NOTAT. EU-støtte til danske transportprojekter

Relaterede dokumenter
NOTAT. EU-støtte til danske transportprojekter

NOTAT. EU-støtte til danske transportprojekter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt

CMP - fra infrastruktur til meget mere

DB Schenker Rail Scandinavia

Naturgas/biogas til transport

InterCity tog og green freight corridor

Transportaftalen lægger overordnet op til

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

EU-støttemuligheder for maritim transport. Specialkonsulent Thomas Rousing-Schmidt Internationalt kontor, Transportministeriet

EAST WEST TRANSPORT CORRIDOR II

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Fra Skandinavien til Kontinentet via STRING-korridoren Øresund-Hamborg

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

- Et tigerspring for jernbanen

Ren luft til danskerne

INDEX. Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6

Tale til Transportens dag Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

1 Indledning Ordliste Regelgrundlag 5. 2 Opgavens omfang Beskrivelse af opgaven 6

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Copyright, Grontmij A/S Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan

AALBORG HAVN UDVIKLINGSSTRATEGI MED FOKUS PÅ LOGISTIK OG SAMARBEJDE

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

Nye transportprojekter i ØKS programmet

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Nærskibsfart Netværket Transportministeriet 3 Oktober 2011-

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Shortsea trafik og MoS programmet se fra et havneperspektiv.

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Fremtidens vejnet. C-ITS s betydning for infrastrukturen. Thomas Westring Roslyng Trafikledelse koordinator/specialkonsulent

Baggrund undersøgende forprojekt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Dansk strategi for ITS

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

DB Schenker Rail Scandinavia

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

God tilgængelighed til den kollektive trafik

Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak

Transportens Innovationsnetværk og CENSEI/CBS Tirsdag

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon: ,

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Udkast. til. Bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer for offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler 1

Mulighed for ansøgning om støtte til udrustning af godslokomotiver med STM og ETCS

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Timemodellen og Togfonden

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Billig LNG til transport

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Sjælland baner vejen frem

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Program for seminaret:

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Datatekniker med infrastruktur som speciale

Partnerskab for Renere Skibsfart

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

4. Drøftelse af initiativer på workshoppen 23. februar. Der blev på workshoppen genereret 28 projektideer, som blev samlet i 12 hovedgrupper.

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen

transportplaner I NTN-korridoren

Pain Treatment Survey

HTK Going Green. Workshop, E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

TEN og et Europæisk Core Network v Chefrådgiver Morten Steen Petersen, Tetraplan A/S

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Deputation i Miljøudvalget 3. April 2014 Scandlines miljøagenda

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport.

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Investeringer i fremtiden

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Godsmodel for Øresundsregionen. GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

Transkript:

NOTAT Dato J. nr. 10. juli 2015 EU-støtte til danske transportprojekter EU-medlemslandene har den 10. juli 2015 godkendt Europa-Kommissionens forslag til, hvilke transportprojekter der tildeles støtte fra EU's infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF). Beslutningen betyder, at nedenstående 20 projekter med dansk involvering tildeles EU-støtte. Den formelle støttetildeling sker først senere i 2015 med indgåelsen af en støtteaftale imellem Europa-Kommissionen på den ene side og støttemodtagerne for hvert projekt på den anden. De angivne til projekterne kan derfor i princippet ændre sig inden den formelle støttetildeling, ligesom der kan forekomme ændringer i de beskrevne aktiviteter. Femern A/S Banedanmark Banedanmark THE FEHMARN- BELT TUNNEL - The fixed rail and road link between Scandinavia and Germany Trackside deployments of signalling systems in East Denmark - including the Danish part of the ScanMed corridor Retrofitment of vehicles with ERTMS baseline 3 Femern Bælt-forbindelsen lukker et hul i infrastrukturen mellem Skandinavien og det europæiske kontinent. Forbindelsen vil medføre større fleksibilitet og væsentlige tidsbesparelser for både persontrafikken og godstrafikken. Den kortere rejsetid betyder, at passagerer kan rejse mellem København og Hamborg på under tre timer i tog og spare mindst en time i bil. Godstog fra Skandinavien til kontinentet sparer 160 km. omvejskørsel sammenlignet med den nuværende rute via Storebælt og Jylland. Støtten tildeles til udgifterne til anlæg af jernbanetunnellen i perioden 2016-2019. Signalprogrammet har til formål at implementere det fælleseuropæiske signalsystem for jernbanen (ERTMS Baseline 3 Level 2) på statens jernbanenet. Installationen af det nye signalsystem på den nye jernbane København- Ringsted støttes med den begrundelse, at udrulningen af ERTMS på denne del af korridoren mellem Skandinavien og Middelhavet bidrager til at skabe et sammenhængende europæisk jernbanenetværk. Støtten tildeles Banedanmarks Signalprogram til indkøb og installation af det udstyr, som togene skal have installeret for at kunne køre på statens jernbanestrækninger, når det 4.388 82 59

Side 2/5 E.ON Danmark A/S, DTU - level 2 fælleseuropæiske jernbanesystem (ERTMS Baseline 3 Level 2) er taget i brug. Støtten tildeles, fordi projektet bidrager til at realisere visionen om at skabe et sammenhængende jernbanenetværk på tværs af landegrænserne i Europa. NordicWay NEXT-ITS 2 - North European Cross-border ITS phase 2 EU ITS Platform GREAT (Green Region for Electrification and Alternatives fuels for Transport) Clever A/S Multimodal e- mobility connectivity for the Oresund Region (MECOR) NordicWay er et pilotprojekt, der afprøver muligheden for implementering af kommunikation mellem køretøjer og infrastruktur på dele af det overordnede vejnet i Finland, Sverige, Norge og Danmark. Den etablerede kommunikationsmulighed vil blive brugt til at afprøve, hvordan realtidsdata kan indsamles direkte fra en række køretøjer og, sammen med øvrige realtidsdata, kommunikeres videre til en testflåde af andre køretøjer. NEXT-ITS 2 sigter mod at forbedre sikkerheden og fremkommeligheden på tværs af grænserne i den nordlige del af EU ved hjælp af mere sammenhængende løsninger inden for intelligente transportsystemer (ITS) og bedre trafikinformation. Dette mål søges nået gennem koordinerede opgraderinger af de bagvedliggende tekniske systemer som f.eks. nye trafikinformationscentre. EU ITS Platform er et forum hvor repræsentanter fra både den private og offentlige sektor fra de fleste medlemslande i EU kan samarbejde og udveksle erfaringer til brug for den fremtidige implementering af projekter inden for intelligente transportsystemer på vejområdet i EU. EU ITS Platform kan betragtes som et europæisk videnscenter for ITS. Projektet vil udvikle policies og forretningsmodeller for drivmidler til el- og gasbiler på baggrund af erfaringer med den praktiske drift af net af hurtigladestandere (50 kw DC) og gasfyldestationer (LNG/LBG og CNG/CBG). Nissan og Renault vil indgå i projektet med el- og gasbiler, der vil køre i hele forsøgsområdet. EU-støtten går til at udvide det eksisterende net af el-ladestandere og gastankstationer (LNG/LBG) i Sydsverige, Danmark og Nordtyskland for på basis af driften af disse at udføre studier af policies, forretningsmodeller og fremtidig udvikling. Der planlægges opført 15 el-hurtigladestandere i Danmark. MECOR projektet har til formål at få elbiler til at spille bedre sammen med den øvrige transport, sådan at man fx kan kombinere turen i elbil med togrejser. Der opsættes ladestandere til elbiler i Danmark og Sverige ved forskellige knudepunkter, som fx bus-, tog- og metrostationer. Der tildeles støtte til opstilling af 120 ladestandere, hver med to udtag, dvs. 240 ladepunkter i alt. 19 54 55 52 11

Side 3/5 Naviair Naviair, Københavns Lufthavne A/S Naviair Joint Application for PDP Implementation - Cluster 1 Joint application for PDP implementation - Cluster 2 Joint Application for PDP Implementation - Cluster 3 Projektet er et forstudie, som skal forberede etablering af et nationalt netværk baseret på nyeste teknologi, der sikrer, at radardata og digital kommunikation mellem flyveledere og radiostationer kan fremføres med højeste kvalitet. Netværket forberedes til at bære data baseret på fælleseuropæiske standarder for informationsudveksling. Projektet indgår i en overordnet europæisk implementeringsplan koordineret af SESAR Deployment Manager. A-SMGCS (Advanced Surface Movement Guidance and Control System) er et system til planlægning og overvågning af trafikken på flyvepladsområdet og bruges bl.a. til ruteplanlægning og optimering af taxitider for flyene. Systemet har advarselsfunktioner, som gør det muligt at forudse potentielle konflikter på landings- og startbanerne. Ny EUlovgivning forudsætter en række opgraderinger af A-SMGCS i EU s lufthavne. Formålet med projektet er at opgradere det nuværende specialudviklede A-SMGCS i Københavns Lufthavn til en nyere standardiseret version, og dermed også gøre det betydeligt lettere og billigere for lufthavnen og Naviair at foretage de fremtidige opgraderinger, som EUlovgivningen kræver. Projektet indgår i en overordnet europæisk implementeringsplan koordineret af SESAR Deployment Manager. Projektet indeholder to delprojekter. Begge projekter indgår i en overordnet europæisk implementeringsplan koordineret af SESAR Deployment Manager.: 1) Implementation of Air-Ground System Data Link Services, CPDLC (Joint Application for PDP Implementation - Cluster 3) CPDLC (Controller Pilot Data Link Communication) vedrører kommunikationsinfrastruktur og processering i trafikstyringssystemet af profiler for flyvninger i 4 dimensioner rum og tid (4D). CPDLC og Data Link fremmer øget grad af elektronisk kommunikation mellem flyveleder og pilot som supplement til den traditionelle radiokommunikation. Projektaktiviteter er bl.a. planlægning, design, test og validering, sikkerhedsvurdering, installation, dokumentation, træning og uddannelse. Borealis Free Route Airspace, Part 1 (Joint Application for PDP Implementation - Cluster 3) Projektet handler om at gøre flyveruterne så direkte og korte som mulige i nordeuropæisk luftrum og dermed spare tid, penge og reducere brændstofudledning. I den dansksvenske luftrumsblok (FAB) har man allerede implemente- 777 467 1.049

Side 4/5 ret Free Route Airspace, som går ud på, at flyene i langt højere grad selv kan bestemme deres flyrute gennem et givent luftrum. Formålet med dette projekt er i første omgang at kombinere det eksisterende Free Route Airspace koncept i den dansk-svenske luftrumsblok (DK-SE FAB) med et tilsvarende koncept i den nordeuropæiske luftrumsblok (NEFAB) bestående af Norge, Finland, Estland og Letland. Dermed skabes et fælles Free Route Airspace koncept i hele det øvre luftrum dækkende disse to luftrumsblokke i overensstemmelse med Single European Skyprincipperne. Samtidig skal projektet planlægge fase 2, som også dækker den britisk-irske luftrumsblok (UK-IRL FAB) samt islandsk luftrum. Naviair m.fl Speeding up harmonisation and convergence of the ATM Projektet foregår hos lufttrafiktjenesteudbyderne i fem lande, som i fælleskab ejer og udvikler COOPANS/TopSky, som er navnet på Naviairs lufttrafikstyringssystem. Projektet drejer sig om udvikling og implementering af væsentlige opgraderinger af systemet, således at det på sigt kan anvendes på samme ensartede og harmoniserede måde i de fem lande, som bruger dette system. 91 Geodatastyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space) FAMOS Freja: Finalising Surveys for the Baltic Motorways of the Sea Projektets primære formål er at opmåle og behandle data til søruter for kommercielle skibstrafik i Østersøen, der endnu ikke kortlagt efter moderne standarder. 89 Søfartsstyrelsen, Navicon A/S STM Validation Project Der deltager i alt 42 partnere i projektet fra 12 EUmedlemslande og Norge. Projektet har til formål at teste og validere data fra e-navigationssystemet Sea Traffic Management (STM), som er udviklet under et tidligere EU-støttet projekt. Hensigten med systemet er at forbedre sikkerheden til søs i Østersøen og Middelhavet. 160 upgrade of the North Sea MoS Felixstowe- Vlaardingen Projektets formål er at opgradere fragtskibet Suecia, der betjener ruten Felixstowe-Vlaardingen, med henblik på at leve op til de skærpede krav til udledning af svovloxid fra skibsfart i Nordsøen. Der ydes støtte til installering af scrubber ('røgrenser') på skibet. Desuden foretages en række opgraderinger i begge havne med henblik på at øge effektiviteten af godshåndteringen. 10 upgrade of the North Sea MoS Esbjerg- Immingham Projektets formål er at opgradere fragtskibene Danica og Germania, der betjener ruten Esbjerg-Immingham, med henblik på at leve op til de skærpede krav til udledning af svovloxid fra skibsfart i Nordsøen. Der ydes støtte til installering af scrubbere ('røgrensere') på skibene. Desuden foretages en række opgraderinger i begge havne med henblik på at øge effektiviteten af godshåndterin- 23

Side 5/5 HH Ferries Helsingør ApS Scandlines Gedser- Rostock ApS Frederikshavn Havn, Kosan Crisplant A/S service upgrade of the North Sea MoS Cuxhaven- Immingham Zero Emission Ferries - a green link across the Oresund Motorway of the Sea Rostock- Gedser - Part 2 Nordic Maritime Hub - Linking Northern Denmark to Core Network Corridors and Motorways of the Sea gen. Projektets formål er at opgradere fragtskibet Britannica, der betjener ruten Cuxhaven-Immingham, så det kan leve op til de skærpede krav til udledning af svovloxid fra skibsfart i Nordsøen. Der ydes støtte til installering af scrubber ('røgrenser') på skibet. Desuden foretages en række opgraderinger i begge havne med henblik på at øge effektiviteten af godshåndteringen. Projektets overordnede formål er at drive overfarten mellem Helsingør og Helsingborg uden udledning af CO 2 og SO 2. Der gives støtte til, at to passager-og fragtskibe ombygges, så de fremover sejler ved hjælp af elektricitet i stedet for almindelig skibsbrændstof. Projektet omfatter også anlæg af infrastruktur til landstrøm i begge havne. Projektets formål er at optimere forbruget af skibsbrændstof på to skibe på ruten Gedser-Rostock. Det gøres ved at installere et hybrid fremdriftssystem og ved at installere scrubbere ('røgrensere') på skibene. Desuden udbygges infrastrukturen i havnene til at betjene scrubberne. Projektet, som er en del af Frederikshavn Havns udvidelsesprojekt, har til formål at forbedre havnens infrastruktur for både bane og skib. Baneforbindelsen til havnen forbedres, og der etableres faciliteter til bunkering af flydende naturgas (LNG) og mobile landstrømsanlæg. Projektet styrker de maritime links til Norge og Sverige, og vil kunne servicere de omkring 100.000 skibe, der hvert år passerer nær Frederikshavn Havn. 12 98 47 22 * Under støttemodtagere angiver, at der er udenlandske partnere med i projektet. Kun de danske partnere er nævnt her. ** I projekter hvor der er både danske og udenlandske støttemodtagere, er den samlede, støtte til projektet angivet. Den endelige fordeling af støtten partnerne imellem afgøres i forbindelse med indgåelsen af støtteaftalerne for projekterne senere i 2015. Tallene er afrundet til nærmeste hele million.