Planafdelingen Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 24 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.kommunen.vordingborg.dk Forslag til lokalplan nr. S-5.3 Sommerhusbebyggelsen ved Soløje Strandvej, Svinø Vor ref. Dorit Mahler Jensen Journalnr. 11. marts 2008 Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 28. februar 2008 vedtaget forslag til lokalplan nr. S-5.3 Sommerhusbebyggelsen ved Soløje Strandvej, Svinø. Forslaget kan ses på kommunens hjemmeside: www.vordingborg.dk, Vordingborg Kommunes Biblioteker, eller kan rekvireres gratis ved henvendelse til nedenstående adresse eller email. Forslaget er sendt til myndigheder, foreninger, presse, ejere og andre der kan have en væsentlig interesse i planen. Naboer er orienteret med brev. Område Lokalplanområdet omfatter det tidligere campingpladsområde samt en del af nærtliggende landbrugsområde. 1
Formål At muliggøre en sommerhusudstykning og sikre offentlighedens interesser i forbindelse med Svinø Strand. Offentliggørelse Forslaget er offentliggjort i Sydsjællands Tidende den 12. marts 2008 og fremlægges til offentlig høring i 8 uger fra den 12. marts til den 7. maj 2008. De kan sende idéer og kommentarer til forslaget inden offentlighedsperiodens udløb den 7. maj 2008, til: Vordingborg Kommune Planafdelingen Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg eller email: post@vordingborg.dk Midlertidige retsvirkninger Forslaget har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. Retsvirkningen gælder indtil den endeligt vedtagne plan er offentliggjort, dog højst 1 år efter offentliggørelsen af forslaget. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, har Kommunalbestyrelsen den besluttet, at forslaget miljøvurderes, da det har væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er sket i forhold til at belyse lokalplanforslagets konsekvenser for de beskyttede dyrearter markfirben og grønbroget tudse. Klagevejledning Afgørelse vedrørende miljøvurdering kan påklages til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. eller nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra offentliggørelsen af beslutningen. Naturklagenævnet skal modtager et gebyr på 500 kr. for at behandle klagen. Hvis De vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelse af beslutningen. Venlig hilsen Dorit Mahler Jensen Planlægger 2
Forslag Lokalplan S-5.3 Sommerhusbebyggelsen ved Soløje Strandvej, Svinø Februar 2008
Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være boliger, erhverv, butikker, skoler m.v. En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. omfattet af planen, kan bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med forslaget. Planloven indeholder bestemmelser om kommunes pligt og ret til at udarbejde kommune- og lokalplaner samt bestemmelser om planernes tilvejebringelse. Lokalplaner skal tilvejebringes ved udarbejdelse af først lokalplanforslag efterfulgt af mindst 8 ugers høringsfrist. På baggrund af den offentlige debat og indkomne indsigelser udarbejder Kommunalbestyrelsen den endelige lokalplan. En lokalplan består af to dele: 1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder redegørelse for planens virkninger på miljøet. 2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet af planen. Retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende, lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget til Kommunalbestyrelsen har offentliggjort den endelige lokalplan, dog maksimalt et år efter datoen for forslagets offentliggørelse. Når fristen for fremsættelse af indsigelser til lokalplanforslaget er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen efter nærmere fastsatte regler give tilladelse til, at ejendomme, der er Udvalgsbehandlet Miljøudvalget Udvalgsbehandlet Økonomiudvalget Kommunalbestyrelse 1. vedtagelse Offentlighedsperiode Udvalgsbehandlet Miljøudvalget Udvalgsbehandlet Økonomiudvalget Kommunalbestyrelse 2. vedtagelse Offentlig bekendtgørelse 5. februar 2008 20. februar 2008 28. februar 2008 12. marts 7. maj 2008 (3. juni 2008) (18. juni 2008) (26. juni 2008)
Redegørelse for lokalplanen Lokalplanenes beliggenhed Lokalplanens baggrund og formål Beskrivelse af området Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens virkning på miljøet Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Område og zonestatus 3 Områdets anvendelse 4 Bebyggelsens beliggenhed 5 Bebyggelsens omfang og udformning 6 Vej- og stier og andre forhold af gggggfærdselsmæssig betydning 7 Ubebyggede arealer og beplantning 8 Tekniske anlæg 9 Forudsætninger for ibrugtagning af ny nnnnnbebyggelse 10 Myndighedsgodkendelser 11 Grundejerforening Vedtagelsespåtegning Kortbilag Områdeafgrænsning Bilag 1 Eksisterende forhold/bindinger Bilag 2 Udstykningsplan Bilag 3 Miljørapport Bilag 4 3
LOKALPLANENS BESTEMMELSER Lokalplanens beliggenhed Lokalplanområdet er beliggende i sommerhusområdet Svinø Strand. Lokalplanområdet udgør et samlet areal på omkring 38.000 m 2. Lokalplanens og formål baggrund Samfundsudviklingen går imod de mindre campingpladser som Svinø Strand Camping. Campisterne foretrækker i dag de store og mere luksuriøse pladser med masser af aktiviteter. Baggrunden for denne lokalplan nr. S-5.3 er et ønske om at omdanne den nuværende Svinø Strand Camping til et sommerhusområde, da campingpladsen vanskeligt kan udvikles til at matche den konkrete efterspørgsel. Campingpladsen har i dag ikke udvidelsesmuligheder, da området rummer store natur- og landskabsinteresser. Lokalplanen åbner mulighed for udstykning af 22 sommerhusgrunde. Beskrivelse af området Hovedparten af lokalplanområdet benyttes i dag til campingplads og ligger umiddelbart ud til Svinø Strand. De yderste 25 meter af lokalplanområdet er strandområde, som benyttes af offentligheden til badning og ophold. Dette areal er omfattet af en fredning med henblik på at sikre offentlighedens adgang til stranden. Svinø Strand drives som en offentlig strand og har gennem en årrække opfyldt kriterierne for at have Blå flag. Den nordøstlige del af lokalplanområdet udgøres af et markareal på østsiden af Dybsøvejen. Kysten afgrænser lokalplanområdet mod vest, og mod nord og syd grænser lokalplanområdet op til eksisterende sommerhusbebyggelse. Øst for lokalplanområdet ligger åbne marker og vådområde som har direkte forbindelse med Dybsø Fjord. Lokalplanens indhold Lokalplanen indeholder bestemmelser, der muliggør opførelse af 22 sommerhuse. Lokalplanen fastsætter rammer for bebyggelsens beliggenhed, anvendelse og ydre fremtræden. Den maksimale bebyggelsesprocent på området vil som helhed være på 10%. På den enkelte grund fastlægger lokalplanen en maksimal bebyggelsesprocent på 13,5 dog må der maksimalt opføres 150 m 2 bebyggelse pr. grund. Det betyder, at bebyggelsesprocenten på nogle af grundene overstiger 10%, på andre grunde vil bebyggelsesprocenten være mindre. Udgangspunktet er, at de mindste sommerhuse skal kunne bygges i en tidssvarende størrelse på omkring 100 kvadratmeter. I fastlæggelsen af bebyggelsesprocent er der taget hensyn til, at området har indbygget et stort fællesareal samt en 5
LOKALPLANENS BESTEMMELSER bred offentlig sti med direkte adgang til stranden og havet. Lokalplanen fastlægger endvidere rammer for anvendelsen af arealer til veje, parkering, stier og fællesarealer. Fællesarealet består af et kystnært område til offentlige formål og et bagvedliggende friareal for beboere indenfor lokalplanområdet. Grænsen mellem de to områder følger strandbeskyttelseslinien, men i praksis danner de to områder et sammenhængende fællesareal. Det kystnære område til offentlige formål er i direkte tilknytning til stranden og adgangsvejen til stranden, og er åbent for såvel grundejere som offentligheden, som har lov at tage ophold på arealet. Vejadgang til sommerhusbebyggelsen sker via ny adgangsvej, Soløje Strandvej, som tilsluttes Dybsøvejen som vist på bilag 2. I lokalplanområdets nordlige grænse udlægges areal til sti til stranden med offentlig adgang. Stien er ikke åben for færdsel i bil. I forbindelse med stien udlægges areal til offentlig toiletbygning. Arealet på ca. 3,5 ha på østsiden af Dybsøvejen udlægges til parkeringsformål med henblik på at give mulighed for parkering nær ved stiadgangen til stranden. Der åbnes med lokalplanen mulighed for etablering af kiosk, café og/eller anvendelse til naturformidlingsformål eventuelt i kombination. Denne mulighed kan udnyttes enten i delområde I (sommerhusboligerne) eller i eksisterende bebyggelse i delområde III, hvor der tidligere har været kiosk. Såvel i disponeringen af lokalplanområdet som i mange af lokalplanens bestemmelser, er der taget højde for at beskytte dyrearterne markfirben og grønbroget tudse, opført på Habitatdirektivets Bilag 4. Lokalplanområdet er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde, hvilket giver en forpligtigelse til at tage hensyn til en række arter og naturtyper. I miljørapporten, som findes som bilag bagerst i lokalplanen er specielt forholdet omkring beskyttelse af disse arter nærmere beskrevet. Sikring af gunstige livsbetingelser for de nævnte arter har bl.a. resulteret i krav om spredningskorridorer i form af stengærder langs visse stier. 6
LOKALPLANENS BESTEMMELSER Det har også været væsentligt for beskyttelsen af dyrearterne at beplantning begrænses for at opnå passende lysforhold. Bestemmelse, der sikrer at ca. 40% af arealet ikke indeholder bevoksning på over 1,5 meters højde, skal indarbejdes i salgsdeklaration for ejendommene indenfor lokalplanområdet. Denne begrænsning af beplantningen har ydermere den fordel at der derved skabes udsigtskiler. Konkret skal salgsdeklarationen indeholde et kortbilag med byggefelter for hver enkelt ejendom, som dels fungerer som byggefelter dels som felter hvor beplantning kan være højere end 1,5 meter. Af hensyn til havudsigten må bebyggelse kun ske indenfor de afmærkede byggefelter i slagsdeklarationen. Da kattehold i sommerhusområdet vil være en trussel for markfirben, er det aftalt, at forbud mod kattehold indenfor lokalplanområdet indarbejdes i salgsdeklarationen for ejendomme indenfor lokalplanområdet. For ovenstående bestemmelser i salgsdeklarationen vurderes det at være hensigtsmæssigt, at grundejerforeningen for det samlede sommerhusområde bliver påtaleberettiget Lokalplanens forhold til anden planlægning Overordnet planlægning Lokalplanområdet er, ligesom den øvrige kystnære del af Svinø pålagt EU Fuglebeskyttelsesområde, EU Habitatområde og er desuden Ramsarområde, som er et vådområde af international betydning, især for vandfugle. Samlet set betegnes udpegningen som en Natura2000- område. Indenfor disse områder skal den planlæggende myndighed varetage et generelt hensyn i forhold til de dyrearter, områderne er udpeget for. Svinø området er medtaget i EF- Habitatområde H 148, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde på grundlag af forekomst af bilag II arterne: Klokkefrø og Stor vandsalamander, samt pga. forekomst af naturtyperne: Grå klit og grønsværklit, Klinter og klipper ved kysten, Strandeng, Kalkoverdrev, Surt overdrev og Rigkær. Lokalplanområdets kystnære del, ca. 0,4 ha, er fredet med formålet at sikre offentlighedens ret til ophold og badning. Ligeledes er dele af lokalplanområdet omfattet af 7
LOKALPLANENS BESTEMMELSER strandbeskyttelseslinien. Indenfor denne, må der i henhold til Naturbeskyttelsesloven ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbred og omfattede kyststrækninger. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel hvor der fastlægges skel. Strandbeskyttelsesliniens udstrækning fremgår af bilag 2. Jævnfør naturbeskyttelsesloven er det ikke lovligt at tage ophold nærmere end 50 meter fra beboelsesbygninger. Det vurderes, at lokalplanens udlæg af areal til offentlige formål samt til friareal, giver mulighed for at tage ophold tættere på beboelse end 50 meter. Regionplan 2005-2017 Lokalplanområdet er beliggende i kystnærhedszonen, som er en særlig planlægningszone i en afstand af 3 km fra kysten. I denne zone gælder særlige krav til kommunens planlægning, bl.a. skal der foretages en vurdering af, hvordan ændringer forårsaget af lokalplanen rent visuelt påvirker omgivelserne. Da den maksimale bygningshøjde ikke overstiger 5 meter, og da lokalplanområdet indgår som en del af et eksisterende sommerhusområde med tilsvarende bebyggelse mod nord og syd, vurderes der ikke at være tale om en væsentlig visuel påvirkning af kystområdet. Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Lokalplanområdet er i følge Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 beliggende i sommerhusområde i rammeområde S5. Kommuneplanens rammebestemmelser giver mulighed for sommerhusbebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 10 og en maksimal højde på 5 meter. Spildevandsplan Lokalplanen er i overensstemmelse med gældende spildevandsplan. Der sker kun afledning af husspildevand, regnvand nedsives på egen grund. Servitutter Indenfor lokalplanområdet er tinglyst følgende servitutter, som der skal tages højde for ved den endelige placering af bebyggelse: 08.05.1940 Dok om baderet m.v. vedrører matrikel nr. 24y (fredning) 8
LOKALPLANENS BESTEMMELSER 08.01.1941 Dok om Dokument om byggelinier m.v. vedrører matrikel nr. 24y 24.05.1951 Dok om byggelinie på 12,5 meter fra vejmidte langs Dybsøvejen vedrører matrikel nr. 24y, 24dh og 24dg. 23.12.1959 Dok om færdselsret m.v. vedrører matrikel nr. 24y. 29.08.1964 Dokument om sommerhus m.v. vedrører matrikel nr. 24dh, 24df, 24de og 24dg. 17.06.1967 Dokument om forsynings- /afløbsledninger m.v. vedrører matrikel nr. 24y. 07.12.1970 Dokument om bebyggelse, benyttelse, grundejerforening, udstykning m.v. vedrører matrikel nr. 24dh, 24df, 24de og 24dg. 06.03.1980 Dokument om forsynings- /afløbsledninger, transformerstation/anlæg m.v. vedrører matrikel nr. 24y og 24dh. 30.05.1985 Dokument om parkering m.v. 29.04.1993 Dokument om forsynings- /afløbsledninger m.v. vedrører matrikel nr. 24y. 23.12.1994 Dokument om forsynings- /afløbsledninger m.v. vedrører matrikel nr. 24y, 24dh, 24de og 24dg. 24.11.2006 Dok om forsynings-/afløbsledninger m.v. vedrører matrikel nr. 24y. Servitutter, der er uforenelige med lokalplanens bestemmelser kan aflyses efter planlovens 18. 9
LOKALPLANENS BESTEMMELSER Lokalplanens virkning på miljøet Lokalplanen er blevet screenet i forhold til overordnet planlægning og politikker, bymønster og kulturmiljøer, miljø, areal- og naturinteresser, infra- og infostruktur, andre forvaltningsområders politikker samt befolkningens fritidsmuligheder. Resultatet af screeningen var, at Planen ikke medfører væsentlige ændringer i positiv eller negativ retning i forhold til bymønster og kulturmiljø. Planen har hverken positiv eller negativ betydning indenfor miljø. Planen kan have en negativ betydning i forhold til Ramsar-, habitat og fuglebeskyttelsesområder. Fuglelivet vurderes ikke at blive generet mere ved et sommerhusområde end ved en campingplads. Baggrunden for udpegningen af internationale beskyttelsesområder også er forekomst af markfirben, klokkefrø, spidssnudet frø, strandtudse og grønbroget tudse. Disse dyrearters yngle- og rasteområder må ifølge EU-habitatdirektivet ikke beskadiges eller ødelægges. Området er endvidere delvis omfattet af strandbeskyttelseslinie og fredning, hvilket er taget hensyn til i udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Med hensyn til infrastruktur og beliggenhed i forhold til offentlig og privat service er området beliggende langt væk fra overordnede veje og service. Dette vurderes ikke at være en væsentlig negativ betydning, da ny sommerhusejere snarere efterspørger kyst og natur. Placeringen giver beboerne mange muligheder for lokale naturoplevelser og information om naturen. Andre fritidsmuligheder som musik, teater, bibliotek og lignende er der ikke mange muligheder for i nærområdet. Planen vurderes ikke at være relevant for andre forvaltningsområder. På baggrund af screeningen miljøvurderes lokalplanen med henblik på en undersøgelse af konsekvenserne i henhold til habitatområdeudpegningen, da det vurderes at den ændrede aktivitet kan have væsentlig indvirkning på de nævnte dyrearters levebetingelser. Miljøvurderingen vil ikke omhandle de øvrige emneområder, som ikke vurderes at betyde en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen findes i miljørapporten som er bilag til denne lokalplan. 10
LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Det er lokalplanens formål at fastlægge bebyggelsens placering og ydre fremtræden at udlægge fælles friareal for bebyggelsen at udlægge areal til offentlige formål i forbindelse med stranden at fastlægge stiadgang til stranden for offentligheden 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr.nr. 24y, 24dg, 24dh, 24df, 24de, 24do og del af 24ex, Svinø By, Køng samt alle matrikler, der efter lokalplanens vedtagelse udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i sommerhusområde i rammeområde S5 ifølge Vordingborg Kommuneplan 1999-2011. 2.3 Området er inddelt i 4 delområder som vist på kortbilag 2. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 4 BEBYGGELSENS BELIGGENHED 5 BEBYGGELSENS OMFANG OG UDFORMNING 3.1 Området må kun anvendes til sommerhusbebyggelse, fællesarealer, parkeringsformål, vej, sti og strand. 3.2 Delområde I: udlægges til sommerhusbebyggelse. Delområde II: udlægges til fælles friareal for bebyggelsen, hvor offentligheden har ret til passage. Delområde III: udlægges til strandområde med offentlige formål herunder sti og toiletbygning. Delområde IIII: udlægges til parkerings- og vejformål. Der kan i delområde III (kun i eksisterende kioskbygning) eller i delområde I etableres kiosk/café samt udstilling/aktivitetsrum til naturformidling på maksimum 250 m 2. 4.1 I delområde I skal beboelse placeres minimum 5 meter fra naboskel og vejskel. Garager, carporte og udhuse skal holdes 2,5 meter fra naboskel. Bebyggelsens placering skal i øvrigt respektere de i salgsdeklaration angivne byggefelter. I delområde III kan der udenfor strandbyggelinien opføres bebyggelse til toiletbygning. 5.1 Udstykninger skal foretages efter det udstykningsprincip, der er vist på kortbilag 3. Arealet kan udstykkes i grundstørrelser fra 800 m 2 til 2000 m 2. 11
LOKALPLANENS BESTEMMELSER 5.2 På hver matrikel må kun opføres én bolig. 5.3 Bebyggelse i delområde I må kun opføres i én etage. Bygningshøjden må ikke overstige 5,0 meter og facadehøjden må ikke overstige 3,0 meter. Bygningshøjde på garager og udhuse må ikke overstige 3,5 meter og facadehøjden må ikke overstige 2,5 meter. 5.4 Bebyggelsesprocent for området må max. være 10%. Den enkelte grund må udnyttes max. 13,5%. I delområde 1 må den enkelte grunds bruttoetageareal maksimalt udgøre 150 m 2 incl. garager, udhuse m.v. Etablering af kiosk/café må maksimalt udgøre 250 m 2, dog skal ovenstående bebyggelsesprocenter overholdes. 5.5 I delområde III må der maksimalt opføres 25 m 2 ny bebyggelse. Bygningshøjden må ikke overstige 3,5 meter og facadehøjden må ikke overstige 2,5 meter. 5.6 Al bebyggelses ydervægge skal fremtræde med bræddebeklædte flader. Til facader, gavle, vinduer og lignende må der anvendes farver dannet af de såkaldte jordfarver samt sort og hvid eller blandinger herimellem. 5.7 Taghældningen skal være mellem 0 og 45 grader. Til tagbeklædning skal benyttes listedækket tagpap, tørv eller sort tegl. Tegl må ikke være glaserede. 5.8 Antenner, herunder antennemaster og paraboler, må ikke opsættes på taget, på facade mod vej, eller på arealet mellem facade og vej. Parabolantenner må højst have en diameter på 1,0 meter. 5.9 Solfangere kan opsættes på taget parallelt med eller integreret i tagfladen. 6 VEJE OG STIER OG ANDRE FORHOLD AF FÆRDSELSMÆSSIG BETYDNING 6.1 Vejadgangen til lokalplanområdet sker fra Dybsøvejen i princippet som vist på kortbilag 3. 12
LOKALPLANENS BESTEMMELSER 6.2 Stier og adgangsvej udlægges i princippet som vist på kortbilag 3. Adgangsvej udlægges i en bredde af 7 meter, heraf kørebane minimum 5 meter. Stier anlægges som minimum 1,3 meter brede grusstier med ½ meters græsrabat i begge sider. Græsrabatten kan erstattes af det i 7. 8 nævnte stengærde. Af hensyn til tudsers bevægelighed skal veje etableres enten uden kantsten, med skrå kantsten eller med en kantstenshøjde på maksimalt 2 cm. 6.3 Der skal etableres to parkeringspladser på egen grund. 6.4 I området etableres vendepladser i princippet som vist på bilag 3. Vendepladser skal som minimum udformes med et areal svarende til vejreglerne. 6.5 Arealet øst for Dybsøvejen i delområde IIII kan anlægges til parkeringsplads se dog 10.1. 7 UBEBYGGEDE AREALER OG BEPLANTNING 7.1 I lokalplanområdets skel mod nabobebyggelse mod syd og nord bevares eksisterende hække, eller de genplantes i samråd med naboer som tjørnehæk, navr eller bøg. 7.2 Skel mod Dybsøvejen skal afgrænses af levende tjørnehegn, og skal plantes minimum 0,25 meter bag skel. 7.3 Hegn imellem de enkelte grunde og mod vej og fællesarealer må kun udgøres af levende hegn bestående af danske løvfældende træer og buske. For grund nr. 13, må den på kortbilag 3 markerede del af skellet ikke beplantes. Såfremt ejer ønsker at markere skellet må det kun ske ved etablering af stengærde på maks. ½ meters højde. Grund nr. 1 og 2 på kortbilag 3 skal hegning mod strandområde (delområde III) udgøres sammenhængende levende hegn bestående af danske løvfældende træer eller buske eller af stengærde på maks. ½ meters højde. Hegn mod strandområde ved grund 1 og 2 skal fungere som adskillelse mellem det offentlige strandområde og private haver, hvorfor hegnet stedse skal vedligeholdes som et sammenhængende hegn. Stengærder skal udformes som skrånende sider med jord/grus mellem stenene. 7.4 På fælles friareal, delområde II, kan etableres en mindre legeplads. 13
LOKALPLANENS BESTEMMELSER 7.5 Ændring i terræn i forbindelse med byggemodningen må i lavtliggende områder reguleres op til 1,5 meter af hensyn til fugtige områder. Herefter må ændring af terræn over 0,5 meter ikke forekomme. 7.6 Etablering af det i 7.2 nævnte beplantningsbælte indgår i byggemodningen. 7.7 Belysning må kun etableres som lav ikke blændende pullertbelysning med en lyspunktshøjde på maksimalt 1,2 meter. 7.8 Langs den nordlige sti til stranden og langs stier mellem friareal og Dybsøvejen skal der etableres ½ meter højt stengærde i den ene side af stien. Stengærdene skal udformes med skrånende sider og jord/grus mellem stenene. 7.9 Arealet søværts strandbeskyttelseslinien skal plejes efter plejeplan godkendt af Vordingborg Kommune. Plejeplanen skal tilgodese habitatsarterne, markfirben og grønbroget tudse. 7.10 Af hensyn til tudsers frie færden indenfor lokalplanområdet må der ikke forekomme huller med lodrette sider, som tudserne ikke kan komme op af. Alternativt må sådanne huller forsynes med en tudsesikker rist eller en kant så tudserne ikke falder ned i dem. Alle udendørs afløbsriste skal af hensyn til tudserne have en hulstørrelse på mindre end 0,5 cm, eller være løftet mindst 5 cm over terræn. Lange forhindringer som terrænmure må ikke være længere end 5 meter. 7.11 Befæstelse af parkeringsareal må udgøres af græs, græsarmering eller grus. 8 TEKNISKE ANLÆG 8.1 Ny bebyggelse skal tilsluttes offentlig kloak efter Vordingborg Kommunes anvisninger. Regnvand nedsives på egen grund. 8.2 El-ledninger, herunder til udendørs belysning må kun udføres som jordkabler. 9 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING 8.3 Der må ikke opsættes vindmøller, herunder minivindmøller, indenfor lokalplanområdet. 9.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før, der er sket tilslutning til offentlig kloak. 14
LOKALPLANENS BESTEMMELSER AF NY BEBYGGELSE 10 MYNDIGHEDS- GODKENDELSER 11 GRUND- EJERFORENING 9.2 Før byggemodning igangsættes i området skal Sydsjællands Museum kontaktes for eventuelle udgravninger i arkæologiske interesseområder. 9.3 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er anlagt adgangsvej og stier i henhold til 6.2, 6.4 og 7.2. samt stengærder i henhold til 7.8. 10.1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse/dispensation hertil fra: Miljøministeriet ved Miljøcenter Nykøbing F. for ændringer søværts strandbeskyttelseslinien herunder opførsel af bygninger og ændring af tilstanden. 11.1 Alle grundejere har ret og pligt til medlemskab af Grundejerforeningen Svinø Strand af den 28. juli 1974. 11.2 Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på fællesarealer, veje og stier indenfor lokalplanområdet, dog ikke arealet til toiletbygning. 11.3 Grundejerforeningen er pligtig til at vedligeholde de i 11 nævnte arealer. 15
24p 24ae 24af 24ag 3,00m 24ah 24ai 24ak 24dq 24bi 24bk 24d 24f 24bh 24bl 24e 24ds 24bg 24bf 24dn 24bm 24bn 24bo -161 028-03-000161 Vodtoften 24be 24bd 24bc 24do Campingvej 24y 6,00m 24dh 7,53m 24df 24dg 24dm 24z 24de 24dd 24dc 24aa 24æ 24 ab 24ø 24ct 24ac 24cu 24cv 24dl 24cx 24cy 24cz 24cæ -157 02803000157 24cø -156 02 24ad 24ay 24da 24cs 24dy 24dx 24dv 24du 24az 24bt 24cr 24h 24aæ 24bu 24cq 24dz 24dæ 24dø 24eu Sandvigvej 24aø 24bv 24cp 24eb 24ea 24et 24ba 24bx 24co Signaturer Vordingborg Kommune Lokalplan nr. S-5.3 Sommerhusbebyggelsen Soløje Strandvej, Svinø Bilag 1 Matrikelkort Februar 2008 Planafdelingen/dmj
IIII III II I Signaturer Lokalplanområde Fredning - cirka placering Grænser mellem delområder Strandbeskyttelseszone Vordingborg Kommune Lokalplan nr. S-5.3 Sommerhusbebyggelsen Soløje Strandvej, Svinø Bilag 2 Februar 2008 Eksisterende forhold/ Planafdelingen/dmj bindinger og delområder
BILAG 4 Miljørapport Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer For lokalplan S-5.3 Sommerhusbebyggelse ved Soløje Strandvej Miljørapporten er struktureret efter lovens bilag 1, som foreskriver at følgende skal indgå i miljørapporten. aa) Indledning. a) En skitsering af planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. b) De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres. c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. d) Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF. e) De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen, og hvordan der under udarbejdelsen af den er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. g) Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens gennemførelse. h) En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger. i) En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. j) Et ikketeknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. aa) Indledning Lokalplanforslaget for sommerhusbebyggelsen er screenet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. I den forbindelse er relevante forhold, som planen kan påvirke, blevet identificeret (scooping). Af disse forhold har screeningen vist, at planen kan have en væsentlig påvirkning af habitatområdet, som planen ligger i. Vordingborg kommune har derfor besluttet, at der skal foretages en miljøvurdering af planens indvirkning på habitat området, herunder påvirkningen af de arter som EU s habitatsdirektiv (Bilag 4) beskriver ikke må påvirkes. Det drejer sig i dette tilfælde om arterne Grønbroget Tudse (Bufo viridis) og Markfirben (Lacerta agilis). Til baggrund for miljøvurderingen har Vordingborg Kommune bedt konsulentfirmaet Amphi Consult v/ Kåre Fog om at foretage besigtigelse af arealet og foretaget registrering af habitatarterne, samt vurdering af de eksisterende forhold og lokalplanens mulige indvirkning på habitatområdet.
BILAG 4 a) En skitsering af planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. Skitse af lokalplanområdet: Lokalplanens formål er at omdanne den nuværende Svinø Strand Camping til et sommerhusområde. Lokalplanen åbner mulighed for udstykning af 22 sommerhusgrunde. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommune og regionplanen. b) De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres. 18
BILAG 4 Konsulenten har indhentet følgende oplysninger om de berørte arter og deres tilknytning til området. Markfirbenet er tidligere registreret på det sydvestlige Svinø af biolog Peer Ravn under hans feltundersøgelser i 1995-96. Han har forgæves eftersøgt arten her på biotopen kystskrænter, men fundet den på biotopen kystsande/klitter. Der kan godt være tale om strandoverdrevet ved campingpladsen, men det vides ikke sikkert. Biolog Martin Vestergaard oplyser at have set et markfirben nær ved den offentlige parkeringsplads ved Dybsøvejen ikke langt fra campingpladsen. Arten er altså tidligere kendt fra området, men ikke i stort antal. Grønbroget Tudse har igennem det seneste årti været udbredt og ret talrig på hele Svinø; det hænger sammen med at der er udført et stort antal vandhulsprojekter, som arten har haft gavn af. På Sjælland i øvrigt er den derimod udpræget sjælden. Der er ikke nogen vandhuller på campingpladsens område, men i 2005 og 2006 har der kvækket Grønbroget Tudse i et midlertidigt vandhul ved Rævehøjvej ret nær ved campingpladsen. Det kunne være sandsynligt, at nogle dyr opholder sig i området uden for yngletiden. Feltarbejde Der er foretaget følgende besøg. Hvert besøg har været ½ til lidt over 1 time: 31./5.: Dagbesøg, hele området 8./6.: Formiddagsbesøg, området mellem campingpladsen og stranden. 11./6.: Morgenbesøg, området mellem campingpladsen og stranden. 17./6.: Natbesøg efter regnvejr. 7./7. : Dagbesøg, området mellem campingpladsen og stranden. 2./8.: Morgenbesøg, området mellem campingpladsen og stranden. Feltresultater Grønbroget Tudse: D. 31./5. blev to eksemplarer fundet under et bræt midt på campingpladsen, nær bygninger med vaskerum, toilet m.m. Under begge morgen/formiddagsbesøg på strandoverdrevet sås enkelte spor i sandet, som syntes at være spor af tudser der havde været ude og kravle den foregående nat. Om natten d. 17./6. sås en tudse fremme på strandoverdrevet, lidt sydvest for campingkiosken. Firben: D. 7./7. sås et firben, vistnok almindeligt firben. D. 2./8. sås en hun af markfirben ganske tydeligt. Den blev også vist frem for campingpladsens ejer. Stedet var ca. 40 m syd for campingkiosken. Dyret sad og solede sig på brombær i kanten af en gruppe fyrretræer. Det er typisk at dyrene i sommertiden opholder sig i små skyggefulde krat og kommer ud og soler sig i kanten af disse krat, dvs. at et område hvor små krat er omgivet af åben lav vegetation, sådan som det er tilfældet her, er typiske som levesteder for markfirben. Vurdering af områdets nuværende egnethed Området mellem selve campingpladsen og sandstranden kaldes strandoverdrevet. Det har en bredde på ca. 45 m regnet fra inderkanten af sandstranden og ind i land. Det er bevokset med en varieret vegetation, med stort indslag af hjelme og sandstar. I den øvre del af overdrevet er der grupper af trævækst og buskads, og det er gunstigt at disse skjulesteder grænser direkte op til åben lav vegetation med mange pletter med bart sand; det giver rigtig gode livsbetingelser for markfirben. Området har ret ringe udstrækning, men i øvrigt forekommer det at være meget egnet for arten. Der er gode muligheder for at dyrene kan lægge æg i sandet. Både nord og syd for campingpladsens område er der kystskrænter, som kunne være levested for markfirben, men som af forskellige
BILAG 4 grunde forekommer at være mindre egnede. Derudover er arten som nævnt observeret længere inde i land. Selve campingpladsen er næppe egnet for markfirben. Der burde kunne leve en betydelig større bestand af markfirben i området. Når det ikke er tilfældet, kan det muligvis skyldes indvirkningen af omstrejfende katte (som jager og dræber firbenene). Katte kan kraftigt reducere bestande af markfirben, og eventuelt udrydde dem helt. Campingpladsejeren oplyser at der er en del katte i området, også vilde katte. I 2006 boede der i nærheden en dame, der fodrede de vilde katte, og på den måde holdt hun dem til. Hun er fraflyttet området. Nogle sommerhusejere har muligvis kat. Derudover forekommer det jævnligt, at campingpladsgæster har kat med. Grønbroget Tudse skal lige som Markfirben helst have levesteder som er godt solbeskinnede, og med lav vegetation. De opholder sig gerne på steder med sand, grus, sten, fliser, beton eller asfalt. Græsarealerne på campingpladsen er næppe attraktive for dem, men der er mange steder med grusveje, fliser eller sand, så pladsen indeholder faktisk egnede levesteder. Strandoverdrevet må dog forekomme at være nok så attraktivt, og det er da også her, at en fouragerende tudse er set ved natbesøget. c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. Lokalplanen er screenet i forhold til de i loven beskrevne forhold. Det vil sige, at det er vurderet om planens udførelse medfører miljømæssige indvirkning på følgende faktorer: Den biologiske mangfoldighed Befolkningen Menneskers sundhed Fauna Flora Jordbund Vand Luft Klimatiske faktorer Materielle goder Landskab Kulturarv herunder kirker og deres omgivelser Arkitektonisk og arkæologisk arv Samt deres indbyrdes forhold. Vordingborg Kommune har foretaget screening af ovennævnte forhold. Screeningen har vist at lokalplanen kan have indflydelse på følgende parametre: 1. Den biologiske mangfoldighed 2. Fauna ved påvirkning af habitatsområde. 20
BILAG 4 d) Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF. Der findes ikke væsentlige eksisterende miljøproblemer i området i forhold til habitatområdet. I de senere år er der etableret mange vandhuller, som har understøttet bestanden af Grønbroget Tudse, hvorimod lokaliteter velegnede til markfirben ikke har været i udvikling i god eller dårlig retning i en længere periode. Lokaliteterne kan dog være under stigende pres, som følge af den almindelige øgede anvendelse af naturen, herunder badestrande. Vordingborg Kommune har besluttet at foretage en nærmere miljøvurdering af disse forhold. e) De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen, og hvordan der under udarbejdelsen af den er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. Habitatdirektivet har relevans for lokalplanen, da arealet ligger inden for et udpeget habitatområde. Da direktivet er relevant for planen er der foretaget denne konkrete miljøvurdering af effekten på habitatarterne og deres levesteder til klarlæggelse af mulige tiltag til neutralisering eller forbedring af habitatsforholdene. Under udarbejdelsen af planen er planen revideret af hensyn til de fundne habitats arter. Følgende ændringer er indarbejdet: 40 % af arealet bibeholdes lav bevoksning på højst 1,5 meter, som giver bedre lysforhold. Fællesareal er flyttet så indgang til engarealet ligger mere mod syd så forbedring af lysforholdene på arealet. Der er indarbejdet spredningsveje igennem bebyggelsen. Kystoverdrevet bevares inden for strandbeskyttelseslinien og vedligeholdes efter en plejeplan der tilgodeser habitatarterne. Der etableres stendige langs indgangsstien til spredningskorridor. Det er ikke tilladt at holde katte i området. f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Planforslaget kan have en sandsynlig væsentlig indflydelse på den biologiske mangfoldighed og faunaen. Vurdering af områdets egnethed efter udstykning Ifølge de oprindelige tegninger bevares kun de yderste ca. 10 m af strandoverdrevet uændret, mens de inderste 30-35 m indgår i udstykningen. Til gengæld udlægges et ubebygget fællesareal som strandeng.
BILAG 4 Hovedparten af det fællesareal der tænkes udlagt som strandeng vil ikke kunne få en karakter, hvor det har samme biologiske værdi som det nuværende strandoverdrev, bl.a. fordi jordbunden er anderledes. Der vil blive lagt nogle restriktioner på de udstykkede parceller med hensyn til bevoksningshøjde m.m. Biologisk set er det positivt. Men sommerhusejerne vil alligevel individuelt vælge hvordan deres grunde skal fremtræde, og det er derfor umuligt at vide på forhånd om grundene vil blive attraktive eller uattraktive for de berørte dyrearter. Det er absolut muligt at Grønbroget Tudse vil kunne trives i nogle af sommerhus-haverne de vides allerede at forekomme i nogle af de eksisterende haver i de tilgrænsende sommerhusområder. Angående Markfirben, så er det nuværende strandoverdrev tæt på at være ideelt, med en gunstig kombination af krat og åbent terræn. Sommerhushaverne vil blive mindre ideelle. Eventuelt kan man pålægge relevante sommerhusgrunde pligt til at indrette haven på en måde som er relativt gavnlig for de omtalte dyrearter, f.eks. ved at man anlægger soleksponerede stendiger eller stensætninger (det vil gavne begge dyrearter). Dette forudsætter at stendigerne etableres som skrånende kirkegårdsdiger med jord mellem stenen og ingen cement. Sommerhushaver der fremtræder fugtige og frodige, med græsplæne omgivet af f.eks. staudebede og trægrupper, vil ikke være særlig egnede for nogen af arterne. Bemærkninger om strandoverdrevet Ud fra en biologisk vurdering må det i det oprindelige planforslag anses for negativt, at så lidt af strandoverdrevet bevares som det er. Det er konstateret, at den øvre del af strandoverdrevet fungerer som levested for Grønbroget Tudse og markfirben, og for markfirben må strandoverdrevet regnes for at være afgørende for bestandens eksistens i området. Afværgeforanstaltninger under anlæg Erfaringsmæssigt er Grønbroget Tudse meget sårbare i en anlægsfase, hvor maskiner kører i området. Tudserne opsøger aktivt bare arealer, og kommer derfor let ud i præcis de områder hvor maskinerne kører. En vis hensyntagen kan ske ved at undgå at maskinerne kører i aftentimerne, f.eks. sådan at der ikke køres efter kl. 18. En sådan restriktion kan derfor anbefales, selv om tudser ofte også kan være aktive f.eks. om morgenen eller midt på dagen. Midlertidige udgravninger til f.eks. vandrør bør altid ved arbejdstids ophør efterlades med mindst én skrånende kant, sådan at dyr der falder ned i dem i løbet af natten, selv kan komme op igen. Markfirben vil sjældent som tudserne aktivt søge ud i de områder hvor der graves. Hvis markfirben forstyrres, vil de søge tilflugt i deres huller i jorden. Hvis gravemaskiner graver hvor disse huller er, vil dyrene sandsynligvis omkomme. Desuden vil eventuelle æg der ligger nedgravet i jorden blive ødelagt. g) Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens gennemførelse. For at undgå væsentlige negativ indflydelse af det oprindelige lokalplanforslag er følgende indarbejdet i planen for at begrænse og opveje væsentlige negative indvirkninger på miljøet. 40 % af arealet holdes med lav bevoksning på højst 1,5 meter, som giver bedre lysforhold. 22
BILAG 4 Fællesareal er flyttet så indgang til engarealet ligger mere mod syd så forbedring af lysforholdene på arealet. Der er indarbejdet spredningsveje igennem bebyggelsen. Kystoverdrevet bevares inden for strandbeskyttelseslinien og vedligeholdes efter en plejeplan der tilgodeser habitatarterne. Der etableres stendige langs indgangsstien til spredningskorridor. Det er ikke tilladt at holde katte i området. Permanente afværgeforanstaltninger Fysisk indretning Tudser opsøger aktivt alle mulige sprækker og huller, hvor de kan gemme sig. Det må derfor undgås at sådanne huller udgør dødsfælder for tudserne. Hvis der f.eks. laves lyskasser ved husmurene, må disse lyskasser udformes sådan at tudserne enten ikke kan falde i dem, eller også kan komme op igen hvis det sker. Huller der fører ned til kloakrør eller lignende må enten udformes med en kant, så tudser ikke kan falde ned i dem, eller også dækkes med en tudsesikker rist. Alle afløbsriste som anvendes i området skal enten have en hulstørrelse på mindre end 0,5 cm, eller være løftet mindst 5 cm over omgivende terræn. Yderligere etableres veje enten uden kantsten, med skrå kantsten (45 ) eller med en kantstenshøjde på maksimalt 2 cm. Ligeledes skal det forhindres at etablere lange forhindringer som fx terrænmure på mere end 5 m. Bemærkninger om katte Det vil være væsentligt for overlevelsen af den nuværende bestand af markfirben, om indvirkningen af katte kan begrænses eller reduceres. Et vigtigt spørgsmål er, om der pålægges servitutter om at der ikke må holdes eller fodres katte på de udstykkede grunde. Hvis det ikke sker, vil udstykningen sandsynligvis betyde en øget forekomst af katte i området. Hvis man så samtidig reducerer strandoverdrevets udstrækning, herunder udstykker den del af overdrevet hvor markfirbenet aktuelt blev observeret, så er det sandsynligt at bestanden helt vil uddø. Hvis man derimod indfører forbud mod katte, og samtidig kan organisere gennem f.eks. en grundejerforening at eventuelle vilde katte i området indfanges, så vil det betyde forbedrede muligheder for at firbenene kan overleve (under forudsætning af, at eksisterende levesteder i området bevares). Hvis sådanne tiltag gennemføres, kan man eventuelt argumentere for, at de delvis kan tjene som permanente afværgeforanstaltninger til gengæld for visse andre negative påvirkninger. En fjernelse af katte kan dog næppe gennemføres 100 %, da der også vil være omstrejfende katte fra de nuværende sommerhusgrunde i nærheden. Fjernelse af katte kan heller ikke kompensere for, at markfirbenets vigtigste levesteder omdannes til sommerhusgrunde. Man kan ikke forvente at firbenene vil overleve på længere sigt, hvis randzonen mellem krat og åben lav vegetation forsvinder. h) En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger.
BILAG 4 Der er ikke vurderet andre alternativer faste til lokalplanforslaget end 0-alternativet d.v.s. at den eksisterende anvendelse fortsætter. Andre alternativer er ikke valgt på grund af planens lille arealmæssige udstrækning og detaljerede udformning. 0-alternativet er vurderet sammen med planen og Vordingborg Kommune har vurderet, at det har været nødvendigt at indhente oplysninger for at kunne foretage en reel miljøvurdering både af de eksisterende forhold og deres udvikling ( 0-alternativet ) og planens indvirkning. Der forelå ikke oplysninger om habitatområdet og dets indhold af arter, som kunne danne basis for en reel miljøvurdering. Konsulentarbejdet til vurdering af området har resulteret i ovenstående beskrivelse af planens indvirkning både i forhold til en uændret tilstand, samt resulteret i ændringer af planen. Den oprindelige plan og den reviderede plan kan betragtes som alternativer, men den reviderede plan er fastlagt ud fra analysen af påvirkningerne af området og indeholder derfor i sagens natur bedre forhold for habitatarterne end det oprindelige alternativ. Mangler Miljøvurderingen er udarbejdet med konsulentbistand fra Amphi consult ved Kåre Fog. Sagen har været udsat til konsulenten har undersøgt dyrenes forhold på det tidspunkt, hvor de findes og er fremme i området. Der har således ikke været tekniske mangler eller mangel på knowhow i forbindelse med vurdering af sagen. i) En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Den fremtidige overvågning vil bestå i: Miljøcenterets generelle overvågning af habitatsområder og beskyttede arter, samt Sikring af, at de byggetekniske forhold for de beskyttede arter efterleves vil ske via administrationen af byggetilladelser. j) Et ikketeknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. Lokalplanen for sommerhusbebyggelsen ved Soløje Strandvej er gennemgået for påvirkninger af miljøet i bred forstand. Den er bl.a. gennemgået for om den har indvirkning på ikke bare flora og fauna, men også menneskers levevilkår, historiske mindesmærker, jordbunden blot for at nævne nogle enkelte emner. Det har vist sig at planen ikke har virkning på de fleste miljøforhold. Men kan have indvirkning på naturen og de dyr, som er særligt beskyttet i området. Denne særlige beskyttelse er fastlagt ud fra EU reglerne om beskyttelse af særlig værdifuld natur og sjældne dyr (habitatdirektivet). Specielt findes der i området mange grønbrogede tudser, som er sjældne andre steder i Danmark. Der findes også Markfirben på stedet. Begge arter er beskyttet af EU. 24
BILAG 4 Vordingborg kommune har derfor fået en biolog til at gennemgå området for at undersøge dyrene og deres leveforhold og vurdere hvordan ændringen af campingpladsen til sommerhusområde vil påvirke disse dyr. Hoved konklusionen af vurderingen var, at dyrene ikke vil blive væsentligt påvirket af ændringen fra campingplads og til sommerhusområdet. Dog vil arealerne ved stranden blive mindre egnet som levested for Grønbroget Tudse og Markfirben. Derfor blev der foretaget tilpasninger af planen, så levevilkårene blev forbedret for de beskyttede arter. Efter ændringer i planen har Vordingborg kommune fået konsulenten til at udtale sig om udstykningens påvirkning af de beskyttede arter og konsulentfirmaet har udtalt at de positive og negative påvirkninger vil opveje hinanden.