Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12



Relaterede dokumenter
Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Gældende fra den 8. august 2016

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi. Begreber:

Det er vigtigt, at eleverne lærer at håndtere og forstå konflikter både som en naturlig del af deres liv og udvikling.

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Gældende fra Juni 2011

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Trivselspolitik, Østskolen

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Brande, 2012 november

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Alle børn er alles ansvar

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

INFORMATION & KOMMUNIKATION

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Skolebestyrelsen Voel Skole 2016/17

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Principper for trivsel

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

På Nysted Skole har vi valgt følgende værdier

Ledelsesgrundlag Gug Skole

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Sådan samarbejder vi

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

Udviklingsplan Hedelyskolen

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole

Antimobbestrategi for

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Antimobbestrategi Gedved Skole

Gadehaveskolens indsats og handleplan

Sikre god trivsel og social udvikling for den enkelte elev og for klassen/gruppen. Dermed også styrke den faglige udvikling.

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for HEJNSVIG SKOLE

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Dansborgskolen

Gældende fra den 1. januar. 2018

Få grundlæggende principper for kommunikationen på Frederik Barfods Skole

Forældresamarbejde på Højgårdskolen

Transkript:

Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge de indgår i på Hou Skole. Resultatet af kortlægningsundersøgelsen i LP regi gøres til genstand for pædagogisk drøftelse og der udfærdiges en handleplan. Kortlægningsundersøgelser: MS/JT Lærermøde (HC/JT) Ingen elever rejser fra Hou Skole på grund af mistrivsel. TUS (JT) Der er afholdt undervisningsmiljøundersøgelse i juni 2009. Resultatet har ikke været gjort til genstand for pædagogisk drøftelse. Der er ikke udfærdiget handleplan. Der har i november 2010 været afholdt en trivselsdag for hele skolen hvor elevrådet har været medarrangør. Det var en succes. Kortlægningsundersøgelse i LP-regi er gennemført med 100 % besvarelse. Kortlægningsundersøgelsens resultat vil udmønte sig i delmål. Termometerundersøgelse gennemføres i september 2011. Inden efterårsferien behandles resultatet for hver enkelt klasse på teammøder og skolens samlede resultat behandles i elevrådet. Team og elevråd peger på indsatsområder. AKT-lærer er ansvarlig for at samle indsatsområder i en handleplan som fremlægges for skolebestyrelsen i november. Handleplanen offentliggøres på Skoleporten. Der afholdes i lighed med i år en trivselsdag i november. Trivselsdagen arrangeres i samarbejde mellem AKT-lærer, elevrådslærer og elevråd. Der undervises i konflikthåndtering. (Mediator, girafsprog, trin for trin, konflikttrappe ) Undervisningen tilrettelægges så børn i så vid udstrækning som muligt mødes med passende udfordringer. Der nedsættes et frikvartersudvalg hvor elevrådet er med. Der indsamles ideer til katalog om frikvartersaktiviteter. Postkasse. Trivselsundersøgelse, DCUM: AH Teamene ED Trivselsdag: AH ED Undervisningsdifferentiering: alle Frikvartersudvalg: ED/AH/KO/ JT Kulturen bliver endnu mere inkluderende. Den skal rumme alle børn med forskellige interesser. (kreative, musiske, fysiske ) Vi ser børn fra forskellige klasser lege sammen. Børnene er gode til konflikthåndtering. Uro i timerne er et særsyn. Der følges løbende op på personalemøder, teammøder, elevrådsmøder og klassemøder.

Tunø elever Eleverne deltager i undervisning på Hou Skole når det giver mening. Elever fra Hou Skole besøger Tunø Skole. Eleverne besøger andre ø- skoler, bl.a. på lejrskole. At eleverne fra Tunø føler sig som en værdifuld del af Hou Skole. At eleverne møder andre børn og træner deres sociale færdigheder. Deltagelse i relevante arrangementer på Hou Skole fortsættes. Lærer på Tunø mødes ved skoleårets begyndelse med de relevante team på Hou Skole for at gennemgå årsplaner med henblik på at aftale hvad der er relevant at samarbejde om. ElevIntra kan inddrages i kommunikationen mellem børn på ø og land. Samarbejde med Hou Skole: AE og de berørte team ElevIntra: AE + lærere i Hou Tunøbørnene har legerelationer i Hou. De deltager i frikvartersaktiviteter når de er på Hou Skole. Evalueres løbende på personalemøder og møder med ledelsen. Der laves forsøg med delt undervisning via webcam og videokonferencer. Der er mindst et årligt besøg på Tunø Skole fra Hou Skole. Tunøbørnene tager fortsat på ø-lejrskole. Webcam: AE + Baj + AH Besøg på Tunø: Lærerne i Hou og JT Lejrskole: AE

Lærere og pædagoger Der er udarbejdet trivselsundersøgelse. Handleplan har været fremlagt for personalet. Tiltag er besluttet. Den anerkendende kultur styrkes og udbygges. Forslag: Der indføres et fast punkt på personalemøde: 7 minutter i den 7. himlen. HC/JT De gode ideer spreder sig. Odder Kommunes besparelser betyder at muligheden for videreuddannelse er begrænset i de næste par år. For at kompensere for manglende efteruddannelse vil vi fremme videndeling. Der afsættes ressourcer i pædagogisk læringscenter til at lærerne får mulighed for at gå på besøg hos hinanden. PLC understøtter lærerne i at videndele på Intra. IN IN/ AH på lærermøder. Personalemøderne i SFO begynder med pædagogisk massage. VG Tunø lærer og pædagog Det er belastende at være alene på arbejde. Der er ikke udsigt til at normeringsforholdene kan bedres, men niveauet kan dog fastholdes. Leder besøger Tunø en gang om måneden. Generne ved alenearbejde minimeres. Samarbejdet mellem lærer og pædagog fortsættes og understøttes. Samarbejdet mellem lærer og leder fastholdes og videreudvikles. Leder deltager i udvikling af årsplanlægning på et overordnet niveau. Der skabes således legitimitet i forhold til forældrene i forhold til folkeskolelov mm. AE/JB/JT AE/JT Forældrene giver udtryk for tilfredshed med såvel undervisning som organisering. løbende på personalemøder og møder med ledelsen. Der afholdes årligt MUSsamtaler der vil afdække om målene nås.

TAP teknisk administrativt personale Der holdes ugentlige kontormøder hvor leder, SFO-leder, sekretær og teknisk serviceleder deltager. Der er et højt indbyrdes informationsniveau og en høj grad af servicetænkning i jobudøvelsen. Kontormøderne fastholdes og videreudvikles. JT/VG/SEJ/ JL/RL Vi får løst de teknisk administrative opgaver let og smertefrit. Der ansættes ny sekretær fra 1. august 2011. Vores nuværende sekretær fortsætter frem til august 2012. Vores pedelmedhjælper fratræder med udgangen af juli. Personalet får tilbudt de nødvendige kurser. Den nye sekretær bliver ført ind i vores systemer af den nuværende. Begge deltager på kontormøderne. Den nuværende er stedfortræder ved den andens fravær og går i øvrigt til hånde i organisationen der hvor der er brug for det. Året bruges bl.a. på at få ryddet op i arkiv og gemmer. Personalet og ledelsen JL/RL/JT Personalet oplever at vi har en pæn og velholdt skole hvor der er styr på det administrative som f.eks. løn- og arbejdsforhold. og justeres løbende på de ugentlige møder. Teknisk serviceleder prioriterer opgaverne i samarbejde med ledelsen. Der inddrages i det omfang det er muligt og formålstjenligt personer i jobtræning eller jobtilbud. SEJ/JT

Ledere Der er et velfungerende ledelsesteam med et åbent sparringsrum. Lederne Teamet udvikler sammen og opfatter skolen som en enhed. Skoleleder og SFO-leder er i færd med diplomuddannelse i ledelse. Lederne deltager med udbytte i tværkommunale grupper og netværk. Viceskoleleder fratræder teamet. Der skal ansættes en ny. Der skal fortsat være et velfungerende ledelsesteam med et åbent sparringsrum. Teamet skal fortsat tænke skolen som en enhed og udvikle den sammen. Den nye viceskoleleder bliver en velintegreret del af ledelsesteamet. Ledelsen søger inspiration gennem lederuddannelse, ledergrupper, netværk og inspirationsbesøg. Dette gælder hele teamet. Det nye team bruger energi og ressourcer på at afdække kompetencer og fordele arbejdsopgaver. JT/VG Organisationen er velfungerende og sammenhængende. Der tages hånd om konflikter i takt med at de opstår. Ledelsesteamet evaluerer og justerer løbende samarbejdet. Der afholdes årlige MUS-samtaler der vil afdække om målene nås.

Forældre Hou skole har en unik trivselsorganisation der involverer alle forældre. Trivselsorganisationen står for aktiviteter og arrangementer hvor mange forskellige forældrekompetencer inddrages. Dette er et godt udgangspunkt for god trivsel både blandt børn og voksne. Trivselsorganisationen videreudvikles og styrkes. Skolebestyrelsen arrangerer en temadag for de skolepolitiske grupper. Skolebestyrelsen informerer om trivselsorganisationen på forældremøde i børnehaveklassen og hvor der er behov. Trivselsrådets rolle afklares i et samarbejde mellem personale og bestyrelse. Bestyrelsens udvalg på området kommer med et udspil der behandles i pædagogisk Ledelsen og bestyrelsen Bestyrelsen Trivselsudvalget i bestyrelsen Forældrene giver udtryk for at de er tilfredse med trivselsorganisationen og at de er sikre på hvad deres rolle er. Personalet giver udtryk for at trivselsorganisationen hjælper dem i deres daglige i skolebestyrelsen. råd. arbejde med trivsel i klasserne/ SFO. Trivselsrådets rolle er uklar. Det skaber ind i mellem problemer. Der kan også være andre uklarheder om ansvar og forventninger i organisationen som er med til at skabe frustration. Skolebestyrelsen informerer løbende om arbejdet i skolebladet. Bestyrelsen (JT) Forældre, lærere og elever oplever at der er et passende niveau af aktiviteter og arrangementer der understøtter trivslen i klassen. Tunø forældre Forældrene holder møder med leder når denne er på Tunø ca. en gang hver måned. Der er klar og tydelig kommunikation mellem forældrene og skolen. Møderne mellem leder, personale og forældre fastholdes i det fornødne omfang. ForældreIntra genopfriskes som kommunikationskanal. JT/AE JT Forældrene giver udtryk for tillid til personale og ledelse. løbende på personalemøder og møder med ledelsen.