SÅDAN GØR VI Marts 2012 Tema: Inklusion Inspirerende workshopper Side 3 Man må forsøge sig frem Inklusionsteam under etablering Side 4 Den faglige og sociale selvtillid bliver styrket i Pitten Side 5 En klasselærers oplæg om inklusion i praksis udløste klapsalver, da småskolenetværket i Aalborg Kommune bød på pædagogisk eftermiddag med fokus på inklusion. Da Kristine Klith Ravn i august 2010 blev ansat på Vodskole Skole, kunne en af de nye kolleger med et glimt i øjet berette, at det uheldigvis var diagnoseklassen, hun skulle ind i. En mor til en elev i klassen udtrykte håb om, at Kristine Klith Ravn ikke ville gå ned med stress for hurtigt, for kendsgerningen var, at de 19 elever i 1.c indbefattede to drenge med ADHD og to andre drenge med særlige behov, der havde fordret en del støtte i børnehave - årene. Ved en pædagogisk eftermiddag i småskolenetværket 13. marts 2012 berettede Kristine Klith Ravn om sine erfaringer med 1.c, der nu er blevet til 2.c. Temaet for arrangementet i Hou Borgerhus var in - klu sion, og Kristine Klith Ravns budskab til de ca. 140 lærere, ledere og pædagoger var, at man kan nå langt, hvis man beslutter sig for at påtage sig opgaven og ikke er bange for at forsøge sig frem. Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer april 2012 Kristine Klith Ravn fortalte levende og engageret om sin hverdag med børnene i 2.c. Fortsættes side 2
Anerkendelse og tydelige regler Kristine Klith Ravn har tidligere arbejdet på Høj - vangskolen, der er PALS-skole. Derfor var det fra første færd naturligt for hende at gøre brug af PALSmetoden i klassen. Hun uddeler belønningskort til elever, der sidder pænt, og bruger som pædagogisk fif at sige, at hun har glemt at lære dem noget, som de bør øve sammen f.eks. at gå stille på gangene i stedet for at løbe. Hun arbejder med røde, gule og grønne kort, som tydeliggør, om det kun er den, der har ordet, der må tale, om man roligt må spørge sin sidemand, eller om alle må tale sammen og færdes roligt i rummet. Hun har hængt skilte med adfærdsregler op og introduceret en kasse, som dæmmer op for, at frikvarters - konflikterne tages med ind i timerne og forstyrrer. I kassen lægger elever tegninger og små beskeder, når de synes, der er foregået noget forkert eller uretfærdigt. Hver mandag er der klassemøde, hvor eleverne fortæller om beskederne i kassen. Ofte viser det sig, at tegningerne er blevet til pyt-tegninger i mellemtiden. Det er god læring for eleverne, at de oplever, at et kæmpe problem kan blive til pyt. Vi taler meget om samværsformer og om Kardemommeloven. I Kardemommeby er der en gal tante Sofie, en røver og en rar og omgængelig politimester Bastian. Der er forskellige mennesker, som skal behandles forskelligt, fordi de har brug for noget forskelligt. Og sådan er det også i en klasse. Individuelle dagsordener Hver dag skriver Kristine Klith Ravn en fælles dagsorden for dagens opgaver på tavlen. Drengene med særlige behov får individuelle dagsordener, der tager udgangspunkt i den fælles dagsorden og aftales med den enkelte. Guleroden i drengenes dagsordener er, at de må vælge et af deres tre piktogrammer på computeren, når deres time timer viser, at dagens opgaver er klaret. Piktogrammerne, der i øjeblikket byder på at tegne, spille computerspil eller bygge med centikubes, er udvalgt efter, at de skal kunne give eleverne en pause, uden at det forstyrrer de andre elever. I begyndelsen sad en af drengene under bordet en stor del af tiden. Så lavede jeg en simpel dagsorden med meget små faglige krav, som jeg vidste, han kunne honorere. Han skulle skrive to linjer med s er og måtte bagefter vælge imellem et af sine piktogrammer på computeren. Det var virkelig små krav, men det afgørende var, at han kunne føle sig stolt, at timen lykkedes, og at jeg fik mulighed for at rose ham. Han blev trænet i at arbejde og lave en skal-opgave. Efter en måned kunne han arbejde en time, før han begyndte på piktogrammerne. En anden dreng kom hele tiden op til mig og ville vide, om noget var godt nok. Jo mere jeg afvis - te ham, fordi jeg var i gang med noget andet, jo mere ville han bekræftes af mig. Jeg fandt på at sætte mærker tre steder i hans dagsorden. Vi aftalte, at han skulle komme op til mig, hver gang han kom til et mærke. Det virker rigtigt godt for ham, fordi det nu er en god oplevelse for ham, når vi mødes. Jeg har tid til at tale med ham og rose ham, og så arbejder han videre. Sådan kan små ting have stor betydning. Man må forsøge sig frem og tale med eleverne om, hvad der kan virke for dem. Det værste, der kan ske, er, at noget ikke lykkes. Så må man for- Rødt, gult eller grønt kort. Kristine Klith Ravn arbejder meget med synlige regler, belønningskort og skilte med gode råd og anbefalinger. søge noget andet, sagde Kristine Klith Ravn og tilføjede, at det er vigtigt, at der er god tid til samarbejde i klasser med elever med særlige behov. Det kan være vanskeligt at nå at få informeret tilstrækkeligt om indsatser og koordinere aftaler med klasseteam, trivselsperson og de forskellige støttepersoner, der er tilknyttet klassen. Ekskluderende faktorer Inden Kristine Klith Ravn fik ordet, havde afdelingsleder Flemming Engell, PPR Aalborg, talt om inklusion i et pædagogisk og psykologisk perspektiv. Flemming Engell tog udgangspunkt i faktorer, der kan hæmme inklusion, herunder bl.a. den endimensionelle opfattelse af elever med vanskeligheder og diagnoser, offentliggørelsen af prøveresultater og normalitetsbegrebet, der er blevet ind - snævret de senere år. Flemming Engells synspunkter om ekskluderende faktorer er tidligere omtalt i Sådan gør vi, december 2011. Find bladet med artiklen på daks.dk. Deltagerne lyttede interesseret til Kristine Klith Ravns erfaringer med inklusion i praksis. 2
Inspirerende workshopper Deltagerne i småskolenetværkets tema - eftermiddag hentede inspiration i work - shopper, hvor skolerne fortalte om lokale, inkluderende initiativer. PALS, forældresamarbejde, taktil rygmassage m.v. Der var gode erfaringer at lytte til og spændende ideer at få på de seks workshopper, som skolerne i småskolenetværket havde arrangeret ved temadagen i Hou Borgerhus. Deltagerne havde mulighed for at deltage i to workshopper, og pladserne var fordelt, så der var repræsentanter fra alle skoler med på alle workshopper. Klap, klap, klap. Lærer Pia Vinther (th) fra Nøvling Skole demonstrerede, hvordan man går i gang med at lære eleverne taktil massage. Bagefter fik deltagerne lov til at prøve at massere hinanden. Fremmer fællesskabet Man ekskluderer ikke en elev, som man lige har masseret. Ud fra denne betragtning undervises ind - skolingseleverne på Nøvling Skole i taktil ryg mas - sage. På skolens workshop fik deltagerne demonstreret teknikkerne i den taktile massage, der skal styrke trivslen og fællesskabet i lighed med skolens arbejde med LP-modellen, venskabsklasser, legepatrulje m.v. På Tylstrup Skole har arbejdet med PALS bevirket, at der er opbygget en virkningsfuld platform for inklusion. På workshoppen fortalte medarbejdere fra skolen om arbejdet med at opbygge fælles regler for forventet adfærd og fælles regler for voksenreaktioner i situationer, hvor reglerne ikke følges. Den narrative metode Ulsted Skole havde valgt at fortælle om skolens arbejde med inddragelse af forældre ud fra den narrative metode. Målet er at øge forældrenes indflydelse på møder og styrke forældresamarbejdet med udgangspunkt i forældrenes synspunkter og indgåelse af aftaler, som tager afsæt i det, familien kan magte. Pusterummet og Oasen Nørholm Skole har i dette skoleår brugt næsten alle overlapningstimer i Pusterummet. Her ydes der i en kortere eller længere periode støtte til en elev eller grupper af elever, der har behov for en særlig indsats. Der er altid en pædagog til stede i Pusterummet, der er åbent hver formiddag. På Vaarst/Fjellerad Skole kan eleverne efter DUS-fællesleder Kirsten Arden fra Nørholm Skole fortalte om skolens satsning med at bruge stort set alle overlapningstimer i Pusterummet. aftale med deres lærere gøre brug af Oasen. Ønsket med Oasen er at skabe et arbejdsrum for en eller flere elever, der har behov for faglig støtte i rolige rammer, og for elever, der gerne vil have ro til at arbejde selvstændigt. Oasen benyttes også af elever, der kede af det og har brug for trøst og omsorg, ligesom den benyttes af ophidsede elever, som har brug for at gasse af og få en time out. Ross Greenes analysemodel På Grindsted Skole er man begyndt at arbejde med den amerikanske psykolog Roos W. Greenes tilgang til indsatsen over for børn i store vanskeligheder og problemer. Roos Greenes grundholdning er, at børn gør det rigtige, hvis de kan, og at de ønsker at gøre, hvad de kan. Greene mener, at der bag enhver udfordrende adfærd er et uløst problem (en trigger) eller en manglende færdighed eller begge dele. Ud fra denne anskuelse har han udarbejdet en analysemodel, der kan afdække barnets manglende færdigheder og uløste problemer. Når den udfordrende adfærd bliver forståelig og forudsigelig, kan man handle proaktivt ved at hjælpe barnet med at Grindsted Skole arbejder med Ross Greenes analysemodel. Her fortæller skoleleder Steen Ovesen og lærer Heidi Holme om Greenes teorier. lære de manglende færdigheder og samarbejde med barnet om at finde løsninger, der imødekommer både barn og voksen. På flere af workshopperne blev der uddelt materiale til yderligere inspiration. Skolerne i småskolenetværket kan ligeledes kontaktes, hvis andre skoler ønsker at høre mere om deres forskellige initiativer i inklusionsindsatsen. Småskolenetværket Småskolenetværket i Aalborg Kommune består af følgende skoler: Bislev Skole Ellidshøj Skole Grindsted Skole Hou Skole Langholt Skole Nørholm Skole Nøvling Skole Sebber Skole Tylstrup Skole Ulsted Skole Vaarst/Fjellerad Skole 3
Inklusionsteam under etablering De kommende inklusionsteam vil allerede kunne yde bistand inden sommer- fastlagte dage, er det tanken, at inklusionsteamene Mens SPT-teamene har stået til rådighed på ferien. skal arbejde fleksibelt og være i stand til at rykke hurtigt ud til et team på basis af henvendelser fra Inden for få uger vil Skoleafdelingen have udpeget skolelederen og distriktspsykologen. Arbejds- og omkring 30 fagfolk og praktikere til de nye inklu - samarbejdsformerne vil løbende blive udviklet og sionsteam, der kan tilbyde skolerne rådgivning og justeret i takt med, at der indhøstes erfaringer fra sparring i forhold til konkrete elever og klasser. skoler og inklusionsteam. Teamene sammensættes med erfarne ansatte fra specialpædagogikken og almenpædagogikken Netværksudredning inden for henholdsvis ADHD-, AKT-, kontakt- og Inklusionsteamenes indsats skal ses i samspil med læseområdet. Tanken er, at de allerede inden sommerferien skal kunne vejlede lærerteam, som skal center, trivselsperson, inklusionsvejleder m.fl., lige- skolernes eget beredskab i form af kompetence- modtage elever med særlige behov. som indsatsen skal ses i samspil med skolernes og Oprettelsen af inklusionsteamene er inspireret PPR s samarbejde ud fra ABC-modellen og Skole - af de gode erfaringer, der er indhentet med det afdelingens centrale initiativer. specialpædagogiske team, SPT. SPT-teamet blev Skoleafdelingen er bl.a. i gang med at udarbejde en model til en systematisk analyse af den almen- etableret i 2009 som et udviklingsprojekt under Fælles Skoleudvikling. Projektet havde til formål at pædagogiske praksis i forhold til den enkelte elev. I styrke videndelingen mellem medarbejdere, der den såkaldte netværksudredning analyseres skolemæssige elementer som undervisningsdifferentie- arbejder med elever med autismespektrumforstyrrelser i normalklasser og specialklasser. ring, didaktiske forhold, klasseledelse, rela tions - SPT-teamet har primært rådgivet lærerteam i arbejde m.v. ud fra kendskabet til elevens kompetencer, potentialer og behov. Der arbejdes også forhold til elever i almenskolen. Evalueringen af projektet viser, at SPT-forløbene har haft positiv med faktorer som f.eks. familieforhold, fritidsliv og effekt, både i forhold til elevernes udvikling og i forhold til lærerteamenes generelle viden om autisme vejen rundt i bestræbelserne på at tilgodese ele- interesser. Analysen skal sikre, at man når hele og de pædagogiske redskaber, der kan anvendes i ven og fællesskabet bedst muligt. arbejdet med denne elevgruppe. I november 2011 gennemførte Skoleafdelingen Et forstærket samarbejde mellem Skoleafdelingen og PPR skal understøtte samspillet mellem specialpædagogisk og almenpædagogisk praksis i skolen til gavn for alle elever. Forflyttelsesproceduren Efter sommerferien 2012 omlægges 95 special tilbud til pladser i almenskolen. Om læg - ningen medfører en række forflyttelser blandt lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Efter dialog med skolerne og de overtallige medarbejdere forventes lærerforflyttelserne afsluttet 20. april 2012. Arbejdet med forflyttelser af pædagoger og pædagogmedhjælpere forventes afsluttet 18. maj 2012. en fælles temadag, der fokuserede på at styrke netværket omkring eleverne gennem et forstærket samarbejde mellem den special- og almenpædagogiske praksis. 27. april 2012 samles medarbejderne fra de to afdelinger til endnu en temadag med inklusion og samarbejde på dagsordenen. Inklusionsvejledere For at støtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer på skolerne har Skole- og Kulturudvalget besluttet, at der ydes et funktionstillæg pr. skole til skoler, der vælger at etablere en funktion som inklusionsvejleder. Skoleafdelingen har nu udarbejdet en generel funktionsbeskrivelse for inklusionsvejledernes arbejde. Herefter er det hensigten, at den enkelte skole udformer en konkret funktionsbeskrivelse med udgangspunkt i de lokale behov og ressourcer. Inklusionsvejlederne skal bl.a. samarbejde med kolleger og ledelse om at udvikle en pædagogisk praksis, der fremmer en inkluderende pædagogik. Inklusionsvejlederne skal vejlede lærere og pædagoger og være nøglemedarbejdere i udvikling af ny viden inden for området, ligesom de skal samarbejde med kompetencecenter, trivselsperson, PPR, de centrale inklusionsteam og det kommunale netværk af vejledere. Funktionsbeskrivelsen for inklusionsvejledere kan læses på daks.dk/skoleafdelingen/vejlederfunktioner. 4
En del af fællesskabet I Pitten på Filstedvejens Skole får elever, der har trivselsproblematikker eller svært ved at deltage aktivt i undervisningen, styrket den faglige og sociale selvtillid, så de i højere grad oplever sig inkluderet i klassen. Jeg er blevet bevidst om, at jeg kan meget mere, end jeg troede, jeg kunne. Jeg har næsten overvundet min gamle rolle som den, der laver uro i timerne og er klassens klovn. Jeg er begyndt at tage skolen mere seriøst. Jeg synes egentlig, det hele går ret godt nu, siger Kaspar Stiller fra 9. årgang på Filsted - vejens Skole. Sidste skoleår deltog Kaspar i skolens særlige undervisningstilbud, Pitten, til elever i overbygningen med trivsels- og fraværsproblematikker. Sammen med fem andre elever gik han i ni uger på et lille hold, hvor der blev undervist i dansk, matematik, engelsk og tysk med inddragelse af sociale og fysiske aktiviteter. Eleverne fulgte deres egne klasser i fysikundervisningen, mens fagområder som historie og geografi blev inddraget i tværfaglige forløb. Hver dag blev indledt med en løbetur på to km efterfulgt af bad. Herefter bød skoleskemaet på tre kvarters læsning. Det var rigtigt godt for mig at løbe om morgenen. Jeg blev mere glad og aktiv i timerne. Jeg havde det meget bedre, når jeg løb om morgenen, end hvis jeg ikke kom af sted. Det betød også meget, at det var let at få hjælp i timerne. Jeg begyndte at lave mine ting og fik ligesom en anden rolle, siger Kasper Stiller, der vil have 10. klasse med, inden han søger læreplads til drømmejobbet som slagter. Får øget lysten til at lære I dette skoleår er der af skemamæssige årsager kun morgenlæsning tre gange om ugen i Pitten. Strukturen i undervisningen og målet med forløbet har imidlertid ligget fast, siden skolen introducerede tilbuddet efter sommerferien 2010 i erkendelse af, at en gruppe elever havde behov for at erhverve læringsstrategier og få et nyt syn på sig selv for at kunne deltage aktivt i undervisningen. Målgruppen er normalt begavede elever med lavt fagligt selvværd, koncentrationsbesvær, særli- Velkommen i Pitten, siger Ciano Tøttrup (tv) og Christian Bro, der udgør Pit-teamet sammen med engelsklærer Christina Brostrøm og matematik- og tysklærer Majken Holbeck. ge omsorgsbehov, fraværsproblematikker eller lesskabet. Derfor mener vi, at Pitten er en forebyggende foranstaltning, der modvirker eksklusion og vanskeligheder, der gør det svært for dem at være i en klasse med mange elever. Målsætningen er at styrker inklusionen. styrke elevernes faglige niveau og/eller sociale selvtillid, så de får øget deres lyst til at gå i skole og Forventningerne til egen mestring deres motivation for at lære mere. Siden skolen åbnede Pitten, har interessen for forløbet været stor. Forældrene informeres om tilbuddet på forældremøder på 6. og 7. årgang, da Pitten Eksklusion eller inklusion? Det kan virke paradoksalt, at vi tager eleverne ud primært henvender sig til 7. årgang. Selvom der af deres klasser i ni uger, når der tales så meget om, gennemføres fire forløb om året, er der flere an sø - at skolerne skal inkludere. Derfor har vi interes seret gere end de 20-24 elever, der hvert år kan tilgodeses. Når antallet kan variere, hænger det sammen os meget for de betragtninger, som Rasmus Alen kær gør sig om eksklusion og inklusion, siger dansk lærer med, at enkelte elever tilbydes to fortløbende forløb, Ciano Tøttrup. hvis første forløb ikke viser sig at have flyttet eleverne tilstrækkeligt. Rasmus Alenkær, der er ph.d., psykolog og organisationskonsulent, siger, at det handler om, Deltagerne udvælges i samarbejde med klasseteamene, Pit-teamet og evt. PPR. Der lægges hvordan eleverne oplever sig selv. Man kan opleve sig socialt ekskluderet i en klasse, hvis man ikke vægt på at sammensætte hold, hvor eleverne har har venner, og man kan føle sig fagligt ekskluderet, forskellige udfordringer og ressourcer. hvis man ikke kan følge med i undervisningen. Vi arbejder meget med anerkendelse og med Pitten er ikke eksklusion, for tilbuddet er frivilligt, at styrke elevernes forventninger til egen mestring. og eleverne er sammen med deres klassekammerater i fysiktimerne og frikvartererne. Hertil kommer, løse opgaver, at skabe kontakt, at arbejde koncen- Deres tidligere mestringserfaringer i forhold til at at målet er at give eleverne nogle strategier og redskaber, der styrker deres mulighed for at trives i tier osv., er årsagen til de typisk lave mestringsfortreret, at turde sige noget i timerne, at få lavet lek- klassen. Når vi evaluerer forløbene via spørgeskemaundersøgelser, siger klasselærerne, at eleverne Christian Bro. ventninger, de har til sig selv, siger pædagog især har rykket sig i forhold til at være en del af fæl- Fortsættes side 6 5
KLOGE-planen er klistret på elevernes arbejdsborde. På væggen ved arbejdspladsen hænger elevens handleplan for de faglige og personlige mål. Christian Bro i snak med Nanna Wilquin en af de stille piger, der har fået mere mod på skolegangen efter et forløb i Pitten. Den canadiske psykolog Albert Banduras taler om mestringserfaringer og vikarierende erfaringer de erfaringer, som eleverne kan tilegne sig ved at observere og imitere andre elevers handlinger og succeser. Når eleverne får mulighed for at spejle sig i rollemodellers succes, får de øget troen på, at de også selv kan mestre en given opgave. Derfor nytter det ikke at have seks elever med ensartede vanskeligheder på samme hold. Strukturer og strategier Eleverne i Pitten arbejder ud fra individuelle handleplaner med faglige og personlige mål. Målene udarbejdes i samarbejde med klasseteamet. Der lægges vægt på, at målene er realistiske, så eleverne oplever at lykkes i de enkelte fag og i samværet med de andre. Et mål kan være at række hånden op mindst én gang i hver time. Et andet kan være at blive bedre til at bøje udsagnsord i tysk eller løse mindst én matematikopgave alene. Eleverne arbejder bl.a. med KLOGE-strategien, der synliggør en kognitiv arbejdsproces trin for trin og gør det lettere at forstå, planlægge, udføre og vurdere en opgave. De laver guldkornshæfter, hvor de nedfælder regler for kommatering, bøjning af ord, løsning af brøker og andre strategier, som de kan gøre brug af, når de kommer tilbage i klassen. Eleverne trænes ligeledes i at udarbejde og fremlægge projekter. At turde tale er en vigtig del af at være inkluderet i klassen. Derfor gør vi meget ud af den mundtlige fremlæggelse. Vi lærer eleverne teknikker til at strukturere en fremlæggelse. Bagefter taler vi om, hvad der var godt ved fremlæggelsen. Alle på holdet skal sige to gode ting om oplægget og komme med forslag til en ting, de kunne ønske sig gjort anderledes næste gang. Det er tydeligt, at alle klarer det meget bedre næste gang, de skal fremlægge. De er ikke nær så nervøse som første gang. Klasselærerne fortæller også, at de stille piger generelt markerer sig mere, når de vender tilbage til klassen, siger Christian Bro. Christian Bro følger eleverne i Pitten otte timer om ugen. Han iagttager eleverne i klassen, han samler dem til øvelser i samarbejde og kommunikation og taler individuelt med dem om deres udfordringer og forbedringer i forhold til målene i deres handleplaner. Han er bindeled mellem Pitten og elevernes klasselærere, og han er den, der støtter og taler med eleverne, hvis de har behov for en snak eller gode råd, når de er vendt tilbage til deres klasser. Ugerne i Pitten øgede Kaspar Stillers selvindsigt. Nu tager han skolen mere seriøst, selvom han stadig er en aktiv dreng med mod på lidt af hvert. Gav hurtigt op Nanna Wilquin fra 7. klasse er en af de stille piger, der har nydt godt af Pitten og samtalerne med Christian Bro. De ni uger på holdet efter sommerferien 2011 har gjort hende mere glad for at gå i skole. Fortsættes side 7 6
Jeg valgte Pitten, fordi jeg havde problemer med at læse og stave og med engelsk og matematik. Jeg gav hurtigt op og var ikke ret aktiv i timerne. Jeg har en it-rygsæk, men jeg kunne ikke lide at bruge den, fordi jeg var den eneste i klassen, der havde en. I Pitten lærte jeg at bruge it-rygsækken. Nu bruger jeg den i alle timer. Vi arbejdede også på, at jeg skulle række hånden op og ikke være bange for at sige noget forkert. Jeg synes, jeg er blevet bedre til at række hånden op og spørge om hjælp. Jeg er også blevet bedre til selv at gå i gang med en opgave. Før kunne jeg ikke lide at stå i klassen og fortælle noget. Det er heller ikke et problem mere, siger Nanna. Positiv evaluering Pit-teamet på Filstedvejens Skole har netop evalue - ret undervisningstilbuddet, der har modtaget støtte til konceptudvikling fra PPR. Teamet arbejder med preevaluering, postevaluering og efter-postevaluering (efter fire uger tilbage i klassen), dels baseret på kvantitative prøver i f.eks. matematik, grammatik og stavning, dels baseret på kvalitative interviews med den enkelte elev og spørgeskemaundersøgelser med elevens lærere. mere aktivt i undervisningen. melder tilsvarende, at eleverne generelt deltager I forhold til målet om at hæve elevernes faglige Baseret på de gode erfaringer med Pitten vil niveau viser evalueringen, at eleverne generelt klarer prøverne bedre. Samtidig giver næsten alle ele- med en Pitten2, hvor målgruppen er dygtige elever skolen i det kommende skoleår udvide konceptet ver udtryk for at have fået succesoplevelser i forbindelse med opgaver i klassen. Målet om at øge bygningen. Det nye tilbud skal med støtte fra og elever med uudnyttede forudsætninger i over- elevernes selvtillid er også nået, idet interviewene Fælles Skoleudvikling udvikles ud fra skolens afdækker en klar udvikling i elevernes motivation grundholdning om, at inklusionsindsatsen skal og forventninger til egen mestring. Klasselærerne omfatte alle elever. Mestringsforventninger 5 Kan meget godt 4 Kan godt 3 Kan nogenlunde 2 Kan næsten 1 Kan ikke endnu Preevaluering Postevaluering Efter-postevaluering Pit-projektet øger elevernes selvtillid og tro på egen mestring. En statistik baseret på de første fire forløb viser, at elevernes mestringsforventninger samlet set har rykket sig markant. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 40 87 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk