UNGE MED MENTALE HELBREDSPROBLEMER - vejen til arbejdsmarkedet IDÉKATALOG. - plads til rummelighed

UNGE MED MENTALE HELBREDSPROBLEMER - vejen til arbejdsmarkedet IDÉKATALOG - plads til rummelighed

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Organisering og samarbejde... 4 Organiseringen af indsatsen og samarbejdet internt i jobcentret og med andre aktører... 4 Den interne kommunale organisering af indsatsen og samarbejdet... 5 Organisering af indsatsen mellem sektorer... 7 Opmærksomhedspunkter for det gode samarbejde... 9 Metoder... 11 Copingstrategier... 11 Fastholdelse... 13 IPS Individual Placement and Support... 15 Kognitiv metode... 18 Motion... 20 Psykoedukation... 21 Rehabilitering og recovery... 22 Relationsarbejde... 25 Screening... 29 Opsøgende indsats... 32 Virksomhedsrettet indsats... 34 Støtteordninger... 37 Jobrettede støttepersonsordninger... 37 Personlige støtteordninger... 38 Støtte under uddannelse/uddannelsesrettede støtteordninger... 42 Særlig viden om...... 43 ADHD - Attension Deficit Hyperactivity Disorder... 44 Læs mere... 48 Angst... 48 Depression... 50 Dobbeltdiagnoser... 53 Funktionelle lidelser... 56 Mentale helbredsproblemer hos nydanskere... 57 OCD - Obsessive Compulsive Disorder... 61 Psykoser... 62 PTSD - Posttraumatisk stresstilstand... 63 Selvskadende adfærd... 65 Stress... 65 Baggrund om unge og mentalt helbred... 68 De unge med mentale helbredsproblemer... 68 Arbejdsmarkedstilknytning... 71 Jobcentret og de unge... 72 Fakta... 74

Indledning Stadig flere unge får tilkendt førtidspension, og det skyldes primært psykiske lidelser. Denne tendens har store omkostninger både samfundsøkonomisk og for den enkelte unge, og tendensen skal ændres. Erfaringer viser, at mange psykiske lidelser ikke nødvendigvis er kroniske men kan helbredes over en lang periode. Gennem de senere år er der blevet større fokus på, at uddannelse og arbejde kan være en del af løsningen Jobcentrene er omdrejningspunktet for den indsats, der skal til for at skabe den nødvendige udvikling. Derfor har du som jobcentermedarbejder en central placering i arbejdet med unge med mentale helbredsproblemer. Udfordringerne er dog store og kan bedst løses i et samarbejde med social- og sundhedsområdet. Et tværfagligt samarbejde om en koordineret indsats vil både kunne kvalificere indsatsen og give flere redskaber i værktøjskassen. Ønsket med dette Idékatalog er at give dig, der til dagligt arbejder med unge med mentale helbredsproblemer inspiration både til det arbejde der gøres i dag, og det arbejde der kommer efter de forventede reformer på området. Idékataloget giver inspiration og viden om: Organisering og samarbejde metoder støtteordninger målgruppen viden om diagnoser baggrundsviden om unge og mentalt helbred. Baggrund Kataloget er udarbejdet i forbindelse med projektet Unge med mentale helbredsproblemer vejen til arbejdsmarkedet, der er finansieret af Beskæftigelsesrådet. Selve indholdet er baseret på: en desk research af feltet inddragelse af de berørte borgeres erfaringer bidrag fra en række videnspersoner. 2

Målgruppe Målgruppen dækker gruppen af unge fra 15 til 40 år med mentale helbredsproblemer, der spænder fra diagnosticerede psykiatriske lidelser til psykisk sårbarhed. Kilder Vi har indsamlet viden fra forskningsprojekter, projekter, undersøgelser, rapporter mm. Det er både undersøgelser, der bygger på brede studier til mere specifikke undersøgelser af enkelte projekters resultater. Metoder Idékataloget præsenterer de metoder, som er mest anvendt i arbejdet med at få unge med mentale helbredsproblemer i beskæftigelse og udvalgte projekterfaringer, som er inspireret af de pågældende metoder. Organisering Idékataloget præsenterer bud på organiseringen af indsatsen og de redskaber i lovgivningen, som kan være særligt relevante i arbejdet med denne målgruppe. Du får også et overblik over de interne og eksterne aktører, som du kan samarbejde med i indsatsen. Viden om diagnoser Endelig kan du finde viden om diagnoser - lige fra dobbeltdiagnoser til centrale diagnoser som angst og depression. 3

Organisering og samarbejde Koordinering, tværfaglighed og kontinuitet er nøgleord i indsatsen over for yngre personer med mentale helbredsproblemer. Erfaringer viser, at det netop er en meningsfuld organisering af indsatsen og et konstruktivt samarbejde, der skaber bæredygtige løsninger. I mange tilfælde er den unges situation kompleks og præget af flere problematikker. I de tilfælde er der ofte brug for indsatser, der involverer mere end en instans - fx både en behandlingsindsats, personlig støtte og/eller beskæftigelsesindsats. Landskabet af mulige interne og eksterne samarbejdsparter er komplekst. Vi har udformet et landskab over mulige aktører, som du kan lade dig inspirere af. Det er vigtigt, at denne indsats og samarbejdet mellem de involverede samarbejdsparter organiseres ordentligt, så der bliver sammenhæng i forløbet. Lad dig inspirere af beskrivelser og erfaringer fra forskellige organisationsmodeller og samarbejdsmodeller: organiseringen af indsatsen og samarbejdet internt i jobcentret og med andre aktører den interne kommunale organisering af indsatsen og samarbejdet organisering af indsatsen mellem sektorer opmærksomhedspunkter for det gode samarbejde. Organiseringen af indsatsen og samarbejdet internt i jobcentret og med andre aktører Yngre med mentale helbredsproblemer har ofte flere problematikker, der kræver, at der iværksættes flere indsatser. Det er vigtigt, at indsatserne koordineres, så borgerne oplever mening og sammenhæng i forløbet. Det kan være en udfordring, når andre aktører bruges i indsatsen. Her er det væsentligt, at du i jobcentret sikrer, at der er enighed om mål og delmål de tre parter i mellem: borger, jobcenter og anden aktør, samt hvordan der skal arbejdes med den progression, der skal føre hen mod målet. Det kan også dreje sig om at skærpe opmærksomheden eller direkte lave et forum mellem afdelinger, hvor man har en fælles viden om den enkelte borger fx sygemeldte ledige med mentale helbredsproblemer. 4

I en konkret undersøgelse fra AKF af kommunernes organisering og tilrettelæggelse af sagsforløb omkring tildeling af førtidspension og fleksjob ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem, hvorvidt sagsbehandleren inddrager jobkonsulenten i vurderingen af jobmuligheder for borgeren eller tilkendelse af førtidspension. De jobcentre, der tildeler færre pensioner end gennemsnittet, inddrager jobkonsulenten i langt højere grad end de jobcentre, der tildeler flere førtidspensioner end gennemsnittet. Kilde: Kommunernes tilrettelæggelse af sagsforløb ved afgørelse af førtidspension og fleksjob, AKF, 2010 Projektet På rette vej i job er et kontrolleret forsøg for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, og en stor del af målgruppen vurderes at have forskellige psykiske barrierer. Den aktive, tidlige indsats for deltagerne består af et samtaleforløb og et virksomhedsrettet tilbud med en mentor tilknyttet. Derudover skal jobcentret stille en fast kontaktperson til rådighed og koordinere, at de nødvendige parallelindsatser sættes i værk fra fx socialafdelingen eller sundhedssystemet indsatser som foregår parallelt med det virksomhedsrettede forløb. Der deltager i alt 18 jobcentre i forsøget, og det løber i perioden 2010 til 2012. Efter forsøgets afslutning udarbejdes en effektevaluering. NFA er projektholder for Det store TTA-projekt, hvor 19 kommuner deltager. Det er en tværfaglig indsats, der er forankret i jobcentret, og målgruppen er sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2. I projektet har man særligt været opmærksom på det tværfaglige samarbejde og viden om indsatsen over for mentale helbredsproblemer. Projektet evalueres løbende. Læs mere om TTA-projektet. Den interne kommunale organisering af indsatsen og samarbejdet Ofte har yngre med mentale helbredsproblemer brug for indsatser ud over dem, I kan tilbyde i jobcentret. For nogle af de unge under 18 år, der er tilknyttet kommunens Børne- og Familieafdeling eller lignende, vil det være relevant at skabe et samarbejde, hvor der i konkrete sager drøftes, hvordan overgangen for den unge 5

fra ung til voksen i myndighedsregi kan iværksættes som en sammenhængende indsats. Der kan også være behov for, at I i jobcentret samarbejder med en socialafdeling og misbrugsbehandlingssted. For de unge over 18 år med mentale helbredsproblemer kan samarbejdet med UU også være væsentligt. Vær opmærksom på, at det for især yngre med mentale helbredsproblemer kan være en udfordring at være i kontakt med mange forskellige enheder i kommunen. De kan have vanskeligt ved at manøvrere gennem de mange forskellige enheder med forskellige kulturer og umiddelbart forskellige målsætninger. I denne sammenhæng er det også vigtigt, at der koordineres mellem indsatserne, så der skabes sammenhæng og enighed, samt at det giver mening med de mål og delmål, der er for indsatserne. Odense Kommune har arbejdet med deres organisering af samarbejdet både i form af et ungeteam med specialiserede, myndighedsansvarlige koordinatorer på tværs af de kommunale sektorer. De har også etableret en parallelgruppe for at håndtere de borgere, der har brug for en indsats både fra Beskæftigelsesog Socialforvaltningen. Odense Kommune har etableret et ungeteam med repræsentanter på tværs af følgende forvaltninger: Børne- og Ungeforvaltning Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning Ældre- og Handicapforvaltning. Målgruppen for ungeteamet er unge i alderen 15 til 24 år. Målet med teamet er at sikre sammenhæng, kontinuitet, helhed og kvalitet i myndighedsbehandlingen. Ungeteamet skal sikre, at de handleplaner, der udarbejdes, bliver gennemført, og teamet skal bidrage til at sikre indslusning og fastholdelse i et uddannelsesforløb eller beskæftigelse. Derudover skal teamet håndtere udfordringer som forvaltningsgrænser, forskellige lovgivninger samt forskellige kulturer og sprog. Der er oplært ca. 30 specialiserede myndighedsansvarlige koordinatorer, som mødes ca. en gang i måneden i Forum for koordinatorer. Her deltager også repræsentanter fra UU. Parallelgruppen håndterer den gruppe borgere, som befinder sig i snitfladen mellem en beskæftigelsesindsats og en social indsats. Målgruppen er borgere i 6

matchkategori 4 og 5 (det formodes nu at være matchgruppe 2 og 3) over 25 år. Derudover er det blevet vurderet, at borgerne kun vil kunne profitere af en beskæftigelsesindsats, hvis den suppleres med en foranstaltning under Serviceloven (fx psykologhjælp, botilbud, misbrugsbehandling eller støtte/kontaktperson). Parallelgruppen består af otte medarbejdere fra jobcentret, som er placeret i Socialcentret. Ved fysisk at placere medarbejderne i Socialcentret er der skabt grobund for et tæt samarbejde mellem den beskæftigelsesrettede indsats og den sociale indsats, og man har sikret en primær kontaktperson til borgeren. Kilde: Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer, New Insight, september 2009. Rapport Download rapport, som Dansk Sundhedsinstitut har udgivet i 2011. Den fokuserer på opgaveudviklingen i kommunerne på det psykiatriske område. Organisering af indsatsen mellem sektorer Yngre med mentale helbredsproblemer modtager ofte en indsats fra andre sektorer. Det kan være behandling gennem sundhedssektoren eller private behandlere, det kan være tilbud fra en socialafdeling eller tilknytning til socialpsykiatrien. Og i langt de fleste tilfælde er den praktiserende læge inddraget. Vær opmærksom på, at det er vigtigt at skabe kontinuitet mellem de forskellige forløb, og at det koordineres. Det er både en nødvendighed, når der er tale om parallelle og fortløbende indsatser. I flere sammenhænge udvikles der på en koordinatorrolle forankret i jobcentret. Samarbejdet og organiseringen af samarbejdet kan også have en form for forebyggende indsats, hvor forebyggelse er sigtet. Jobcenter Haderslev har etableret en samarbejdsmodel, hvor der er udstationeret en beskæftigelsessagsbehandler og en jobkonsulent på det psykiatriske hospital for at sikre en beskæftigelsesrettet opfølgning allerede under indlæggelsen. De er der en dag om ugen, og de hjælper blandt andet med at få den rette indsats i gang på jobcentret, når patienterne skal i gang med en beskæftigelsesrettet indsats. Kilde: Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap, Discus, april 2009. 7

Odense Kommune igangsatte i 2009 et projekt om forløbskoordination. Formålet med forløbskoordinatorerne er at skabe sammenhæng og koordinering af indsatserne, så borgere med sindslidelser får en kvalificeret og helhedsorienteret indsats og oplever sammenhæng i forløb og ydelser. Projektet er forankret i Sundhedsafdelingen og involverer Handicap- og Psykiatriafdelingen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og behandlingspsykiatrien på Odense Universitetshospital. Forløbskoordinatorerne skal ud fra borgerens mål samarbejde med borgeren og med relevante personer fra bl.a. de tre nævnte områder. Projektet er ikke afsluttet og er derfor endnu ikke evalueret. Læs mere i rapporten: God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et idékatalog. Danske Regioner, KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Juli 2011. Det kan også være relevant, at I i jobcentret orienterer jer om tværsektorielle og koordinerende indsatser, som er forankret i andre forvaltninger. I Region Midtjylland er der i flere kommuner oprettet fællesteams, der skal være bindeleddet mellem misbrugsbehandlingen, den sociale myndighed og regional psykiatrien. Fællesteamet har kompetencer og er forpligtet til at udarbejde en fælles koordineret handleplan for personer med behandlingskrævende psykiske lidelser og misbrug. Fællesteamet er sammensat af personer fra sociale tilbud og socialpsykiatrien, regionspsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Med etableringen af fællesteam er det formålet, at personer med dobbeltdiagnoser ikke længere skal falde mellem to stole, ligesom man forsøger at invitere de nødvendige kompetencer ind i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i stedet for at viderehenvise borgeren. Projektet er ved at blive evalueret. Læs mere i rapporten: God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et idékatalog. Danske Regioner, KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juli 2011. Læs flere eksempler: Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap, Discus, april 2009. Det er et inspirationskatalog med mange gode eksempler på Best Practice. 8

Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer, New Insight, september 2009. Rapporten er en analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Rapporten formidler viden og erfaringer fra indsatsen for unge med psykiske barrierer og indeholder både anbefalinger og eksempler. Opmærksomhedspunkter for det gode samarbejde Koordinering, tværfaglighed og kontinuitet er nøgleord for indsatsen. Derudover er viden og fælles viden vigtigt. Vær opmærksom på, at viden om mentale helbredsproblemer, indsatsområder og sprogbrug er vigtigt for at kunne skabe kontinuitet og give grobund for en tværfaglighed. Det er ikke nødvendigt at have en total viden om hinandens vidensområder, men det er dog vigtigt at kende hinandens vidensområder, myndighedsroller og sprog. Et fælles kendskab befordrer samarbejdet. I nogle tilfælde vil det skabe og være tilstrækkeligt til at have et godt parallelt monofagligt samarbejde. I andre tilfælde vil det være fundamentet for at skabe et decideret tværfagligt samarbejde hen mod samme mål. Koordinering foregår bedst gennem en form for koordinator. I forskellige projekter udvikler man på denne rolle. Det er væsentligt er, at man i denne rolle også skal kunne påtage sig et form for ledelsesansvar være manager på sagen - og kunne mestre at få de forskellige tværfagligheder til at samarbejde eller være sammenhængende i indsatserne. Vejen kommune, Esbjerg Kommune og Region Syddanmark har som pilotprojekt gennemført et kompetenceudviklingsforløb med det formål at opkvalificere jobcentermedarbejderne til at arbejde med borgere med psykiske- og psykiatriske lidelser. Ønsket var også at opkvalificere psykiatriens medarbejdere ift. relevant arbejdsmarkedslovgivning samt at opkvalificere begge grupper med henblik på at udvikle på det tværsektorielle arbejde. En del af opkvalificeringsforløbet drejede sig om, at medarbejderne i fællesskab skulle drøfte samarbejdet, og hvilke muligheder der kunne være for forbedringer i samarbejdet. 74 procent af de kommunale medarbejdere peger på, at der har været et godt eller meget godt udbytte af disse drøftelser. 9

vis peger 58 procent på, at de har fået lettere eller meget lettere ved at kontakte psykiatriens medarbejdere. 78 procent af psykiatriens medarbejdere vurderer, at drøftelserne har været relevante for deres arbejde. Kilde: Evalueringsrapport fra projekt Opkvalificering af jobcentermedarbejdere i forhold til borgere med psykiske lidelser, 2010 I Det store TTA-projekt, hvor 19 kommuner arbejder tværfagligt om opfølgning af sygedagpengemodtagere, indgår der også en koordinator i tilrettelægningen og opfølgningen af indsatser hos fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og arbejdsmedicinere eller psykiatere. Projektet evalueres løbende. 10

Metoder Du kan herunder få mere viden om en række af de metoder, der gennem de senere år har domineret indsatsen for at hjælpe unge med mentale helbredsproblemer i uddannelse og arbejde. Du kan læse om: metoder og tilgange til at arbejde med unge med mentale helbredsproblemer de forskellige metoders evidens kildehenvisninger til yderligere viden om emnet. Samtidig kan du finde eksempler på forskellige projekter, som er inspireret af den pågældende metode. Beskrivelserne af metoderne og projekterne kan give inspiration til den indsats, I laver på jeres jobcenter. I nogle tilfælde er den daglige kontakt til borgerne og de forskellige tilbud inspireret af flere forskellige metoder. I andre tilfælde er indsatsen mere snævert inspireret af en enkelt metode. Gå på jagt efter inspiration - både til dit møde med borgeren og til tilrettelæggelsen af de tilbud, jobcentret har for målgruppen af unge med mentale helbredsproblemer. Copingstrategier Coping eller mestring handler om den måde, den enkelte forsøger at tackle de udfordringer, forhindringer og vanskelige situationer, personen møder. Coping er opstået som begreb i forbindelse med stressforskning, og i den forbindelse handler det om, hvordan personer tackler de stressfyldte situationer, de kommer ud for. Senere er coping også blevet anvendt i andre sammenhænge end stressbehandling. Den enkeltes copingstrategier kan fx være at: skjule sine vanskeligheder undgå angstfremkaldende situationer søge hjælp give op søge trøst kæmpe for ændrede vilkår. 11

Den enkeltes copingstrategier kan udbygges og forbedres, så de bliver mere hensigtsmæssige i forhold til de vanskeligheder, personen står over for, fx arbejdsbetinget stress eller dårligt mentalt helbred. I Hvidbogen om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde fra NFA, 2010 fremgår det, at der er indikation for, at den sygemeldtes selvtillid, copingstrategier, forståelse for eget helbredsproblem samt motivation for og forventninger til tilbagevenden til arbejde har betydning for udfaldet af sygefraværsforløbet. Hensigtsmæssige copingstrategier kan altså forbedre den måde, en person tackler sit mentale helbred på i hverdagen og dermed også virke positivt på sygefravær. Overvej, om der på vejen tilbage i job er behov for at inddrage forløb, hvor borgeren kan få udviklet sine copingstrategier. Kilde: Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, 2010. ADHD-teamet, Vejle Kommune Projektet tilbyder både: støtte/kontaktpersoner mestringsskole med en ugentlig undervisningsdag over et halvt år holdundervisningstilbud en gang om måneden med edukationsprogram udviklet af ADHD-foreningen. Målgruppen er både børn, unge og voksne. I opsporingen er der samarbejde med både jobcentret, UU, sundhedsplejen og misbrugsbehandlingen. Sundhedsplejen skal særligt have fokus på at opspore ADHD-risikoadfærd hos unge mødre. Udredningen foretages ved hjælp af DAWBA i et samarbejde mellem Sundhedscentret, Sundhedsplejen, Jobcentret eller den myndighed, der har visiteret borgeren til projektet. Læs mere på DAWBA på www.dawba.com I projektet er der fokus på en anerkendende tilgang og på at arbejde med deltagernes selverkendelse og udvikling af mestringsstrategier. Leder af teamet, Niels Christian Hansen, oplyser, at der er gode erfaringer med gruppeforløb. Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner. 12

Målet for Jobcenter Slagelses opsporingsprojekt er, at medarbejderne i jobcentret og i sociale- og beskæftigelsesrettede tilbud bliver i stand til at genkende, sætte en social og medicinsk udredning og derefter en koordineret indsats i gang. Indsatsen kan bestå af mentor- og mestringskurser for deltagerne. Fokus ligger på at: effektivisere, styrke og udvikle et helhedsorienteret samarbejde mellem faggrupper formidle viden om ADHD til en bred gruppe af medarbejdere. Målgruppen for opsporingsprojektet er: nye kontanthjælpsmodtagere i straksaktivering borgere tilknyttet bestemte projekter borgere i match 4 og 5 (den tidligere matchkategorisering) unge i socialpsykiatri og borgere i misbrugsbehandling. Den første udredning foretages af Socialpsykiatrien ved hjælp af DAWBA. Et team af medarbejdere fra Jobcentret skal efterfølgende sætte en social- og beskæftigelsesmæssig udredning i gang. Projektet afsluttes i 2011 Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner. I casestudierne: Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job? tyder undersøgelserne på, at virksomhederne tillægger den psykisk sårbare medarbejders vilje til at lære og evne til at kommunikere egne styrker, begrænsninger og behov langt større værdi end fx tempo og faglig dygtighed. Det er evnen til at tage ansvar for sin egen skrøbelighed, der honoreres i virksomheden. Samtidig er erfaringen, at der er en balancegang mellem for megen og for lidt information om den psykiske sårbarhed. Fastholdelse For nogle unge ledige med mentale helbredsproblemer er udfordringen ikke slut, når de er kommet i et uddannelses- eller et jobforløb. Der kan stadig være stor risiko for frafald. Derfor kan en fastholdelsesindsats være nødvendig for at opnå succes. 13

For personer med mentale helbredsproblemer kan situationen svinge meget. Der kan være gode og dårlige perioder. Sygdommen kan komme forskelligt til udtryk i forskellige perioder, og der kan opstå problemer, der kan vælte læsset, når man er psykisk sårbar. Derfor kan der for denne gruppe være ekstra grund til, at du er opmærksom på, hvordan frafald kan forhindres. Overvej, om en livline for de unge med mentale helbredsproblemer kan være med til at sikre, at ellers gode forløb falder til jorden, fordi den unge fx får en dårlig periode. Indsats En fastholdelsesindsats kan fx bestå af: mentorordning opsøgende tværfagligt vejledningsteam på relevante uddannelsesinstitutioner jobklub, hvor man kan mødes med andre i samme situation brug af de kompenserende ordninger hotline for arbejdsgivere og de unge selv. Disse former for efterværn er ikke lovpligtige. I Odense Kommune laver et rullende jobteam en ekstra indsats for at fastholde borgere i job eller uddannelse. Det Rullende Jobteam er et tilbud for kontanthjælpsmodtagere (de tidligere matchgruppe 3 til 5), som har brug for særlig støtte og opfølgning. Udover et individuelt tilpasset forløb får deltagerne her et klippekort med tre efterværns opfølgninger. Borgeren har ret til de tre opfølgninger, men det er borgeren selv der skal sige til, når behovet opstår på arbejdspladsen eller derhjemme. Læs mere: Inspirationskatalog. Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap, Discus 2009 Københavns Kommune har jobcentermedarbejdere udstationeret på forskellige uddannelsesinstitutioner få gange om ugen. Her har jobcentermedarbejderne kontakt med tidligere ledige med henblik på fastholdelse. 14

Læs mere: Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer. En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, New Insight 2009. Projektet Depression og arbejdsliv. Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet af personer med depression startede i 2005 i et samarbejde mellem Psykiatrisk Privatklinik (i dag PPclinic) og Depressionsforeningen. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Formålet var at kortlægge viden og holdninger til depression hos centrale aktører samt at finde nye metoder til fastholdelse af depressionsramte i beskæftigelse. Erfaringen fra projektet er, at ved at opspore depression på arbejdspladsen og inddrage patientens arbejdsliv i behandlingen fremmes vellykket behandling og fastholdelse i job. Kom tilbage, når du er helt rask viser sig ikke at være den rigtige tilgang for medarbejdere med depression. IPS Individual Placement and Support I IPS-metoden tager man udgangspunkt i borgerens motivation og ønsker for at nå målet om arbejde. Metoden er hurtig jobplacering og derefter træning frem for træning og så jobplacering. Arbejde er på dagsordenen allerede tidligt i et IPS-forløb. I samarbejde med borgeren og borgerens netværk er målet effektivt og hurtigt at (gen)skabe tilknytning til arbejdsmarkedet. IPS forudsætter et tæt samarbejde mellem borgeren, jobcentret, den psykiatriske afdeling og arbejdsmarkedet. Jobåbningen findes først, og dernæst sættes ind med den målrettede støtte, træning og efteruddannelse, som borgeren har brug for til netop dette job. IPS har rod i socialpsykiatrien, og den kan tænkes ind i jobcentrenes virksomhedsrettede indsats. De syv principper i IPS-metoden 1. Ansættelse på ordinære vilkår som primært mål. Uddannelse kan være en byggesten. 2. Alle kan komme i betragtning, når blot man er motiveret for at få arbejde. 3. Jobbet skal passe til den enkeltes ønsker, interesser, kvalifikationer og erfaringer. 15

4. Jobsøgningen starter tidligt normalt inden for en måned. Der skal være en positiv holdning fra alle sider til, at det godt kan lade sig gøre, og så skal der opstilles klare mål med deadlines. 5. Tæt og godt samarbejde mellem jobkonsulenter og psykiatrimedarbejdere. 6. Støtten er ikke tidsbegrænset, og den målrettes både arbejdstagers og arbejdsgivers behov. Både jobkonsulenten, psykiatrimedarbejderen og den enkeltes netværk kan yde støtte. 7. Rådgivning om økonomi støtter en eventuel overgang fra overførselsindkomst til lønindkomst. Både udenlandske erfaringer med IPS-metoden og danske Medarbejdere med Brugererfaringer viser, at der er langt større jobsucces med IPS-metoden end med traditionelle forløb med træning og derefter arbejde. Der er videnskabelig dokumentation (evidens) for, at metoden er effektiv over for personer med svære sindslidelser som skizofreni og svær depression. Der er nu også igangsat dansk forskning om IPS-metoden. I Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojektet: Medarbejder med brugererfaring fremhæves det, at dobbelt så mange med en sindslidelse fastholder deres arbejde over en periode på 18 måneder med en IPS-tilgang end med en tilgang baseret på træning og derefter arbejde. Læs mere: Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt: Medarbejder med brugererfaring. Videnscenter for Socialpsykiatri, 2010. MB-projektet MB-projektet medarbejdere med brugererfaring omhandler en metode til jobskabelse og rehabilitering for personer med en relevant uddannelsesbaggrund (fx socialrådgivere, pædagoger og undervisere), som har fået en alvorlig psykiatrisk diagnose og er kommet sig helt eller delvist, men står på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Projektet blev gennemført i perioden 2004 til 2007. 75 procent af de 109 deltagere i projektet fik faglig relevant beskæftigelse i socialpsykiatrien eller i psykiatrien. I 2010 blev langtidsvirkningerne undersøgt og er formidlet i Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt: Medarbejder med brugererfaring. Jens Hjort Andersen, 2010. 45 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Heraf havde 35 fastholdt deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen peger også på områder, som kan styrkes, nemlig at der kan skabes et smidigere samarbejde mellem job- 16

center og socialcenter og mere velfungerende rådgivnings- og mentorordninger ude på arbejdsstedet. Arbejdet har haft stor betydning for deltagerne i projektet. Undersøgelsen viser, at deltagerne i projektet har opnået forbedringer i forhold til: formål og mening i tilværelsen en struktur i hverdagen status og identitet i samfundet social inklusion en indkomst sociale kontakter, netværk og social støtte. Hovedelementerne i projektet var praktik inden for i socialpsykiatrien eller i psykiatrien, en et-årig efteruddannelse og psykiatrisk behandling. Formålet med projektet er dobbelt: 1. at skabe job og rehabilitere 2. at tilføre sektoren viden og erfaring fra medarbejdere med brugererfaring og dermed også give inspiration til patienter i psykiatrien. MB-uddannelsen udbydes i øjeblikket i Aarhus, Aalborg og i Lyngby. Læs mere: Mange psykisk syge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Videnscenter for Socialpsykiatri. 2010. En anderledes brik? Medarbejdere med brugererfaring en aktiv brik i rehabiliteringsarbejdet. Videnscenter for Socialpsykiatri MB-projektet: Holdbar rehabilitering og jobskabelse. Videnscenter for Socialpsykiatri Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt: medarbejder med brugererfaring. Videnscenter for Socialpsykiatri, 2010. Projektet OPH-projektet - Op på hesten blev gennemført i perioden 2007 til 2010 og var et samarbejde mellem Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune, Psykiatrien i Region Midt, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere. (LAP) Målgruppen var: 17

Psykisk sårbare uden fast tilknytning til uddannelse eller arbejde, Personer med stressbetingede sindslidelser, som har udviklet en kronisk nedsat erhvervsevne Derudover skulle deltagerne være motiverede for at komme i gang med et arbejde eller alternativt i uddannelse. Projektet baserede sig på de samme principper som MB-projektet, men i OPSprojektet blev der ikke stillet krav til deltagernes uddannelsesbaggrund, og der var mulighed for jobplacering på hele arbejdsmarkedet. I perioden fra 2007 til 2010 har 107 personer deltaget i projektet. Heraf er 78 procent kommet i job. Læs mere: Mange psykisk syge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Videnscenter for Socialpsykiatri. 2010. Kognitiv metode Den kognitive metode har fokus på at ændre de tanker og handlemønstre, som står i vejen for at tackle de udfordringer, den psykisk sårbare person står med. Grundtanken i den kognitive metode er, at den enkeltes opfattelse og fortolkning af begivenheder er centrale for, hvordan situationen opleves og forstås ikke situationen eller begivenheden i sig selv. Man arbejder i denne metode med både tænkning og adfærd, og der er fokus på at tale om og evt. justere på personens tænkemåde for at tackle de udfordringer, den enkelte står med. Man forsøger altså at forandre den måde, personen tænker på, så den ikke står i vejen for vedkommendes psykiske velbefindende. Gennem den kognitive metode opdager, undersøger og ændrer klienten sammen med terapeuten de tidligere uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Derved opstår der nye handlemønstre. Erfaringen er, at denne metode er virksom på en lang række psykiske vanskeligheder. Siden midten af 1990 erne har de kognitive metoder fået en fremtrædende plads i arbejdet med psykisk syge og psykisk sårbare i Danmark. Randers Kommunes ADHD-beskæftigelsesprojekt blev gennemført fra 2008 til 2010. Det var et beskæftigelsesprojekt rettet mod ledige med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Der var både tale om ledige med en ADHDdiagnose og ledige med ADHD-lignende adfærd. 18

Projektets metoder var baseret på kognitiv terapi, og den arbejdsmarkedsrettede indsats var central i projektet. Elementerne i projektet var: screening mulighed for udredning og medicinsk behandling mentorordning kognitiv terapi. Gennem forløbet deltog den ledige i et kursus i social færdighedstræning, et praktikforberedende kursus og endelig en individuel tilrettelagt virksomhedspraktik. Projektet var et samarbejde mellem: Jobcenter Randers, Randers Bo- og Erhvervstræning, ADHD-foreningen Speciallæge i psykiatri, Søren Dalsgaard. Læs mere på Servicestyrelsens hjemmeside om ADHD. For øjeblikket gennemfører Randers Kommune 'Beskæftigelsesfremme for voksne' med ADHD med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og EU. Også i dette projekt er der fokus på at hjælpe ledige med ADHD i beskæftigelse. Det sker gennem udvikling af screeningsmetoder, kognitive metoder og individuelle beskæftigelsesfremmende pakker for deltagerne. Målgruppen i projektet er personer, som ikke tidligere er diagnosticeret ADHD, men har haft ADHD-symptomer allerede fra barndommen. Derudover skal deltagerne være indstillede på at afprøve medicinsk behandling og evt. deltage i misbrugsbehandling. Projektet løber frem til 2012. Læs mere projektbeskrivelsen til Beskæftigelsesfremme for voksne. I forbindelse med projektet MARS Midler mod arbejdsrelateret stress blev der udviklet en stresshåndteringsmanual, som lægger sig op ad kognitive metoder. Her arbejdede deltagerne, som alle var sygemeldte på henvisningstidspunktet, med copingstrategier, leveregler og dysfunktionelle antagelser. Deltagerne deltog i gruppemøder over en periode på tre måneder. På møderne fulgte deltagerne en bestemt arbejdsform kendt fra kognitiv ad- 19

færdsterapi suppleret med psykoedukation. Projektdeltagerne er blevet fulgt via spørgeskemaer, blodprøver mm. og har vist gode resultater. Læs mere på www.arbejdsstress.dk Motion Motion er godt for det psykiske velbefindende viser forskningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at fysisk træning indgår i behandlingsplanen for psykiatriske patienter. Depression fører ofte til manglende fysisk aktivitet. Det giver forhøjet risiko for sygdomme som sukkersyge, overvægt og hjerte-karsygdomme. Alene derfor er der en god grund til at være ekstra opmærksom på motionens betydning. Men forskning viser også, at motion har en positiv indvirkning på lette og moderate depressioner i sig selv. Indtil videre tyder resultater på, at 30 minutters daglig motion har effekt på de depressive symptomer. Flere undersøgelser tyder på, at motion fremmer koncentrationen af visse signalstoffer i hjernen signalstoffer som netop styrer vores humør, energiniveau og koncentration. I Folkesygdomsprojektet deltog 21 psykiatriske afdelinger, som havde gjort motion til en del af den daglige behandling. Her konkluderede: 68 procent af personalet, at patienternes psykiske tilstand var bedret, efter motion var blevet en del af behandlingen. 65 procent, at motion havde mindsket medicinforbruget 61 procent, at motion havde gavnet patienterne under deres indlæggelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker med depression tilbydes fysisk træning. Fysisk aktivitet anbefales også til patienter med angst. Der er ikke evidens for, at fysisk aktivitet har en gavnlig virkning for lidelser i det skizofrene spektrum. Men fysisk aktivitet kan stadig have en positiv effekt på den større sygelighed og dødelighed hos denne gruppe patienter. Sundhedsstyrelsen har samlet en række jobcentres erfaringer med at integrere sundhedstilbud i beskæftigelsesindsatsen. Der er erfaringer med, at motionstilbud i naturen sammen med ligesindede, ud over at dæmpe symptomer, kan bidrage til at bryde isolationen for borgere med psykiske problemer. 20

Læge Jesper Krogh afslutter i 2012 en undersøgelse af motion og depression på Psykiatrisk Center Bispebjerg. I Demo II skal en række personer med en klinisk depression deltage i motion to til tre gange om ugen, og efterfølgende evalueres der på, om denne motion har været tilstrækkelig til at overkomme depressionen. Læs mere Jes Gerlach: Motion og psyke. Sundhed i beskæftigelsesindsatsen, Videnscenter for kroniske sygdomme og rehabilitering. Sundhedsstyrelsen 2009. Fysisk aktivitet i psykiatrien. Erfaringer fra et landsdækkende implementeringsprojekt. Sundhedsstyrelsen 2009. Psykoedukation Psykoedukation er undervisning af den psykisk syge eller psykisk sårbare. Personen får viden om den pågældendes psykiske sygdom eller om psykisk sårbarhed. Gennem opnåelse af viden får personen forståelse for sammenhængen mellem lidelsen og de vanskeligheder, som vedkommende lever med. Dermed klædes personen på til bedst muligt at leve med de styrker og svagheder, som lidelsen kan medføre. Psykoedukation anvendes typisk som et element i et behandlingsforløb. Psykoedukation kan styrke patientens: viden og forståelse, som kan betyde ændring af adfærd evne til at passe sin medicin funktionsniveau. Psykoedukation kan også rette sig mod pårørende, så de bedre bliver i stand til at forstå reaktionsmønstre og være opmærksomme på, hvad der kan udløse symptomer, og hvad der kan beskytte mod symptomer, så det bliver lettere at leve med sygdommen. Effekten af psykoedukation blev først dokumenteret i forhold til skizofreni og senere også i forhold til bipolare lidelser. I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen også psykoedukation i behandlingen af personer med depression. 21

Psykoedukation er en metode, som ligger i forlængelse af den kognitive metode og anvendes typisk som et element i et behandlingsforløb. Overvej, om psykoedukation bør indgå som et element i den unges forløb. Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg har sammen med Jobcenter Esbjerg, og Psykiatricenter Vest gennemført Projekt ung på arbejdsmarkedet. Formålet med projektet var: at afklare og opkvalificere en række psykisk sårbare unge til uddannelse eller arbejde at udvikle nye tværfaglige samarbejdsmodeller. Jobcenter Esbjerg visiterede de unge, SOSU Esbjerg afklarede og opkvalificerede de unge og Psykiatricenter Vest stod for behandling, faglig ekspertise og sparring. Projektperioden forløb fra 2008 til 2011, derefter er projektet blevet forankret i Esbjerg Kommune i foreløbigt to år. Målgruppen var 18 til 30-årige kontanthjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede med en psykisk lidelse både diagnosticerede og ikke-diagnosticerede. Rehabilitering og recovery Grundtanken er, at man kan genopbygge sit liv og deltage i det almindelige samfundsliv uden nødvendigvis at komme sig over sygdommen. Beskæftigelse skal ikke vente, til man måske bliver rask. Beskæftigelse er netop en vej til at træde ud af sygerollen. Recovery Recovery handler om at opbygge et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Fokus er på bedring og potentialer frem for sygdom og begrænsninger. Recovery er en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger der følger af sygdommen. Recovery indebærer skabelse af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale konsekvenser af psykisk sygdom. William Anthony, Direktør for psykiatrisk rehabiliteringscenter i Boston. 22

Rehabilitering Støtte fra professionel side kalder man rehabilitering. Når man ser på processen fra individets side, kaldes det recovery. Fire hovedkomponenter i recovery-processen 1. Skabe og opretholde håb. Tro på sig selv. Have en personlig aktørbevidsthed. Stille sig optimistisk til fremtiden. 2. Genskabe en positiv identitet. Skabe en ny identitet, der indtænker sygdommen, men opretholder en grundlæggende positiv selvopfattelse. 3. Skabe et meningsfuldt liv. Finde en mening med livet trods sygdommen. Engagere sig i livet. 4. Påtage sig ansvar og styring. Føle at man har kontrol over både sygdommen og sit liv. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabiliteringsindsatsen skal forbedre personens kompetencer og støtte det optimale funktionsniveau. Dermed minimeres funktionsnedsættelsens betydning for dagligdagen. I rehabiliteringsprocessen giver medarbejderen information, færdigheder, netværk og støtte, så vedkommende så vidt muligt kan styre sin egen tilstand. Selv når målene synes urealistiske, skal medarbejderen huske på, at der er en mulighed for, at de undervurderer et menneskes muligheder og potentialer. Målet om at være i gang med uddannelse, arbejde, fritidsinteresser er centralt og ikke kun noget, der kan ske, hvis personen bliver rask. Uddannelse, arbejde og fritidsinteresser bidrager til opbygningen af en positiv selvopfattelse og til at træde ud af sygerollen. Læs mere: Recovery fra begreb til virkelighed. Udgivet af Videnscenter for Socialpsykiatri. 100 ideer til recovery-orienteret arbejde. Udgivet af Videnscenter for So- 23

cialpsykiatri. Rehabilitering i Danmark 2010 beskrevet gennem praksishistorier. Rehabilitetsforum Danmark. Hvidbog om rehabilitering. Marselisborgcentret 2004. Arbejdsmarkedsstyrelsen satte i 2010 et kontrolleret forsøg På rette vej i job for kontant- og startmodtagere i matchgruppe 2 (ny matchgruppe) i gang. En stor del af målgruppen har forskellige psykiske barrierer i forhold til at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er, at deltagerne hurtigst muligt kommer i job eller ordinær uddannelse. Projektet er baseret på erfaringer fra Virksomhedscenterforsøget og fra indsatsen Ny chance til alle. Erfaringerne viser, at en aktiv, virksomhedsrettet indsats har gode effekter i forhold til job og selvforsørgelse også over for de grupper med helbredsproblemer. Med forsøget Aktive hurtigere tilbage blev det bl.a. afprøvet, om intensive samtaleforløb og aktivering kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden for sygedagpengeberettigede. En undersøgelse af deltagernes tilfredshed viser bl.a., at personer med psykiske lidelser generelt var mere positive over for at deltage i forsøget end andre. Indholdet i forløbet er: et intensivt samtaleforløb med ugentlige samtaler, hvor der ud fra den enkeltes motivation, behov, ønsker, forudsætninger samt helbredstilstand og ressourcer fastlægges en konkret plan for det virksomhedsrettede forløb og senere med fokus på fastholdelse i forløbet en fast kontaktperson i jobcentret, som understøtter de relevante parallelindsatser en tidlig og virksomhedsrettet indsats med virksomhedspraktik i minimum ti timer om ugen, deltidsjob med supplerende kontanthjælp og ansættelse med løntilskud mentorordning mulighed for en koordineret parallelindsats fra andre forvaltninger/sundhedssystemet. I projektet indgår deltagerne i et aktivt forløb i op til ni måneder. Der kan være perioder, hvor deltageren er friholdt fra at deltage i aktive tilbud, men deltageren vil derefter genindtræde i det aktive tilbud fx virksomhedspraktik - eller få et nyt tilbud. 18 jobcentre deltager i forsøget, som afsluttes marts 2012. 24

Følg forsøget på arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside. Relationsarbejde Gennem de senere år er der kommet fokus på relationen som det bærende i arbejdet med bl.a. grupper med dårligt mentalt helbred. Tanken i metoden er, at det er i relationen, der skaber forandring. Uden et tillidsfuldt forhold til en engageret voksen/medarbejder sker der ingen forandring. Den gode relation er afgørende i kontakten med dig som jobcentermedarbejder. Men det tager tid at opbygge en relation, hvor den unge føler sig tryg. Skal den unge igen og igen involvere sig med og fortælle sin historie til nye medarbejdere skaber det afstand og mistillid. Den store specialisering i indsatsen betyder ofte, at den unge med mentale helbredsproblemer er i kontakt med mange forskellige medarbejdere. Derfor er det afgørende med en holdbar og gennemgående kontakt, som baserer sig på: respekt for den unges historie, følelser og livssituation anerkendelse af den unges styrker og kompetencer fokus på den unges udviklingspotentiale. Gennem opbygning af en længerevarende relation til den unge kan du som medarbejder: få kendskab til den unge hjælpe den unge til en helhedsforståelse hjælpe den unge med at se sammenhæng se på de fremskridt, der gøres sikre overleveringer. Erfaringen er, at du som tovholder/kontaktperson skal kunne være med gennem hele forløbet og ikke forsvinde samtidig med, at den unge forlader en bestemt aktivitet. Arbejdet med unge byder på mange udfordringer. Hvor placeres tovholderfunktionen bedst, når tovholderen skal være gennemgående og være med til at sikre sammenhæng i forløbet gennem en længere periode? I jobcentret er I fx kun involveret i den unge, når den unge er ledig. Fra flere steder peges der på ønsket om at opbygge særskilte enheder med et team af tovholdere, som kan følge de unge, lige meget hvilken aktivitet de er i gang med. Tovholderne vil på sigt opnå stor erfaring og få godt kendskab til aktørerne på hele området. En anden mulighed, der peges på, er at placere tovholderne i regi af 25

socialcentrene. De konkrete metoder i relationsarbejdet kan være: kontaktpersonsordningen afklaring af, om der er personer i den unges netværk, som den unge kan trække på faste samtaleforløb med en voksen, som den unge har tillid til. Netværksopbygning Sindslidelse har ofte som konsekvens, at personen mister personlige kontakter og netværk. Det kan skyldes en tendens til at isolere sig og/eller omverdenens reaktion på dårligt mentalt helbred. Men der er bred enighed om, at den psykisk sårbares netværk er en ressource, som kan være med til at styrke den psykisk sårbares selvværd og sociale kompetencer og handlekraft i hverdagen. Opbygning af netværk kan derfor også indgå som en del af en behandlingsmæssig indsats. SFI har evalueret 22 socialpsykiatriske projekter, hvoraf de fleste har fokus på opbygning af netværk for unge med sindslidelser. Metoderne i projekterne har været sociale aktiviteter støttet af professionelle, hvor deltagerne har skabt netværk med andre unge eller pårørende. Erfaringen fra de 22 projekter er, at det med en tidlig indsats er muligt at fastholde og udbygge et netværk, som bidrager til, at de unge ikke udvikler en egentlig sindslidelse. Den mest effektive metode har været at fastholde eksisterende netværk og etablere nye netværk, mens det har vist sig vanskeligere at genetablere gamle netværksforbindelser. En del af projekterne har haft fokus på unge sindslidende. Erfaringerne er, at det er vigtigt at styrke de unges sociale netværk tidligt. De har ofte et meget lille netværk, og det netværk, de har, er i færd med at smuldre. Læs mere: At skabe netværk, SFI 2009 Projekt Unge med psykiske lidelser og uddannelse anbefalinger til, hvordan vi får flere unge med psykiske problemer til at gennemføre en uddannelse. Projektet sætter fokus på arbejdsgangen omkring den enkelte unge i Aalborg Kommune og på at finde de succesparametre, der kan ruste medarbejderne til 26

indsatsen. Seks unge har deltaget i undersøgelsen, og deres forløb fra folkeskolen og frem til i dag har dannet udgangspunkt for undersøgelsen. De fagpersoner, som har været involveret i den unges forløb, har været inviteret til auditmøder, hvor man med udgangspunkt i de unges forløb har udarbejdet anbefalinger til den fremtidige praksis. Projektet peger på følgende anbefalinger: En tovholder er en central brik. Tovholderen skal kunne være med gennem hele forløbet og ikke forsvinde samtidig med, at den unge forlader en bestemt aktivitet. Forløb og handleplaner skal udarbejdes i samarbejde med den unge, for motivationen findes her. Konkrete mål for de enkelte dele af forløbet, fx uddannelsesforberedende dele og praktikker. Konkrete mål gør det også lettere at tydeliggøre de små skridt, den unge tager i sit forløb og dermed skabe succeser. Mere fleksibilitet i uddannelsessystemet, fordi det kræver tid for den unge at nå frem til den nødvendige afklaring i de uddannelsesforberedende aktiviteter og i nogle tilfælde også til at gennemføre ordinære udannelsesaktiviteter. En grundig udredning af den unge som et nødvendigt udgangspunkt for at målrette de særlige støtteforanstaltninger. God overlevering for at sikre en rød tråd i forløbet. Overleveringsmøder giver også mulighed for at få etableret samarbejde mellem de involverede parter. Inddragelse alle relevante parter, UU og jobcentret. Brug virksomhedspraktikker til afklaring af uddannelsesønsker. Klæd virksomhederne på til støtte den unge. Få klarlagt behov for støtte på et uddannelssesforløb så tidligt som muligt. Læs mere på www.brnordjylland.dk. CBR-Randers tilbyder mentorkurser til private virksomheder, og der er mulighed for at skræddersy kurserne til en konkret målgruppe. De har i et casestudie set nærmere på erfaringer med mentorer som en støtte til fastholdelse af psykisk sårbare medarbejdere. CBR har set på, om der skal særlige forhold til på virksomheden for at kunne fastholde personer med psykiske vanskeligheder. 27

Erfaringen er: at der skal være klare organisatoriske rammer for mentorens arbejde at mentorrollen alene fungerer på arbejdspladsen at mentoren skal have generel viden om psykisk sårbarhed, og om hvordan man håndterer det i hverdagen at mentoren skal have specifik viden om den pågældende medarbejders psykiske sårbarhed og skånebehov. Til gengæld skal den pågældende medarbejder kunne tale åbent om sine egne sårbarheder og skånehensyn. Læs mere: Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job? Resultater fra casestudier i et videnskabende netværk af beskæftigelsestilbud og centre. Center for Kvalitetsudvikling, 2010. Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg har sammen med Jobcenter Esbjerg, og Psykiatricenter Vest gennemført Projekt ung på arbejdsmarkedet. Formålet med projektet var både at afklare og opkvalificere en række psykisk sårbare unge til uddannelse eller arbejde og samtidig at udvikle nye tværfaglige samarbejdsmodeller. Jobcenter Esbjerg visiterede de unge, SOSU Esbjerg afklarede og opkvalificerede de unge og Psykiatricenter Vest stod for behandling, faglig ekspertise og sparring. Projektperioden forløb fra 2008 til 2011, derefter er projektet blevet forankret i Esbjerg Kommune i foreløbigt to år. Målgruppen var 18 til 30-årige kontanthjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede med en psykisk lidelse både diagnosticerede og ikke-diagnosticerede. Gennem en vekselvirkning mellem fleksible skole- og praktikforløb skulle deltagerne opkvalificeres til uddannelse eller job. Resultaterne efter projektperioden var, at 20 procent af de unge var udsluset til job, fleksjob eller uddannelse, 25 procent var kommet i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Erfaringerne fra projektet: Relationsarbejde med en anerkendende tilgang har været det bærende element i den forandring, der er sket for de unge. Kontaktpersonerne har også været tilgængelige for de unge uden for skoletid. Diagnosticering og psykoedukation har for nogle af deltagerne været centrale værktøjer. For andre har diagnosen betydet mindre, og der er fra 28