Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt overskud til finansiering af anlæg, afdrag og renter... 2... 2... 3 Kommunens anlægsbudgettering... 3... 3... 3 Tilvejebringelse af råderum... 3... 4... 4 Nettogælden skal nedbringes... 4... 4... 4 Likviditeten må ikke komme under 100 mio. kr.... 5... 5... 5 Ufinansierede tillægsbevillinger begrænses mest muligt... 5... 5... 5 Budgetlægning i henhold til økonomiaftalerne... 6... 6 God kommunal service... 6... 6 1
Indledning Administrationens indledning: Den økonomiske politik er senest opdateret i april 2014, hvor der blandt andet blev fastsat en række politiske delmål for byrådsperioden 2014-2017. I perioden har det tidligere Byråd været ansvarlige for: Budgetlægningen for 2015-2018 Regnskab for 2014-2017 I det følgende har administrationen foretaget en opfølgning på de poliske delmål - anført i tekstboks - med henblik på at vurdere hvorvidt disse er opfyldt i perioden. Skatten holdes i ro eller reduceres At holde skatterne i ro eller sænke dem skal ses i sammenhæng med ordentlig velfærd. Velfærd som en forudsætning for ordentlig service for borgere og erhvervsliv. Desuden har det i mange år været et krav i økonomiaftalerne, at skatten for kommunerne under ét holdes i ro. Formålet med målsætningen er således også at undgå sanktioner. I byrådsperioden skabes råderum, der muliggør skattereduktion. Politiske drøftelser afgør om råderummet prioriteres til sænkning af skatter. Følgende skatter er reduceret i perioden: Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2015 fra 5,00 til 2,50 promille Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2016 fra 2,50 til 1,25 promille Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2017 fra 1,25 til 0,00 promille Nedsættelse af indkomsskatten i 2018 fra 25,4 til 25,3 % Det afledte provenuetab er delvist finansieret via afsatte puljer i økonomiaftalerne mellem regeringen og KL. Tilskuddet udgør 75 % af provenuetabet i år 1, 50 % i år 2+3, 25 % i år 4, hvorefter provenuetabet afholdes 100 % af kommunen. Strukturelt overskud til finansiering af anlæg, afdrag og renter Det strukturelle overskud er udtryk for, hvordan balancen mellem kommunens nettodriftsindtægter og nettodriftsudgifter er. Målsætningen er, at det strukturelle overskud er tilstrækkeligt stort til, at afholde anlægsudgifter, lån, afdrag, finansforskydninger og renteudgifter uden kassetræk. I byrådsperioden ønskes strukturel balance. Målet skal ses i sammenhæng med det faktiske anlægsbehov, den aktuelle kassebeholdnings størrelse samt eventuelle ekstraordinære finansieringsmuligheder. Målet om strukturel balance i byrådsperioden opnås ved reduktion af anlægsniveauet eller øget råderum svarende til 100 mio. kr. årligt. 2
I perioden 2014-2017 har der ikke været et strukturelt overskud, som har kunnet dække de afholdte udgifter til anlæg, renter, afdrag og øvrige finansielle poster: Kasseforbrug i perioden: i mio. kr. (- er opsparing og + er forbrug) Regnskabsår Regnskab 2014-36,5 Regnskab 2015 167,8 Regnskab 2016 48,7 Forventet regnskab 2017 76,9 Samlet kasseforbrug i perioden 256,9 Opgørelsen viser at der i perioden har været et samlet kasseforbrug på 256,9 mio. kr. Kommunens anlægsbudgettering Der skal foretages renoveringer og bygges nyt i et omfang, der sikrer, at kommunens bygninger, veje mv. samlet set holder deres værdi i det omfang det strukturelle overskud, likviditet mv. tillader det. Anlægsudgifterne skal ligeledes budgetteres i henhold til økonomiaftalerne. Med henblik på at vedtage niveau for vedligeholdelse af kommunens bygninger, veje mv. i indeværende byrådsperiode forelægges Byrådet en fortegnelse over kommunens vej- og anlægskapital. De samlede anlægsudgifter - dels til vedligeholdelse og dels til nye investeringer - tilpasses det aktuelle råderum (størrelsesordenen 120 mio. kr. årligt). I modsætning til de kommunale driftsudgifter må der forventes et noget mere svingende anlægsbehov over tid, hvorfor et eventuelt ønsket anlægsniveau, eller opfølgning på et sådant, med fordel bør ses som et gennemsnit over en årrække. Kommunens anlægsudgifter Regnskab 2014-2017: mio. kr. R2014 R2015 R2016 R2017 Gennemsnit regn. 14/17 Udgifter 116.404 212.398 231.470 152.887 178.290 Indtægter -22.366-22.370-29.766-31.453-26.489 Netto 94.038 190.028 201.704 121.434 151.801 I perioden har været afholdt gennemsnitlige årlige anlægsudgifter for 178,2 mio. kr., svarende til 3.922 kr. pr. indbygger. Udover ovenstående anlægsudgifter, skal det bemærkes at der også afholdes en række driftsudgifter, med henblik på at sikre den løbende vedligeholdelse af de kommunale bygninger og veje. Tilvejebringelse af råderum Der skal hvert år tilvejebringes et råderum i budgettet, der giver mulighed for politisk prioritering. Råderummet skal fremkomme som en række konkrete tiltag eller projekter. 3
Byrådet ønsker at tage et stort politisk ansvar. Både ved at sikre et politisk råderum og ved at stå på mål for serviceniveauet. For at sikre det politiske råderum ønsker Byrådet at have mulighed for at bruge alle økonomiske instrumenter, herunder også at træffe det politiske valg at sænke serviceniveauet for at prioritere anderledes. Der skal altid være fokus på, at kommunens indkøb og service udføres så effektivt som muligt, herunder skal markedsprøvning som redskab altid vurderes på relevante områder. Dette for at sikre, at der altid er god sammenhæng mellem pris og kvalitet samt fokus på effekt og værdiskabelse i kerneopgaven. Byrådet har i budgetvedtagelserne for 2015-2018 vedtaget forslag om optimeringer for samlet 247 mio. kr., fuldt implementeret i 2020. De vedtagne forslag består af såvel markedsprøvning via udbud, indkøbsbesparelser, optimeringer af arbejdsgange, samt egentlige justeringer af det kommunale serviceniveau. Forslagene er vedtaget med henblik på at honorere et såvel indre som ydre pres på den kommunale økonomi, styrke den strukturelle driftsbalance, samt muligheden for at skabe råderum til nye politiske prioriteringer. Politisk vedtagne forslag: Optimeringer i mio. kr. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Budgetaftale 2015-21 -39-47 -53-53 -53 Budgetaftale 2016-17 -37-50 -59-59 Budgetaftale 2017-37 -54-76 -84 Budgetaftale 2018-10 -31-51 I alt -21-56 -121-167 -219-247 Nettogælden skal nedbringes Nettogælden skal så vidt muligt nedbringes, så rente- og afdragsbyrden mindskes. Ved optagelse af ny gæld skal investeringernes langvarige nytteværdi vurderes. Den mulige låntagning skal ikke automatisk hjemtages, men vurderes fra år til år. Frederikssund kommunes nettogæld skal nedbringes i indeværende byrådsperiode. Låntagningen skal vurderes i forhold til det nødvendige behov, og kommunen skal ikke nødvendigvis anvende den fulde lånemulighed. Primo 2014 udgjorde kommunens langfristede gæld 608 mio., mens den ultimo 2017 er nedbragt til 527 mio. kr., svarende til en nettogældsafvikling på 81 mio. kr. i perioden 2014-2017. Den langfristede gæld er opgjort excl. lån til kommunale ældreboliger, idet ydelserne på disse lån finansieres 100 % af beboernes huslejebetalinger. 4
Likviditeten må ikke komme under 100 mio. kr. Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift, og at have mulighed for at foretage tilpasninger i løbet af året. 100 mio. kr. svarer til ca. 2,5 pct. af de årlige brutto drifts- og anlægsudgifter, dvs. 10 dages drift. Ved højere niveau kan likviditeten nedbringes, og ved lavere niveau bør likviditeten opbygges. Frederikssund kommunes kassebeholdning bør efter kassekreditreglen have en likviditetsmæssig kapacitet på ca. 100 mio. kr. Ved højere niveau kan likviditeten nedbringes, og ved lavere niveau bør likviditeten opbygges. Kommunens likviditet beregnet som et 12 måneders gennemsnit, har på intet tidspunkt i perioden 2014-2017 været under det politiske mål på 100 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet er reduceret fra 332,5 mio. kr. i 2014 til 113,0 mio. kr. i 2017: Beløb i mio.kr. (+ = opsparing) 2014 2015 2016 2017 Kassekreditregel (gns. 365 dage) 332,5 256,9 133,2 113,0 Ufinansierede tillægsbevillinger begrænses mest muligt Ansøgninger om tillægsbevillinger skal ledsages af finansieringsanvisning inden for det enkelte udvalg således, at ufinansierede tillægsbevillinger begrænses mest muligt med henblik på at sikre overholdelse af kommunens budget. Ufinansierede tillægsbevillinger er uforudsete kassefinansierede tillægsbevillinger. Den budgetmæssige reserve på 15 mio. kr. fastholdes til uforudsete udgifter. Frigivelse af midler herfra eller yderligere kassefinansiering besluttes af Økonomiudvalg og Byråd på baggrund af tilknyttet forklaring. Der har de senere år været et øget fokus overholdelse af de vedtagne budgetter, hvilket har bevirket en øget tilbageholdenhed, med hensyn til bevilling af ufinansierede tillægsbevillinger. Nedenstående opgørelse viser, at der i perioden 2014-2017 er afgivet ufinansierede tillægsbevillinger, for samlet 28,471 mio. kr. Faktisk vedtagne tillægsbevillinger i perioden 2014-2017: i 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 I alt Drift -29.676-5.216-18.133 4.549-48.476 Anlæg -4.943 245.547 11.467-143.808 108.264 Renter og finansering HK 07-2.320-15.434-5.190 1.287-21.656 Øvrige finansforskydninger, lån, afdrag m.v. HK 08-356 -29.874-35.910-921 -67.061 Kasseforbrug 37.296-195.024 47.307 138.892 28.471 Tillægsbevillingen på anlæg i 2015 kan primært tilskrives, at de oprindeligt budgetterede salgsindtægter fra byggeretter i Vinge udeblev, hvorfor skønnet blev nedjusteret via en tillægsbevilling finansieret af kassen. Tilsvarende er der i 2016 givet en positiv tillægsbevilling, idet man på daværende tidspunkt opjusterede de budgetterede forventninger til salg af byggeretter i Vinge. 5
Budgetlægning i henhold til økonomiaftalerne Budgettet udarbejdes i henhold til de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen, hvori den samlede ramme for kommunernes økonomi fastlægges. Økonomiaftalerne indgås under de betingelser, som Budgetloven lægger, hvilket bl.a. medfører, at regeringen kan indføre sanktioner, hvis kommunerne som helhed budgetterer med et større forbrug på serviceudgifterne end den aftalte serviceramme. De årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL indeholder en mulighed for økonomiske sanktioner, såfremt kommunerne under et ikke overholder de økonomiske rammer i de indgåede aftaler. Sanktionsmuligheden omfatter både kommunernes serviceudgifter (budget/regnskab), anlægsudgifter (budget) samt den kommunale skatteudskrivning. De vedtagne budgetter/regnskaber for 2014-2018 har ikke udløst sanktioner på drift- og anlæg, men i budgetlægningen for 2018 har kommunerne ikke levet op til skattedelen, idet denne er overskredet med 82 mio. kr. Selvom Frederikssund Kommune har leveret sin andel af kravet om uændrede skatter for kommunerne under et, vil kommunen alligevel blive omfattet af en kollektiv skattesanktion som følge af den seneste budgetvedtagelse for 2018. Dette skyldes at den samlede skatteudskrivning i de vedtagne budgetter for 2018 endte 82 mio. kr. over forudsætningerne i økonomiaftalen. Som følge af overskridelsen vil kommunerne modtage en kollektiv sanktion på 82 mio. kr. i 2018, hvor Frederikssund Kommunes andel forventes at udgøre ca. 0,6 mio. kr. God kommunal service For at bevare og udvikle en attraktiv kommune vurderes den kommunale service. Heri indgår målet om bedst mulig service for skattekronerne. Politisk vurdering. 6