Limfjorden og vandmiljøproblemer



Relaterede dokumenter
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Vandområdeplaner

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Vandplanerne den videre proces

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Næringsstoffer i vandløb

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Løbenummer 1 De Fynske Museer

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Implementering af vandplanerne

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Velkommen til Informationsmøde

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Vandområdeplaner for anden planperiode

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden

Vandmiljø Tilførsler til vandmiljøet

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Velkommen til Informationsmøde

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Modo finem justificat?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Velkomst og præsentation af projektets mål

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Velkommen til Informationsmøde

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

VVM-tilladelse. for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro. Februar 2016

Velkommen til Informationsmøde

Stenrev som virkemiddel:

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Implementering af Vandrammedirektivet

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Præsentation af en vandplan

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Vandplaner og vandindvinding

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Bemærkninger og forslag til vandplan for Limfjorden. Limfjordsrådet

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

DCE Nationalt center for miljø og energi

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Til Naturstyrelsen September 2013

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden

Antropocæn menneskets tidsalder. Stiig Markager Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Sammenfatning. Kvælstof

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Transkript:

Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen

Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen og virkemidler LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 2

37 3 37 2 37 1 376 4 376 3 375 3 375 4 375 2 376 2 375 1 376 1 373 4 373 3 374 1 374 7 374 2 373 2 374 3 374 5 373 1 372 8 372 6 372 4 372 3 372 2 372 1 371 9 371 7 371 5 371 3 371 1 Limfjorden Opland: 7600 km 2 Fjordareal: 1500 km 2 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 3

LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 4

10 % af oplandet og 60% af fjordarealet beskyttet efter Habitatdirektivet Natura 2000 area Catchmentarea Natura 2000 area af the fiord Limfjorden

Miljøtilstanden i Limfjorden Miljøtilstanden er dårlig i Limfjorden både vurderet i forhold til vandrammedirektivet og habitatdirektivet. 1973-1975 Første store undersøgelse af Limfjorden 1983-1989 Årlig undersøgelse af Amterne/Limfjordsrådet 1990-2007 Årlige undersøgelser i det Nationale Overvågnings-program + supplerende regionalt program 2007- Nationalt Overvågningsprogram LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 6

Hvad er problemet? Eutrofiering For store tilførsler af næringsstoffer specielt kvælstof Fosfor er et problem i lukkede fjorde Miljøfremmede stoffer Fiskeri med bundskrabende redskaber Invasive arter Klimaforandringer LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 7

Iltsvind Fjorden er meget sårbar ved det nuværende niveau af tilførsel af næringsstoffer: Bare en kort periode i sommeren 2005 med stille og varmt vejr gav iltsvind på omkring 1/5 af bundarealet. LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 8

Iltsvind. LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 9

Ålegræs i 1993 og 2001 i Nibe-Gjøl Bredning LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 11

Fisk - fangst af enkelt arter 2000 1500 1000 Rødspætte 600 400 Skrubbe 500 200 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 1500 1000 Ål 6000 4000 Sild 500 2000 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 0 1890 1910 1930 1950 1970 1990 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 12

Udviklingen i fiskebestandene - bundfisk 25 20 Kg pr. 30 min trawltræk 15 10 5 Forsøgsfiskeri Ingen data 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 13

Fiskeri og kvælstof LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 14

Bunddyr og kvælstoftilførsel LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 15

LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 16

LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 17

Udledning af kvælstof til Limfjorden (normaliseret) 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 18 Tons kvælstof

Udledning af fosfor til Limfjorden (normaliseret) 600 500 400 300 200 100 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 19 Tons fosfor

120 Spildevand og industri 100 Procent 80 60 40 20 0 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Nitrogen Phosphorus

120 Dambrug 100 Procent 80 60 40 20 0 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Nitrogen Phosphorus

Status for udledning af næringsstoffer til Limfjorden Vi er kommet rigtigt langt Udledning af kvælstof til Limfjorden er reduceret med 30 % fra 1990 til 2012 (51% for DK). Udledning af fosfor til Limfjorden er reduceret med 17 % fra 1990 til 2012 (56% for DK). Reduktion ca. 70 % i forhold til 1983 Målrettet indsats overfor punktkilder Generelle virkemidler i forhold til landbruget kvælstof udledninger Vådområde indsatsen LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 22

LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 23

LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 24

Status for miljøtilstanden Vandet er blevet lidt klarere de sidste år. Ålegræs og bundlevende fisk er langsomt på vej frem. Vindstille og varmt vejr giver stadig udbredt iltsvind. Limfjorden er i langsom bedring; men der er stadig en stykke vej til en god økologisk tilstand. Det er nødvendigt at mindske tilførslen af næringsstoffer yderligere. LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 25

Hvor langt skal udledningerne ned? Vi ved det ikke Ny belastningsmodel Ny model for retensionen af kvælstof Ny sømodel Ny fjordmodel opdeling af Limfjorden LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 26

LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 27

Hvad betyder de manglende vandplaner? De fleste af de generelle virkemidler er implementeret 1 mia. kr. kommunale vådområde projekter 78 mio. kr. til vandløbsprojekter 150 mio. kr. til statslige vådområdeprojekter LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 28

Tidlige vådområder VMP II vådområder Miljømia. vådområder LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 29

Tidlige vådområder VMP II vådområder Miljømia. vådområder Vandplan vådområder LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 30

Tidlige vådområder VMP II vådområder Miljømia. vådområder Vandplan vådområder Statslige vådområder P-vådområder opstrøms 17 søer Vandløbsprojekter LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 31

LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 32

Koncentration af kvælstof 12000 10000 8000 µgn/l. 6000 4000 2000 0 januar 2000 januar 2003 januar 2006 januar 2009 januar 2012 Holme Bro Vitskøl

Beregnet udledning af kvælstof ved normalvandføring (2001-2005) 400000 350000 300000 KgN/år. 250000 200000 150000 100000 50000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Før etablering af Vilsted Sø Efter etablering af Vilsted Sø

1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Afløb Vilsted Sø Koncentration af Total-P Før etablering af sø Efteretablering af sø LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 35 µg/l. 08-01-2003 08-07-2003 08-01-2004 08-07-2004 08-01-2005 08-07-2005 08-01-2006 08-07-2006 08-01-2007 08-07-2007 08-01-2008 08-07-2008 08-01-2009 08-07-2009 08-01-2010 08-07-2010 08-01-2011 08-07-2011 08-01-2012 08-07-2012 08-01-2013 08-07-2013

Vilsted Sø. Transport af Fosfor ved normalårs vandføring (2001-2005) 12000 10000 8000 kgp/år. 6000 Før etablering af sø Efter etablering af sø 4000 2000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 36

Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 30 00 E-mail: nst@nst.dk www.naturstyrelsen.dk LIMFJORDEN OG VANDMILJØPROBLEMER SIDE 37