Navn på SFO. Egeskovskolens SFO special afdelingen Basisoplysninger. Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 18 år



Relaterede dokumenter
GÆLDENDE FRA Navn på SFO. Egeskovskolens SFO almen afdelingen Basisoplysninger. Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 10 år

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO

Mål og indholdsbeskrivelser for SFO

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO. Navn på SFO SFO Finderuphøj skole Almen afdelingen Basisoplysninger

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

SFO ens normering: 2 pædagoger på 37 timer, 8 pædagoger på 33 timer, 1 studerende, 1 leder på 37 t der er fordelt på Almen SFO og Special SFO.

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

ØRUM SKOLES SFO Gl. Tjelevej 10, 8830 Tjele Tlf.:

Identitet og venskaber:

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, klasse og klasse.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Principper for trivsel

Vision, værdier og menneskesyn

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER

ØRUM SKOLES SFO Gl. Tjelevej 10, 8830 Tjele Tlf.:

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Strategi for fremtiden SFO/fritidstilbud

Velkommen til Kernehuset

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Mål- og indholdsbeskrivelser. for Skolefritidsordningerne på Grundskolerne i Tønder Distrikt.

Pædagogiske principper SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil

Barnets alsidige personlige udvikling

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Pædagogiske læreplaner isfo

Temaer i de pædagogiske læreplaner

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Børnehøjen. At lege er at leve...

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Dus INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG Personlig udvikling

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

SFOen på Højvangskolen

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

At lege er at lære..at lære er at lege

Allerslev Skole SFO Mål- og indholdsbeskrivelse

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

SFOen v/kildegårdskolen

Transkript:

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR EGESKOV SFO GÆLDENDE FRA 01.01.2012 Navn på SFO Egeskovskolens SFO special afdelingen Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 18 år Antal børn i SFO en: 30 pr. 1. januar 2014 SFOens normering: 128 personaletimer eksklusiv leder, svarende til 3.5 fuldtidsstilling For at Egeskov SFO kan leve op til nedenstående mål, er det vigtigt at pointere, at målene er udarbejdet med en personalegruppe på 4 ansatte til 28 eftermiddagsbørn, og at vi ikke altid kan garantere, at vi når vores mål på dage med sygdom, kurser og ferie. Temaer Børn med særlige behov/særlige forudsætninger: Børn med særlig behov/særlige forudsætninger har ofte brug for ekstra støtte og omsorg for at blive en del af fællesskabet og for at opleve, at de er ligeværdige medlemmer af fællesskabet. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan man skal støtte disse børn, så de kan få oplevelsen af at de er ligeværdige medlemmer i fællesskabet og også får mulighed for læring Målsætninger at børnene oplever at være inkluderet i fællesskabet i SFO en at børnene møder forskellige læringsrum, og at der er rum og tid til både børne- og voksenstyrede aktiviteter. at der et tæt samarbejde med forældrene, og at forældrene oplever medarbejderstaben i SFO'en som en kompetent samarbejdspartner i arbejdet omkring børnenes udvikling. at der er tæt samarbejde med øvrige relevante samarbejdsparter om børnene i SFO At der ydes en ekstra indsats for at varetage de yngre børns behov i samdrevne institutioner For at leve op til ovenstående mål, vil personalet arbejde på, at alle børn skal føle sig om en del af fællesskabet. Personalet vil hjælpe børnene til at styrke og udvikle venskaber, samt hjælpe børnene til at forstå, at alle børn har ret til at være her. Personalet understøtter og udfordre børnene forskelligt, derved understøttes/udfordres de ens. - er aldersopdelt fra 5 11/12 år(dragen) og fra 11/12 år til 18 år (Klubben) i to fysisk adskilte grupper. - har en indretning, der lægger op til små og store legegrupper 1

både ude og inde. - har planlagte voksenstyrede aktiviteter, hvor der tages højde for venskabsgrupper i og på tværs af egen gruppe. - sætter flag og skilt op udenfor klassen, når et barn har fødselsdag. - laver et individuelt og personligt fødselsdagskort til alle fødselsdagsbørn. De øvrige børn bidrager til teksten på kortet med positive udsagn om fødselsdagsbarnet. - giver mulighed for observationer af børnegrupperne under deres frie leg. - har eftermiddagssamling i mindre grupper, hvor der orienteres om dagens eventuelle planlagte voksen aktiviteter eller fri leg muligheder. - tildeler hvert barn én kontaktvoksen, der har den direkte kontakt til hjemmet samt til klassens lærere. Desuden sikrer barnets kontaktvoksne, at der vil være fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling. - har i gennemsnit et månedligt møde, hvor der kun drøftes børn i pædagoggruppen. Her udarbejdes handleplaner for det enkelte barn. Handleplaner, som alle er forpligtiget til at støtte op om. - består af tydelige, troværdige voksne, der har en anerkendende tilgang til alle børn. Alle ansatte har gennemført et KRAP kursus. - lærer børnene at håndtere konflikter, ved at være synlige voksne, der guider børnene gennem en konflikt. - accepterer ikke mobning og grimt sprog - holder KLUB aften for de ældste, hvor børnene i et samarbejde, køber ind, laver mad og hjælpes ad med borddækning og oprydning. Lektiehjælp Skole og fritid er to vigtige livsarenaer i børnenes liv, og i mange sammenhænge sker der en sammenfletning mellem de aktiviteter, der finder sted i de to arenaer. Eksempelvis oplever børnene, at de møder krav i skolen, som har betydning for børnenes aktiviteter i fritiden. Et meget konkret og håndgribeligt eksempel herpå er lektier. Når børnene befinder sig i SFO en er de i deres fritidsdel, og det er derfor vigtigt, at de børn, der har lyst til at lave deres lektier kan få tid, fred og rum hertil i SFO en. Målsætning: At de børn, der har lyst til/behov for at lave deres lektier, kan få tid, fred og rum hertil i SFO en 2

Vi giver børnene mulighed for at være et sted, hvor de i fred og ro kan få lavet deres lektier. - tilbyder et lokale, hvor børnene i fred og ro kan få lavet deres lektier. Idræt og bevægelse Idræt og bevægelse er en stor del af de aktiviteter, der foregår i SFoerne. Med det brede sundhedsbegreb, der tillægger den fysiske udvikling og trivsel en stor betydning for børnenes udvikling, er idræt og bevægelse en vigtig del af de aktiviteter, der foregår i SFO. Målsætninger: At der i SFO en er fysisk rum både ude og inde, hvor der er plads til idræt og bevægelse At støtte børnene til at bevæge sig og dyrke idræt. At der samarbejdes med lokale idrætsforeninger i arbejdet med at fremme idræt og bevægelse for SFO børn. Vi i skoleåret 2010/2011 har gennemgået et 15 timers kursus udbudt af DGI Midtjylland. Kurset skal ses som et supplement til vores allerede aktive SFO dag og give personalet kendskab til nye bevægelseslege/aktiviteter samt mulighed for et øget samarbejde med interesserede idrætsklubber. Efter endt kursusrække kan Egeskov SFO kalde sig en Idræts leg og bevægelses SFO. - har et bevægelses politisk formål: FUT Fællesskab Udvikling Trivsel - benytter gymnastiksalen 2-3 gange ugentligt, hvor børnene er sammen eller opdelt i forskellige gruppe- konstellationer for bedst at kunne tilgodese det enkelte barns behov for fysisk træning. - planlægger ude aktiviteter der for eksempel kan være boldturneringer, skovture, løbe eller gå ture, vandleg m.m.. - udnytter vores kælkebakke om vinteren. 3

- gennemfører de tillærte DGI aktiviteter, ligesom vi har investeret i rekvisitter, der skal bruges i forbindelse med de nye lege/aktiviteter. - har et samarbejde der, henover år 2011, gerne skal udbygges med de eksisterende idrætsklubber. - giver børnene kendskab til gamle og nye lege. - har en veletableret vognpark mooncar, cykler, rulleskøjter, m.m., der bliver udnyttet fuldt ud. - har et dejlig fysisk udendørs legeområde. Skole- og hjemsamarbejdet herunder forældreinddragelse I forhold til den nye forskning om en aktiv familiekultur og vigtigheden af børnenes relationer og fællesskaber er det vigtigt, at SFO en, skolen og hjemmet skaber et fællesskab omkring arbejdet med børnene. Målsætninger for forældresamarbejdet: At SFO aktivt fremmer forældrenes forståelse for betydningen af en aktiv familiekultur At SFO aktivt understøtter en aktiv familiekultur At der etableres en formel samarbejdsstruktur mellem SFO, skole og forældre omkring det enkelte barn. At der et tæt samarbejde med forældrene, og at forældrene oplever medarbejderstaben i SFO'en som en kompetent samarbejdspartner i arbejdet omkring børnenes udvikling. Målet for samarbejdet med lærere og skoleledelsen at lærerne og pædagogerne i arbejdet med helhedsskolen har et tæt samarbejde om at opnå fælles mål for børnenes udvikling, så der begge steder er fokus på børnenes både faglige og sociale udvikling at børnene føler en kontinuitet mellem skolen og SFO'en. at der sker en systematisk udveksling af viden om børnene mellem skolen og SFO. Vi forsøger at skabe en imødekommende og tryg dialog i vores samarbejde med forældrene. Vores første kontakt med en familie prioriteres meget højt. I vores samarbejde med lærerne sikrer vi, at vigtig viden omkring det enkelte barn og dets familie, når hele vejen rundt i lærer- /pædagoggruppen. - afholder én times begyndersamtale med hvert barn og dets forældre. - tilknytter en kontaktvoksen til hvert barn/familie. 4

- afholder 2 gange årligt skole-hjem samtaler i samarbejde med skolen. Samtalen tager udgangspunkt i elevplanen, som pædagogerne har bidraget til. - afholder i samarbejde med skolen ét årligt forældremøde pr klasse. - bestræber sig på ved behov, at have tid til en daglig forældre snak ved aflevering/afhentning. - har via kontaktbøger en kultur for en skriftlig dag til dag information. - har en jævnlig og gensidig forældrekontakt via intranettet og telefonen. - afholder grillfest for børn, forældre og personale ved skoleårets start. - har skemalagte undervisningstimer, afhængig af ansættelsesgraden, sammen med lærerne. - arbejder på at blive bedre til at guide forældrene i deres forældre roller - har en anerkendende og respektfuld kontakt til forældrene. - udsender hver 2. måned nyhedsbrev og aktivitetsplan. Kultur og natur Det er vigtigt, at børn får forskellige oplevelser og udfordres i forskellige sammenhænge og i forskellige arenaer. Det kan fx ske i mødet med naturen, mødet med andre kulturer, museumsoplevelser osv., der udfordrer børnenes forståelse af verden og udvider deres syn på verden. Målsætning At børnenes opfattelse af verden udfordres i SFO en via kulturog naturoplevelser. Vi, med det kendskab vi har til børn fra andre familiekulturer, er bevidste om, at vi skal møde børn og forældre under hensynstagen til deres familietraditioner og - kulturer. Vi udnytter de muligheder for oplevelser i den fantastiske natur, der omgiver Egeskovskolen. Desuden er vi opmærksom på kunstoplevelser i lokalområdet. - udnytter vores omkringliggende natur med f.eks. ture til skov, bæk og å, hvilket kan ske sammen med en naturvejleder og Natur skolen. 5

- deltager i den lokale årlige kunstudstilling i april måned. - tænder bålet og serverer bål mad hen over året. - fejrer igennem årets løb de forskellige danske højtider. - tager børnene med ud i nærmiljøet. Lærer dem at handle, at spise på restaurant, gå på biblioteket, deltage i kulturelle arrangementer i kommunen vender dem til at færdes i det offentlige rum. - tager Klub børnene med på virksomhedsbesøg i nærmiljøet. Børns fællesskaber og venskaber Den nyere forskning omkring inkluderende fællesskaber viser, at det er i de sociale relationer i de inkluderende fællesskaber, at børnene lærer og udvikler sig. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt SFO forholder sig til, hvor man støtter op om børns fællesskaber. Målsætninger: At SFO støtter op om børnenes fællesskaber At alle børn i SFO er skal have venskaber Vi har fokus på, at det enkelte barn oplever, at fritidsordningen er et rart sted at være, hvilket vi bl.a. mener, nødvendiggør, at børnene oplever forskellige relationer hinanden imellem og derved får opbygget venskabs- og fællesskabsgrupper. Vi lægger stor vægt på den frie. spontane og selvstændige leg/aktivitet, vekslet med voksenstyrede aktiviteter/lege. I vores aktivitetstilbud sikrer vi alsidighed, således at børnenes forskellige behov/ønsker for aktivitet tilgodeses. Vores SFO - har fokus på at børnene har nogle kammerater, de kan være sammen med. - har et par computere til rådighed for børnene, hvorpå de udvikler venskaber på internt chat room. - hjælper børnene med at indgå legeaftaler. - giver sjove fælles oplevelser til små og store grupper og på tværs af alder og køn. - giver børnene mulighed for selv at skabe venskaber gennem deres frie lege. - har indrettet SFOen i små legemiljøer, hvor der er mulighed for leg i mindre grupper. 6

- afholder månedlige børnemøder (uden børn, men om børn), hvor vi drøfter det enkelte barns trivsel - hjælper børnene med at lave legeaftaler for deres fritid. Børnene bor langt fra hinanden, så forældrene inddrages i aftalerne. Sprog og læselyst Sprog og læselyst er vigtig, da det er gennem sprog og læselyst, at børnene tilegner sig vigtige kommunikationsredskaber, der giver dem mulighed for at udtrykke følelser og behov samt at forstå andre. Det er derfor vigtigt, at der i SFO er fokus på udviklingen af børnenes sprog og læselyst. Målsætninger At SFO understøtter udviklingen af det enkelte barns sprog og læselyst, så barnet: o o Udvikler en følelse af at forstå sig selv og andre Udvikler evnen til at give udtryk for meninger, følelser og behov Vi som ansatte hele tiden er bevidste om os selv som rollemodeller. Vi er de gode eksempler, der understøtter børnene i deres sprogbrug hinanden imellem, ligesom vi hjælper dem med at sætte ord på deres følelser og behov for at de kan forstå sig selv og andre. - læser højt for børnene, ligesom vi går på biblioteket med dem, så de selv kan vende sig til at læse/se i bøger. - vores SFO har lydbøger. - har tilgængelige børne- og faglitteratur passende til børnenes alder. - arbejder med børnenes følelser og hjælper børnene med at udtrykke sig konstruktivt og hensigtsmæssigt overfor andre. - hjælper børnene med at forstå og løse konflikter. - stopper uhensigtsmæssig sprogbrug. - har engagerede pædagoger, der optræder som rolle modeller for børnene. - tilbyder PC som kommunikationsmiddel for de ældste børn/unge. - lærer børnene forskellige spil og spilleregler. Glidende overgange 7

Langt de fleste børn modtager et dagtilbud, inden de når skolealderen, og mange børn modtager fra og med 4. kl. forskellige klubtilbud. Mange børn oplever en grad af utryghed ved overgangen fra dagtilbud til SFO og igen ved overgangen fra SFO til klubtilbud. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på overgangene herunder sikring af udveksling af relevante oplysninger om det enkelte barn, der kan lette overgangene. Målsætninger At der sker et tæt samarbejde mellem dagtilbud og SFO, så man sikrer, at den pædagogiske indsats bygger på det samme grundlag, og at man får udvekslet viden om arbejdsmetoder, indsatsområder m.m. At der med henblik på at sikre glidende overgange udarbejdes en procedure for: o Samarbejdet omkring overgangen fra Dagtilbud til SFO herunder hvordan man sikrer udveksling af relevante oplysninger om det enkelte barn o Samarbejdet omkring overgangen fra SFO til klubtilbud herunder hvordan man sikrer udveksling af relevante oplysninger om det enkelte barn At børnene føler tryghed ved overgangene. Vi i vores tætte SUF (Sundhedsfremme) gruppesamarbejde med børnehaverne har et godt udgangspunkt for at få drøftet og opbygget et fælles pædagogisk grundlag for et godt børneliv i vores distrikt. - gennemfører overdragelsesmøder med alle børnehaver, hvor vi får børn fra. - overdrager børn fra Dragen til Klubben løbende. Begge personalegrupper har god kontakt og kendskab til alle børn i special SFOen. Ligesom alle ansatte deltager i Børnemøde omkring alle børn. - giver adgang til fællesskabs- og venskabsgrupper på tværs af Dragen og Klubben. - afholder sammen med skolen et forældremøde umiddelbart før sommerferien. - afholder 1 times begyndersamtale for alle nye børn. Barnet modtager en indbydelse til et møde i SFOen, hvor kontaktpædagogen tager i mod, viser rundt, fortæller om SFOen og ikke mindst får viden om barnet. - sikrer at oplysninger om børnene er tilgængelige for alle enten i elevmappe eller på personaleintra. 8

- har et samarbejde med psykolog, sundhedsplejerske. Læring via leg Der foregår læring gennem leg, da børnene gennem leg indgår i sociale relationer med andre børn. Børn udvikler derfor forskellige evner som fx forhandlingsevner, samarbejdsevner og organisations evner gennem leg. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at SFOerne forholder sig til, hvordan man gør det muligt for børnene at deltage i både spontane og planlagte lege, så der er en balance mellem børnestyrede og voksenstyrede lege/aktiviteter. Det er på den ene side vigtigt, at børnene oplever, at de kan være aktører i eget liv, og at de ved at tage initiativ kan påvirke de sociale fællesskaber de indgår i, mens det på den anden side er vigtigt, at de voksne igangsætter lege, hvor børnene leger sammen med andre, end de er vant til, og hvor de får udvidet deres horisont gennem nye lege. Målsætninger At der skabes plads og rum for børnestyrede aktiviteter At der igangsættes voksenstyrede aktiviteter, der udvider børnenes horisont, og hvor der kan udvikles nye fællesskaber. At der arbejdes på at udvikle barnets kompetencer gennem leg. Vi er bevidste om, at børnene bl.a. lærer gennem leg og derfor skal der være tid, rum og mulighed for at børnene kan udforske sig selv og deres kammerater i den frie leg. Pædagogerne tilbyder forskellige aktiviteter, som børnene motiveres til at deltage i. - har ansat personale, der kan inspirere børnene. Vi lægger i vores omgang med børnene vægt på muligheder frem for begrænsninger. - bygger på fri leg ude og inde under voksent opsyn/tilsyn. - har indrettet sig med små legekroge, der lægger op til leg i mindre grupper. - har indrettet værksteder og hyggelige fællesrum, der inspirerer til leg og aktivitet. - tilbyder voksenstyrede aktiviteter, der tilgodeser og udvikler børnenes forskellige kompetencer - laver fælles projekter, hvor børnene oplever fællesskabets betydning. - har en alsidig aktivitetsplan, der veksler mellem værkstedsaktiviteter, udendørsaktiviteter, gymnastiksal og ture ud af huset, brug af nærmiljøet og pige-/drenge aktiviteter. 9

10