2. Kvaliteter / Potentialer Skovgårdsskolens bygninger

Skovgårdsskolen den 24.11.04 fra kl. 18-21 1. Introduktion, status og tidsplan 2. Kvaliteter / Potentialer Skovgårdsskolens bygninger 3. Værdiprogrammet set på en anden måde 4.»Samtale«ved bordene 5. Måltavle 6. Inspiration NORD + SRL ARKITEKTER

2. Kvaliteter

2. Potentialer

3. Værdiprogrammet set på en anden måde

3. Værdiprogrammet set på en anden måde Vores fælles skole Hvilken skole tilgodeser disse forhold? Det personlige Personlige kompetencer - Evne til at lære- Evne til at navigere i et omskifteligt samfund - Evne til at vælge - Evne til selvindsigt - Evne til fordybelse og fokus - Evne til at undres og begejstres Samværet Sociale kompetencer At kunne være fleksibel - At kunne indgå i netværk - At kunne samarbejde - At kunne udvise empati - At kunne respektere forskellighed Skolens rum Det faglige rum Faglige kompetencer Benytte faglig basisviden - Benytte kulturteknikker - Benytte kreative metoder - Benytte analytiske metoder

3. Værdiprogrammet set på en anden måde»eleverne både har mulighed for at fordybe sig i et emne i sammenhængende forløb/projekter OG have skemalagte timer. Det udvikler evnen til at indgå i sociale relationer og til fordybelse og fokus«mødesteder og uformelle studiepladser Sektionering af skolen til projekter?»fællesskaber på kryds og tværs af alder og baggrund: Vi vægter en skole, der er præget af sammenhold, venskaber, samarbejde og åbenhed blandt alle. Hvor vi kommunikerer i venlig og anerkendende dialog med hinanden og med omverden.de fysiske rammer skal; Understøtte fællesskabet - Give tryghed og overskuelighed - Rumme alle 750 elever og deres måder at lære på - Sætte gang i nysgerrigheden og engagementet - Skabe rammer for høj faglighed - Opfordre til respekt og ansvarlighed«skal ude/inde relationer styrkes? Hvor mange typer rum og hvilke variationer? Mange forskellige typer rum giver variationsmuligheder! Der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Fysisk aktivitet skaber bl.a social relation og støtter fællesskabsfølelse»det giver os anledning til at stille spørgsmålstegn ved, hvor begreber som pligt, grænser, solidaritet og ikke mindst RO og TID befinder sig i fremtidens samfund. Begreber, vi betragter som væsentlige at fastholde, som modvægt til den øgede kompleksitet.faglig basisviden Dansk, Matematik, Musik, Historie, Fysik/ kemi, Historisk /kulturel, bevidsthed, Samfunds-bevidsthed, Kropsbevidsthed/ sundhed,kulturteknikker Læsning, Skrivning, IT-kompetence,Sprog,Reg ning«rum til dette, tværfaglige relationer? Skolen som en del af nærområdet!»når skoledagen er forbi, er der mange fra nærområdet, som bruger skolens faciliteter. F.eks. Musikskolen, Idrætsforeninger, Gymnastikforeningen Skovtroldene, Vælgerforeninger, Aftenskoler«Skolens udeområder indgår som en naturlig del af læringsmiljøet»vi arbejder for en organisering, der er rummelig og giver medarbejderne mulighed for og lyst til forandring. Det gør vi ved at skabe plads til at stille spørgsmål, til at gå i dialog om nye måder at arbejde på og til at fokusere på fælles indsatsområder. Der skal være plads til at synliggøre hvad man står for overfor hinanden og overfor forældrene.«skal der åbnes mere op mellem ude og inde? Uderummene er en del af skolens identitet, hvorledes udvikles disse videre? Hvorledes skaber skolens rum mulighed til at danne eksperimenter og hvoledes prioriteres disse?»vores skole ligger tæt ved Dyrehaven, som vi bruger til læring, udforskning og leg i dagligdagen. Udover skolens tre gårdmiljøer, har vi adgang til skolens mange græsarealer og Fredsskoven, hvor vi boltrer os fysisk med f.eks. boldspil, rollespil, leg, vandkampe og sneboldkampe. Vi har også Parken, der danner rammen om Grønnegårdsfesten, som holdes hvert år i august.«

3. Værdiprogrammet set på en anden måde Rollen som underviser har ændret sig«hvad er et teams fysiske tilhørsforhold Fleksibilitet i rummene?»ved team forstår vi en gruppe af medarbejdere, der samarbejder om en gruppe børn, en klasse, en årgang, en afdeling eller et fagområde. Teamet fastlægger fælles mål og har såvel kompetencer som budget til at løse opgaven.børn kan tit meget mere end vi tror. Derfor er det vigtigt med en pædagogik og nogle fysiske rammer, hvor mulighederne er alsidige. Fysiske rammer der sikrer tid til kreativ fordybelse, bevægelse, afslapning og leg. Både i de daglige aktiviteter og i længere forløb.forskellige fagligheder integreres i børnenes dagligdag. Vi ser mulighed for højere faglighed og flere praktiske erfaringer, ved ikke at se det enkelte fag som et afgrænset område. Der er tid og ro til at vise omsorg for eleverne«hvorledes sikre vi variation og ikke gentagelse af samme rum, hvad prioritere vi - hvorledes gøres rummene fleksible? Flydende grænser mellem rum? Hvorledes giver rummene mulighed for at skabe de gode oplevelser? Organisering af skolen skal danne knudepunkter og multianvendelige rum?»vi ønsker en skole, hvor motivation og ambition, undren og nysgerrighed præger alle aktiviteter. Hvor gode oplevelser skaber rammerne for elever,man lærer bedst i et trygt miljø: Vi vil skabe et trygt og genkendeligt miljø med fælles referencerammer. Det gør vi ved, at have faste rammer, normer og traditioner, som eleverne kan forholde sig til.klassen og klasseværelset udgør den trygge base for det sociale fællesskab. Det er her eleverne ved, at de hører til og det er her, at de lærer at indgå i mellem-menneskelige relationer.«der er fokus på sundhed og sund kost. Derfor er det væsentligt, at eleverne har adgang til sund og frisk kost og samtidig får tiden til at spise sammen under hyggelige former. Ligeså væsentligt er det, at eleverne har mulighed for motion Hvorledes ser skovgårdsskolens klasser ud? Skal der etableres nicher og små rum til samtale? Skal køkkenet/kantinen danne samlingspunkt? Skal der etableres flere udstillings muligheder? Der er tid og ro til at vise omsorg for eleverne. Vi lægger vægt på, at der er tid til at tage alle henvendelser alvorligt, tid til at give den gode forklaring og tid til rolig konfliktløsning. Det skaber en rummelighed, hvor der er plads til at vise respekt for alle.»der lægges vægt på de kreative og musiske fag. Såvel selvværd som fællesskab understøttes, når eleverne har mulighed for at optræde og præsentere sig for hinanden med f.eks. teater, musicals, udstillinger m.v.«

3. Værdiprogrammet set på en anden måde Traditioner styrker skolens ånd og samhørighed og alle er glade for dem. Der skal være tid til forberedelse og mulighed for nytænkning. Rum til traditioner Grønnegårdsfesten Fleksible udearealer Julemånedens arrangementer Fleksible rum og muligheder Sidste skoledag Besøger alle skolens rum Vi mødes foran skolen når vi skal afsted Hyttetur Teater Aulaen er der hvor vi optræder Fest i gården Skolestart Venskab Mange uformelle mødesteder Morgensang Aula som mødested Fleksible rum og muligheder Udearealer Fælles fodboldkamp GFO ens sommerfest

3. Værdiprogrammet set på en anden måde Klassen og teamet Vi vælger at bevare begreberne klasselærer og klassepædagog og klassen som base. Det giver tryghed og fællesskab, at have den samme base i mange år. Vi prøver, at sikre homogene klasser, der kan arbejde sammen, ved at lade alle børnehaveklasseelever starte i en stor gruppe. Vi afprøver samarbejde i selvstyrende team. Som medarbejdere får vi samtidig øget faglighed, større engagement og et godt fællesskab, når vi laver profiler på hinanden, så vi kender hinandens kompetencer udnytter hinandens kompetencer og ressourcer strukturerer og planlægger undervisningen sammen udveksler ideer og giver hinanden faglig sparring skaber fælles materialer har fælles overvejelser om sociale og pædagogiske strømninger i klassen eller afdelingen

3. Værdiprogrammet set på en anden måde Disse tanker kobles ind i værdierne og prioriteres som løsninger og ikke ønsker Værktøjskasse og drømme Hyggelige steder at spise og være sammen Mulighed for at lave lektier sammen i lektiecafe Rum til kreative udfoldelser musik og teater Mulighed for at inddrage nye fagpersoner til specialopgaver, f.eks. kok til hjemkundskab God akustik PC er til alle Kantine, hvor medarbejdere og elever kan spise sammen Nye stole Gode møbler Mulighed for at de mindre elever kan lære af de store som rollemodeller Køleskabe i klasserne Venlige lokaler Bedre, mere private toiletter Frisk luft Godt lys Lang åbningstid d.v.s. alle skolens faciliteter er åbne om eftermiddagen Mulighed for ansætte engelsktalende personale, så børnene kan lære engelsk efter metoden»tal løs på engelsk«har høj funktionalitet og æstetik God gymnastiksal Tumlerum Mulighed for at børnene kan opleve glæden ved at skabe ting Klæd udhjørner Mulighed for at inddrage viden fra den digitale verden i undervisningen, eks. lærebogsmateriale via netabonnement Klatrevæg Personlige skabe til hvert barn Automatisk solafskærmning Mulighed for at udstille Drikkevandsadgang En skole, der er teknisk klar til at E-learning

3. Værdiprogrammet set på en anden måde Hvorledes prioriteres disse set i relation til værdierne, den pædagogiske vision og organisation. Fysiske rammer Har plads til klassen og gruppen Har plads til det kreative arbejde og giver mulighed for at prøve tingene af i praksis Har plads til optræden og udstillinger Giver lyst til leg og bevægelse Giver mulighed for at arbejde med forskellige læringsstile Har stillekroge, hvor der er ro til individuel fordybelse Inddrager udeområdet, f.eks. til udendørs læring og fritid Giver lyst til udfordrende motion og kropslig udfoldelse Gør det muligt at fokusere på sundhed Er så fleksible, at der kan arbejdes med forskellige fag på samme tid Giver medarbejderne mulighed for at passe på sig selv og lade op alene eller sammen med kolleger Gør det muligt at arbejde med aktiviteter på tværs af klasserne Tilgodeser elever og medarbejderes psykiske og fysiske arbejdsmiljø Giver mulighed for at løse konflikter på tomandshånd medarbejder/elev, elev/elev eller medarbejder/medarbejder Er fleksibelt på alle måder f.eks. møbler, der passer til børnenes individuelle behov.

3. Værdiprogrammet set på en anden måde Hvordan ser vores børn værdierne Engagement Det er bare så sjovt det har jeg lyst til at gå i gang med lige nu. (Ingrid 8 år, 2.kl) At man er interesseret i fx heste, hunde og katte, og lærer en masse om det. (Anna 8 år, 2.kl) Tryghed At hvis man nu går i byen alene uden at være bange. (Anna 8 år, 2.kl.) Hvis et barn bliver syg betyder det at de godt kan lide at være et sted. Nogle børn er følsomme mens andre fx går væk og svarer ikke så tit. (Ingrid 8 år, 2.kl) Faglighed Små timer der nærmest er delt op, så man lærer noget forskelligt. (Marie 8 år, 2.kl) Ting man laver i skolen fx dansk fag, billedkunst man lærer mange forskellige ting Selvværd At man selv er værdifuld og at man er glad for at lære en ny ting. Jeg havde en glad følelse, da jeg lærte at cykle, for så kunne jeg cykle sammen med min storebror til skole. (Marie 8 år, 2.kl) At jeg tør sige hvordan jeg har det til min mor og far Rummelighed Der er at være venlig overfor hinanden (Anna 8 år, 2.kl) Der er at kunne lide mange forskellige slags mennesker (Anna 8 år, 2.kl) Fællesskab Man skal arbejde sammen (Emilie 8 år, 2.kl) Det er når man hjælper hinanden. (Josephine 8 år, 2.kl.)

5. Måltavle

6. Inspiration IT på skolen

6. Inspiration Fremtidige fællesskaber

6. Inspiration

NORD + SRL ARKITEKTER