Dato 16. september 2014 Dokument 14/07355 Side Vejen Kommunes afslag på at nedlægge den private fællesvej Å vej 1-3 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 21. maj 2014. Det fremgår af sagens oplysninger, at Kommunen først traf endelig afgørelse 3. juni 2014, hvorefter den private fællesvej på jeres ejendom matr. nr. 5b Å vej 1, ikke kan nedlægges. I klager blandt andet over: Kommunens sagsfremstilling og interesseafvejning. Teknik- og Miljøudvalgets afgørelse om at opretholde den private fællesvej uanset, at forvaltningen efter en interesseafvejning mente, at vejen kunne nedlægges. Kommunalbestyrelsens manglende stillingtagen til, at den vejberettigede har tilbudt at afstå fra at gøre indsigelser mod nedlæggelsen, hvis I betalte ham 50.000 kr., og at afgørelsen derfor er truffet på et forkert grundlag. Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014. Baggrund Den private fællesvej løber over ejendommen matr. nr. 5b, Å vej 1 til ejendommen matr. nr. 4a, Å vej 3 fra den offentlige vej Å vej. Vejen ligger i landzone. Vejen bliver administreret i henhold til privatvejslovens afsnit I, II og IV. Det vil sige som en privat fællesvej på landet. De vejberettigede, ejerne af Å vej 3, har hovedadgangsvej fra kommunevejen Å vej. Vejdirektoratet hjemviste den 11. november 2013 Kommunens afslag af 18. september 2013 på at nedlægge samme private fællesvej på grund af manglende partshøring. Udvalget for Teknik og Miljø (udvalget) traf den 12. maj 2014 beslutning om at meddele afslag på at nedlægge den private fællesvej. Denne afgørelse blev meddelt parterne den 3. juni 2014. Vores afgørelse Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 tlm@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Kommunens afgørelse af 3. juni 2014 er lovlig. Vores kompetence Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 1, her privatvejsloven 2, jf. denne lovs 87, stk. 2. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til, om afslag på at nedlægge en privat fællesvej er rimeligt eller hensigtsmæssigt. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Reglerne om nedlæggelse af private fællesveje på landet En privat fællesvej på landet kan nedlægges, uden at kommunen skal tage stilling hertil, hvis vejejeren 4 og de vejberettigede er enige herom. Omvendt skal kommunen tage stilling til en anmodning om nedlæggelse, når de vejberettigede og vejejeren er uenige, og en grundejer, der har den fornødne interesse i spørgsmålet, beder kommunen om at tage stilling til spørgsmålet. Det fremgår af privatvejslovens 12, stk. 1 og 3. I så fald behandles ansøgningen om nedlæggelse efter reglerne i privatvejslovens 72-78. En privat fællesvej skal helt eller delvist opretholdes, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Den skal også helt eller delvist opretholdes, hvis den i øvrigt efter vejmyndighedens vurdering er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 72, stk. 2. I tilfælde hvor vejen hverken er eneste adgangsvej eller af vigtighed for en ejendom eller dens lodder, skal kommunen foretage en konkret afvejning af parternes interesser dels i at bevare vejen og dels i at nedlægge den. En tilladelse til at nedlægge en privat fællesvej efter lovens 72, medfører, at eventuelle rettigheder, herunder hævdvundne rettigheder, bortfalder, hvis tilladelsen udnyttes. Vores vurdering Hvad er en vejret? En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. privatvejslovens 10, nr. 5. 1 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 2 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 4 Ejeren af den ejendom, hvor vejen eller en strækning heraf ligger. 2
Ejeren af en ejendom skal have vejret til en privat fællesvej for at kunne benytte denne vej som adgangsvej til sin ejendom. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men vejret kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen eller ved ekspropriation. Om en sådan vejret til at råde over en anden grundejers ejendom til færdselsmæssige formål eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen, typisk som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Vi forstår sagen således, at I mener, at forholdene for den tinglyste vejret til at benytte jeres ejendom har ændret sig således, at der ikke længere er grundlag for vejrettens opretholdelse, herunder om de vejberettigede og hesteforpagtere må bruge vejen. Vi kan hertil oplyse, at dette er et privatretligt spørgsmål, som hverken kommunen eller vejdirektoratet kan tage stilling til. Det er i sidste ende domstolene, der må fortolke omfanget af den eventuelle vejret. Interesseafvejningen Af den oprindelige ansøgning fremgår, at følgende oplysninger lå til grund for kommunens behandling af sagen: I har blandt andet angivet følgende hensyn, der taler for nedlæggelse: I ønsker at sammenlægge jorden således, at jeres dyr kan få direkte adgang til en løsdriftsstald. De vejberettigedes gæsters brug af vejen, kørsel til hobbybrug for heste og varelevering, er generende for jeres privatliv. Vejen ikke er eneste adgangsvej for de vejberettigede. Det oprindelige formål med vejen landbrugskørsel er ikke længere til stede. I ønsker at bevare privatlivets fred. De vejberettigede har blandt andet angivet følgende hensyn, der taler imod en nedlæggelse: De vejberettigede har en tinglyst vejret af 1. december 1951. Å vej 3 har en pæn indkørsel og en indkørsel til driftsbygningerne. Hovedindkørslen til deres ejendom fyger til om vinteren. 3
At de ved nedlæggelsen af den private fællesvej får en omvejskørsel ad den offentlige vej Å vej på 227 meter, når de skal på familiebesøg, hvilket sker to gange dagligt. I kan flytte jeres køkkenhave. Færdslen på den private fællesvej sker hovedsagligt til fods eller på cykel og ikke til tung færdsel. Det giver dem en tryghed at have to adgangsveje ved f.eks. brand. De ikke driver landbrug på deres ejendom. I har den 14. februar 2014 blandt andet skrevet til kommunen, at formanden for udvalget ved et møde spurgte de vejberettigede, om de ville afstå deres vejret mod en betaling på 50.000 kr., og at I ikke forstår, at udvalget kan antage, at den private fællesvej primært bliver benyttet til gående og cyklende færdsel, når de vejberettigede benytter den til biltrafik 2 gange om dagen. Endelig oplyste I, som Nyt i sagen, at en af de vejberettigede er gået på efterløn og derfor ikke har brug for vejen, således som udvalget antager, at der ikke er brug vejen til besøg hos et familiemedlem, da denne er kommet på plejehjem, at det er besynderligt, at vejen skal opretholdelse med henblik på at kunne vende en båd, samt at argumentet om, at de vejberettigedes behov for en ekstra adgangsvej på grund fare for snefygning er besynderlig, idet jeres vej også i givet fald vil fyge til. I forbindelse med kommunens genoptagelse har I oplyst, at de vejberettigede har tilbudt at frasige deres vejret mod en betaling på 50.000 kr. Dette er meddelt kommunen den 31. marts 2014. Disse grunde har været udvalget bekendt og må antages at have indgået i kommunens samlede vurdering. Afvejningen af modstridende interesser I sager om nedlæggelse af private fællesveje på landet fremgår det af privatvejslovens 12, stk. 3, jf. 72, stk. 1, i hvilke ganske bestemte situationer vejen ikke kan nedlægges. Det fremgår imidlertid ikke af loven, hvilke hensyn, der skal tillægges vægt i vurderingen af, om vejen skal nedlægges eller opretholdes, hvis de i loven beskrevne situationer ikke foreligger. Skønnet er derfor i den situation frit og overladt til kommunen som vejmyndighed. Skønnet skal dog være foretaget på grundlag af saglige hensyn. Et sagligt hensyn for så vidt angår private fællesveje på landet er at afveje parternes modstående interesser i sagens udfald, idet private fællesveje på landet efter privatvejsloven alene skal betjene de vejberettigede. Privatvejsloven indeholder ikke en forudsætning om, at vejejerens interesser i at kunne udnytte vejarealet på sin ejendom til andre formål skulle veje tungere end de vejberettigedes interesse i at fastholde deres vejadgange eller muligheder for vejadgange. 4
Den konkrete interesse afvejning Det fremgår af sagen, at forvaltningen i notat af 10. juni 2013 indstillede, at den private fællesvej kunne nedlægges, idet generne ved færdslen på vejen vejede tungere end de vejberettigedes behov for at have to vejadgange til deres ejendom. Udvalget behandlede sagen den 12. maj 2014 og besluttede, at den private fællesvej ikke kunne nedlægges. Følgende afvejning blev i den forbindelse blandt andet foretaget: De vejberettigedes behov for 2 adgange til deres ejendom vejede tungere end de gener, som færdslen forbi jeres ejendom medfører. Færdslen med heste af de vejberettigede og disses hesteforpagtere er efter udvalgets opfattelse beskeden og medfører derfor få gener for jer. I kan anvende jeres ejendom rationelt, uanset at vejen deler jeres ejendom i 2. Endvidere er jeres ejendom et hobbylandbrug, hvilket kun kræver få maskiner. De vejberettigede har brug for vejen som supplement til deres egen privatvej, og en nedlæggelse vil føre til en betydelig omvejskørsel, herunder er der brug for vejen på grund af håndtering af en båd og kørsel med bil tidligt om morgen. Endelig er de vejberettigedes ejendom en landbrugsejendom, og der kan opstå et behov for at anvende vejen i forbindelse med en fremtidig landbrugsmæssig udnyttelse. Jeres vurdering af kommunens skønsudførelse I har under klagesagen anført, at I ikke forstår, hvordan kommunen kan ændre en indstilling til nedlæggelse af vejen til, at den skal opretholdes som privat fællesvej, fordi I blandt andet mener, at de vejberettigedes begrundelser for at skulle benytte vejen er væk. I henviser til, at en byrådspolitiker ikke havde læst den modtagne oplysning om, at en af de vejberettigede havde tilbudt at fraskrive sig vejretten mod, at I betalte ham 50.000 kr. På den baggrund mener I ikke, at der er taget hensyn til jeres ønsker og begrundelser for at nedlægge vejen, herunder at politikkerne ikke har sat sig ind i, hvilke gener de vejberettigedes brug af vejen har for jeres privatliv. Udvalgets interesseafvejning og skøn Udvalget har i forbindelse med sin vurdering vejet hensynet til de vejberettigedes vejadgang op mod jeres ønske om at inddrage vejarealet til eget brug samt mindre støjgener. Resultatet af udvalgets interesseafvejning er, at vejen skal opretholdes, fordi kommunen har vurderet, at de vejberettigedes behov for vejen som adgangsvej til sin ejendom vejer tungere end de fordele, der opnås ved en nedlæggelse. Vejdirektoratet kan konstatere, at udvalget har fortaget en indsamling af oplysninger om forholdene på vejen. Udvalgets afvejning af interesserne er således sket på baggrund af konkrete oplysninger. 5
For så vidt angår inddragelsen af oplysninger som f.eks. tilbuddet om fraskrivelse af vejretten for 50.000 kr., kan vi forstå af mailen af 11. august 2014, at et byrådsmedlem den 15. maj 2014 har oplyst om, at disse oplysninger var vedlagt byrådsmedlemmernes materiale, der forelå forud for udvalgets afgørelse. Vi kan oplyse, at hverken privatvejsloven eller forvaltningsloven indeholder bestemmelser om, at der skal være taget udtrykkeligt stilling til alle dokumenter eller oplysninger i en sag. Der er alene et krav om, at parterne i sagen har haft kendskab til sagens fakta forud for en afgørelse. Endvidere mener vi, at tilbuddet om betaling for at afskrive vejretten er udtryk for en privatretlig disposition, jf. ovenfor om vejretten, med henblik på at kapitalisere værdien af vejretten. Vi kan oplyse, at vurderingen af, om vejen er af vigtighed for en ejendom, er en konkret interesseafvejning, og at adgangsforholdene godt kan ligge til grund for dette skøn, hvis ejendommen har vejret. Kommunen har således ladet resultatet afhænge af en konkret afvejning af flere modstående interesser i sagen. Vi har, som klageinstans, ikke grundlag for at foretage en vurdering om kommunens afvejning er rimelig, men vi mener ikke, at kommunen har truffet sin afgørelse på baggrund usaglige hensyn. Det er domstolene, der eventuelt kan tage stilling til en vurdering af kommunens skøn. Konklusion Kommunens afgørelse af 3. juni 2014 er lovlig. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæggelse af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt. 6