Vækst og velstand 2020

Vækst og velstand 2020 AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, PH.D., SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG CHEFANALYTIKER MIRA NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Vækst skaber velstand men Danmark har i 15 år befundet sig i en vækstkrise, der har kostet dyrt i form af mistet velstand. Hvis væksten kan øges med blot 0,5-1 procentpoint om året, vil det øge rådighedsbeløbet for en almindelig LO-familie med knap 50.000 kr. i 2020, figur 1. Vækstpolitik betaler sig. Vækst er velstandens kilder Den økonomiske vækst kan øges gennem bedre uddannelser, øget satsning på forskning og udvikling og en skærpelse af konkurrencen, men i jagten på en højere økonomisk vækst kommer man ikke uden om at skulle sigte mod at nedlægge the big five : 1. Afskaffelse af efterlønnen. 2. Forhøjelse af folkepensionsalderen. 3. Sænkelse eller afskaffelse af topskatten 4. Sænkning af selskabsskatten til 15 pct. 5. Øget effektivitet i og slankning af den offentlige sektor. Vækstpolitikkens big five Figur nr. 1 Forøgelse af rådighedsbeløb i 2020 for LO-familie i ejerbolig med 2 børn Kr. 120.000 100.000 + 46.000 kr. 80.000 + 21.500 kr. 60.000-42.000 kr. -22.500 kr. 40.000 20.000 Ekstrem lavvækst -1 pct. Lavvækst -½ pct. Grundforløb Vækstscenarie + ½ pct. Højvækst + 1 pct. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #22

Vækstscenarier for dansk økonomi frem til år 2020 Hvordan ser dansk økonomi ud i 2020? Det er svært at spå, og økonomi er ikke en videnskab, der beskæftiger sig med forudsigelser, men med konsekvensanalyser. Derfor er det mere meningsfyldt at spørge: Hvad vil det betyde for den enkelte dansker, hvis den nuværende lave økonomiske vækst fortsætter frem til år 2020? Eller hvis væksten bliver 1 procentpoint højere? Hvad skal der til for at opnå en højere økonomisk vækst? Hvilke reformer kræves gennemført for at øge væksten? Konsekvensanalyse I det følgende formuleres fire scenarier, der er defineret som afvigelser fra den langsigtede økonomiske fremskrivning, Det Økonomiske Råd (DØR) præsenterede i deres efterårsrapport i år. De fire scenarier har en økonomisk vækst på ½ hhv. 1 procentpoint højere hhv. lavere end i DØR s fremskrivning. Det beregnes, hvilken forøgelse af arbejdsudbud og arbejdsproduktivitet det vil kræve at realisere vækstscenarierne, og hvilken effekt en række reformforslag kan have på den gennemsnitlige årlige vækst frem til 2020. Reformerne er alle varianter af reformforslag fremsat af Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen, Skattekommissionen, OECD og Det Økonomiske Råd. DØR s fremskrivning af dansk økonomi frem til 2020 Der er taget udgangspunkt i DØR s seneste prognose i og lange fremskrivning frem til 2020, jf. figur 2. DØR antager en underliggende væksttrend i produktiviteten på 1,5 pct. om året, og forskellen mellem den langsigtede vækst på 1,3 pct. og produktivitetsstigningstakten på 1,5 pct. skyldes det negative vækstbidrag fra den faldende arbejdsstyrke. DØR s fremskrivning til 2020 Ifølge DØR s prognose vil real BNP vokse med samlet 17,1 pct. frem til 2020, fra 1.656 mia. kr. i 2009 til 1.939 mia. kr. i 2020, opgjort i 2009 priser. Vækst eller krise i dansk økonomi? DØR s antagelse om en underliggende produktivitetsvækst på 1,5 pct. om året er markant højere end den årlige vækst i timeproduktiviteten, der kun var på 0,64 pct. fra 1998-2008. Udviklingen kan således gå langt værre, men omvendt er der også mulighed for opnå en endnu gunstigere økonomisk udvikling, hvis der gennemføres reformer, der øger arbejdsudbuddet og arbejdsproduktiviteten. Fire scenarier for væksten frem til 2020 DANSK ERHVERV 2

Figur nr. 2 Væksten i real BNP, historisk og i DØR s fremskrivning 4% 3% 2% DØR's prognose og fremskrivning 1% 0% -1% -2% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020-3% -4% -5% -6% Kilde: Danmarks Statistik, DØR: Dansk økonomi, efterår 2010 og egne beregninger Der er opstillet fire scenarier med alternative vækstforløb, der er defineret som 0,5 og 1 procentpoint højere hhv. lavere årlig vækst end i DØR s grundforløb, figur 3. Alle scenarierne anses for at være realistiske. DØR s 2020 fremskrivning baserer sig på en gennemsnitlig årlig vækst på 1,37 pct., hvilket ikke er specielt højt. En årlig vækstrate på 0,5-1 procentpoint højere ligger absolut inden for det mulige hvis de nødvendige reformer gennemføres. Det er vækstrater under niveauet i mange OECD-lande i de seneste ti år fra 1998-2008: Australien (3,15 pct.), Østrig (2,44 pct.), Canada (2,89 pct.), Finland (3,29 pct.), Holland (2,43 pct.), Spanien (3,45 pct.), Sverige (2,97 pct.), England (2,52 pct.) og USA (2,56 pct.) m.fl. Højere vækst er bestemt muligt Figur nr. 3 Grundscenariet og fire mulige scenarier Scenarier Beskrivelse Gennemsnitlig årlig vækst i årene 2011-2020 De fire vækstscenarier Grundscenarie DØR, efterår 2010 1,4 Højvækstscenarie DØR + 1 pct. vækst 2,4 Vækstscenarie DØR + 0,5 pct. vækst 1,9 Lavvækstscenarie DØR - 0,5 pct. vækst 0,9 Ekstrem lavvækstscenarie DØR - 1 pct. vækst 0,4 Det er heller ikke usandsynligt, at væksten i dansk økonomi bliver 0,5-1 procentpoint lavere end i DØR s grundforløb. Det vil blive tilfældet, hvis den lave produktivitets- DANSK ERHVERV 3

vækst fra de seneste 10 år fortsætter. Grundscenariet og de fire scenariers effekt på BNP er gengivet i figur 4. Figur nr. 4 Fire scenarier for vækst og velstand i 2020 Mia. kr. 2.200 Vækstscenarie + 0,5 pct. Lavvækstscenarie - 0,5 pct. 2.100 Højvækstscenarie + 1 pct. 2.000 Ekstrem lavvækstscenarie - 1 pct. DØR fremskrivning 1.900 1.800 1.700 2.139 2.037 1.939 1.846 1.756 1.600 2009: 1.656 mia. kr. 1.500 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Note: BNP er i 2009 priser, frem- og tilbageskrevet med de procentvise reale vækstrater i scenarierne fra 2011 hhv. de historiske vækstrater Kilde: Danmarks Statistik, DØR: Dansk økonomi, efterår 2010 og egne beregninger Hvis et højvækstscenarie realiseres, og den økonomiske vækst bliver 1 procentpoint højere end i DØR s grundforløb, så vil real BNP i 2020 være 200 mia. kr. eller 10,3 pct. højere end i grundscenariet. Realiseres en vækst, der er ½ procentpoint højere end i grundscenariet, så vil real BNP i 2020 blive 98 mia. kr. eller 5 pct. højere end i grundscenariet. Hvis den økonomiske vækst omvendt bliver 1 procentpoint lavere end i DØR s grundscenarie, så vil real BNP i 2020 være 183 mia. kr. lavere end i grundscenariet, figur 5. DANSK ERHVERV 4

Figur nr. 5 Forøgelse af BNP i de fire scenarier i forhold til grundscenariet i 2020 Real BNP i 2020 Forøgelse af BNP i forhold til grundscenarie Effekt på BNP i 2020 Scenarier Mia. kr. Mia. kr. I pct. Grundscenarie 1.939 - - Højvækstscenarie + 1 pct. 2.139 200 10,3 Vækstscenarie + 0,5 pct. 2.037 98 5,0 Lavvækstscenarie 0,5 pct. 1.846-94 -4,8 Ekstrem lavvækstscenarie 1 pct. 1.756-183 -9,4 Højere vækst betyder øget velstand Blot en halv procentpoint højere vækst end i grundforløbet betyder en mærkbar forøgelse rådighedsbeløbet, dvs. indkomst efter skat og børnefamilieydelse. ii Der er foretaget en mekanisk beregning af rådighedsbeløbet: Med udgangspunkt i rådighedsbeløbet for tre familietyper i 2010, forøges rådighedsbeløbet i forhold til grundforløbet med den procentvise ændring i real BNP i 2020 i forhold til grundforløbet. Beregningerne giver et groft billede af effekten af alternative vækstforløb. En mere præcis beregning måtte tage højde for, om en højere eller lavere vækst er resultatet af ændringer i arbejdsudbuddet eller produktiviteten, og om der sker ændringer i skattesystemet. Højere vækst betyder øget velstand Figur nr. 6 Forøgelse af rådighedsbeløb for forskellige familietyper i forhold til grundscenariet i 2020, kr. i 2010 priser Enlig LO arbejder i lejebolig uden børn LO-ægtepar i ejerbolig m. 2 børn Funktionærægtepar i ejerbolig m. 2 børn Højvækstscenarie + 1 pct. 22.800 46.000 64.000 Vækstscenarie + 0,5 pct. 11.100 22.500 31.300 Lavvækstscenarie 0,5 pct. -10.600-21.500-29.900 Ekstrem lavvækstscenarie 1 pct. -20.800-42.100-58.500 Note: Der er taget udgangspunkt i rådighedsbeløbet for pågældende familietype i 2010, og forøgelsen af rådighedsbeløbet i forhold til grundforløbet er beregnet som ændringen i real BNP i 2020 i forhold til grundforløbet. Når real BNP i højvækstscenariet er 10,3 højere end i grundforløbet, så er rådighedsbeløbet for de tre familietyper antaget ligeledes at være 10,3 pct. højere. Kilde: Skatteministeriets familietyper, 2010 skatteregler og indkomster, og egne beregninger Som det fremgår af figur 6 vil rådighedsbeløbet i højvækstscenariet med 1 pct. højere vækst end i grundscenariet for de tre familietyper stige med henholdsvis 22.800, 46.000 og 64.000 kr. Der er altså betydelige velstandsgevinster i sigte, hvis væksten DANSK ERHVERV 5

øges med 1 procentpoint om året. I grundforløbet vil real BNP i 2020 være godt 17 pct. højere end i 2009, så samlet set vil et LO-ægtepar få et rådighedsbeløb, der er knap 100.000 kr. højere end i dag, hvis højvækstscenariet realiseres. Der er omvendt også en risiko for, at lavvækstscenariet med ½ procentpoint lavere vækst bliver realiseret, og det vil koste en enlig LO-arbejder 10.600 kr. i forhold til grundscenariet, 21.500 for LO-ægteparret og knap 30.000 for funktionærægteparret. Hvad skal der til for at realisere vækstscenariet? Tages der udgangspunkt i grundscenariet for DØR s prognose, er det for så vidt en enkelt sag at formulere krav til væksten i enten arbejdsudbuddet eller timeproduktiviteten for at øge den gennemsnitlige årlige vækst med 0,5 hhv. 1 procentpoint i 10 år. Akkumuleret over 10 år giver det et 5,1 pct. hhv. 10,5 pct. højere BNP i 2020. Det mål kan nås enten ved at øge arbejdsudbuddet med 141.000 hhv. 289.000 eller ved at øge produktivitetsstigningstakten årligt med 0,5 pct. hhv. 1 pct. Eller en hvilken som helst kombination af øget arbejdsproduktivitet og øget arbejdsudbud, jf. figur 7. Krav til arbejdsudbud hhv. produktivitet Figur nr. 7 Krav til øget arbejdsudbud hhv. årlig produktivitetsstigningstakt for at opnå ½ procentpoint højere vækst end i grundforløbet Produktivitetsstigningstakt 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% 0 25.000 50.000 75.000 100.000 125.000 Større arbejdsudbud Et halvt procentpoint højere vækst kan eksempelvis realiseres ved at øge arbejdsudbuddet med 141.000 personer DANSK ERHVERV 6

at øge arbejdsudbuddet med 84.000 og produktivitetsstigningstakten med 0,2 procentpoint om året at øge arbejdsudbuddet med 55.600 og produktivitetsstigningstakten med 0,3 procentpoint om året eller øge produktivitetsstigningstakten med 0,5 procentpoint om året, figur 7. Krav for at opnå en højere økonomisk vækst For at opnå en 1 procentpoint højere vækstrate kræves det: En forøgelse af arbejdsudbuddet med 289.000 fuldtidsbeskæftigede svarende til at afskaffe efterlønnen tre gange eller en forøgelse af den årlige produktivitetsstigningstakt med ét procentpoint. Kombinationer deraf, eksempelvis en forøgelse af arbejdsudbuddet med knap 100.000 og samtidig 0,65 procentpoint højere produktivitetsstigningstakt. Hvordan får vi gang i væksten? Der er mange veje til en højere økonomisk vækst: En øget indsats af arbejdskraft, større og mere produktivt kapitalapparat, en bedre uddannet arbejdsstyrke, øget satsning på forskning og udvikling og en skærpet konkurrence, der kan fremme innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv. Mange veje til højere vækst Det er vanskeligt at kvantificere effekten af en øget uddannelsesindsats, øget forskning og udvikling og tiltag til at styrke iværksætteri. Det er umiddelbart lettere at kvantificere vækstbidraget fra et øget arbejdsudbud (kombineret med en parallel forøgelse i kapitalapparatet). I det følgende er det gennemsnitlige årlige vækstbidrag frem til 2020 beregnet for en række økonomiske reformer. Beregningerne er behæftet med usikkerhed, men de giver et bud på størrelsen af vækstbidragene og dermed muligheden for at realisere en højere økonomisk vækst. Vanskeligt at kvantificere vækstbidrag Dansk Erhverv er positivt indstillet over for tiltag, der kan øge væksten, men de nævnte reformer er ikke færdige og gennemarbejdede forslag fra Dansk Erhvervs side. Der er tale om reformforslag, der tidligere er fremsat af Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen, Skattekommissionen, OECD og DØR: Katalog over mulige reformer 1. Stop for tilgang til efterlønnen: Gennemføres et øjeblikkeligt stop for tilgang til efterløn, så udfases den over en femårig periode. Det vil øge arbejdsstyrken i 2020 med knap 97.600 fuldtidsbeskæftigede eller 3,5 pct. Det gennemsnitlige årlige vækstbidrag fra 2011 til 2020 er dermed 0,39 procentpoint. iii En afskaffelse af efterlønnen vil varigt forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr., iv hvilket kunne medfinansiere en sænkning af selskabsskatten eller topskatten. Efterlønnen afskaffes DANSK ERHVERV 7

2. En forhøjelse af folkepensionsalderen til 68 år efter afskaffelse af efterlønnen: I 2020 vil der være 194.000 folkepensionister mellem 65 og 67 år iflg. DREAM befolkningsfremskrivning. Det ligger allerede i velfærdsaftalen fra 2006, at folkepensionsalderen skal hæves i takt med den aldrende befolkning. Hvis folkepensionsalderen hæves til 68 år efter afskaffelsen af efterlønnen, så vil det øge arbejdsudbuddet med yderligere knap 100.000, hvis godt halvdelen har fuldtidsbeskæftigelse, og dermed øge det gennemsnitlige årlige vækstbidrag med 0,39 pct. Forhøjelse af folkepensionsalderen til 68 år 3. En sænkning af selskabsskatten med 10 procentpoint til 15 pct.: En sænkning af selskabsskatten vil øge afkastet af kapital og derfor øge såvel indenlandske som udenlandske investeringer i Danmark. Det fører til et højere kapitalapparat per beskæftiget og dermed højere arbejdsproduktivitet. Nyt kapitalapparat vil typisk være mere produktivt end gammelt, så også via den kanal vil arbejdsproduktiviteten øges. Selskabsskat ned på 15 pct. En sænkning af selskabsskatten med 10 procentpoint kan øge real BNP med mindst 0,1 procentpoint om året frem mod 2020. Dertil kommer et vækstbidrag fra en øget beskæftigelse som følge af stigende realløn. Ifølge Skatteministeriet v er det strukturelle selskabsskatteprovenu inkl. selskabsskat fra de kulbrinteskattepligtige selskaber 45,5 mia. kr. Det umiddelbare provenutab fra en sænkning af selskabsskatten til 15 pct. er 13,8. mia. kr. Ifølge beregninger på DREAM modellen foretaget for Dansk Erhverv er der en selvfinansieringsgrad på 50 pct., hvilket bringer provenutabet ned på 9,1 mia. kr. En sådan nedsættelse af selskabsskatten kunne eventuelt finansieres ved at reducere den selektive erhvervsstøtte, der i 2010 udgør omkring 23,6 mia. kr. vi 4. Sænkning af højeste marginalskat til 50 pct.: En sænkning af topskatten med 6,1 procentpoint til 50 pct. vil både øge arbejdsudbuddet og produktiviteten. Den lavere marginalskat vil øge incitamentet til at arbejde både flere timer per år og flere år over livsforløbet, ligesom det vil gøre det lettere at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. En lavere marginalskat vil ligeledes øge afkastet af at tage en videregående uddannelse og øge incitamentet både til at påbegynde og afslutte en videregående uddannelse hurtigere, ligesom det vil påvirke studievalget i retning af større vægtning af beskæftigelses- og løn efter afsluttet uddannelse. Endelig vil det påvirke muligheden for og tilskyndelsen til at løbe en risiko ved at starte egen virksomhed og dermed virke som en katalysator for iværksætteri. Sænkning af øverste marginalskat til 50 pct. Ifølge Skattekommissionen vil en sænkning af den øverste marginalskat til 50 DANSK ERHVERV 8

pct. øge arbejdsudbuddet med godt 10.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket giver et årligt vækstbidrag på 0,04 procentpoint frem mod 2020. Dertil kommer bidraget til øget produktivitet, der stammer fra, at topskattebetalerne er mere produktive end gennemsnittet, en øget tilskyndelse til at tage en videregående uddannelse og til at starte egen virksomhed. Det er skønnet, at det årlige vækstbidrag herfra er 0,18 procentpoint. Der er betydelig usikkerhed knyttet til dette skøn. Ifølge Skatteministeriet vii vil en sænkning af højeste marginalskat til 50 pct. inkl. kirkeskat koste 4,7 mia. kr. medregnet tilbageløb, men ikke dynamiske effekter. Provenutabet kan finansieres ved en ophævelse af nominalprincippet i ejendomsbeskatningen eller ved besparelser på det offentlige forbrug og indkomstoverførsler. Tages der højde for de dynamiske effekter, der er sigtet med at sænke topskatten, vil en sænkning til 50 pct. koste 2,7 mia. kr. Fuldstændig fjernelse af topskatten: Med en afskaffelse af topskatten vil det årlige vækstbidrag fra et øget arbejdsudbud blive 0,09 procentpoint, og 0,45 procentpoint fra en øget arbejdsproduktivitet. I 2010 er skatteprovenuet fra topskatten på 14 mia. kr., og ifølge Skatteministeriet vil en fjernelse af topskatten inklusive tilbageløb koste 11,7 mia. kr. og 6,7 mia. kr. medregnet dynamiske effekter fra et øget arbejdsudbud. og til 41,1 pct. 5. Større effektivitet og reduktion i den offentlige beskæftigelse med 40.000 personer: Kan effektiviteten øges i den offentlige sektor, så der kan spares 40.000 ansatte, der i stedet kan ansættes i den private sektor, så vil det øge BNP med 1,4 pct. i 2020 og give et årligt vækstbidrag på 0,14 pct. viii Da arbejdsproduktiviteten per lønmodtager i den private sektor er 41 pct. højere, giver det ydermere et vækstbidrag på 0,06 procentpoint. Større effektivitet i den offentlige sektor 6. Hurtigere studiegennemførelse: SU-reformer, der kan sænke kandidatalderen med ½ år, vil øge arbejdsudbuddet med 8.000 personer, hvilket giver et årligt vækstbidrag på blot 0,03 pct. Se Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 17. Der vil endvidere komme et vækstbidrag fra det produktivitetsløft, der følger af, at personer med en lang videregående uddannelse er mere produktive. Er de 33 pct. mere produktive som dimittender, giver det et årligt vækstbidrag på yderligere 0,01 procentpoint. Lavere kandidatalder 7. En forbedring af konkurrenceevnen med 10 pct.: Siden årtusindskiftet er den danske konkurrenceevne svækket med omkring 25 pct. ix Konkurrenceevnen er ikke en størrelse, som politikerne kan dreje på, men det kan være Forbedret konkurrenceevne DANSK ERHVERV 9

illustrativt at se på, hvad en forbedring kan bidrage til den økonomiske vækst. En forbedring kunne ske gennem en stigning i lønomkostninger i udlandet, lavere indenlandsk prisstigningstakt eller ændringer i valutakursen. Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem konkurrenceevne og nettoeksport specielt ikke på lang sigt. Ifølge multiplikatorerne i DØR s SMEC model vil 1 procent permanent stigning i det udenlandske prisniveau øge BNP med 0,05 pct. efter 10 år. En 10 pct. forbedring af konkurrenceevnen kunne dermed give et årligt vækstbidrag på 0,05 procentpoint. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed. Figur nr. 8 Årlige vækstbidrag i procent frem til 2020 fra forskellige reformer Arbejdsudbud Arbejdsproduktivitet I alt Årlige vækstbidrag Stop for tilgang til efterlønnen 0,39 0,39 Forhøjelse af folkepensionsalder til 68 år 0,39 0.39 Selskabsskat på 15 pct. 0,10 0,10 Højeste marginalskat på 50 pct. 0,04 0,18 0,22 Afskaffelse af topskatten 0,09 0,45 0,54 Større effektivitet i off. Sektor 0,14 0,06 0,20 Hurtigere studiegennemførelse 0,03 0,01 0,04 10 pct. forbedring af konkurrenceevnen 0,05 I alt 1,39-1,71 Der er andre reformer, der kan bidrage til at øge den økonomiske vækst: En samlet vækstiværksætterpakke, der fx kunne indeholde: 1) afskaffelse af iværksætterskatten, 2) straksafskrivninger for IT-udstyr, 3) fradrag for innovationsaktiviteter, 4) mulighed for dispensation fra skattereformens 100.000 kroners loft over fradrag for indbetalinger på ratepensioner mv., såfremt midlerne indbetales på pensionsordning, der anvendes til investering i vækstiværksættere. Privatisering af statsligt og kommunalt ejede selskaber vil øge produktiviteten, da privat drift på et konkurrencemarked er 15-25 pct. billigere end offentlige monopoler. På samme måde vil en øget udlicitering af kommunale driftsopgaver kunne give store samfundsøkonomiske besparelser og øge produktiviteten. I det hele taget vil en slankning af den offentlige sektor og overførsel af ressourcer (arbejdskraft og lavere skatter) til den private sektor føre til større velstand. Øget Offentlig-Privat Partnerskab (OPP), hvorved der eksempelvis kan aktive- Andre reformer: Privatisering og udlicitering OPP DANSK ERHVERV 10

res pensionskassemidler i dansk produktion og anlægsinvesteringer. Lempelse af erhvervslivets administrative byrder vil løfte produktiviteten. Offentlig regulering virker ofte konkurrencebegrænsende og øger adgangsbarriererne. Erfaringerne fra de seneste 20 års liberaliseringer bl.a. i kølvandet på etableringen af EU s indre marked viser, at brancher, der er blevet liberaliseret, efterfølgende har haft høje produktivitetsstigninger, hvorimod regulerede brancher har en lav eller negativ produktivitetsudvikling. Forøgelse af antallet i arbejdsstyrken men en lang videregående uddannelse såfremt de beskæftiges i det private erhvervsliv. Øget forsknings- og udviklingsindsats. Administrative byrder Offentlig regulering hæmmer konkurrencen Uddannelse F&U Skatteprovenu og finanspolitisk holdbarhed Højere BNP udløser højere skatter, moms og afgifter. Med et skattetryk i 2009 på 48,2 pct. af BNP, der som følge af krisen var knap 1 procentpoint lavere end i årene siden 2001, vil skatteprovenuet i 2020 i højvækstscenariet være små 100 mia. kr. højere end i grundforløbet, figur 9. Figur nr. 9 Øget skatteprovenu i 2020, i 2009 priser Ændring i skatteprovenuet i forhold til grundforløbet mia. kr., faste 2009 priser Højvækstscenarie + 1 pct. 96,4 Vækstscenarie + 0,5 pct. 47,1 Lavvækstscenarie 0,5 pct. -45,1 Ekstrem lavvækstscenarie 1 pct. -88,2 En præcis skatteprovenu beregning må tage hensyn til, om en øget vækst er skabt gennem en sænkning af skatterne eller øget arbejdsudbud. En afskaffelse af topskatten og sænkelse af selskabsskatten til 15 pct. medregnet dynamiske effekter vil sænke skatteprovenuet med 15,8 mia. kr., mindre end 1 pct. af BNP. På trods af de højere skattebetalinger forbedrer en højere vækst ikke nødvendigvis den offentlige sektors finanspolitiske holdbarhed, idet højere produktivitet i den private sektor udløser lønstigninger og højere overførselsindkomster i den offentlige sektor, så når hele økonomien vokser, så vokser de offentlige udgifter parallelt med indtægterne. Hvis en øget vækst fremkommer som resultat af en forøgelse af arbejdsudbuddet, vil det forbedre den finanspolitiske holdbarhed, fordi det ikke udløser en tilsvarende stigning i overførselsindkomster og offentlige lønninger. DANSK ERHVERV 11

OM DENNE UDGAVE Vækst og velstand 2020 er toogtyvende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 29. november 2010. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på og giver baggrund og perspektiv på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne opinionsundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Chefanalytiker Torben Mark Pedersen, Cand. Polit., Ph.D. på tmp@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 6525. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), analysechef Geert Laier Christensen, cand. scient. pol. (redaktør), underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. jur., pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i DØR: Dansk økonomi, efterår 2010. ii Skatteministeriets hjemmeside, http://www.skm.dk/tal_statistik/familietypeeksempler/7109.html for en beskrivelse af familietyper iii Fremskrivningen af arbejdsstyrke og antal lønmodtagere er baseret på DREAM fremskrivninger. Det antages, at 85 pct. af efterlønsmodtagerne vil forblive i arbejdsstyrken og i beskæftigelse. Det antages ligeledes, at investeringerne øges, så kapital/arbejdskraft forholdet er konstant. iv Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde side 260. August 2009. v Skatteministeriet svar på spørgsmål nr. 591 af 1. juli 2010. vi Økonomi- og Erhvervsministeriet: Redegørelse om erhvervsstøtte 2010. vii Folketingsspørgsmål 2010-11 Alm. Del. Svar 5 SAU alm. del - spm. 5 af 6. oktober 2010, fra skatteministeren. Folketingsspørgsmålet er beregnet ekskl. Kirkeskat på 0,7 procentpoint, så provenutabet er her skaleret op med 6,1/5,4. viii Nationalregnskabsmæssigt vil vækstbidraget være mindre, idet produktionsværdien i den offentlige sektor beregnes fra inputsiden, men ud fra en økonomisk og ikke bogholderimæssig betragtning vil en forøgelse af effektiviteten i den offentlige sektor, der frigør 40.000 fuldtidsbeskæftigede have de angivne effekter. ix Finansministeriet: Økonomisk redegørelse august 2010. DANSK ERHVERV 12