Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt



Relaterede dokumenter
Årsplan dansk 1. klasse

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Årsplan dansk 2. klasse

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Fablen Af Anders Korsgaard Pedersen

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Årsplan for dansk 2. årgang

Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

færdigheds- og vidensområde

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE

FÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- MÅL KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplan dansk 1. Klasse 2017/2018

Dansk 3. klasse årsplan 2018/2019

Dansk årsplan for 4. A & 4.B 2016/2017

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side FREMSTILLING

Dansk 3. klasse årsplan 2019/2020

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Årsplan for dansk i 4.klasse

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Dansk 1. klasse årsplan 2018/2019

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Færdigheds- og vidensområder

Dansk 1. klasse årsplan 2019/2020

Dansk/Laeseplan-for-faget-dansk/1-forloeb-1-2-klassetrin

d dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Bogstaver på spil og i bevaeægelse

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan med Fandango 5

Kom indenfor i bogens og skolens verden

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Årsplan dansk - 3. klasse

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Årsplan i fagene

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Dansk 4. klasse årsplan 2018/2019

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Dansk 5. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan Yngste

Årsplan for dansk i

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

Årsplan for engelsk i 2. klasse Skoleåret 2016/2017

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Årsplan for dansk i 6.klasse

Dansk i 1. klasse. kunne skrive enkle tekster om egne oplevelser, ud fra fantasi og billeder

Undervisningsplan 0-2. klasse Dansk

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan.

Årsplan for 3.klasse i dansk

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Målrelaterede årsplaner - Team I

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Årsplan for 4.klasse i dansk

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( )

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Transkript:

Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Jeg kan lave billeder til en tekst og forklare, hvordan billeder og tekst hænger sammen hverdagser og litterære er. Eleverne kan forklare betydningen af enkle sproglige virkemidler, som fx bogstavrim, sammensatte ord, remser. Dialogisk læsning F.eks. billedbøger, eventyr og digte. Undersøgelse få øje på sproglige træk enkle sproglige, lydlige og billedlige Jeg kan finde ord, der rimer og læse lydord Eleverne kan høre, at ord rimer. Eleverne kan udpege onomatopoietika (lydefterligning) som virkemiddel, fx GORKK, AUGH, Goingg (Ole Lund Kirkegaard). Eleverne kan udpege sammenligninger i fiktion. læse enkelte Forberedelse forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe forforståelse Tekstforståelse gengive hovedindholdet af klassetrinnet fortællende og informerende s struktur Jeg kan forudsige, hvad en tekst handler om ud fra tekstens forside og titel Jeg kan komme forslag til, hvad tekstens handler om ud fra billeder Jeg kan forstå tekstens sammenhæng og handling Eleverne kan forudsige, hvad en tekst handler om ud fra tekstens forside. Eleverne kan forudsige, hvad en tekst handler om ud fra tekstens titel og tegne en forside. Eleverne kan ud fra nøgleord i teksten forudsige, hvad teksten handler om. Eleverne kan komme bud på tekstens indhold ud fra illustrationerne i teksten Eleverne kan anvende en læselog til at få klarhed over en tekst. Eleverne kan læse en alderssvarende fagtekst og den ud fra egne Eleverne kan lave en tidslinje til at få overblik over en berettende tekst. Eleverne kan forstå tekstens sammenhæng og handling. 2. skrift, tale, lyd og Forberedelse formulere undrespørgsmål enkle idéudviklingsmetoder Jeg kan forstå tekstens sammenhæng og handling. Jeg kan stille undringsspørgsmål Jeg kan benytte forskellige metoder til at udvikle ideer til, det jeg skal skrive Eleverne kan benytte tankekort til at udvikle tanker og idéer til et eventyr Eleverne kan benytte tænkeskrivning til at udvikle tanker og idéer. Eleverne kan bidrage mundtligt i en brainstorm henblik på udvikling af idéer. Eleverne kan opstille spørgsmål som afsæt for en undersøgende tekst, fx om hvordan det var at leve på deres bedsteforældres tid F.eks. fortællende, fag, hjemmesider m.m.

udarbejde billeder og skrift sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede Jeg kan forklare, hvad en sætning er Jeg kan skrive en sætning mellemrum mellem ordene Jeg kan sætte punktum i slutningen af en sætning Eleverne kan skrive en sætning mellemrum mellem ordene og punktum. Eleverne kan indsætte et foto fra egne oplevelser i et tekstdokument og skrive en ledsagende billedtekst. Eleverne kan lave en enkelt ieproduktion, fx en billedsekvens. 3. læse læse Tekstforståelse gengive hovedindholdet af klassetrinnet fortællende og informerende s struktur Finde tekst vælge en tekst ud fra et mindre udvalg s sværhedsgrad Jeg kan gengive hvad teksten handler om Jeg kan kende forskel på fortællende og informerende Eleverne kan anvende en læselog til at få klarhed over en tekst. Eleverne kan læse en alderssvarende fagtekst og den ud fra egne Eleverne kan lave en tidslinje til at få overblik over en berettende tekst. Jeg kan selv udvælge, der er passende i forhold til min læsefærdighed og interesse. Eleverne kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Eleverne kan finde, der er passende i forhold til undervisningens indhold. Eleverne kan vurdere en teksts sværhedsgrad i forhold til egne læsekompetencer. Eleverne kan udvælge, der er passende udfordrende i forhold til egne læsefærdigheder og læseinteresser Læsekurser f.eks. brug af lix og lettal, læseugler, Læs løs.dk 4. læse Afkodning læse ord i klassetrinnet sikkert bogstavernes kontekstbetingede udtaler Sprogforståelse identificere ukendte ord i tekst og tale ord og udtryk i instruktioner og opgaver Jeg kan bogstavernes lyde og kan sætte dem sammen til Eleverne kan bogstavernes lyde og kan sætte dem sammen til anvende en lyderingsstrategi til afkodning af Eleverne kan læse lydrette ord på en og to stavelser god præcision. Eleverne kan læse længere lydrette og ikke-lydrette ord god præcision. Jeg kan understrege sjove og underlige ord i en tekst. Jeg kan forstå instruktionen til en alderssvarende danskopgave samtale om ukendte ord ved dialogisk oplæsning, hvor læreren læser højt og spørger ind til ord og handling. selv stille spørgsmål om, hvad ord betyder. understrege sjove og underlige ord i et digt for børn og samtale herom Eleverne kan forstå instruktionen til en alderssvarende danskopgave Digte rim, remser sange og billedbøger F.eks. : Undersøge ords betydning

Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan selv stille spørgsmål om, hvad ord betyder. Jeg kan forklare betydningen af enkle sproglige virkemidler hverdagser og litterære er. Eleverne kan forklare betydningen af enkle sproglige virkemidler, som fx bogstavrim, sammensatte ord, remser. Eleverne kan udtrykke en teksts handling i billeder og forklare, hvordan billeder og tekst hænger sammen. Kommunikation hverdags Sprog og kultur samtale om klassens variationer af dansk sprog forskellige måder at tale dansk på Jeg kan kende forskel på forskellige danske dialekter forskellige stillejer i sprog, fx hverdagssprog og kunstnerisk sprog. Eleverne kan vise imødekommenhed over for andre måder at udtale danske ord på, fx i forbindelse accent eller dialekt. Sproglig bevidsthed Jeg kan give eksempler på, hvad sprog kan bruges til Eleverne kan vurdere virkningen af forskellige sproglige udtryk. 5. samtale om, hvad vi bruger sproget til måder vi handler på gennem sprog Jeg kan vurdere virkningen af mit valg af ord Eleverne kan vurdere virkningen af valget af enkelt Eleverne kan give eksempler på, hvad sprog kan bruges til. skrift, lyd og Præsentation og evaluering præsentere sit produkt i nære sammenhænge enkle præsentationsformer Jeg kan vise billeder fra en oplevet tur og samtidig fortælle om turen for en gruppe. Jeg kan præsentere min fremlæggelse på forskellige måder Eleverne kan vise billeder fra en oplevet tur og samtidig fortælle om turen for en gruppe. Eleverne kan anvende PowerPoint i en fremlæggelse af et selvvalgt emne for klassen. Eleverne kan præsentere en personkarakteristik af en fiktiv karakter for klassen. Eleverne kan vælge mellem forskellige præsentationsformer for fremlæggelse, fx PowerPoint, ren mundtlig fremlæggelse eller oplæsning. Litteraturlæsning Beskrivelse af personer i en fremlæggelse i f.eks. PowerPoint/ Prezi. Fortolkning temaer gennem samtaler. Fortolkning finde hovedindhold hovedindhold Perspektivering sætte tekstens tema i relation til eget liv Jeg kan finde hovedhandling i en Jeg kan sammenligne en tekst noget, jeg selv har oplevet. Jeg kan genkende tematikker i det jeg læser hovedhandling og sidehandlinger i en. hovedhandling og sidehandlinger i en film. Eleverne kan mundtligt sammenligne en teksts tematik oplevelser, vedkommende selv har haft. Eleverne kan udfylde et tokolonnenotat eksempler

6. Kommunikation hverdags måder at sammenligne egne oplevelser Dialog veksle mellem at lytte og ytre sig turtagning Krop og drama improvisere kropssprog og stemme enkelt kropssprog fra en teksts tematik i den ene kolonne og egne oplevelser i den anden. Jeg kan lytte opmærksomt Jeg kan tage ordet i et større forum og give plads til andres indlæg. Jeg kan læse andres kropssprog, fx vrede og glæde. Jeg kan variere stemmeføringen i forhold til det, jeg fremfører Eleverne kan lytte opmærksomt til læreren og andre elever i klassen. Eleverne kan tage ordet i et større forum og give plads til andres indlæg. Eleverne kan byde ind på skift et mundtligt indlæg i en makkerdrøftelse. Eleverne kan læse andres kropssprog, fx vrede og glæde. Eleverne kan eksperimentere dramatiske udtryk, som fx at være ked af det, frisk, træt. Eleverne kan variere stemmeføringen i forhold til en ytrings karakter. Litteratursamtale beskrivelse af personer Foto, tegning, tegneserie, korte film m.m læse Sammenhæng forbinde tekstens emne egen viden, erfaring og ideer samspil mellem tekst og læser Jeg kan samtale om en tekst ud fra min egen oplevelse og idé Eleverne kan samtale om tekstens emne ud fra egne Eleverne kan sætte teksten i forhold til egne oplevelser og erfaringer. Eleverne kan sætte egne læseoplevelser i relation til andre personers 7. skrift, lyd og Håndskrift og layout Fase 1 skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur bogstavers skriveveje Jeg kan skrive en letlæselig håndskrift Jeg kender alle bogstavers skriveveje Jeg kan skrive passende afstand mellem bogstaver og forskellige bogstavfamiliers skriveveje, fx a, c, d, g, o, å og r, m og n. Eleverne kan skrive ord minuskler (små bogstaver) indbyrdes korrekt højde. Eleverne kan skrive passende afstand mellem bogstaver og Eleverne kan bruge begge hænder ved skrivning på tastatur. Tekstbehandling Håndskrift og layout Ideér til skrivning f.eks. "Freddy Finder vej i " Appén "Læs og skriv" Book Creator Respons samtale om budskabet i en produktion produkters budskab Jeg kan samtale om budskaber i og billeder Eleverne kan udtrykke en vurdering af, hvordan billede og billedtekst spiller sammen i egne eller andres produktioner. Eleverne kan lytte opmærksomt til respons på eget produkt og responsen

Kommunikation hverdags Korrektur stave lette ord Eleven har viden og bogstavlydforbindelser It og kommunikation anvende it til hverdagskommunikation digital kommunikation i skrift, billede og lyd Jeg kender alle bogstavers lyde Jeg kan stave lette og lydrette ord Jeg kan bruge begge hænder, når jeg skriver på tastatur. Jeg kan sende og modtage en mail. Eleverne kender alle bogstavers standardudtale og nogle bogstavers betingede udtale. Eleverne kan stave til ord, der udelukkende består af bogstaver standardudtale (lydrette ord). Eleverne kan sende en mail. Eleverne kan modtage en mail. Eleverne kan anvende velegnede apps til mindre produktioner, hvori tekst, billede og lyd indgår. Eleverne kan orientere sig på en hjemmeside, der er målrettet aldersgruppen, fx dr.dk/ramasjang, og finde relevante hyper i forhold til læseformål.