10 anbefalinger til at nedbringe ledigheden for jobparate borgere med ikke-vestlig baggrund

2014 10 anbefalinger til at nedbringe ledigheden for jobparate borgere med ikke-vestlig baggrund 1

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG HOVEDPOINTER... 3 2. HOVEDRESULTATER FRA AFDÆKNINGEN... 5 3. ANBEFALINGER... 9 ANBEFALING 1: ØGET JOBFORMIDLINGSINDSATS OVER FOR IKKE-VESTLIGE BORGERE... 9 ANBEFALING 2: STYRKET JOBRÅDGIVNING OG JOBSØGNINGSINDSATS... 11 ANBEFALING 3: ØGET STYRING AF DEN BEHOVSORIENTEREDE INDSATS... 13 ANBEFALING 4: FLERE VIRKSOMHEDSINTRODUCERENDE TILBUD TIL MÅLGRUPPEN... 15 ANBEFALING 5: STYRKET FOKUS PÅ MÅLGRUPPENS CV SOM UDSØGNINGSVÆRKTØJ... 17 ANBEFALING 6: FLERE PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER... 19 ANBEFALING 7: MERE JOBRÅDGIVNING I SAMTALERNE... 21 ANBEFALING 8: ØGET KOMBINATION AF DANSKUNDERVISNING OG ANDRE TILBUD... 23 ANBEFALING 9: STYRKET FORSTÅELSE AF ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSPLADSKULTUR... 25 ANBEFALING 10: KOMPETENCEUDVIKLING AF MEDARBEJDERNE... 27 4. KORT OM DATAGRUNDLAGET FOR ANBEFALINGERNE... 29 2

1. Indledning og hovedpointer I dette katalog giver mploy a/s 10 operationelle anbefalinger til en beskæftigelsesindsats, der kan reducere merledigheden for jobparate borgere af ikke-vestlig oprindelse i Københavns Kommune. Beskæftigelsesindsatsen for de jobparate borgere af ikke-vestlig oprindelse varetages i dag ikke af en særlig organisatorisk enhed i Københavns Kommune. Der arbejdes i kommunen ud fra en såkaldt mainstreaming strategi, hvor de jobparate ikke-vestlige borgere som udgangspunkt indgår i samme kontaktforløb og indsatser som andre jobparate borgere i kommunen. De indsatsmæssige anbefalinger i dette katalog er ikke et opgør med denne strategi. Anbefalingerne afspejler, at der efter mploys vurdering ikke er behov for en særlig etnisk indsats, men en behovsorienteret indsats over for målgruppen. I kataloget har mploy derfor sigtet på at foreslå behovsorienterede tiltag, der har virkning over for målgruppen, og som kan implementeres på kort sigt. I dette kapitel gives et overblik over resultater og anbefalinger. Den travle læser kan få et hurtigt ved at læse kapitlet. I kapitel 2 beskrives hovedresultaterne fra afdækningen, og i kapitel 3 præsenteres de 10 anbefalinger. I kapitel 4 bekrives datagrundlaget for de 10 anbefalinger. Fire hovedpointer fra afdækningen: Den gennemførte afdækning af målgruppen og indsatsen overfor målgruppen viser følgende fire hovedpointer: 1. De 4.200 jobparate, ikke-vestlige borgere er en særdeles heterogen gruppe, som rummer forskellige nationaliteter, aldre, uddannelsesniveauer, branchetilhør, jobbarrierer og indsatsbehov. Målgruppen kan efter mploys vurdering opdeles i tre grupper, som står meget forskelligt i forhold til arbejdsmarkedet. Efter mploys vurdering bør målgruppen derfor mødes med differentierede indsatser: o En tredjedel har ingen væsentlige jobbarrierer og har primært brug for jobservice. o En tredjedel har en eller flere jobbarrierer i form af lettere sprogproblemer, kort erhvervserfaring og arbejdsgiverfravalg. Denne gruppe har brug for jobformidling, virksomhedsrettede tilbud og faglig opkvalificering. o En tredjedel har kombinerede jobbarrierer i form af sprogproblemer, manglende kvalifikationer, manglende joberfaring, langtidsledighed og arbejdsgiverfravalg. Denne gruppe har brug for hjælp til at få foden inden for på konkrete arbejdspladser via indsatser, der kombinerer bl.a. sprogundervisning, faglig opkvalificering og virksomhedsforløb. 2. Målgruppens deltagelse på arbejdsmarkedet er snæver, da 82 pct. arbejder inden for fire brancher. Samtidig søger halvdelen af målgruppen job inden for et snævert felt af arbejdsmarkedet ofte kun inden for ét fagområde eller én branche. Efter mploys vurdering bør målgruppen derfor mødes med en jobrådgivning, der øger, udvider og styrker målgruppens jobsøgning. 3

3. Mange i målgruppen oplever efter eget udsagn, at de sorteres fra af arbejdsgiverne på grund af alder, manglende uddannelse, manglende joberfaring og etnicitet. Samtidig er der tegn på, at en betydelig del af målgruppen har et begrænset netværk til arbejdsmarkedet og mangler forståelse af rekrutteringskanalerne på jobmarkedet. Efter mploys vurdering bør mange i målgruppen have hjælp til at overvinde deres indgangsproblemer på arbejdsmarkedet. For de fleste i målgruppen kan det ske via formidling til ordinære job eller virksomhedsrettede tilbud. For en del af målgruppen kan vejen ind på arbejdsmarkedet dog forudsætte alliancer med virksomheder, der er særligt positive overfor at ansætte eller opkvalificere ikke-vestlige borgere. 4. De fleste ikke-vestlige borgere har brug for samme tiltag og indsatser som andre jobparate grupper på arbejdsmarkedet. En del af målgruppen har dog særlige udfordringer i form af sprogproblemer, manglende forståelse af rekrutteringskanaler og arbejdspladskultur, indgangsproblemer mv., som kræver særlige indsatser, og som kan forudsætte særlige kompetencer hos medarbejderne. Efter mploys vurdering kan der derfor være behov for at udvikle målgruppespecifikke kompetencer hos medarbejderne eller at specialisere opgaven med denne del af målgruppen til medarbejdere med målgruppespecifikke kompetencer. Ti hovedanbefalinger: På baggrund af resultaterne giver mploy følgende 10 anbefalinger til indsatsen overfor de jobparate ikke-vestligere borgere. Anbefalingerne er oplistet efter mploys vurdering af deres effekt på merledigheden for målgruppen: 1. Det anbefales, at jobformidlingsindsatsen øges overfor målgruppen, herunder især den tredjedel af målgruppen, der ikke vurderes at have væsentlige jobbarrierer 2. Det anbefales, at jobrådgivningen og jobsøgningsindsatsen styrkes overfor målgruppen især overfor den halvdel af målgruppen, der søger job på en snæver del af jobmarkedet 3. Det anbefales, at styringen af den behovsorienterede indsats øges, så målgruppen mødes med en målrettet, differentieret indsats 4. Det anbefales, at der tilvejebringes flere virksomhedsintroducerende tilbud til især den tredjedel af målgruppen, der har alvorlige indgangsproblemer på arbejdsmarkedet 5. Det anbefales, at jobcenterets fokus på målgruppens CV som udsøgningsværktøj styrkes, så grundlaget for jobformidlingen af målgruppen optimeres 6. Det anbefales, at der etableres flere partnerskaber med virksomheder, der giver særlige åbninger overfor ikke-vestlige borgere 7. Det anbefales, at der indlægges mere jobrådgivning i samtalerne, der kan sætte retning og optimere jobmulighederne for den enkelte i målgruppen 8. Det anbefales at øge brugen af tilbud, der kombinerer danskundervisning og andre tilbud, til den fjerdedel af målgruppen, som har sprogproblemer 9. Det anbefales at styrke målgruppens forståelse af arbejdsmarked og arbejdspladskultur, herunder især den tredjedel af målgruppen, som ikke tidligere har været i job 10. Det anbefales, at der udvikles målgruppespecifikke kompetencer hos de medarbejdere, der varetager dialogen med ikke-vestlige borgere, som mangler forståelse for rekrutteringskanaler og arbejdspladskultur, og som oplever arbejdsgiverfravalg I kapitel 3 er de 10 hovedanbefalinger udmøntet i operationelle anbefalinger. 4

2. Hovedresultater fra afdækningen Der er følgende hovedresultater af den gennemførte afdækning: Målgruppens kendetegn: Ca. 4.200 jobparate ikke-vestlige borgere udgør en heterogen gruppe De ca. 4.200 jobparate borgere af ikke-vestlig oprindelse i København udgør en særdeles heterogen gruppe. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at borgerne i målgruppen har meget forskellige nationaliteter, aldre, uddannelsesniveauer, branchetilhør, jobbarrierer og indsatsbehov. Målgruppen rummer flere store nationalitetsgrupper De største nationalitetsgrupper i målgruppen har oprindelse i Tyrkiet (525), Pakistan (475), Somalia (350), Marokko (280), Irak (250), Libanon (180) og Jugoslavien (170). Hovedparten af de jobparate ikke-vestlige borgere er indvandrere Knap 3.600 af personerne i målgruppen er indvandrere (ca. 85 pct.), mens ca. 650 personer er efterkommere (ca. 15 pct.). Andelen af indvandrere er størst blandt borgere med oprindelse i Somalia (99 pct.), Irak (98 pct.), Libanon (85 pct.) og Tyrkiet (76 pct.). Det afspejler, at en stor del af de jobparate borgere fra disse oprindelseslande ikke har haft deres opvækst i Danmark. Ca. 40 pct. af målgruppen er langtidsledige Ca. 800 borgere har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i mere end 2 år, svarende til 20 pct. af målgruppen. I samme størrelsesorden er en gruppe på 850 borgere, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 1-2 år. Andelen af personer med mere end 1 års ledighed er højest blandt borgerne med oprindelse i Somalia, Marokko, Irak og Libanon (46-50 pct.). Flertal af korttidsledige blandt borgerne fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan Ca. 2.500 personer i målgruppen (60 pct.) har været ledige i under 1 år. Andelen af personer med under 1 års ledighed er størst hos borgere fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan (63 pct.). Målgruppens deltagelse på arbejdsmarkedet: En tredjedel af målgruppen har ingen joberfaring Knap 1.400 personer i målgruppen har ingen joberfaring. Der drejer sig bl.a. om nyuddannede unge og voksne, der udbyder deres arbejdskraft for første gang. De ikke-vestlige borgere arbejder på en begrænset del af arbejdsmarkedet Hovedparten af borgerne (82 pct.) har senest arbejdet i en af fire brancher: Privat service (750), offentlig service (700), handel/transport (550) og hotel/restauration (325). Godt halvdelen af målgruppen vurderer, at de har et godt netværk ud til arbejdsmarkedet Lidt over halvdelen af borgere i målgruppen (56 pct.) vurderer, at de har et godt netværk ud til arbejdsmarkedet. Omvendt har en stor gruppe et begrænset netværk ud til arbejdsmarkedet, herunder især de uddannede unge, ledige fra afrikanske lande og asiatiske lande. Halvdelen af de ikke-vestlige borgere søger snævert Knap halvdelen af målgruppen søger job inden for én stillingsbetegnelse (14 pct.) eller én branche (34 pct.). Dels søger nyuddannede og akademikere inden for deres uddannelsesområde, og dels søger ufaglærte fra bl.a. afrikanske lande inden for deres hidtidige jobområde. 5

Mange voksne anvender ikke personlige henvendelser i jobsøgningen De fleste i målgruppen anvender flere kilder til at finde søgbare job. Efter eget udsagn bruger målgruppen oftest jobannoncer (93 pct.), netværk (64 pct.) og jobcenteret (59 pct.) til at spotte ledige stillinger. Derimod anvender færre (41 pct.) personlige henvendelser til at finde jobåbninger. Det gælder især de voksne ufaglærte, faglærte og akademikere (36-37 pct.). Mere end hver fjerde i målgruppen kommer ikke til jobsamtaler hos arbejdsgivere Hovedparten af de ikke-vestlige borgere kommer hyppigt til jobsamtale, herunder især borgere med oprindelse i Øvrige Asien (100 pct.), Mellemøsten (88 pct.), Øvrige Afrika (80 pct.) og Østeuropa (64 pct.). Der er dog tale om, at mere end hver fjerde (28 pct.) efter eget udsagn aldrig kommer til jobsamtale hos en arbejdsgiver. Det gælder især personer med oprindelse i Pakistan (63 pct.), Somalia/Etiopien (50 pct.), Tyrkiet (50 pct.) og Sydamerika (50 pct.). Der er især mange blandt de nyuddannede unge, der efter eget udsagn aldrig kommer til jobsamtale hos en arbejdsgiver (40 pct.). Målgruppens jobforventninger: To tredjedele af målgruppen forventer at komme hurtigt i job Ca. 67 pct. af de jobparate ikke-vestlige borgere forventer at komme i arbejde inden for to måneder. Der er størst optimisme hos de ufaglærte/faglærte voksne (75 pct.) og uddannede unge (70 pct.), mens lidt færre blandt akademikerne forventer at komme hurtigt i job (59 pct.). Fordelt på nationaliteter er optimismen størst hos personer med oprindelse i Pakistan, Øvrige Asien og Tyrkiet (83-100 pct.). Derimod forventer færre at komme hurtigt i job blandt personer med oprindelse i Østeuropa, Sydamerika og Somalia/Etiopien (46-60 pct.). Jobcenterets medarbejdere er lidt mindre optimistiske Jobcenterets medarbejdere forventer, at ca. halvdelen af målgruppen (46 pct.) kommer hurtigt i arbejde. Der er især tale om, at jobcenteret er mindre optimistiske på vegne af de ufaglærte/faglærte voksne og de uddannede unge. Det skyldes, at jobcenteret for disse grupper oplever en mindre jobfleksibilitet, en mindre jobopsøgende aktivitet, en mindre viden om jobmuligheder og et mere begrænset netværk end borgerne selv peger på. De ikke-vestlige borgere ser en stor værdi af virksomhedsrettede tilbud Langt de fleste i målgruppen vurderer, at et virksomhedsrettet tilbud vil øge deres jobchancer i nogen grad (24 pct.) eller i høj grad (60 pct.). Især de ufaglærte og faglærte voksne (65 pct.) og akademikerne (63 pct.) finder, at et virksomhedsrettet forløb i høj grad vil styrke deres jobchancer. Fordelt på nationaliteter ser især personer fra Somalia (80 pct.), Pakistan (75 pct.), Øvrige Asien (69 pct.) og Østeuropa (60 pct.) en stor gevinst af virksomhedsforløb. Under halvdelen af målgruppen ser gode chancer for at få et virksomhedsrettet tilbud Kun ca. 41 pct. af de interviewede borgere vurderer, at de har gode chancer for at få et virksomhedsrettet tilbud. Optimismen er størst blandt personer fra Tyrkiet og Østeuropa, hvor 60-67 pct. af borgerne ser positivt på mulighederne for at få et virksomhedsrettet tilbud. Omvendt forventer færre personer med oprindelse i Pakistan, Øvrige Asien og Somalia/Etiopien (31-40 pct.), at de kan få et virksomhedsrettet forløb. Det er et paradoks, at 65 pct. af de ufaglærte/faglærte voksne ser en stor værdi af virksomhedsrettede tilbud, men at kun 26 pct. af gruppen ser gode chancer for at få et virksomhedsrettet tilbud. 6

Målgruppens jobbarrierer: Hver tredje af de jobparate ikke-vestlige borgere har ingen væsentlige jobbarrierer Ca. en tredjedel af de jobparate ikke-vestlige borgere har efter jobcenterets vurdering ingen væsentlige jobbarrierer og kan forventes at komme i arbejde hurtigt. Det svarer til ca. 1.350 personer. For de øvrige to tredjedele af målgruppen er der efter jobcenterets vurdering tale om få dominerende jobbarrierer, som gør sig gældende i større eller mindre grad. Det drejer sg om manglende daskkundskaber, manglende erhvervserfaring, manglende kvalifikationer og arbejdsgiverfravalg. Stor overensstemmelse mellem borgernes og jobcenterets barriereopfattelser Afdækningen viser, at der er et stort sammenfald i borgernes og sagsbehandlernes syn på målgruppens jobbarrierer, herunder karakter og omfang af jobbarriererne. Der udpeges de samme fire dominerende jobbarrierer for målgruppen, og der er stor overensstemmelse i vurderingen af hvilke målgrupper, der oplever barrierer, og i hvilket omfang barriererne gør sig gældende. Eneste afvigelse herfra er, at borgerne i målgruppen i lidt højere grad ser en barriere i form af arbejdsgiverfravalg end jobcenteret gør. Hver fjerde i målgruppen har sprogbarrierer Ca. en fjerdedel af målgruppen har sprogbarrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Det svarer til ca. 1.000 personer i den samlede målgruppe. Udfordringen gør sig gældende på tværs af uddannelsesniveau, om end sprogbarriererne har forskellig karakter for ufaglærte/faglærte voksne, uddannede unge og akademikerne. Både borgerne og jobcenterets medarbejdere peger på, at problemet gør sig gældende for hver tredje akademiker i målgruppen, som har gennemført deres uddannelse på engelsk (eller andet sprog) og mangler mundlige og skriftlige danskkundskaber. Derudover peges der på, at 20-25 pct. af de ufaglærte/faglærte voksne har mangelfulde danskkundskaber, hvilket især gør sig gældende for indvandrere, der ikke har haft deres opvækst i Danmark. Ca. hver femte i målgruppen hæmmes af manglende erhvervserfaring En betydelig del af de ikke-vestlige borgere er udfordret af, at de har svært ved at træde ind på et arbejdsmarked på grund af begrænset eller ingen erhvervserfaring. Det drejer sig samlet om ca. 850 personer i målgruppen, herunder primært uddannede unge og akademikere. Gruppen har en særlig udfordring, da de dels konkurrerer om de ledige job med erfarne lønmodtagere og dels konkurrerer med nye årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet fra uddannelse. Mange ikke-vestlige borgere oplever arbejdsgiverfravalg Ca. halvdelen af de jobparate ikke-vestlige borgere (46 pct.) angiver, at de i høj grad oplever arbejdsgiverfravalg. Oplevelsen af arbejdsgiverfravalg er ens blandt uddannede unge, ufaglærte/faglærte voksne og akademikerne. De interviewede borgere giver udtryk for, at de oplever at blive sorteret fra af en række grunde, herunder alder, manglende uddannelse, manglende joberfaring og etnicitet. Andelen af borgere, der i høj grad oplever arbejdsgiverfravalg, varierer blandt de forskellige nationaliteter: Afrika (62 pct.), Mellemøsten (57 pct.), Østeuropa (55 pct.), Tyrkiet (33 pct.), Pakistan (33 pct.) og øvrige Asien (33 pct.). Hver fjerde af de ufaglærte/faglærte voksne mangler efterspurgte kvalifikationer En betydelig del af de ufaglærte/faglærte i målgruppen vurderes at mangle kvalifikationer, der kan sikre en mere stabil beskæftigelse på arbejdsmarkedet og styrke jobchancerne inden for deres jobsøgningsområde. 7

En del af målgruppen mangler forståelse af arbejdsmarkedets funktionsmåde En del af de ikke-vestlige borgere har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi de mangler forståelse for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Det handler bl.a. om manglende forståelse af, hvordan arbejdspladserne fungerer vertikalt og horisontalt, hvilke rekrutteringskanaler der er i virksomhederne, hvilken betydning faglige kompetencer har i ansøgningen mv. Jobcenterets medarbejdere peger på, at mange i målgruppen ikke får optimale resultater af deres jobsøgning, fordi de ikke har tilstrækkelig indsigt i, hvad der udslagsgivende for arbejdsgivernes vurdering af ansøgningen. Målgruppens indsatsbehov: Borgerne og jobcenteret vurderer ikke målgruppens indsatsbehov helt ens Selv om barriereopfattelsen er ens, har borgerne og jobcenteret ikke helt samme syn på målgruppens indsatsbehov. Der er på tværs af borgere og medarbejdere et fælles billede af, at mange i målgruppen har brug for jobformidling, virksomhedsrettede tilbud, jobrettet opkvalificering, målretning af jobsøgningsområdet og styrkelse af CV/jobansøgning. Der er omvendt ikke et fælles billede af, at en del af målgruppen har brug for at få udvidet jobsøgningsfeltet, styrkelse af jobmotivationen, afklaring af realkompetencer, styrkelse af sprogkundskaber, styrkelse af gennemslagskraft og styrkelse af præsentationsteknik. Ca. halvdelen af målgruppen har brug for jobservice Ca. halvdelen af de jobparate ikke-vestlige borgere har brug for en aktiv jobformidling fra jobcenteret. Vurderingen deles af både jobcenterets medarbejdere og borgerne selv, og behovet for jobformidling vurderes størst over for de uddannede unge og ufaglærte/faglærte voksne. Med andre ord har ca. 2.000 borgere i målgruppen primært brug for at få synliggjort konkrete job og skaffet jobsamtaler hos arbejdsgivere, hvis de skal hurtigt i job. I denne gruppe er dels personer uden væsentlige jobbarrierer og dels personer med indgangsproblemer i forhold til arbejdsmarkedet. Hver fjerde i målgruppen har brug for et virksomhedsintroducerende forløb Ca. hver fjerde af de jobparate ikke-vestlige borgere har brug for et virksomhedsrettet tilbud, der kan introducere til konkrete arbejdspladser, give konkrete erfaringer, styrke CV et, øge relationer og netværk til arbejdsmarkedet mv. Vurderingen af behovet er ens på tværs af jobcenterets medarbejdere og borgerne i målgruppen. Hver femte skal tilføres faglige kvalifikationer En betydelig del af målgruppen har brug for en jobrettet opkvalificering for at øge deres jobchancer. Både jobcenterets medarbejdere og borgerne selv peger på, at hver femte af de ufaglærte/faglærte voksne har brug for at få tilført faglige kvalifikationer inden for deres fagområde eller andre kvalifikationer rettet mod nye jobområder. Der peges på, at en del af denne gruppe skal opkvalificeres for at styrke den faglige mobilitet og dermed udvide jobmulighederne på arbejdsmarkedet. Fleksible danskundervisningsforløb Der peges fra jobcenterets side på, at en betydelig del af målgruppen har brug for at få styrket deres danskkundskaber, herunder især ufaglærte/faglærte voksne indvandrere, som ikke har haft deres opvækst i Danmark. Der peges samtidig på, at der er behov for fleksible forløb, der kombinerer virksomhedsrettede tilbud med sprogundervisning, da mange af borgerne med sprogbarrierer har indgangsproblemer på arbejdsmarkedet. 8

3. Anbefalinger På baggrund af ovenstående resultater præsenteres i det følgende 10 operationelle anbefalinger til en beskæftigelsesindsats, der kan reducere merledigheden for jobparate borgere af ikke-vestlig oprindelse i Københavns Kommune. Anbefaling 1: Øget jobformidlingsindsats over for ikke-vestlige borgere Baggrund Over en tredjedel af de jobparate ikke-vestlige borgere har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet, selv om de har efterspurgte kvalifikationer, er aktive på jobmarkedet og ikke har problemer ud over ledighed. Både sagsgennemgangen samt interview med borgerne og jobcenteret peger i retning af, at denne del af målgruppen har brug for en jobservice, der kan hjælpe dem ind på en arbejdsplads. Afdækningen viser, at en stor andel af målgruppen oplever at blive fravalgt af arbejdsgiverne på grund af alder, manglende joberfaring, manglende uddannelse eller etnicitet. Hver tredje i målgruppen oplyser, at de mangler netværk ud til arbejdsmarkedet og aldrig kommer til jobsamtale hos en arbejdsgiver på baggrund af deres jobsøgning. Samtidig viser afdækningen, at en del af målgruppen retter sig mod et snævert arbejdsmarked, herunder visse nationaliteter som søger job inden for ét stillings- eller brancheområde (f.eks. rengøring, kantine, hotel eller offentlig service) eller unge nyuddannede som søger snævert inden for deres uddannelsesområde. Både borgerne i målgruppen og medarbejderne i jobcenteret efterlyser et bedre overblik over og en udvidet adgang til konkrete jobåbninger, der matcher målgruppen. Dermed viser afdækningen, at mange i målgruppen har brug for en jobformidling, der kan synliggøre jobåbninger og skaffe jobsamtaler hos arbejdsgivere. Anbefalinger På baggrund af den gennemførte afdækning anbefales, at der tages følgende initiativer til at øge og styrke jobformidlingsindsatsen over for målgruppen, herunder især den del af målgruppen som ikke har væsentlige jobbarrierer, og som oplever indgangsproblemer på arbejdsmarkedet: At der etableres en jobformidlingsenhed, som har ansvar for at behandle jobordrer i dialog med arbejdsgiverne. Jobformidlingsenhederne kan bl.a. behandle jobordrer, der tilvejebringes af virksomhedskonsulenterne i det nye erhvervshus i kommunen, og anvende de foreslåede emnebanker som rekrutteringsgrundlag for jobformidlingen. Det anbefales, at jobformidlerne får som hovedopgave at matche ledige stillinger med ledige - herunder ikke-vestlige borgere - og dermed sikre en større synliggørelse af jobåbninger for målgruppen. Jobformidlingsenheden kan dermed fungere som bindeleddet, der sikrer sammenhængen mellem tilvejebragte jobåbninger og ledige i målgruppen. At der gennemføres en totalgennemgang af målgruppen i hver af de involverede enheder, der skaber overblik over de enkelte borgeres uddannelse, kvalifikationer, joberfaring og jobsøgningsområder, og som giver grundlag for hurtigt og præcist at matche gruppen med ledige stillinger. 9

At der på baggrund af den foreslåede totalgennemgang etableres 3-4 emnebanker i de enkelte enheder for udvalgte jobområder, hvor de egnede ledige indplaceres. I udpegningen af emnebanker kan der med fordel vælges jobområder, hvor der løbende er mange jobåbninger eller forventning om stigende efterspørgsel. Det anbefales, at jobformidlingsenhederne får ansvar for at administrere emnebankerne, herunder at formidle borgerne og ajourføre registreringerne i emnebankerne. At der iværksættes en virksomhedsopsøgende kampagne i hhv. 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, der har til formål at tilvejebringe og synliggøre ledige stillinger i virksomhederne. At den virksomhedsopsøgende kampagne har fokus på at etablere rekrutteringsaftaler med virksomhederne, som øger synligheden af jobåbninger for målgruppen. At jobcenteret udnytter vikarmarkedet til at indsluse målgruppen til arbejdsmarkedet, og at der samarbejdes med vikarbureauer om at finde matchende vikarjob til målgruppen. At der gennemføres andre markedsføringstiltag, der kan øge virksomhedernes synliggørelse af jobåbninger over for jobcenteret. Markedsføringen kan bl.a. ske via samarbejde med erhvervs- og brancheforeninger og kan med fordel markedsføre budskabet om, at jobcenteret kan formidle kvalificerede ledige til job. At der udarbejdes en jobformidlingsguide, der understøtter jobformidlerne i en systematisk, hurtig og effektiv jobformidling til arbejdsgiverne, herunder metoder til og retningslinjer for afdækning af indhold, rammer og krav i jobbet samt udsøgning og levering af arbejdskraft. Anbefalingen omfatter følgende målgrupper: Afdækningen peger på, at følgende grupper har særlig brug for en jobformidling, der kan synliggøre jobåbninger og skaffe jobsamtaler med arbejdsgiverne: Nyuddannede unge med begrænset erhvervserfaring Personer med videregående uddannelse med længerevarende ledighed Ufaglærte voksne, som har brug for hjælp til at komme ind på det ufaglærte arbejdsmarked Ufaglærte voksne med sprogbarrierer Akademikere, der har svært ved at få deres første job Langtidsledige, herunder bl.a. borgere med et snævert jobsøgningsfelt og borgere der oplever arbejdsgiverfravalg Anbefalingens rækkevidde: Anbefalingen omfatter en stor andel af målgruppen, og det er mploys vurdering, at en større jobsynlighed og en øget jobformidlingsindsats over for de ikke-vestlige borgere vil have en stor og direkte effekt på omfanget af målgruppens merledighed. Det er udtryk for, at en styrket jobformidling på én gang vil medvirke til at reducere den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioderne i målgruppen og til at løsne op for indgangsproblemerne på arbejdsmarkedet for en række grupper. 10

Anbefaling 2: Styrket jobrådgivning og jobsøgningsindsats Baggrund Effektiv jobsøgning er en afgørende forudsætning for at komme i job. Det handler om at bruge de rigtige jobsøgningsmetoder og -kanaler samt om at kende mulighederne og kravene på arbejdsmarkedet. Afdækningen viser, at borgerne i høj grad selv mener, at de har viden om og er aktivt opsøgende i forhold til jobåbningerne. Sagsgennemgangen understøtter til dels dette men peger dog på, at ca. en tredjedel af målgruppen mangler viden om jobåbninger og jobmuligheder. Samtidig viser sagsgennemgangen, at ca. en tredjedel af gruppen har behov for jobsøgningstilbud. Det gælder især de unge, hvor ca. to tredjedele vurderes at have behov for at styrke deres jobsøgningsindsats. Jobsøgningsforløb kan især være relevant for de godt 40 pct. af gruppen, der i henhold til borgerinterviewene kun søger job i én bestemt stilling eller inden for én branche. Interviews og seminarer peger på, at jobsøgningstilbuddene bl.a. skal understøtte målgruppens faglige mobilitet, herunder introducere til de mange nuancer, der er på et danske arbejdsmarkedet og de muligheder, det giver for at bruge sin uddannelse og kompetencer i mange forskellige typer af job. Anbefalinger På baggrund af den gennemførte afdækning anbefales, at der tages følgende initiativer til at øge og styrke målgruppens jobsøgning, herunder især den del af målgruppen som vurderes at have en snæver jobsøgning og manglende viden om jobmuligheder: At der udvikles og implementeres særlige samtaler og sammenhængende samtaleforløb for gruppen. Samtalerne og samtaleforløbene skal målrettet adressere målgruppens behov for jobrådgivning. Samtalerne og samtaleforløbene kan foregå i jobcentret eller hos anden aktør. At der udvikles og implementeres en model for en systematisk kompetenceafklaring af den enkelte ledige via samtalerne. Herunder systematisk afdækning af uddannelse, erfaringer, realkompetencer mv. At der udvikles og implementeres et koncept for jobrådgivning for gruppen med fokus på at rådgive om og udpege i hvilke brancher og jobfunktioner, den lediges uddannelse og realkompetencer kan anvendes. Det er her vigtigt med et særligt fokus på at udvide den enkelte lediges jobsøgning til flere brancher og jobfunktioner. At der udvikles og implementeres en model for et servicetjek af den enkelte lediges jobsøgningsmetoder og kanaler efterfulgt af målrettet rådgivning om optimering af jobsøgningen, herunder kritisk gennemgang af den lediges jobønsker, CV, jobsøgningsmetoder, jobsøgningskanaler mv. At den enkelte ledige involveres i og aktiveres mest muligt forud for og i opfølgningen på samtalerne, herunder at den ledige får tilsendt eller udleveret opgaver/spørgsmål om kompetencer, jobsøgning, jobønsker mv. forud for samtalen og i forlængelse af samtalen. 11

At den ledige får mulighed for selv og på eget initiativ at tilmelde sig aktiviteter, hvor der arbejdes med at optimere den enkeltes jobsøgning, eksempelvis et tilbud om at få foretaget et servicetjek af jobsøgningen. At der udarbejdes instruerende pjecer, guides, videoer om, hvordan man kontakter virksomheder i en jobsøgningsproces. Der skal være fokus på Do s and Dont s i kontakten. At der udvikles og implementeres jobsøgningsforløb på engelsk med fokus på jobsøgning i internationale virksomheder eller andre virksomheder, som kan ansætte engelsktalende arbejdskraft. At jobsøgningstilbud kombineres med sproglig støtte for borgere med sprogbarrierer (dvs. borgere, som har vanskeligt ved at begå sig på både dansk og engelsk). At der systematisk følges op på, hvor borgere i målgruppen får job, og hvordan de har fået det. F.eks. via en opringning til borgere, der afmeldes pga. job, hvor man beder dem angive branche, jobfunktion, rekrutteringsvej m.v. Det kan bidrage til en mere effektiv rådgivning om jobsøgning til de ledige i målgruppen. At der åbnes mulighed for at støtte borgere i forberedelsen af jobsamtalen, så man kan forebygge de problemer og misforståelser, der kan opstå, når to kulturer mødes til en jobsamtale. Det kan f.eks. være ved gå samtalesituationen igennem med borgeren og eventuelt filme den, så man kan drøfte, hvad de gør rigtigt og forkert. Eller ved at lave små videoer med konstruerede samtalesituationer, som borgerne kan drøfte i en større gruppe. Anbefalingen omfatter følgende målgrupper: Jobcenteret peger på, at følgende grupper har særligt brug for et jobsøgningstilbud, der kan udvide søgefeltet og søgemetoder: Nyuddannede unge med begrænset erhvervserfaring, der har brug for tilbud, der kan understøtte og forbedre deres jobsøgning Borgere der mangler viden om mulighederne på det danske arbejdsmarked, og som har en meget snæver tilgang til jobsøgning Personer med sproglige barrierer, som har vanskeligt ved at deltage i traditionelle jobsøgningsforløb Anbefalingens rækkevidde Afdækningen viser, at en stor andel af målgruppen ikke har en optimal og effektiv jobsøgningsadfærd. Det vurderes derfor, at anbefalingen vil omfatte og gavne en stor del af den samlede målgruppe. Undersøgelser viser, at faglig og geografisk mobilitet samt valget af jobsøgningsmetoder og kanaler har afgørende betydning for mulighederne for at opnå job. En mere effektiv og optimal jobsøgning vurderes derfor at være en afgørende forudsætning for at nedbringe merledigheden i målgruppen. Det er mploys vurdering, at en indsats for at styrke målgruppens jobsøgning vil have en stor og direkte effekt på omfanget af målgruppens merledighed. Det er udtryk for, at en styrket indsats rettet mod jobsøgning kan øge målgruppens viden om jobmuligheder, udvide jobsøgningsfeltet, øge jobsøgningsaktiviteten hos en del af målgruppen og kanalisere målgruppen over mod områder med mange jobåbninger. 12

Anbefaling 3: Øget styring af den behovsorienterede indsats Baggrund Afdækningen viser, at der er behov for at øge styringen af den behovsorienterede indsats over for ikke-vestlige borgere. Der er i forbindelse med projektet udpeget ca. 12 forskellige indsatsgrupper i målgruppen med forskellige indsatsbehov. I de gennemførte interview og seminarer peger ledere og medarbejdere på, at den behovsorienterede tilbudsgivning kan styrkes ved at arbejde systematisk med indsatsgrupper og indsatspakker, der målretter indsatsen yderligere. Det peger på, at en systematisk udpegning og tilbudsgivning med afsæt i indsatsgrupper vil øge mulighederne for at håndtere de identificerede udfordringer og behov, som særligt gør sig gældende for de ikke-vestlige borgere i kommunen. Anbefalinger På baggrund af den gennemførte afdækning anbefales, at der tages følgende initiativer til at øge styringen af den behovsorienterede indsats over for målgruppen: At der etableres en systematisk udpegning af indsatsgrupper blandt de ikke-vestlige borgere med tilhørende indsatspakker. Indsatsgrupperne kan med fordel defineres med afsæt i den gennemførte proces, hvor der er udpeget ca. 12 konkrete indsatsgrupper med særskilte indsatsbehov. At alle nytilkomne i målgruppen systematisk indplaceres i de definerede indsatsgrupper med henblik på at målrette tilbud og jobformidlingsindsats. For den eksisterende bestand anbefales, at borgerne indplaceres løbende i indsatsgrupper i takt med de gennemførte jobsamtaler. At der indarbejdes screeningsmetoder, herunder et egentligt screeningsværktøj, der kan understøtte og effektivisere arbejdet med at indplacere målgruppen i indsatsgrupper. Et screeningsværktøj vil kunne give pejlemærker for medarbejdernes udpegning af ikkevestlige borgere med sproglige udfordringer, indgangsproblemer, uddannelsesbehov mv. At der fastlægges differentierede indsatspakker til de forskellige indsatsgrupper, der målrettet udpeger og doserer indhold, omfang og intensitet af tilbud, kontaktforløb og jobformidling. At der indføres en fast systematik, der løbende sikrer den rette kapacitet og sammensætning af tilbuddene i de definerede indsatspakker samt en opfølgning på systematikken i screeningsarbejdet. Anbefalingen omfatter følgende målgrupper: Anbefalingen sigter på, at alle borgerne i målgruppen mødes af jobcenteret med en målrettet og differentieret indsats, der håndterer de konkrete behov hos den enkelte borger. I det videre arbejde med indsatsgrupper og -pakker kan der bl.a. tages afsæt i følgende iagttagelser og overvejelser omkring målgruppen: Blandt akademikerne i målgruppen bør screeningsindsatsen sigte på at spotte selvkørende personer, engelsktalende personer, personer med sproglige barrierer, kulturelle barrierer, netværksmæssige barrierer eller kompetencemæssige barrierer mv. 13

I gruppen af de voksne ikke-faglærte og faglærte bør screeningsarbejdet sigte efter at spotte personer med følgende barrierer: Ufaglærte med snæver erhvervserfaring, selvstigmatiserende ufaglærte, kvinder med sprogbarrierer, mænd med snævert netværk, selvkørende personer, langtidsledige mv. I forhold til de unge med kompetencegivende uddannelse kan screeningen med fordel sigte efter at spotte personer med følgende udfordringer: Nyuddannede unge med indgangsproblemer, uddannede unge med behov for faglig mobilitet, selvstigmatiserende unge, selvkørende unge mv. Anbefalingens rækkevidde: Anbefalingen omfatter hele målgruppen, og det er mploys vurdering, at en øget styring af den behovsorienterede indsats vil have en stor og indirekte effekt på omfanget af målgruppens merledighed. Det er udtryk for, at en øget styring af den behovsorienterede indsats vil styrke grundlaget for at målrette og dimensionere indsatsen yderligere mod de dominerende jobbarrierer, som gør sig gældende for målgruppen. 14

Anbefaling 4: Flere virksomhedsintroducerende tilbud til målgruppen Baggrund Både målgruppen selv og de involverede medarbejdere peger på, at der er behov for at øge og udvikle brugen af virksomhedsintroducerende tilbud til ikke-vestlige borgere. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at ca. en tredjedel af målgruppen vurderes at have brug for et virksomhedsintroducerende forløb, og at ca. 60 pct. målgruppen selv angiver, at de i høj grad forventer positive effekter af at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Aktuelt deltager de ledige ikke-vestlige borgere i København i mindre grad i virksomhedsrettede tilbud end de etniske danskere. I lyset af vurderingerne hos både medarbejderne og borgerne er der behov for tiltag i jobcenteret, der kan øge brugen af virksomhedsrettede tilbud til målgruppen. Afdækningen viser, at kun ca. 40 pct. af målgruppen ser gode chancer for, at de kan få adgang til et virksomhedsrettet forløb. Hos gruppen af ikke-faglærte og faglærte voksne ser kun 26 pct. af målgruppen gode chancer for at få adgang til et virksomhedsrettet forløb. En større brug af virksomhedsrettede tilbud kan med fordel målrettes mod de ca. 40 pct. af målgruppen, som efter eget udsagn mangler et velfungerende netværk ud til virksomhederne. Der er i denne gruppe mange borgere, der efter eget udsagn oplever indgangsproblemer på arbejdsmarkedet på grund af dels manglende netværk og dels arbejdsgiverfravalg. Et virksomhedsrettet tilbud vil derfor for mange i målgruppen være en effektiv hjælp til at få foden inden for på konkrete arbejdspladser. Det gælder i særdeleshed for ca. en tredjedel af målgruppen, som ifølge eget udsagn aldrig kommer til jobsamtaler hos arbejdsgivere på trods af en intensiv jobsøgning. Afdækningen viser, at der er behov for initiativer, der kan øge og udvikle brugen af virksomhedsrettede tilbud til målgruppen. Anbefalinger Det anbefales, at der tages følgende initiativer til at øge og udvikle brugen af virksomhedsrettede tilbud til målgruppen: At virksomhedskontakten bruges målrettet til at tilvejebringe virksomhedsrettede tilbud til den del af målgruppen, der har indgangsproblemer på arbejdsmarkedet. At der skabes overblik over hvilke formål, som de virksomhedsrettede tilbud skal dække for målgruppen, herunder udslusning til job, opkvalificering af kompetencer, afdækning af opkvalificeringsbehov, etablering af læreplads eller voksenlærlingeforløb, sproglig udvikling, styrkelse af arbejdsmarkedsforståelse, afklaring af jobmål mv. At der udvikles og anvendes en profilskabelon, der kan understøtte dialogen med virksomhederne om formålet med virksomhedsforløbet samt styrker, kompetencer, kvalifikationer og erfaringer hos den pågældende borger. At der systematisk aftales og indhentes arbejdsgivervurderinger ved afslutningen af virksomhedsrettede tilbud, der fungerer som en pejling af den lediges videre indsatsbehov. På baggrund af arbejdsgivervurderingen kan virksomhedsforløbet følges op med et målrettet opkvalificeringstilbud eller et løntilskudsjob med indbygget opkvalificering. At der arbejdes systematisk med trappemodeller i forbindelse med virksomhedsrettede tilbud, dvs. at der i forbindelse med alle virksomhedspraktikker tages en dialog med arbejdsgiveren om at følge op med en ordinær ansættelse, et opkvalificeringsjob, en løntil- 15

skudsansættelse med indbygget opkvalificering, en introduktionsstilling, eller en voksenlærlingeplads. Anbefalingen omfatter følgende målgrupper: Afdækningen peger på, at der især er brug for at øge og udvikle brugen af virksomhedsrettede tilbud til følgende grupper: Udslusende virksomhedstilbud til nyuddannede unge Virksomhedstilbud, der kan introducere akademikere til bl.a. små og mellemstore virksomheder, herunder InnoBooster, introduktionsstillinger, traineeforløb, løntilskudsansættelser mv. Virksomhedspraktik til ufaglærte voksne, som har brug for hjælp til at komme ind på det ufaglærte arbejdsmarked Kombinationsforløb til voksne ufaglærte med sprogbarrierer, der kombinerer praktik og sprogundervisning Virksomhedsrettede tilbud til langtidsledige i målgruppen, herunder bl.a. borgere med et snævert jobsøgningsfelt og borgere, der oplever arbejdsgiverfravalg Virksomhedsrettede tilbud til ledige i målgruppen, der selv finder pladsen Anbefalingens rækkevidde: Anbefalingen omfatter op mod en tredjedel af målgruppen, og det er mploys vurdering, at en øget brug af virksomhedsrettede tilbud til målgruppen vil have en stor og direkte effekt på omfanget af målgruppens merledighed. Det er udtryk for, at de virksomhedsrettede forløb kan medvirke til at håndtere flere af målgruppens dominerende jobbarrierer, herunder især at mindske målgruppens indgangsproblemer på arbejdsmarkedet og at reducere arbejdsgiverfravalg. Derudover kan de virksomhedsrettede tilbud medvirke til at øge målgruppens arbejdsmarkedsforståelse og at kanalisere de ledige i målgruppen hen i mod områder med mange jobåbninger. 16

Anbefaling 5: Styrket fokus på målgruppens CV som udsøgningsværktøj Baggrund De lediges CV spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe gennemsigtighed på arbejdsmarkedet. Dels medvirker CV et til at synliggøre de jobsøgende og udbuddet af kvalifikationer mv. på arbejdsmarkedet, og dels udgør CV et grundlaget for jobcenterets dialog med og udsøgning af ledige. Hver fjerde af de interviewede borgere i målgruppen peger selv på, at de har brug for at få hjælp til at styrke deres CV og jobansøgning. Både de uddannede unge, de ufaglærte/faglærte voksne og akademikerne peger bl.a. på, at de har svært ved at omsætte deres formelle kvalifikationer og uddannelser til en beskrivelse af deres faglige kompetencer. Derudover peger en del af målgruppen på, at de tvivler på CV ets gennemslagskraft i forhold til arbejdsgiverne, og at de har svært ved at udarbejde et gennemslagskraftigt CV. For medarbejderne i jobcenteret udgør CV et et grundlæggende udsøgningsværktøj, som kortlægger borgernes kvalifikationer, kompetencer og jobsøgningsområder. CV et har derfor bl.a. en afgørende betydning for jobcenterets udsøgning af målgruppen til jobformidling. En styrket jobrådgivning og jobformidling af målgruppen forudsætter derfor, at der er fokus på at opdatere, kvalitetssikre og optimere de lediges CV som udsøgningsværktøj. I den forbindelse udfordres en effektiv jobformidling af, at knap halvdelen af målgruppen kun søger job inden for én stillingsbetegnelse eller én branche, da en del nyuddannede og akademikere søger snævert inden for deres uddannelsesområde, og da en del ufaglærte søger snævert inden for deres hidtidige jobområde. Anbefalinger På baggrund af den gennemførte afdækning anbefales, at der tages følgende initiativer til at styrke arbejdet med CV et som udsøgningsværktøj: At arbejdet med udformningen af CV et opprioriteres og udvikles i jobcenteret, så alle ledige i målgruppen har mere end ét jobmål og hjælpes til et CV, der matcher flest mulige jobåbninger, herunder beslægtede fag- eller kompetenceområder. At CV ets gennemslagskraft i forhold til jobåbninger bør indgå som en konkret test i forbindelse med alle jobsamtaler og som et fast dialogpunkt i samtalen. At jobcenteret systematisk sikrer en opdatering af borgernes CV. CV et skal betragtes som et procespapir, der tilpasses i takt med ledighedslængde eller deltagelse i opkvalificering mv. At der er fokus på at optimere CV et hos ikke-vestlige borgere, som har vanskeligt ved at formulere sig skriftligt på dansk eller på anden vis har svært ved at optimere CV et, f.eks. via obligatoriske CV-arrangementer med individuel sparring. At der er handlingskompetencer hos jobcenterets medarbejdere til at anvende borgernes CV er i en udsøgnings- og formidlingssituation f.eks. via udvikling af guides eller sidemandsoplæring, der implementerer udsøgningsproceduren. At der sammen med a-kasserne fastlægges kvalitetskrav til udformningen af borgernes CV, herunder krav om indhold, opdatering, jobsøgningsoptimering mv. 17

Anbefalingen omfatter følgende målgrupper: Et styrket fokus på CV et som udsøgningsværktøj vil have relevans for hele målgruppen, og jobcenteret kan især have fokus på følgende grupper: Nyuddannede, som ikke har afprøvet deres kompetencer praksis, og som derfor primært har et teoretisk fundament for at sælge deres kompetencer i CV et Akademikere fra ikke-vestlige kulturer, hvor uddannelse og titel vægter højere end realkompetencer, og som har brug for hjælp til at afdække og beskrive realkompetencerne Nyuddannede og akademikere, som primært søger job snævert inden for deres uddannelsesområde Ufaglærte/faglærte voksne, som primært søger job snævert inden for deres hidtidige jobområde Personer med sproglige barrierer, som har vanskeligt ved at formulere sig mundtligt og skriftligt på dansk Personer i målgruppen, som har et CV uden gennemslagskraft i forhold til jobåbningerne på arbejdsmarkedet Anbefalingens rækkevidde Anbefalingen retter sig mod en betydelig del af målgruppen, og det er mploys vurdering, at en optimering af målgruppens CV kan have en stor og indirekte effekt på omfanget af målgruppens merledighed. Det er udtryk for, at CV et spiller en stor rolle som bl.a. dialog- og udsøgningsværktøj for jobcenteret. Et styrket fokus på CV et vil derfor være afgørende for at styrke grundlaget for jobformidling i jobcenteret og for at målrette og udvide jobsøgningsfeltet for en del af de ikkevestlige borgere i målgruppen. 18

Anbefaling 6: Flere partnerskaber med virksomheder Baggrund Knap halvdelen af de jobparate ikke-vestlige borgere angiver, at de i høj grad oplever arbejdsgiverfravalg, og ca. en tredjedel af målgruppen har efter eget udsagn et begrænset netværk ud til arbejdsmarkedet. Det taler for, at mange i målgruppen har brug for en formidlingsindsats, der giver dem adgang til konkrete arbejdspladser. Afdækningen viser også, at der for en femtedel af målgruppen er brug for at finde sprogrummelige arbejdspladser, hvor evt. sproglige barrierer kan håndteres/bearbejdes, og hvor der er plads til opkvalificering af målgruppen evt. i kombinationsforløb med fleksibel sprogundervisning. De sprogrummelige virksomheder kan også være internationale virksomheder, der har engelsk som koncernsprog og kan håndtere en gruppe af jobparate akademikere, der har taget deres uddannelse på engelsk. Som følge af de senere års krise på arbejdsmarkedet er synligheden af jobåbningerne i virksomhederne relativ lav, da mange virksomheder rekrutterer via lukkede rekrutteringskanaler. Derfor er der store potentialer i at opdyrke partnerskabsaftaler med virksomheder inden for kommunens mangfoldighedscharter - om synliggørelse af jobåbninger, herunder job der matcher målgruppen af ikke-vestlige borgere. Partnerskaber kan også danne grundlag for rekrutteringsaftaler, hvor jobcenteret får adgang til at formidle målgruppen til ordinære stillinger i virksomhederne. Anbefalinger På baggrund af den gennemførte afdækning anbefales, at der tages følgende initiativer til at indgå partnerskaber med virksomheder: At der indgås partnerskabsaftaler med 100 chartervirksomheder, der er åbne for aftaler om jobformidling af jobparate ikke-vestlige borgere evt. med opkvalificering før eller efter ansættelsen. At der satses særligt på rekrutteringsaftaler med internationale virksomheder, der har engelsk som koncernsprog, til de engelsktalende borgere i målgruppen. At der etableres partnerskabsaftaler med 25 chartervirksomheder om sprogpraktikker for borgere i målgruppen, der deltager fleksibelt i danskundervisning, og som har behov at afprøve de tillærte danskkundskaber i praksis. At der indgås aftaler med CSR-virksomheder om at stille virksomhedspraktik til rådighed for borgere i målgruppen, som mangler forståelse for dansk arbejdspladskultur. Virksomhederne bistår med at introducere til arbejdspladsen og til at nedbryde de kulturelle barrierer. Anbefalingen omfatter følgende målgrupper: Jobcenteret peger på, at partnerskaber især kan medvirke til at understøtte indsatsen for følgende målgrupper: Borgere som har indgangsproblemer, og som har svært ved selv at skaffe kontakt til virksomhederne Engelsktalende borgere i målgruppen Borgere med særlige behov for støtte i virksomhedsrettede forløb pga. f.eks. sproglige eller kulturelle barrierer 19

Anbefalingens rækkevidde: Anbefalingen kan omfatte en betydelig andel af målgruppen, og det er mploys vurdering, at en ambitiøs indsats for at tilvejebringe partnerskabsaftaler med virksomhederne kan give sig udslag i en mindre medledighed for målgruppen. Det er udtryk for, at et større antal partnerskaber med virksomhederne kan medvirke til at øge synligheden af de mange jobåbninger på det københavnske arbejdsmarked over for målgruppen. Derudover kan partnerskaber med virksomhederne medvirke til at løse indgangsproblemerne for en betydelig del af målgruppen og skabe rummelighed for ikke-vestlige borgere med sproglige og/eller kulturelle barrierer. I den forbindelse vil især deciderede rekrutteringsaftaler med virksomhederne øge anbefalingens gennemslagskraft over for målgruppens merledighed. 20

Anbefaling 7: Mere jobrådgivning i samtalerne Baggrund På seminarerne for ledere og medarbejdere blev der givet udtryk for, at borgerne kan have forskellige behov for hjælp i samtalerne afhængig af borgertype samt den konkrete situation. Hvor nogle borgere er meget selvkørende og kun har brug for generel vejledning, kræver andre borgere mere konkret rådgivning og konkrete anvisninger i samtalerne med henblik på at øge deres jobchancer. I borgerinterviewene peger flere borgere på, at de mangler kendskab til eksempelvis indsatsmuligheder og jobområder. Nogle borgere angiver desuden, at det ville være godt med gode råd i forhold til, hvordan de kan udvide deres søgefelt. Enkelte borgere giver udtryk for at ønske mere dybdegående hjælp og at få konkrete svar på spørgsmål. Der er derfor et behov for, at medarbejderne over for nogle borgere i målgruppen i højere grad lægger vægt på at rådgive frem for at vejlede. Anbefalinger På baggrund af den gennemførte afdækning anbefales, at der tages følgende initiativer i forhold til at arbejde med styrket jobrådgivning i samtalerne for nogle af de ikke-vestlige borgere: At medarbejderne i jobcentret i højere grad rådgiver og sætter retning for de borgere, der har behov for konkrete anvisninger om, hvad de skal gøre for at komme i arbejde, f.eks. giver konkrete råd og stiller krav om udvidelse af jobområder, jobsøgningsmetoder, præsenterer konkrete job, der kan søges mv. At medarbejderne adresserer og rådgiver i situationer, hvor borgerens påklædning, fremtoning, adfærd eller lignende har negativ betydning for borgerens jobchancer. At der udarbejdes en guide til medarbejderne om jobrådgivning i jobcentret. I guiden beskrives, hvornår og hvordan der arbejdes med jobrådgivning i samtalerne, og hvilke anbefalinger, gode råd og anvisninger medarbejderne kan give til de ledige i forskellige situationer. At der afvikles kurser for medarbejderne i en styrket jobrådgivning. I kurserne skal der bl.a. være fokus på at tilføre medarbejderne viden om jobåbninger, jobsøgning, jobrådgivning samt de metoder og samtaleteknikker, som medarbejderne skal beherske i samtalesituationen med borgeren, bl.a. at kunne veksle mellem at være rådgivende, vejledende, coachende mv. efter behov. At sammenhængen og den rød tråd i jobrådgivningen over flere samtaler styrkes, herunder at der altid aftales konkrete mål og aktiviteter i samtalerne, og at der følges målrettet op på de aftaler, der er indgået, og den rådgivning, der er givet i tidligere samtaler. At der arbejdes med faste sagsstammer for visse delmålgrupper, hvor kontinuitet og en tillidsfuld relation er en forudsætning for at kunne fungere som rådgiver i en fortløbende proces med borgeren. En rettesnor kan være, at borgeren får en fast sagsbehandler efter senest 3 måneders ledighed. 21