derfra skal danne grobund for udrulning af den nye folkeskolelov i hele kommunen. 4, 11, 13, 15 Børn & Skole DGI Sønderjylland Kongehøjskolen 1.346.00 kr. 10 11

3 AKTIV CAMPUS AABENRAA - MED FOKUS PÅ HJERNE & HJERTE Dette delprojekt handler om udviklingen og planlægningen samt den delvise etablering af et aktivt campusområde, der forener Aabenraas skole- og uddannelsesinstitutioner med Aabenraa Svømme- og Idrætscenter og Aabenraa midtbys aktivitetstilbud i øvrigt. Den grundlæggende idé, som skal forene skolerne og skabe samspil til Aabenraa bys muligheder for fysisk aktivitet, bevæger sig over flere skalatrin. Aabenraa Svømme- og Idrætscenter skal være hjertet og centrum i Campus og skolerne repræsenterer naturligvis hjernerne, som udgør et antal poler, som kobles i et både fysisk og digitalt netværk til hjertet. Derudover er målet at etablere Aktive spots rundt om i Aabenraa og i Campus, som via det usynlige(digitale) netværk fletter campus med den øvrige by. Med fokus på hjerne & hjerte vil vi ved at koble viden og moderne teknologi med gode rammer for en aktiv og sund livsstil skabe et Campusområde, som er attraktivt for unge, og som opfor- drer til læring, bevægelse og socialt engagement. Der søges om midler til detailplanlægning af Aktiv Campus Aabenraa hovedsageligt den fysiske dimension. Den digitale dimension udvikles i samarbejde med delprojektet Læt æ rumpet. Der søges i øvrigt om midler til etablering af aktive spots (Fysisk udformning og etablering af enkeltaktiviteter, som skal styrke og binde Campus-netværket sammen). 5, 11, 19, 30, 31, 35, 39 1.750.00 kr. 12 13

4 3XI IDRÆT, IDÉ & INNOVATION Projektet går ud på at skabe et innovativt og kreativt netværk for unge fra ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. I netværket får unge med interesse for breddeidræt og udvikling af denne mulighed for at tilegne sig kompetencer til at komme fra idé til virkelighed og dermed bidrage til at skabe mere bevægelse i Aabenraa Kommune især med fokus på campus - området. For at motivere de unge laves en række workshops, der ender ud i indleveringen af projekter til en konkurrence, hvor vinderen får et tilskud til at realisere sin idé. 4, 18, 19 256.840 kr. 14 15

5 BEVÆGELSESPROJEKTET: LÆT Æ RUMPET Det primære formål med bevægelsesprojektet Læt æ Rumpet er at skabe rum og lyst til bevægelse blandt den gruppe af borgere, for hvem det ikke er naturligt at opsøge de etablerede tilbud, der allerede findes i dag. Kodeordet i projektet er at tænke ud af boksen. Rammen, der skal bære projektet, er det aktive medborgerskab, hvor man tager ansvar for sig selv og hinanden. Der ansøges om medfinansiering til to delelementer i projektet: 1. Månedens Rumpet Aktivitet Månedens Læt æ Rumpet aktivitet er en månedlig alternativ bevægelsesaktivitet, der afvikles i forskellige lokalsamfund, der henvender sig direkte til motionsuvante. Aktiviteten sættes i udbud i foreningslivet, og den forening, der står for afviklingen, får 4000 kr., som skal dække afvikling og honorar til foreningen. Formålet med aktiviteten er, at den skal skabe opmærksomhed og give inspiration til alternative bevægelsesaktiviteter for den gruppe, der ikke er fysisk aktiv i foreningslivet. 2. Digitalplatform Den digitale platform i form af en hjemmeside skal understøtte formidlingen, koordineringen, inspirationen og motivationen i forhold til de alternative, uafhængige og borgerdrevne tilbud, der forventes at spire i løbet af projektperi oden. På platformen skal borgere kunne interagere med hinanden, indsamle point som bonus for gennemførte aktiviteter mm. 22, 25, 28 Sundhed & Omsorg DGI Sønderjylland Bund Deutscher Nordschleswiger Aabenraa Erhvervsforening Landdistriktscoachen i Aabenraa 1.) 191.712 kr. 2.) 1.195.360 kr. 16 17

6 TA CHANCEN - FORENINGSIDRÆT FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Projektet tager udgangspunkt i et pilotprojekt mellem 3 foreninger, der har oprettet hold for børn med særlige udfordringer det være sig ADHD eller lignende. Foreningerne oplever udfordringer med markedsføring, rekruttering og sparring. Projektet skal derfor hjælpe foreningerne med at rekruttere de rigtige deltagere, ligesom projektet skal etablere et netværk mellem foreningerne og lave et uddannelsestilbud, der ruster instruktørerne til at varetage holdene. 26, 27 DGI Sønderjylland 328.600 kr. 18 19

7 TA CHANCEN - FRA SVÆRVÆGT TIL LETVÆGT I de fire Sønderjyske Kommuner arbejdes der i øjeblikket på højtryk for at skabe en helhedsorienteret indsats for svært overvægtige børn. Målet er at bygge ovenpå de fire kommuners gode erfaringer og skabe et tilbud for alle svært overvægtige børn fra 3-18 år, der dækker fra behandling på sygehuset til tilbud i sundhedsplejen. Dette projekt er i gang, men fritidslivet er ikke blevet tænkt ind i den model. Det skal dette delprojekt Ta chancen fra sværvægt til letvægt dog gøre noget ved. I samarbejde med 1-2 lokale flerstrengede idrætsforeninger ønsker Aabenraa Kommune at sikre, at målgruppen får mulighed for at blive en del af foreningslivet. I første omgang sker det i form af oprettelsen af særlige aktivitetstilbud og på sigt via indslusning på hold med almindelige foreningsaktiviteter. 26, 27 Sundhedsplejen 1-2 lokale flerstrengede foreninger 412.400 kr. 20 21

Aabenraa Kommune har potentialet til at blive breddeidrætskommune fordi: - Aabenraa Kommune er parat til at gå foran og sætte breddeidrætten på dagsordenen både lokalt og nationalt ved at gøre erfaringer synlige både i og uden for kommunens grænser. Formidling af erfaringer: Hvis Aabenraa Kommune får lov til at kalde sig Breddeidrætskommune for perioden 2014-16, vil kommunen sørge for stor synlighed i forhold til projektet. Der vil blive oprettet en side på www.aabenraa.dk, hvor projektet beskrives, og hvor man løbende vil kunne følge med i, hvordan projektet skrider frem, og hvilke erfaringer Aabenraa Kommune gør sig. Både del- og slutevalueringerne, drejebøger og filmklip vil blive offentliggjort på siden. Derudover vil Aabenraa Kommune aktivt bruge de sociale medier facebook og instagram til at fortælle om projektet. Ligesom delprojektet Læt æ Rumpets digitale platform og app vil blive brugt til at formidle projektet ud til alle borgere i og uden for kommunen. Der vil også blive udarbejdet en kommunikationsstrategi i forhold til at få omtale af projektet i lokale samt nationale medier. - Aabenraa Kommune vil motivere sine borgere til en sundere livsstil og dermed få dem til at bevæge sig mere ved at sætte gang i anderledes aktiviteter, der kan nå ud til andre målgrupper end dem, der i forvejen er aktive i foreningslivet. - Aabenraa Kommunes sprudlende foreningsliv og idrættens interesseorganisationer ønsker at være en aktiv medspiller i projektet. - Aabenraa Kommune har sikret sig bred politisk opbakning og skabt en platform på tværs af forvaltninger i kommunen, der skal sikre høj faglig kvalitet og forankring af projektet. - Aabenraa Kommune vil arbejde langsigtet og have fokus på at nå de opstillede målsætninger i breddeidrætsprojektet, hvilket skaber sammenhæng til andre politikker og Vækstplan 2018. - Aabenraa Kommune vil arbejde aktivt med implementeringen af den nye folkeskolereformsfokus på at få mere idræt og bevægelse ind i skoledagen. - Aabenraa Kommune tør tænke innovativt og nyt med afsæt i gode erfaringer. 22 23

BILAG - 1. BUDGET - 2. DETALJEREDE BESKRIVELSER AF DELPROJEKTERNE - 3. VÆKSTPLAN 2018-4. KULTUR- & FRITIDSPOLITIKKEN - 5. SUNDHEDSPOLITIKKEN - 6. SKOLEPOLITIKKEN