Afsluttende rapport Projekt 2.1b Vejledning af unge med særlige behov for vejledning Rapporten er udarbejdet af: Jette Larsen Barbara Day Morten Anker Hansen Lis Boysen Der udgives et inspirationshæfte som resultat af projektet. Hæftet udkommer i august-september 2008, og det kan bestilles hos VUE. Hæftet vil også kunne downloades fra www.vejledning.net fra dette tidspunkt.
Projektet er et udviklings- og efteruddannelsesprojekt Informationsindsamling og bearbejdning I projektets første fase blev der arbejdet med informationsøgning og -bearbejdning efter mål, som er beskrevet således: Der skal indsamles og bearbejdes viden om vejledning af unge med særlige behov for vejledning, herunder belyses, hvordan gruppen i praksis afgrænses, forstås og mødes af involverede vejledere. Tilsvarende undersøges og diskuteres, hvilke forventninger de unge mødes med på ungdomsuddannelserne. Hvilke særlige behov bliver skabt af uddannelsernes krav, og hvilke særlige behov for vejledning kommer til syne i de enkelte kontekster? I denne del af projektet er der trukket på arbejdet i et andet projekt i videncentret, et projekt der handler om identifikation af unge med særlige behov for vejledning. Det teoretiske udredningsarbejde om definitioner og forståelse af unge med særlige behov for vejledning i relation til vejledning er beskrevet i en rapport fra dette projekt 1. Det materiale, der er indsamlet gennem dette projekts spørgeundersøgelse til alle UU erne, om hvordan de håndterer særlige behov for vejledning, er også inddraget og indgår i baggrunden for nærværende projekt. Der er gennemført fokusgruppeinterviews tre steder i landet med vejledere fra det regionale UU og aftageruddannelserne i området. I forskelligt omfang har der været deltagelse fra EUD på teknisk skole og handelsskole, de til erhvervsskolerne knyttede gymnasiale uddannelser, htx og hhx, og de gymnasiale uddannelser på stx og VUC. Målet har været dels at afdække den nuværende vejledningspraksis, og hvor den ikke slår til i forhold til de særlige behov for vejledning, der opleves, dels at generere idéer til tværsektorielle vejledningsaktiviteter. Materialet blev efterfølgende bearbejdet med henblik på at belyse, hvordan gruppen i praksis afgrænses, forstås og mødes af involverede vejledere. Det undersøges og diskuteres, hvilke forventninger de unge mødes med på ungdomsuddannelserne. Hvilke særlige behov bliver skabt af uddannelsernes krav, og hvilke særlige behov kommer til syne i de enkelte kontekster? Væsentlige konklusioner fra interviewene indgår i det udarbejdede inspirationshæfte. Derudover dannede arbejdet baggrund for at kunne rette henvendelse til UU-er og uddannelsesinstitutioner med tilbud om sparring og samarbejde om udviklingsprojekter. Dette resulterede i igangsættelse af tre udviklingsprojekter i sidste halvdel af 2007. Projekterne tager udgangspunkt i, hvad de berørte vejledere i de pågældende kommuner/skoler har været optaget af og har haft behov for at udvikle/diskutere. Følgelig har projekterne været af vidt forskellig karakter og med større eller mindre fokus på det tværsektorielle, men har alle centreret sig om forhold i relation til overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og med fokus på vejledning af unge med særlige behov for vejledning i en åben og søgende forståelse. 1 Se www.vejledning.net under projekt 2.1.a Identifikation af unge med særlige behov for vejledning
Tre udviklingsprojekter De tre projekter har beskæftiget sig med henholdsvis: 1. Vejledning i overgangsfasen mellem UU og TS. Overførsel af informationer, tilpasning af oplysninger til og om de unge. Kompetenceafklaring på TS som en del af identifikation og vejledning af unge med særlige behov for vejledning 2. Samarbejde mellem UU-vejledere udstationeret på ungdomsuddannelserne og gennemførelsesvejledere på samme. Tidligere inddragelse af UU i forbindelse med frafaldstruede elever. Kvalificering af uddannelsesplaner 3. Udvikling og afprøvning af systemisk inspireret gruppevejledning i forhold til frafaldstruede grundforløbselever på TS Projekterne er meget forskellige og afspejler såvel begrebets (unge med særlige behov for vejledning) kompleksitet som samarbejdsrelationernes, rammernes og de enkelte vejlederes betydning. Erfaringer/dilemmaer/udviklingspunkter er opsamlet og evalueret, og der er udarbejdet delrapporter til de implicerede vejledere og deres institutioner. Modellerne og de bearbejdede erfaringer fra de gennemførte udviklingsprojekter/-arbejder er beskrevet i et inspirationshæfte. Hensigten er at inspirere til, hvordan man kan gribe udviklingsarbejde an, der kan sætte fokus på bedre udnyttelse og målretning af vejledningsaktiviteter med henblik på at styrke overgangsvejledningen mellem grunduddannelse og ungdomsuddannelse. I inspirationshæftet har vi forholdt os frit til detaljerne i de faktiske erfaringer, dels for at gøre hæftet fremadrettet og relevant udover den aktuelle kontekst, dels for at anonymisere de deltagende institutioner og vejledere. Hæftet skal således ikke læses som et sandhedsvidne om tre konkrete udviklingsprojekter, men som generaliseret inspiration. Vi har ikke udviklet tre modeller for, hvordan man skal kategorisere forskellige grupper med særlige vejledningsbehov og dernæst igangsætte særlige vejledningsforløb. Projektet har en kontekstuel forståelse af vejledningsbehov, således at der lægges vægt på, hvordan systemerne møder de unge, og at unge forandrer sig i mødet med de tilbud, de deltager i. Endelig er de konkrete projekter udviklet med afsæt i deltagernes interesser og praksis. Et udviklingsprojekt med afsæt i egen praksis må være lokalt og styret af deltagernes interesse, hvorfor det har stor værdi i sig selv, hvis erfaringerne bliver fastholdt og implementeret i organisationens fremtidige praksis. Som konsekvens af dette har vi valgt at lægge vægt på at præsentere en model for, hvordan man kan optimere sit udviklingsarbejde. Vi beskriver de enkelte projekter i relation til denne model.
Model for udvikling og generelle konklusioner Projektet baserer sig på en variant af Sven Mørchs projektmodel 2. Modellen har flere fordele, men væsentligt er, at den lægger vægt på, at man bruger tid på at overveje ikke blot sine mål, men også teorier både om den sammenhæng, problemet findes i, og om den indsats man overvejer at sætte i værk. Endvidere plæderer Mørch for, at problemet skal forstås ud fra den unge og den unges handlemuligheder. Væsentlige erfaringer fra udviklingsarbejderne kan bruges til at overveje, hvordan man konkret kan prioritere og forbedre sin samlede vejledningsindsats med henblik på at mindske frafald. Inden man går i gang, skal man være opmærksom på: Der skal afsættes tid til refleksion Der skal afsættes tid til samarbejde, både internt mellem vejlederne på den enkelte institution, internt med lærere, administration m.m. indenfor f.eks. en ungdomsuddannelse og tværsektorielt Generelt udtrykte deltagerne, at de fik stort udbytte af at tale med hinanden, udveksle og reflektere over egen og fælles praksis At det arbejde, man i forvejen gør, kan bruges til mere, hvis man sætter det i rammer At det kan styrke en indsats at få koblet eksterne konsulenter på under processen I det følgende samles og diskuteres projektets resultater i forhold til de officielle anbefalinger i relation til kvalificeringen af vejledning, rettet mod unge med særlige behov for vejledning. Forventningsafstemning for at imødegå en del af det tidlige frafald Opsøgende vejledning og udvikling af redskaber og metoder til kollektiv vejledning Projektet om gruppevejledning af elever med tidligt fravær på teknisk skole var et forsøg på en differentieret og mulig ressourcebesparende vejledningsindsats overfor en potentielt frafaldstruet gruppe. Gruppen viste sig at være meget sammensat. Vejledernes udgangspunkt var bl.a. et ønske om bedre at forstå elevernes handlinger handlinger, der, set fra systemets side, hurtigt ville gøre dem frafaldstruede. Det lykkedes og resultatet var overraskende! F.eks. var det generelt, at når årsagen var en dårlig lærer, kendte eleverne ikke til andre handlingsmuligheder end at blive hjemme, og de fleste var ikke opmærksomme på de negative konsekvenser af denne handling. Så ud fra de unges eget syn, handlede de fornuftigt under de givne betingelser. Det giver nye perspektiver for vejledningen i relation til fravær som indikator for særlige vejledningsbehov! 2 Mørch, S. (2003): Projektbogen Teori og metode i projektplanlægning. Rubikon 1993. 3. udgave.
Ved at arbejde tilstræbt systemisk (og dermed kontekstuelt) oplevede vejlederne, at fokus i vejledningen blev mere fremadrettet. Både i forhold til elevernes selvindsigt og overvejelser over hvilke handlemuligheder de havde, men også i forhold til, hvad skolen kunne gøre f.eks. at give tilbud om gruppevejledning tidligere i fraværsforløbet. Gruppevejledning viste sig også at kunne give mulighed for skabelsen af et netværk i et delvist individualiseret uddannelsesforløb. Således som tilbuddet om gruppevejledning pga. fravær blev givet, blev det af de fleste elever opfattet som et godt og ikke-stigmatiserende tilbud. De særlige behov er defineret objektivt ved, at man har været fraværende. Også i projektet om kompetenceafklaring som led i afklaring af særlige behov for vejledning vurderer vejlederne, at eleverne er positive over for at blive vurderet, indplaceret og vejledt. Det opleves ikke som stigmatiserende, fordi det omfatter alle. Samarbejde mellem overgangsvejledere og gennemførelsesvejledere med henblik på kvalificering af uddannelsesplanerne EVA anbefaler en systematisk dataoverførsel mellem overgangsvejlederne og uddannelsesinstitutionerne med oplysning om, hvorvidt der er behov for at støtte den pågældende unge. Både for at skabe progression i vejledningen og for at kunne sætte hurtigt og målrettet ind med støtte, f.eks. ved ordblindhed. Dette kan ses som en fastholdelse af den unge som problembærer, men kan især være nyttigt i forhold til hurtig indsættelse af støtte. De nye uddannelsesplaner, som elever påbegynder arbejdet med i 8. kl., giver anledning til et grundigere forarbejde. Det kan anbefales, at klasselærerne i samarbejde med UU-vejledere udnytter muligheden for at støtte eleverne i at formulere evt. behov for særlig vejledning. Projektet peger på, at uddannelsesplanerne kan kvalificeres ved en kompetenceafklaring på ungdomsuddannelsen, som viser både elever og lærere og vejledere, hvordan deres formåen matcher uddannelsen. Således har kompetenceafklaringen betydning for, hvilken vejledning de får i forhold til deres muligheder for at tilegne sig nødvendige kompetencer. Kompetenceafklaring kan give et hensigtsmæssigt afsæt for en særlig vejledning. Det opleves som nævnt angiveligt som hjælpsomt og ikke-stigmatiserende af eleverne, at alle får afprøvet deres kompetencer. Styrken ved metoden er bl.a., at eleverne oplever, at man får øje på dem. De føler sig set! Den måde eleven bliver set på, ligger i tilgangen i introduktionssamtalen: Ud fra den her test, du har lavet, ser det ud som om, du har problemer med at Hvordan klarer du dig egentlig? Har du udviklet nogle strategier, du kan bruge? Er der noget, vi kan hjælpe dig med? F.eks. kan nogle gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de får anerkendelse. Er det noget, vi skal fortælle til din lærer?
Det vil sige, at den diagnosticerende, kausale tilgang, der kan ligge i en test, kan vendes til en mere kontekstuel tilgang, hvis man arbejder bevidst med de forskellige perspektiver, og spørger sig selv og den unge: Hvilken "opgave" eller situation er den unge stillet over for? Hvilke muligheder er der for handling? Tværsektorielt samarbejde EVA anbefaler stærkt et udvidet samarbejde på tværs af sektorerne. I lokalområderne arbejdes der med samarbejdsaftaler mellem UU-centre og ungdomsuddannelser (gælder også deltagerne i de aktuelle projekter), og der er udarbejdet FoU-rapporter, der i detaljer præsenterer regler og procedurer for samarbejdet. Dette arbejde er vigtigt, men erfaringerne fra dette projekt viser, at det nok så meget drejer sig om processer som om procedurer. Det er forskellige kulturer, der skal udvikle sig og nærme sig hinanden; det drejer sig om repræsentanter fra forskellige professionsgrupper med forskellige forståelser af faglighed. Forskellige organisationskulturer præger bl.a. forståelsen af vejlederrollen, således at nye organisatoriske forhold måske kræver en omdefinering af vejlederrollen. Også vejledningsfagligt kan der være usikkerhed om, hvornår og hvordan UU-vejlederen skal ind i billedet i forhold til elever på ungdomsuddannelserne. Det handler om at bruge kompetencer og ressourcer optimalt, men faglighed er en sammensat og kompliceret størrelse. Det betyder, at det hverken på det individuelle eller på gruppeniveau kan afgøres per automatik, hvornår UU-vejledere er relevante, men det er nødvendigt at tale sig frem til en fælles forståelse. De beskrevne komplikationer er ikke nogen, der lige løses. Men også i forhold til samarbejdet kan det være en fordel at tage udgangspunkt i at tænke og tale kontekstuelt og konkret: Hvordan opleves det for den unge at bevæge sig fra den ene til den anden kontekst? Det er en væsentlig erfaring fra projektet, at samspillet mellem UU-vejleder og gennemførelsesvejleder med bistand udefra i et tidsmæssigt rum fri for andre dagligdags gøremål giver en ramme, der fremmer kvalificeringen af de unges overgang. Det handler om at skabe et tværsektorielt rum for gensidig erfaringsudveksling, refleksion og dialog rettet mod denne kvalificering, men også om sparring, udfordring og perspektivering. Det er imidlertid nødvendigt at være opmærksom på, at der organisatorisk kan være forskellige interesser. Uddannelsesinstitutioner er økonomisk afhængige af elever. Det betyder, at der kan være et forbehold overfor samarbejde med andre (interesser). Det giver nogle reelle barrierer for udvikling af samarbejdet om vejledning og dilemmaer for vejlederne.
Efterskrift Efter projektets udløb gælder en ny lov om vejledning. Her tales ikke om unge med særlige behov for vejledning, men om at vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder med at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv 3. Dette matcher med den tilgang, vi har lagt i projektet, hvor det interessante og relevante er at se på behov for særlig vejledning med fokus på vejledningsindsatsen i relation til, hvad konteksten kræver af den unge. 3 LBK nr. 630 af 20/06/2008, 1, stk.2