Fredensborg Kommune. It- og mediestrategi 2013-2015



Relaterede dokumenter
Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi

Fredensborg Kommune. Fredensborg Skole. IT- og mediestrategi

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi

Fredensborg Kommune. Humlebæk skole. It- og mediestrategi

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

DIGITAL IT- OG MEDIESTRATEGI FREDENSBORG SKOLE AUGUST 2017

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Læseplan for valgfaget medier

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Den Digitale Døttreskole

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til:

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

IT- og mediestrategi på skoleområdet

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

Digital strategi på Handelsgymnasiet Vestfyn, EUD og EUX Business

Trelleborg Friskole Strandvejen 121, 4200 Slagelse. IT POLITIK OG HANDLEPLAN. Medbring dit eget device

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Digitaliseringsstrategi Gørslev skole & Skovboskolen

Oplæg til drøftelse af IT- strategi

IT- & MEDIEkompetencer vol. 2.0 Tinglev Skole, august 2013 NH & MA

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Digitaliseringsstrategi

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

It. Strategi og handlingsplan

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

MEDIE- & IT HANDLEPLAN FOR MØLDRUP SKOLE

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for Klasse. It-bogen for 3. klasse

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliseringsstrategi Skovboskolen

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

TVED SKOLE IT og Medialiseringsstrategi. - Tved Skole, skolevej 2, 5700 Svendborg

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

På Ringsted Lilleskole har vi en vision om, at IT anvendes som en selvfølge og i et større omfang end tidligere.

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Indledning. Mål. Målgruppe

Læringscentre i Faxe kommune


TÅRNBY KOMMUNE. IT-STRATEGI Skoleområdet

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

IT i undervisningen. Læseplan for. Dansk Skoleforening for Sydslesvig klassetrin

Dit liv på nettet - Forforståelse

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber

Hornbæk Skole Randers Kommune

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

IT-handleplan for Hillerslev skole - udarbejdet På Hillerslev Skole er brugen af IT en integreret del af undervisningen i alle fag.

FILMLINJEN.DK OG FÆLLES MÅL 2009 SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

Dit liv på nettet - Forforståelse

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Den Digitaliseringsstrategi

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Digitale kompetencer til undervisere

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Selvevaluering 2015: it-området

Transkript:

Fredensborg Kommune. Skole: Langebjergskolen It- og mediestrategi 2013-2015

Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund, og det er en opgave for skolen at uddanne eleverne til at handle, navigere og lære i nutidens- og fremtidens digitale verden. Alle skoler i Fredensborg Kommune har fokus på, at udnytte de digitale muligheder. Der investeres i computere, interaktive tavler, læringsplatforme og de digitale ressourcer integreres i undervisningen. På skoleområdet forventes følgende udvikling i brugen af informationsteknologi i den nærmeste fremtid: Øget brug af trådløse enheder (Smartphone, i-tavler,tablet, pcére og bærbare pcére ). Undervisningsprogrammerne vil flytte fra installation af applikationer til internetbaseret undervisningsmaterialer (eksempelvis: i - bøgerne, webprøver,..). Udviklingen går fra at computeren er netværk til netværket er computeren. Det traditionelle penalhus vil blive erstattet af det digitale penalhus. Eleverne vil i øget omfang indhente og producere informationer, der indeholder billeder, lyd og video. Eleverne vil kommunikere med omverden via videoteknologi. Eksterne ressourcer vil indgå som en naturligdel af undervisningen. Undervisningsministeriet har udgivet faghæftet It- og mediekompetencer i folkeskolen (faghæfte 48). It er ligeledes skrevet ind i alle folkeskolens fags slutmål. Målet er klart: It skal inddrages, udnyttes og kvalificere undervisningen. Spørgsmålet er, hvordan it inddrages så det understøtter elevernes læring optimalt. Der vil derfor være behov for, at fokus rettes mod udviklingen af de digitale lærermidler, de digitale lærerformer, den digitale kommunikation, videndeling og kompetenceudvikling. Nedenstående it- og mediestrategi skal understøtte denne udvikling og fastholde de konkrete initiativer, der tages på de enkelte skoler. Det er herudover intentionen, at planerne skal danne grundlag for videndeling på tværs af skolerne. Nedenstående skabelon tager udgangspunkt i de fire temaer, der er skitseret i faghæfte 48. Herudover er der temaer som belyser centrale initiativer i Fredensborg Kommune.

Langebjergskolens IT- og mediestrategi bygger på den vision, at IT indgår i undervisningen i alle fag og sammenhænge med det formål at fremme elevernes læring og deres personlige og sociale udvikling. Digital dannelse handler om at kunne fungere og handle i det 21. århundredes netværkssamfund. Den bygger desuden på den forudsætning, at de gældende trin- og slutmål, der drejer sig om elevernes IT-kompetencer, allerede indgår som en naturlig del af undervisningen. Eleverne skal gøres til bevidste og kompetente bruge af IT i alle sammenhænge, og de skal kunne navigere i et bredt felt af muligheder, der giver den enkelte kompetence til at kunne udfolde sig. De skal kunne begå sig på internettet og i de sociale medier med omtanke, kritisk refleksion og ansvarlighed. IT- og mediestrategien suppleres løbende med ideer og aktiviteter, der muliggøres af nye teknologier. Strategien er således tænkt som et fleksibelt og dynamisk dokument, der kan imødekomme nye tiltag fra såvel lokalt som centralt hold. IT- og mediestrategien bygger på regeringens nationale strategi for IT i folkeskolen samt Fredensborg kommunes pædagogiske digitaliseringsstrategi. Regeringen gennemføre p.t syv initiativer, der skal give bedre IT i folkeskolen. Heraf er flere lokalt forankret: Støtte til indkøb af digitale læremidler Langebjergskolen har igennem de seneste år flyttet en betragtelig del af indkøb til fagene fra bøger til digitale læremidler. Der er søgt midler via Ministeriets pulje til dette formål. Der er også i 2014 afsat penge i mange fag til fortsættelse af allerede indkøbte digitale læremidler samt investering i nye digitale læremidler efter Ministeriets retningslinjer. Trådløst netværk på skolerne Der er lavet et analyse Langebjergskolens problemstillinger i forhold til at imødekomme forventningen om et driftssikkert netværk, der også kan leve op til fremtidige krav om dækning. Det skal også kunne håndtere, at eleverne medbringer mange forskellige devices, der kan gå på nettet. Tema: Informationssøgning og - indsamling Eleverne kan både i skole og fritid søge og anvende informationer, der er hentet via elektroniske medier. Brugen af internettet og digitale teknologier stiller derfor krav om, at eleverne lære at søge informationer målrettet, at sortere og udvælge informationer samt at forholde sig kritisk vurderende til de

informationer, de finder. Det er derfor vigtigt, at eleverne får kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde og fortolke informationer. Målsætning Aktiviteter Evaluering Langebjergskolen indgår i 2014-16 i et projekt vedr. Mediekompetencer og Information litteracy med folkebibliotekerne i Fredensborg kommune, der har til hensigt at opkvalificere de ældste elevers arbejde med brug af e- ressourcer, søgeværktøjer og kildekritik Følges op af alle lærere i alle fag, når der foregår undervisning, hvor informationssøgning og bearbejdning foregår. Eleverne skal lære at: identificere behovet for information Arbejde med et fagligt emne, og i den forbindelse lede efter information om et bestemt emne, forskellige steder. Hvad er mest hensigtsmæssigt til hvad? og hvad er forskellen? Brug informationerne i opgaven. finde frem til hjælpemidler til informationssøgning Lad eleverne finde diverse søgemaskiner og diskuter dem i plenum. Fokus på hvad de hver især kan. Oprette en oversigt over hvilke søgemaskiner, der egner sig til hvad. Hænge op i klassen benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk Lad eleverne arbejde med opgaver, der er fagligt forskellige, og hvor eleverne skal benytte henholdsvis Emu,

Skoda, m.m. Diskuter i plenum. Lære avanceret søgning med tronkering og og/eller m.m. undersøge og vurdere informationer kildekritisk Lad eleverne søge efter samme information på forskellige søgemaskiner/steder og bemærke forskellen. Obs på Wikipedia. Hvem er kilden. Check altid flere steder om informationerne er korrekte sortere, vælge og redigere informationer til et bestemt formål Læse information fra flere kilder, udvælg efter relevans og validitet. Bearbejd informationen, uden at kopiere! citere og referere korrekt fra forskellige kilder. Specifikke øvelser. Evt i grupper, der derefter præsentere deres arbejde og kan sammenligne med hinanden.

Tema: Produktion og formidling De digitale teknologier og produktionsværktøjer (fx PowerPoint, MovieMaker, PhotoStory, m.fl.) åbner en lang række muligheder for at præsentere og formidle information og viden. Det er vigtigt, at eleverne opnår kompetencer i at afpasse deres vidensproduktion og virkemidler efter budskab og modtagerkreds. Målsætning Aktiviteter Evaluering Eleverne skal lære at: identificere målgruppen ud fra budskab og formål med produktionen. vælge og begrunde præsentationsform (tekst, grafisk præsentation, film/video osv.) Arbejde med at bevidstgøre om forskellige målgrupper. Arbejde med afsender, budskab og modtager. Præsentere mange forskellige genrer (avisartikler, reklamer, skr.information, mundtlig formidling m.m.) Eleverne får i grupper til opgave at formidle forskellige ting. Skal derefter selv vælge genren, og præsentere det færdige produkt for klassen, med begrundelse for valg af præsentationsform. Overordnet er det vigtigt, at produktion og formidling ligesom det faglige indhold vurderes, når elever får tilbagemelding i form af respons på opgaver, samtaler, elevplaner osv. Dvs. at vurderingskriterier skal omfatte såvel faglige som formmæssige områder. vælge deres kanal (sms, blog, wiki, hjemmeside osv.) ud fra budskab og modtager. Bunden opgave: Eleverne skal formidle et bestemt budskab i grupper og vælge kanal ud fra dette. Fremlæg valget for klassen med begrundelse vælge et eventuelt relevant community og herunder overveje, om de ønsker at blive identificeret med det Hvordan forholder de sig til facebook. Tænker de over, hvilke konsekvenser det har, at der er åben tilgang til viden om dem og deres liv?

pågældende. De teknologiske muligheder og konsekvenser ved at kunne sprede materialer globalt. Læse og forholde sig til diverse aktuelle konsekvenser overveje sikkerhedsspørgsmål, når internettet anvendes til at publicere, distribuere og lagre information mht. anonymitet, autenticitet og risiko for misbrug. Tema: Analyse Eleverne møder mange typer af digitale medieprodukter i form af opslagsværker, biblioteksdatabaser, statistisk materiale, hjemmesider, blogs, wikis, spil, faglige læringsressourcer, netværk, communities mv. Dermed er skolen og lærerne langt fra de eneste, der udvælger de tekster, eleverne anvender som undervisningsmateriale. Mangfoldigheden i tekstudbuddet er uanet stor, og det skærper kravene til elevernes og lærernes evne til at analysere tekster mht. lødighed og kommunikationsformål. Målsætning Aktiviteter Evaluering Eleverne skal lære at analysere: Æstetiske virkemidler. Hvordan skabes interessen for oplysningerne?, med hvilke midler (Billeder, opinion, konkurrencer, Analysen og vurderingen af virkemidler, synspunkter og værdier mm. skal indgå i alle faglige sammenhænge,

Form, retorik. særlige vinkler og synspunkter. links m.m.) Analyser teksten/informationen. Er den overtalende, oplysende, informerende, benytter den reklametricks? hvor det vil kvalificere brugen og udbyttet af materialerne. Det er væsentligt, at alle lærere er opmærksomme på dette område og inddrager det i deres undervisning, samt i deres evaluering af dette sammen med eleverne. Implicitte værdier eller ideologier. Hvem er afsenderen? Er der en politisk, religiøs eller ideologisk bevægelse/forening bag? Skjult eller åbent? Afsenders intention, samt evnen til at skelne mellem typer af afsendere. Hvem er afsenderen af teksten? Hvilken interesse har afsenderen i at formidle teksten? Virkemidler og den måde, mediet henvender sig til brugeren på. Interesser bag den givne anvendelse af medier og virkemidler. Hvad bliver eleverne selv påvirket af? Hvad virker på dem? Hvad får dem til at vælge til eller vælge fra? Bevidsthed om at de selv er genstand for påvirkning Kilder. (Original eller kopi) Skelne mellem første og anden hånds kilder. check for referencer.

Kontrol ved brug af andre (angivne) kilder. Prøve at sammenligne disse kilder. Lav altid dobbeltcheck på en information Tema: Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Alle elever er i dag indfødte mediebrugere. De udveksler informationer, erfaringer, tanker, holdninger og følelser. De er altid på, enten på internettet via forskellige platforme som Facebook, Live Messenger etc. eller via stadigt mere avancerede mobiltelefoner og andre mobile enheder. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde foregår således i stigende grad ved brug af web 2.0, fx: Blogs, wikis, forskellige sociale digitale fællesskaber samt i online undervisnings- og læringsplatforme. Det er derfor vigtigt, at kompetencer til at anvende relevante it-ressourcer og platforme understøttes systematisk i undervisningen og ikke mindst inddrages som undervisningsmiddel. Målsætning Aktiviteter Evaluering Eleverne skal lære at: Fra 3.klasse uddannes fra hver klasse et antal superbrugere som kan vejlede og hjælpe elever i egen klasse anvende elevintra (fra 3.kl) som fælles informations- og kommunikationsplatform. ElevIntra bruges aktivt i information til eleverne fra 3. klasse, hvor de introduceres til brugen af it-vejlederne. kende og beherske internettet og web 2.0 i forhold til både afsenderog modtagerpositioner. kunne begå sig i et virtuelt univers. Undervisning i og information om hvad man skal tage hensyn

til, når man kommunikerer med mennesker, hvis identitet man i virkeligheden ikke kender, men udelukkende har kendskab til et netidentitet. blive fortrolige med de samarbejdsformer, samarbejdsmuligheder og den dynamik, der åbner sig ved anvendelse af it og web 2.0 i gruppearbejde, projektarbejde mv. Lære at arbejde virtuelt, og kommunikere via de digitale medier. Arbejde med opgaver, der forudsætter et virtuelt arbejde. Bl.a. Elevintra til kommunikation og deling af arbejdsopgaver. kunne vurdere konsekvensen af at eksponere forskellige former for ytringer i det globale offentlige rum, som internettet udgør. Netetik er et vigtigt område helt fra 3. klasse. Eleverne skal have forståelse for at navigere i sociale medier som fx Facebook, da mange elever på trods af de fastsatte aldersgrænser benytter sig af de sociale medier på et meget tidligt tidspunkt. Dette er i høj grad forældrenes ansvar, men da det har stor indflydelse på det sociale liv i en klasse, må skolen også gå ind i dette og tale med eleverne om god netetik. Læringen foregår i alle fag og på alle klassetrin i høj grad i netværk, hvor aktører og relationer spiller en afgørende rolle. Emnet tages op på forældremøder. www.sikkerchat.dk kan bruges til inspiration.

Tema: Smartboard Smartboard kan berige undervisningen for både lærere og elever og skaber grundlaget for en ny form for pædagogik. Det gælder uanset hvilket klassetrin, det drejer sig om, og uanset om tavlerne er et undervisningsmiddel i almindelige klasser eller specialklasser. Bruges tavlerne rigtigt, skaber de øget motivation og opmærksomhed omkring tilegnelsen af ny viden. Tavlerne kan understøtte: Bedre dialog i klassen. Nye muligheder for at inddrage eleverne og deres produkter. Eleverne mulighed for at være "fysiske". De kan være kropslige og verbale og på en helt anden måde, end hvis de bruger en almindelig computer. Nye måder at tænke undervisning på. Målsætning Aktiviteter Evaluering Eleverne skal lære at: Ved præsentation og Producere og præsentere egne materialer af såvel fagfaglige som kreative produktioner. gennemgang af nyt stof benytter lærerne tavlebøger, dvs. en tavle-udgave af den fysiske bog. anvende tavlerne på tværs af fagene. anvende de elektroniske produktioner som dokumentation (portfolio mv.) Desuden muliggør den store skærm samarbejde eleverne imellem omkring løsning af forskellige opgaver. Tavlen anvendes også af eleverne ved fremlæggelser for klassen. I indskolingen kan tavlen desuden være et værksted, når undervisningen er tilrettelagt på denne måde Lesson activity Toolkit

Tema: It i specialundervisningen It og medier har åbnet nye muligheder for undervisning af elever med særlige behov. It og medier skal inddrages systematisk i vurderingen af løsningsmuligheder for disse elever. Nye digitale værktøjer giver mulighed for ekstra støtte til eleverne, der hermed kan fokusere på andre områder. De læsesvage elevers brug af digitale værktøjer såsom syntetisk oplæsning og stavekontrol, giver dem overskud til at fokusere mere på indholdet i deres tekster end blot på stavningen. De digitale værktøjer støtter eleverne i at arbejde mere selvstændigt og deltage i den almindelige undervisning. Skriftlighed på computeren letter overblikket for mange elever og medfører, at eleverne under lektiearbejdet kan koncentrere sig mere om indholdet i en opgave end om dens form. Målsætning Aktiviteter Evaluering It skal inddrages og understøtte elever med særlige behov igennem hele deres skoleforløb. It skal understøtte at målsætningen om at specialundervisningen så vidt muligt skal foregå i elevens normale klassemiljø. Anvendelse af IT i special-undervisningen skal i høj grad bruges, hvor det kan være med til at øge motivation og selvværd for eleverne. Elever med særlige behov skal introduceres til og gøres fortrolige med brugen af digitale hjælpeprogrammer som CD-ord/Into Words, så det bliver naturligt for dem at bruge. De skal lære at scanne mm. Der skal sørges for, at elever med behov, får adgang til Materialebasen samt Nota. For at have hjælp i det daglige arbejde, tilstræbes det, at elever (fra 5.klasse) med behov for Lærere, der varetager specialundervisningen, skal hele tiden holde sig orienteret om nye muligheder og vurdere, hvad der er bedst for den enkelte elevs faglige udvikling.

specialundervisning har deres egen computer at arbejde med i timerne. Langebjergskolen

Tema: Lærernes it kompetenceudvikling De elever, der er født siden midten af 1980 erne, erobrer med stor nysgerrighed og selvfølgelighed nye digitale teknologier og sociale medier. Deres brug af nettet er intuitiv og ofte uforbeholden. I undervisningssituationen kan elevernes superbruger -adfærd støde sammen med lærernes tilgang. Dette skaber nye udfordring i forhold til planlægning og gennemførsel af undervisningen. Lærerens rolle kan derfor ændre sig når it inddrages i undervisningen. Udfordring i denne sammenhæng er, at finde en organisationsform, hvor lærerne kan omsætte deres viden og elevernes kompetencer i en ny måde at planlægge og gennemføre undervisningen på. Målsætning Aktiviteter Evaluering lærernes teknologiforståelse øges fortsat så de kan koble teknologien til de mål, de opstiller for deres undervisning. Der etableres løbende (obligatoriske)kurser for lærerne, og lærerne er omvendt selv ansvarlige for at følge med i den udvikling, der foregår. Der arbejdes målrettet i fagudvalgene med itkompetencer og videndeling. Der gennemføres pilotprojekter, hvor lærere og elever i samarbejde integrerer it i undervisningen. Vi laver et pilotprojekt med superbrugere på alle klassetrin fra 3.klasse. Disse superbrugere skal være ressourcepersoner i forhold til den itundervisning der foregår i klassen, samt i den daglige brug af it, der er integreret i undervisningen

I forbindelse med regeringens nationale strategi for IT i folkeskolen En digital folkeskole gennemføres syv initiativer frem mod 2014. Af de syv initiativer omhandler to infrastruktur og hardware på de enkelte skoler. De to områder er: 1. Trådløst netværk 2. Adgang til computere (stationære pc, bærbare pc, tablet eller lignende) for alle elever Med hensyn til skolernes trådløse netværk etableres dette i samarbejde med IT-centret i Fredensborg Kommune frem mod 2014. I forhold til målsætningen om Adgang til computere for alle elever beskrives skolens strategi i nedenstående skabelon. I skolernes strategi indgår forventningen om, hvor mange elever der forventes at medbringe eget bærbart udstyr. År/ Forventet elevtal Skolens ny - erhvervelser af: PCére, bærbare, tablet, 2013/ Alle lærere fik I-pads 2014/ 75 bærbare computere 32 stationære computere 40 i-pads. 4 til hver årgang 10 I-pads til udlån og speciualuv. Skolens afvikling af: Pcére, bærbare, Tablet, 25 Esprimo maskiner 20 HP- 7700 maskiner 30 Ibm Lenovo maskiner R 40 og R 50/51 Hardware I alt: (Inkl. tidssvarende udstyr, der er anskaffet før 2013, og som skolen stiller til rådighed) 40 bærbare pc er 90 stationære 40 ipads 75 bærbare computere 57 stationære computere 90 I-pads Forventet antal bærbare enheder som eleverne medbringer Dæknings - grad 300 1:1 2015/ 200 1:1 Hardwarestrategi for 2015 afhænger af budget.