Brugerundersøgelse af pædagogikum i det almene gymnasium

Brugerundersøgelse af pædagogikum i det almene gymnasium Epinion A/S Bilag og appendiks

Brugerundersøgelse af pædagogikum i det almene gymnasium Epinion A/S Bilag og appendiks 2005

Brugerundersøgelse af pædagogikum i det almene gymnasium 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 87-7958-270-2 Foto:

Brugerundersøgelse af pædagogikum i det almene gymnasium Epinion A/S for EVA 16. september 2005

Indholdsfortegnelse Resumé...4 1 Introduktion...10 1.1 Baggrund for undersøgelsen... 10 1.2 Om undersøgelsens gennemførelse... 10 1.3 Fase 1: Udformning af spørgeskema... 11 1.4 Fase 2: Validering - Gennemførelse af pilottest... 11 1.5 Fase 3: Udsendelse af spørgeskemaer... 12 1.6 Fase 4: Rykkerrunde... 12 1.7 Fase 5: analyse... 12 2 Undersøgelsens resultater...17 2.1 Karakteristika for deltagerne i uddannelsesstilling... 17 2.2 Karakteristika for rettidige afsluttere... 17 2.3 Forsinkelse/ frafald og årsagerne hertil... 20 3 Vurdering af opfyldelse af uddannelsens mål...21 3.1 Realisering af mål for undervisningsfærdighed... 21 3.2 Realisering af mål for viden og gymnasiet og hf som skoleformer... 32 3.3 Realisering af mål for teoretisk pædagogikum... 35 3.4 Realisering af mål for indsigt i uddannelsernes samspil med det omkringliggende samfund... 38 4 Vurdering af udbytte af relationen til forskellige aktører i uddannelsen...39 5 Tilrettelæggelsen af pædagogikum med henblik på timerammen...50 6 Antallet af vejledere og vurderingen af vejledningen...54 7 Vurdering af andre elementer i uddannelsen...66 Side 2 ud af 101

8 Vurdering af sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogikum...74 9 Vurdering af samspil mellem pædagogikum og gymnasiets øvrige liv...81 10 Samlet vurdering af pædagogikumuddannelsen...84 11 Spørgeskema...93 Side 3 ud af 101

Resumé I dette afsnit foretages en opsummering i punktform af rapportens hovedkonklusioner. Resuméet er opdelt i afsnit med overskrifter, som refererer til de forskellige analyseafsnit i rapporten. Som appendix 1 til rapporten har Epinion produceret et overblik over baggrundsvariablenes forklaringskraft (både skematisk og i tekst) i forhold til de afhængige variable. Som appendix 2 har Epinion lavet en strukturel model for tilfredshed. Introduktion Analyserne er baseret på data indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse blandt alle de pædagogikumkandidater, der planmæssigt skulle afslutte deres uddannelsesstilling i skoleåret 2004/ 2005. Undersøgelsen blev foretaget med en kombination af postale spørgeskemaer og webskema. Opnåelsesprocenten blev 65, hvilket vurderes som tilfredsstillende. Årsager til ikke rettidig gennemførelse Undersøgelsen viser, at den hyppigste årsag til, at deltagerne ikke har gennemført pædagogikum rettidigt, er orlov. Samlet vurdering af pædagogikum uddannelsen 83 vurderer, at pædagogikumuddannelsen samlet set er meget god eller god. 93 er i høj eller nogen grad tilfredse med det pædagogikum, de har gennemført. 93 har været i høj eller nogen grad tilfredse med de udviklingsmuligheder pædagogikum har givet dem. 84 har i høj eller nogen grad være tilfredse med pædagogikum i forhold til deres deltagelse i skolens dagligdag. 73 har i høj eller nogen grad været tilfredse med pædagogikum i forhold til udviklingen af deres selvstændighed. 48 er i høj eller nogen grad tilfredse med planlægningen af det samlede pædagogikumforløb mht. antallet af kurser og placeringen af disse. Vurdering af opfyldelse af uddannelsens mål Afhængigt af hvilket mål, man kigger på, angiver 60 98, at de har nået målene for pædagogikum. Dette gælder dog mindst hyppigt i forhold til viden om og indsigt i uddannelsernes samspil med det omkringliggende samfund. Opfyldelse af målene for undervisningsfærdighed 99 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål i forhold til indsigt og færdighed i at anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og arbejdsformer. 98 af deltagerne vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål i forhold til indsigt og færdighed i at planlægge, gen- Side 4 ud af 101

nemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter 90 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål for i forhold til indsigt og færdighed i at indkredse elevernes forudsætninger og forventninger til undervisningen 89 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål i forhold til indsigt og færdighed i at planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer. 86 vurderer, at de i høj eller nogen grad har opnået de givne mål i forhold til at indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser. 80 angiver at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål i forhold til at understøtte elevernes forskellige læringsstrategier. 76 vurderer, at de i høj eller nogen grad har opnået de givne mål i forhold til indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere i relation til skolen som helhed. 74 vurderer, at de i høj eller nogen grad har opnået de givne mål i forhold til indsigt og færdighed i samarbejde med eleverne om tilrettelæggelse af det mundtlige og det skriftlige arbejde i faget. 73 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål i forhold til indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere om undervisningen i de enkelte fag for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne. 68 vurderer, at de har opnået de givne mål i forhold til indsigt og færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til skolens samlede aktiviteter og målsætning. 60 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål i forhold til indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere om undervisningen på tværs af fagene for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne. Opfyldelse af målene for viden om hf og gymnasiet som skoleformer 90 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål i forhold til viden om pædagogisk udvikling samt skole- og organisationsudvikling. 89 vurderer, at de i høj eller nogen grad har opnået de givne mål i forhold til regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på et gymnasium, studenterkursus, hf-kursus og VUC. Opfyldelse af målene for viden om teoretisk pædagogik 96 vurderer, at de i høj eller nogen grad har opnået viden om teoretisk pædagogik, herunder evne til kritisk refleksion over egen undervisningspraksis og dennes sammenhæng med teoretiskpædagogiske overvejelser. Side 5 ud af 101

Opfyldelse af uddannelsernes samspil med det omkringliggende samfund Undersøgelsen viser at 56 vurderer, at de i høj eller nogen grad har opnået indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund. Vurdering af udbytte af relationen til forskellige aktører i uddannelsen 80 vurderer, at deres udbytte af relationen til lærerne på skolen i forhold til målene med pædagogikum har været stort eller meget stort. 78 vurderer, at deres udbytte af relationen til kursuslederen på skolen i forhold til målene med pædagogikum har været stort eller meget stort. 77 vurderer, at de har haft et stort eller meget stort udbytte af relationen til deres undervisere på kurset i fagdidaktik, som Undervisningsministeriet har ansvaret for. 73 angiver, at deres udbytte i forhold til målene med pædagogikum af relationen til andre pædagogiumkandidater på skolen har været stort eller meget stort. 69 vurderer, at deres udbytte af relationen til de tilsynsførende i forhold til målene med pædagogikum har været stort eller meget stort 65 vurderer, at deres udbytte af af relationen til deres undervisere på de kurser i teoretisk pædagogikum som DIG har ansvaret for har været stort eller meget stort. 61 vurderer, at deres udbytte af relationen til deres supervisorer har været stort eller meget stort. 42 vurderer, at deres udbytte af relationen til deres vejledere har været stort eller meget stort. 22 vurderer, at deres udbytte af relationen til skolens rektor i forhold til målene med pædagogikum har været stort eller meget stort Tilrettelæggelsen af pædagogikum med henblik på timerammen 80 af kandidaterne finder, at den timeramme, der er afsat til undervisning i egne klasser/hold og tilsvarende undervisning, er passende. 72 af de adspurgte mener, at den timeramme, der er afsat til undervisning og observation i vejlederes klasser, er passende. 49 af de adspurgte finder timerammen, der er afsat til generelle pædagogiske opgaver i forhold til at nå uddannelsen mål, passende. 42 af alle adspurgte finder timerammen, der er afsat til teoretisk pædagogikum, passende. 32 mener, at der er afsat for få timer, mens 23 mener, at der er afsat for mange. Side 6 ud af 101

Antallet af vejledere og vurderingen af vejledningen 8 er blevet observeret af 1-3 forskellige vejledere og supervisorer, 73 er blevet observeret af 4-6, mens 19 er blevet observeret af mere end 6 gymnasielærere. De toårige kandidater er hyppigere blevet observeret af flere gymnasielærere end de etårige, og respondenter med undervisningserfaring er blevet observeret af færre gymnasielærere end personer uden forudgående undervisningserfaring. Undersøgelsen viser, at 14 har haft samtaler med 1-2 vejledere, 78 har haft med 3-5 og 7 har haft med mere end 5. Undersøgelsen viser, at kandidater på den toårige uddannelse har haft vejledningssamtaler med flere gymnasielærere end kandidater fra den etårige, samt at personer med forudgående undervisningserfaring har haft vejledningssamtaler med færre gymnasielærere end personer uden undervisningserfaring. 91 af kandidaterne er i nogen eller høj grad tilfredse med vejledningen i forhold til gennemførsel af undervisningen. Undersøgelsen viser, at mandlige kandidater er mere tilfredse end kvindelige med vejledningen i forhold til gennemførsel af undervisningen. De mandlige kandidater vurderer deres vejlederes vejledningsmæssige kompetencer til at være bedre end kvinderne gør. 88 af de adspurgte har fundet den vejledning, de har modtaget i forhold til planlægning af undervisning, tilfredsstillende i høj grad eller nogen grad. 73 af de adspurgte finder, at deres vejlederes vejledningsmæssige kompetencer var gode eller meget gode. 69 af de adspurgte er i høj eller nogen grad tilfredse med vejledningen i forhold til evalueringen af undervisning. Undersøgelsen viser, at de deltagere, der har haft mere end 2 vejledere, hyppigere er tilfredse med vejledningen i forhold til evaluering af undervisning end de øvrige respondenter. Undersøgelsen viser, at 37 synes, at deres vejlederes teoretisk pædagogiske kompetencer var gode eller meget gode. Vurdering af andre elementer i uddannelsen 79 af de adspurgte har i nogen eller høj grad oplevet, at underviserne på teoretisk pædagogikum har en sådan indsigt i teoretisk pædagogik, at de kan formidle kritiske refleksioner over teorierne. De respondenter, der ikke tidligere har undervist på uddannelsesstedet, har i højere grad oplevet, at underviserne har en sådan indsigt i teoretisk pædagogik, at de kan formidle kritiske refleksioner, end de deltagere der har været ansat på stedet før. 72 mener, at projektopgaven i høj grad eller nogen grad har været en støtte for at nå målene med pædagogikum. Side 7 ud af 101

50 af kandidaterne mener, at uddannelsesplanen i høj eller nogen grad har været en støtte for at nå målene med pædagogikum. 46 af de adspurgte mener, at porteføljen i nogen eller høj grad har været en støtte til at nå målene med pædagogikum, mens 4 ikke har anvendt porteføljen. 27 af kandidaterne angiver, at de i nogen eller høj grad har oplevet, at logbogen har været en støtte til at nå målene med pædagogikum, mens 24 ikke har anvendt den. 95 af de adspurgte mener, at pædagogikumbeviset i høj grad eller nogen grad giver et dækkende billede af, i hvilken grad de har nået målene med uddannelsen. Vurdering af sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogikum 75 vurderer, at de i høj eller nogen grad inddrager viden fra pensum i teoretisk pædagogikum i deres undervisning. 73 af de adspurgte har i høj eller nogen grad oplevet, at de praktiske erfaringer inddrages i teoretisk pædagogikum. Undersøgelsen viser, at der er en tendens til, at kandidater med undervisningserfaring mindre hyppigt oplever, at de praktiske erfaringer inddrages i teoretisk pædagogikum. 59 af respondenterne har i høj eller nogen grad har oplevet, at underviserne på teoretisk pædagogikum har fokuseret på, hvordan pædagogisk teori kan bruges i praksis. 39 vurderer i høj eller nogen grad, at deres vejledere har været interesseret i pædagogisk teori. 38 af de adspurgte har i høj eller nogen grad oplevet, at det teoretiske pensum inddrages i praktisk pædagogikum ved vejledningssamtaler og lignende. Vurdering af samspil mellem pædagogikum og gymnasiets øvrige liv 77 af deltagerne vurderer at de lærere, der ikke er deres vejledere, i nogen eller høj grad har interesseret sig for, hvad de har lavet i pædagogikum. Undersøgelsen viser, at de kandidater, der ikke tidligere har undervist på det gymnasium, hvor de har været i uddannelsesstilling, hyppigere vurderer, at de lærere der ikke har været deres vejledere har interesseret sig for, hvad de har lavet i pædagogikum. Der er endvidere en tendens til, at kandidater uden undervisningserfaring forud for uddannelsesstillingen hyppigere oplever, at de lærere, der ikke er deres vejledere, har interesseret sig for, hvad de har lavet i pædagogikum. 73 af respondenterne angiver, at de i høj grad har deltaget i møder og samarbejde med andre lærere end deres vejledere Side 8 ud af 101

72 af respondenterne vurderer, at de i høj grad har deltaget i gymnasiets sociale aktiviteter Side 9 ud af 101

1 Introduktion Denne rapport formidler resultaterne af en undersøgelse, som Epinion A/S har gennemført for EVA. Analyserne er baseret på data indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse blandt de pædagogikumkandidater, der planmæssigt skulle afslutte deres uddannelsesstilling i skoleåret 2004/ 2005. 1.1 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen skal bruges som en del af dokumentationen i forbindelse med Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) evaluering af pædagogikum i det almene gymnasium. Formålet med undersøgelsen er at levere et input til EVA s evaluering rettet mod at: Identificere og vurdere stærke og svage sider ved teoretisk og praktisk pædagogikum Vurdere hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelsen af pædagogikum lever op til uddannelsens mål. Mere specifikt vil analyserne i denne rapport give perspektiv på følgende forhold omkring pædagogikumuddannelsen: rekruttering tilrettelæggelse udbytte og målopfyldelse forskellige aktørers rolle- og opgavevaretagelse, herunder vejledere og kursusledere. forskellige elementer af pædagogikum, herunder beviset for pædagogikum sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogikum sammenhæng mellem pædagogikum og skolens øvrige liv 1.2 Om undersøgelsens gennemførelse Analyserne i denne rapport er baseret på data indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse blandt personer, der planmæssigt skulle have afsluttet deres uddannelsesstilling i skoleåret 2004/ 2005. Data er indsamlet dels via postale spørgeskemaer og dels ved webinterviews. I dette afsnit foretages et kort oprids af forløbet omkring hele dataindsamlingsprocessen. Side 10 ud af 101

Figur 1: Processen i undersøgelsesforløbet Udformning af spørgeskema Validering Udsendelse af spørgeskema Rykkerrunder analyse 1.3 Fase 1: Udformning af spørgeskema EVA fremsendte et spørgeskemaudkast til Epinion, hvorefter det endelige spørgeskema blev udviklet ved hjælp af løbende vurderinger af, hvorledes man bedst kunne måle det, der ønskedes målt. 1.4 Fase 2: Validering - Gennemførelse af pilottest Spørgeskemaet har været igennem 3 former for validering: 1. Først afholdtes en en eksplorativ valideringsworkshop. 2. Efterfølgende gennemførte Epinion en mere operationel telefonisk validering af skemaet. 3. Epinions foretog løbende spørgetekniske gennemgange af skemaet. I de tre former for validering har fokus været på at sikre at: 1. Undersøgelsens spørgsmål er forståelige (pålidelighedsskriteriet). 2. Spørgsmålene lever op til gyldighedskriteriet, dvs. at spørgeskemaets spørgsmål rent faktisk måler det, man gerne vil måle. Med andre ord sikres det, at respondenterne har en forståelse af de enkelte spørgsmål, der er i overensstemmelse med afsenderens intention (spørgsmålene kan være forståelige uden at de afdækker de relevante forhold). 3. Undersøgelsens spørgsmål er dækkende, dvs. at spørgeskemaet kommer hele vejen rundt om de emner, som det er nødvendigt at dække for at foretage en valid undersøgelse af området. Epinion udarbejdede efter både valideringsworkshoppen og den telefoniske validering et notat over testresultaterne og foretog de ændringer i spørgeskemaerne, som pilottestene viste, ville forbedre validiteten og reliabiliteten af de enkelte items. Efter gennemsyn af EVA blev der udarbejdet endelige versioner af spørgeskemaet, som EVA godkendte inden udsendelse. Sammenfatning om undersøgelsen validitet Side 11 ud af 101

Epinion er tilfreds med datas validitet og kvalitet. Analyserne i denne rapport er baseret på data indsamlet gennem et solidt undersøgelsesdesign. At undersøgelsens resultater er pålidelige understøttes endvidere af, at meget få af besvarelserne ligger under ved ikke -kategorierne. Det tyder på at deltagerne har haft en god forståelse af emneområdet og har forstået den måde, som spørgsmålene er formuleret på. 1.5 Fase 3: Udsendelse af spørgeskemaer Spørgeskemaet inklusiv følgebrev og frankeret svarkuvert blev udsendt d. 1. august 2005. Hver respondent fik valget mellem postal og webbaseret besvarelse. 1.6 Fase 4: Rykkerrunde Der blev gennemført en rykkerrunde d. 12. august, hvor respondenterne fik tilsendt et rykkerbrev. 1.7 Fase 5: analyse Frafald og svarprocenter Undersøgelsens opnåelsesprocent er 66, hvilket vurderes som tilfredsstillende. Opnåelsesprocenten defineres som opnåelsen delt med antallet af udsendelser (fraregnet fejladresser). Epinion har sendt ud til alle de 315 pædagogikumkandidater, der, hvis de afsluttede deres uddannelsesstilling planmæssigt, ville afslutte den i skoleåret 2004 / 2005. 30 kuverter kom retur som resultatet af flytning/ fejladresse. Dvs. antallet af udsendelser minus fejladresser udgør 285 personer. I alt har 188 personer deltaget i undersøgelsen. 176 af deltagerne har valgt at svare på det postale skema, mens 12 personer har besvaret webskemaet. Det svarer til, at 93,6 af deltagerne har valgt postal besvarelse, mens de resterende 6,4 har benyttet sig af at svare over Internettet. Frafaldsprocenten er på 34. Den defineres som den andel, der ikke har besvaret spørgeskemaet ud af alle dem, der har fået tildelt et spørgeskema (fraregnet fejladresser). Frafaldsprocenten er således lig 100 minus opnåelsesprocenten. Dækningen defineres som opnåelsen som en andel af hele universet. Tabel 1 og 2 viser dækningen brudt ned på fagområde, køn og uddannelsesstillingens længde (kodningen af fagområde-variablen er beskrevet længere nede i dette afsnit). Side 12 ud af 101

Tabel 1: Dækning brudt ned på fagområder Opnåelse Population Dækning 52 97 54 Kulturfag 22 37 59 24 43 56 Fremmedsprog 49 72 68 Kombinationer med samfundsfag 23 39 59 Andet 16 27 59 186 315 59 Det ses, at dækningen er over 50 indenfor alle fagområder. Epinion finder denne dækning tilfredsstillende. Tabel 2: Dækning brudt ned på køn og uddannelseslængde Opnåelse Population Dækning Mænd, 1-årig 36 63 57 Mænd, 2-årig 39 82 48 Kvinder, 1-årig 49 62 79 Kvinder, 2-årig 62 108 57 186 315 59 Der er en moderat overrepræsentation af kvinder i 1-årige stillinger, og for at korrigere for dette i analysen udarbejdede Epinion et sæt vægte, som er anvendt i de efterfølgende analyser. Udarbejdelse af vægte Frafaldet i undersøgelsen skete altså på en sådan måde, at kvinder i 1-årige uddannelsesstillinger blev svagt overrepræsenteret i forhold til det univers, undersøgelsen skal beskrive (alle pædagogikumkandidater, der planmæssigt skulle have afsluttet deres uddannelsesstilling i skoleåret 2004/2005). For at korrigere for dette forhold udarbejdede Epinion vægte til datasættet, således at det anvendte datamateriale fremstår repræsentativt med hensyn til fordelingen på køn og uddannelsesstillingens længde. Side 13 ud af 101

I analyserne er der således korrigeret, sådan at resultaterne afspejler fordelingen på køn og længde på uddannelsesstilling i universet (alle pædagogikumkandidater, der planmæssigt skulle have afsluttet deres uddannelsesstilling i skoleåret 2004/2005. Omkodning af fagområdevariabel: Epinion har i samråd med EVA kodet en fagområdevariabel, der indgår i undersøgelsen som en baggrundsvariabel. Konstruktionen af variablen er foregået i tre trin: 1. Først er hvert fag placeret under et af 4 fagområder: fremmedsprog, kulturfag, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Denne inddeling er vist i tabel 3 neden for. Tabel 3: Inddelingen af fag i fagområder Fremmedsprog Kulturfag Samfundsvidenskab Spansk Oldtidskundskab Samfundsfag Fysik Latin Filosofi Erhvervsøkonomi Matematik Fransk Religion Idræt Engelsk Retorik Kemi Græsk Film & tv Datalogi Italiensk Musik Biologi Tysk Billedkunst Astronomi Dramatik Geografi Musik Designfag Turisme Psykologi Historie Dansk 2. Herefter blev der udarbejdet fagkombinationer. Da hver pædagogikum kandidat kan have op til 3 fag gav det 14 kombinationsmuligheder, hvoraf flere dog ikke var benyttet. Side 14 ud af 101

3. Afslutningsvis blev relevante kategorier med mindre end 20 personer i hver lagt sammen. Residualkategorien Andet indeholder ren fremmedsprog og kombinationen af fremmedsprog og naturvidenskab. I det følgende præsenteres undersøgelsens resultater. Om undersøgelsens analysemetoder Undersøgelsens resultater præsenteres som kommenterede tabeller. Resultaterne er konsekvent brudt ned på følgende syv baggrundsvariable: 1. Fagområde 2. Køn (q1) 3. Alder (q2) 4. Længde af uddannelsesstilling (q3) 5. Har du tidligere været ansat som gymnasielærer (herunder på timebasis eller i vikarstilling) før du blev ansat i uddannelsesstillingen? (q25a) 6. Har du tidligere undervist på det gymnasium, hvor du har haft uddannelsesstillingen (q25b) 7. Havde du undervisningserfaring, inden du blev ansat i uddannelsesstillingen? (q25c) Undersøgelsens resultater indeholdt relativt mange stærke sammenhænge mellem ordinalskalavariable. For at sikre en ensartet udvælgelse af kryds til den endelige rapport har Epinion udover et krav om relevans anvendt 3 forskellige konventioner afhængig af variablenes skalaniveau. 1. Ved krydsning med nominalskalavariable vises de kryds, hvor der i tabellen er over 15 procentpoints forskel mellem de grupper pædagogikumkandidater, der sammenlignes. 2. Ved kryds mellem ordinalskalavariable (herunder dikotome variable) bruges sammenhængsmålet gamma til at sortere i tabelmaterialet. I rapporten vises alle relevante sammenhænge stærkere end +- 0,4, hvilket angiver en meget stærk sammenhæng mellem de to variable. Gamma kan antage en værdi mellem -1 og 1. En gammaværdi på 0 betyder, at der ikke eksisterer nogen sammenhæng mellem de to variable der krydses. En negativ gammaværdi indikerer, at respondenterne fordeler sig sådan, at jo højere værdi, der angives på den ene variabel, jo lavere værdi angives på den anden. Modsat indikerer en positiv gammaværdi at respondenterne fordeler sig sådan, at høje værdier på de to variable følges ad. Jo tættere gamma er på hhv. -1 og 1, jo stærkere er sammenhængen. 3. Da gamma ikke måler retvisende, når der optræder tomme celler i krydstabellerne, har Epinion derfor valgt at bruge kriterium 1 ved sorteringen. Side 15 ud af 101

Efter Epinions sortering har EVA været igennem tabelmaterialet og tilføjet enkelte tabeller, der var sorteret fra på grund af konventionerne for sortering, men af indholdsmæssige årsager var særligt vigtige i rapporten. Side 16 ud af 101

2 Undersøgelsens resultater 2.1 Karakteristika for deltagerne i uddannelsesstilling I dette afsnit vises det, hvordan personer, der har været i uddannelsesstilling, fordeler sig på køn, alder og uddannelsesstillingens længde. Herefter vises fordelinger på årsagerne til, at uddannelsesstillingen ikke blev gennemført indenfor den planlagte tidsramme, samt hvordan de frafaldne fordeler sig. 54 af personerne, der har været i uddannelsesstilling, er kvinder, mens 46 er mænd. Kigger man på alder viser det sig, at 37 af personer i uddannelsesstilling er 25-30 år, 40 er 31-35 år og 23 er 36 år eller ældre det år, hvor de planmæssigt skulle have afsluttet pædagogikum. Tabel 4 viser, at 28 af personerne i uddannelsesstilling alene har fag indenfor det naturvidenskabelige område, mens 26 kombinerer fag indenfor fremmedsprog. Mindre grupper (12-13 ), har udelukkende kulturfag, kombinationer af naturvidenskab samt kombinationer med samfundsfag. Der er 8 i residualkategorien Andet. Tabel 4: Fagområde Procentandel Kulturfag Fremmedsprog Kombinationer med samfundsfag Andet 28 (52) 12 (22) 13 (24) 26 (49) 13 (23) 8 (186) 2.2 Karakteristika for rettidige afsluttere Kigger man på de personer, der har gennemført uddannelsen som planlagt, har 41 været i en etårig uddannelsesstilling, mens 59 har været i en toårig uddannelsesstilling. Side 17 ud af 101

Tabel 5: Var din uddannelsestilling ét- eller toårig? Procentandel Etårig uddannelse Toårig uddannelse 41 (67) 59 (99) (166) Tabel 6 viser, at 47 har været ansat som gymnasielærere, før de blev ansat i uddannelsesstilling, mens dette ikke er tilfældet for de resterende 53. Tabel 6: Har du været ansat som gymnasielærer (herunder på timebasis eller i vikarstilling), før du blev ansat i uddannelsesstillingen? Procentandel Har været ansat som gymnasielærer før uddannelsesstillingen Har ikke været ansat som gymnasielærer 47 (78) 53 (87) (165) Tabel 7 viser, at 31 af de personer, der har gennemført uddannelsesstillingen som planlagt, tidligere har undervist på det gymnasium, hvor de har været i uddannelsesstilling. Tabel 7: Har du tidligere undervist på det gymnasium, hvor du har haft uddannelsesstillingen? Procentandel Har tidligere undervist på uddannelsesstillingsgymnasiet Har ikke tidligere undervist på gymnasiet 31 (52) 69 (114) (166) Af tabel 8 fremgår det, at 47 af de personer, der afsluttede deres uddannelsesstilling planmæssigt, har været ansat som gymnasielærere, før de startede i uddannelsesstilling. Side 18 ud af 101

Tabel 8: Har du været ansat som gymnasielærer (herunder på timebasis eller i vikarstilling), før du blev ansat i uddannelsesstillingen? Procentandel Har været ansat som gymnasielærer før uddannelsesstillingen Har ikke været ansat som gymnasielærer 47 (78) 53 (87) (165) Tabel 9 viser, at 79 af dem, der afsluttede deres uddannelsesstilling planmæssigt, havde undervisningserfaring, inden de blev ansat i uddannelsesstillingen. Tabel 9: Havde du undervisningserfaring, inden du blev ansat i uddannelsesstillingen? Procentandel Havde undervisningserfaring Havde ikke erfaring 79 (130) 21 (34) (165) Tabel 10 viser, at 89 af de personer, der havde færdiggjort deres uddannelsesstilling, var blevet ansat som gymnasielærere på tidspunktet for undersøgelsen, mens dette endnu ikke var tilfældet for 11. Tabel 10: Er du på nuværende tidspunkt blevet ansat som gymnasielærer enten på fuldtid, deltid, som vikar eller timeansat? Procentandel Ja Nej 89 (147) 11 (18) (165) Side 19 ud af 101

2.3 Forsinkelse/ frafald og årsagerne hertil Af tabel 11 fremgår det, at 89 af dem, der påbegyndte en uddannelsesstilling, afsluttede den planmæssigt, mens det ikke var tilfældet for de resterende 11. Tabel 11: Afsluttede du en uddannelsesstilling i 2005? Procentandel Ja Nej 89 (166) 11 (186) Tabel 12 viser, at mens 94 af mændene afsluttede uddannelsen rettidigt, gjaldt dette kun for for 85 af kvinderne. Tabel 12: Afsluttede du en uddannelsesstilling i 2005? Mand Kvinde Ja 94 (80) Nej 6 (85) 85 (86) 15 (15) (101) 89 (166) 11 (186) Hvis man ser på de personer, der ikke har færdiggjort deres uddannelsesstilling rettidigt, viser tabel 13, at 11 personer ikke afsluttede uddannelsen rettidigt på grund af orlov, mens en enkelt angiver årsagen til ikke at have bestået efter første år, og otte personer angiver andre årsager. Tabellen viser endvidere, at alle de personer, der ikke har afsluttet rettidigt på grund af orlov, er kvinder. Tabel 13: Hvorfor afsluttede du ikke din uddannelsesstilling i 2005? Mand Kvinde På grund af orlov 73 (11) 55 (11) Ikke bestået efter første år 20 5 Andet 80 27 (15) 40 Side 20 ud af 101

3 Vurdering af opfyldelse af uddannelsens mål I afsnittet præsenteres deltagernes vurderinger af, i hvilken grad de har realiseret de i bekendtgørelsen opstillede mål om undervisningsfærdigheder, viden om gymnasiet og hf som skoleformer, viden om teoretisk pædagogik og indsigt i gymnasieskolernes samspil med det omkringliggende samfund. 3.1 Realisering af mål for undervisningsfærdighed Tabel 14 viser, at 98 af de personer, der har færdiggjort deres uddannelsesstilling, vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål i forhold til indsigt og færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter, mens ingen angiver, at dette slet ikke har været tilfældet. Undersøgelsen viser, at der er forskelle i vurderingen af målopfyldelse på dette område på tværs af fagkombinationer: 95 af deltagerne med kombinationer med samfundsfag angiver således, at målet i høj grad er nået, mens det samme gør sig gældende for blot 62 kandidater med kombinationer af naturvidenskab og for 67 af kandidater med ren kulturfag. Tabel 14: Vurdér i hvilken grad du har nået målet om indsigt og færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter? Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet I ringe grad 4 5 2 I nogen grad 15 33 33 15 5 6 17 (29) I høj grad 81 (39) 67 (14) 62 (13) 85 (35) 95 (18) 94 (15) 81 (134) (48) (41) (19) (166) Side 21 ud af 101

Tabel 15 viser, at 99 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået de givne mål for indsigt og færdighed i at anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Tabel 15: Vurdér i hvilken grad du har nået målene om indsigt og færdighed i at anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og arbejdsformer? Procentandel I ringe grad I nogen grad I høj grad 1 21 (35) 78 (129) (166) Af tabel 16 fremgår det, at 90 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået målene om indsigt og færdighed i at indkredse elevernes forudsætninger og forventninger til undervisningen, mens 10 angiver, at dette kun har været tilfældet i ringe grad. Tabellen viser også, at der er forskel i vurderingen på tværs af fagkombinationer: 45 af kandidaterne med ren kulturfagsbaggrund angiver, at målene i høj grad er nået, mens det samme gør sig gældende for 19 med naturvidenskab. Tabel 16: Vurdér i hvilken grad du har nået målene om indsigt og færdighed i at indkredse elevernes forudsætninger og forventninger til undervisningen? Kulturfag Fremmedsprog Kombinationer med samfundsfag Andet I ringe grad 12 10 5 7 11 13 10 I nogen grad 55 (27) 45 76 49 63 (12) 56 56 (93) I høj grad 33 45 19 44 (18) 26 31 34 (57) (49) (41) (19) (166) Side 22 ud af 101

Tabel 17 viser deltagernes vurdering af, i hvilken grad de har nået de givne mål for undervisningsfærdighed i forhold til at understøtte elevernes forskellige læringsstrategier. 80 angiver, at dette har været tilfældet i høj eller nogen grad, mens 19 angiver, at det kun har været tilfældet i ringe grad. Undersøgelsen viser, at en større andel af personer i kategorien Andet, personer med ren naturfag og personer med kombinationen af naturfag og kulturfag, der angiver, at målene kun i ringe grad er nået. Tabel 17: Vurdér i hvilken grad du har nået målene om indsigt og færdighed i at understøtte elevernes forskellige læringsstrategier? Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet I ringe grad 23 (11) 15 18 17 10 27 19 (31) I nogen grad 48 (23) 55 (11) 68 (15) 61 (25) 65 (13) 67 (10) 58 (97) I høj grad 27 (13) 30 14 22 25 7 22 (37) Ved ikke 2 1 (48) (22) (41) (15) (166) Tabel 18 viser i hvilken grad kandidiater, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har opnået målet om at kunne samarbejde med eleverne om tilrettelæggelse af det mundtlige og det skriftlige arbejde i faget. Tabellen viser, at 74 vurderer, at dette mål i høj eller nogen grad er nået, mens 25 vurderer, at dette i ringe grad eller slet ikke har været tilfældet. Undersøgelsen viser, at der er variationer på tværs af fagkombinationer, idet 31 af personerne i kategorien Andet og 29 med ren naturvidenskabelig baggrund og naturvidenskab kombineret med kulturfag angiver, at målene i ringe grad eller slet ikke er nået. Det ses samtidig, at der er relativt flere personer i kategorien Kombinationer med samfundsfag, der vurderer, at målene i høj grad er nået. Side 23 ud af 101

Tabel 18: Vurdér i hvilken grad du har nået målene om indsigt og færdighed i at samarbejde med eleverne om tilrettelæggelsen af det mundtlige og skriftlige arbejde i faget? Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet Slet ikke 2 5 2 2 I ringe grad 27 (13) 15 24 20 21 31 23 (38) I nogen grad 45 (22) 65 (13) 57 (12) 49 37 56 50 (83) I høj grad 24 (12) 20 14 29 (12) 37 13 24 (40) Ved ikke 2 5 1 (49) (41) (19) (166) Tabel 19 viser i hvilken grad kandidaterne vurderer, at de har opnået de givne mål for undervisningsfærdighed i forhold til indsigt og færdighed i at planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer. Undersøgelsen viser, at 89 vurderer, at dette har været tilfældet i høj eller nogen grad, mens 11 vurderer, at dette i ringe grad eller slet ikke har været tilfældet. Undersøgelsen afdækker variationer i vurderingen på tværs af fagkombinationer, idet 70 af personerne i kategorien Kombinationer med samfundsfag angiver, at målene i høj grad er nået, mens kun 20 i kategorien Andet vurderer, at dette er tilfældet. Side 24 ud af 101

Tabel 19: Vurdér i hvilken grad du har nået målene om indsigt og færdighed i at planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer? Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet Slet ikke 5 2 1 I ringe grad 8 10 9 12 5 13 10 I nogen grad 47 (23) 40 41 52 (22) 25 67 (10) 46 (77) I høj grad 45 (22) 50 (10) 45 (10) 33 (14) 70 (14) 20 43 (73) (49) (22) (42) (15) (168) Tabel 20 viser i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har opnået de givne mål for undervisningsfærdighed i forhold til at indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser. Undersøgelsen viser, at 86 vurderer, at dette har været tilfældet i høj eller nogen grad, mens 13 vurderer, at dette kun i ringe grad har været tilfældet. Undersøgelsen viser endvidere, at der forskel i vurderingen, afhængig af fagkombination, idet alle personer med ren kulturfag angiver, at målene i høj eller nogen grad er nået, mens dette er tilfældet for 90 for kombinationer med samfundsfag og 80 af kandidater med ren naturvidenskabsbaggrund. Side 25 ud af 101

Tabel 20: Vurdér i hvilken grad du har nået målene om indsigt og færdighed i at indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser? Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet I ringe grad 20 (10) 19 12 5 7 13 I nogen grad 41 45 24 34 (14) 32 53 38 (62) I høj grad 39 (19) 55 (11) 57 (12) 51 58 (11) 33 48 (79) Ved ikke 2 5 7 2 (49) (41) (19) (15) (165) Tabel 21 viser kandidaternes vurdering af målopfyldelse ift. målet om at kunne indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser, for kandidater med og uden forudgående undervisningserfaring. Undersøgelsen viser, at kandidater uden tidligere undervisningserfaring hyppigere angiver, at de i høj grad har nået målet. Der er endvidere ingen i denne gruppe der angiver, at de kun i ringe grad har nået målet, mens dette er tilfældet for 16 i gruppen, der havde undervisningserfaring forud for uddannelsesstillingen. Tabel 21: Vurdér i hvilken grad du har nået målene om indsigt og færdighed i at indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser? Havde undervisningserfaring I ringe grad 16 I nogen grad 38 (50) I høj grad 44 (57) Ved ikke 2 (130) Havde ikke erfaring 35 (12) 62 3 (34) 13 38 (62) 48 (78) 2 (164) Side 26 ud af 101

Tabel 22 viser i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har nået de givne mål for undervisningsfærdighed i forhold til indsigt og færdighed i at indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser krydset med længden på uddannelsesstillingen. Her viser undersøgelsen, at personer, der har været i toårige uddannelsesstillinger hyppigere angiver, at de i høj eller nogen grad har nået målene end personer i etårige uddannelsesstillinger. Tabel 22: Vurdér i hvilken grad du har nået målene om indsigt og færdighed i at indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser? Etårig uddannelse Toårig uddannelse I ringe grad 22 (15) I nogen grad 34 (23) I høj grad 43 (29) Ved ikke (67) 6 39 (39) 51 (50) 4 (99) 13 37 (62) 48 (79) 2 (166) Tabel 23 viser i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har nået de givne mål for undervisningsfærdighed i forhold til indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere om undervisningen i de enkelte fag for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne krydset med fagkombinationer. Undersøgelsen viser, at 73 vurderer, at de i nogen eller høj grad har nået målene, mens 26 vurderer, at dette slet ikke eller i ringe grad har været tilfældet. Herudover viser undersøgelsen, at der er variationer i vurderingen på tværs af fagkombinationer. Der er således 85 af personerne på kulturfag, der i høj eller nogen grad vurderer, at de har nået målet, mens det er tilfældet for 67 af personerne på ren naturvidenskab. Side 27 ud af 101

Tabel 23: Vurdér i hvilken grad du har nået de givne mål for undervisningsfærdighed, herunder indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere om undervisningen i de enkelte fag for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne? Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet Slet ikke 4 5 7 11 7 5 I ringe grad 29 (14) 15 20 21 11 20 21 (35) I nogen grad 42 40 15 50 42 47 41 (67) I høj grad 25 (12) 45 60 (12) 21 37 27 32 (53) (48) (42) (19) (15) (164) Tabel 24 viser i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling vurderer, at de har opnået de givne mål for undervisningsfærdighed i forhold til indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere om undervisningen på tværs af fagene for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne. Undersøgelsen viser, at 60 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået målet, mens 40 vurderer, at dette i ringe grad eller slet ikke har været tilfældet. Undersøgelsen viser endvidere, at der forskel i vurderingen afhængig af fagkombination. Der er således 80 af personerne på ren kulturfag, der vurderer, at dette er tilfældet i høj eller nogen grad, men det kun er tilfældet for 44 i gruppen Andet. Side 28 ud af 101

Tabel 24: Vurdér i hvilken grad du har nået målet om indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere om undervisningen på tværs af fagene for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne? Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet Slet ikke 9 14 10 5 13 8 (14) I ringe grad 36 (17) 20 33 33 (14) 20 44 32 (53) I nogen grad 38 (18) 35 33 43 (18) 50 (10) 25 39 (64) I høj grad 17 45 19 14 25 19 21 (35) (47) (42) (166) Tabel 25 viser, i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har nået de givne mål for undervisningsfærdighed i forhold til indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere om undervisningen på tværs af fagene for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne krydset med længden på uddannelsesstillingen. Undersøgelsen viser, at personer i toårige uddannelsesstillinger i større omfang vurderer, at de har nået målene. Der er således 65 af personerne i toårige uddannelsesstillinger der angiver, at de i høj eller nogen grad har nået målene, mens det gælder for 52 af personerne i etårige uddannelsesstillinger. 48 af de personer, der har været i etårige uddannelsesstillinger, vurderer, at de i ringe grad eller slet ikke har nået dette mål. Side 29 ud af 101

Tabel 25: Vurdér i hvilken grad du har nået målet om indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere om undervisningen på tværs af fagene for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne? Etårig uddannelse Toårig uddannelse Slet ikke 13 I ringe grad 35 (24) I nogen grad 34 (23) I høj grad 18 (12) (68) 6 29 (28) 42 (41) 23 (23) (98) 9 (15) 31 (52) 39 (64) 21 (35) (166) Tabel 26 viser i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har opnået de givne mål for undervisningsfærdighed i forhold til indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere i relation til skolen som helhed. Undersøgelsen viser, at 76 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået målene, mens 22 vurderer, at dette i ringe grad eller slet ikke har været tilfældet. Undersøgelsen viser, at der er forskel i vurderingen afhængig af fagkombination. Der er således 95 af personerne med ren kulturfag, der vurderer, at dette er tilfældet i høj eller nogen grad, men det kun er tilfældet for 68 med en kombination af fremmedsprog og 69 i gruppen Andet. Side 30 ud af 101

Tabel 26: Vurdér i hvilken grad du har nået de givne mål for undervisningsfærdighed, herunder indsigt og færdighed i at samarbejde med andre lærere i relation til skolen som helhed? Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet Slet ikke 4 5 5 11 4 I ringe grad 20 (10) 5 20 24 (10) 31 18 (30) I nogen grad 53 (26) 45 25 46 (19) 42 56 46 (76) I høj grad 20 (10) 50 (10) 50 (10) 22 47 13 30 (50) Ved ikke 2 2 1 (49) (41) (19) (165) Tabel 27 viser i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har opnået de givne mål for indsigt og færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til skolens samlede aktiviteter og målsætning. Tabellen viser, at 68 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået målene, mens 30 vurderer, at dette i ringe grad eller slet ikke har været tilfældet. Undersøgelsen viser endvidere, at der er forskel i vurderingen afhængig af fagkombination. Der er således 89 af personerne med kombinationer med samfundsfag og 85 med ren kulturfag, der vurderer, at dette er tilfældet i høj eller nogen grad, men det er tilfældet for 63 i gruppen Andet. Samtidig ses det, at 39 med en kombination af fremmedsprog og kulturfag i ringe grad eller slet ikke vurderer, at det er tilfældet, mens det gør sig gældende for 10 af personerne med kombinationer med samfundsfag. Side 31 ud af 101

Tabel 27: Vurdér i hvilken grad du har nået målet om indsigt og færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til skolens samlede aktiviteter og målsætning? Kulturfag Fremmedsprog Kombinationer med samfundsfag Andet Slet ikke 6 10 7 5 6 6 (10) I ringe grad 29 (14) 15 14 32 (13) 5 31 24 (39) I nogen grad 48 (23) 70 (14) 48 (10) 44 (18) 63 (12) 44 51 (84) I høj grad 15 15 24 12 26 19 17 (28) Ved ikke 2 5 5 2 (48) (41) (19) (165) 3.2 Realisering af mål for viden og gymnasiet og hf som skoleformer Nedenfor præsenteres deltagernes vurdering af målopfyldelse i forhold til opnået viden om gymnasiet og hf som skoleformer. Tabel 28 viser i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har opnået de givne mål for viden om hf og gymnasiet som skoleformer i forhold til regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på et gymnasium, studenterkursus, hf-kursus og VUC. Undersøgelsen viser, at 89 vurderer, at de i høj eller nogen grad har nået målene, mens 10 vurderer, at dette slet ikke eller i ringe grad har været tilfældet. Undersøgelsen viser, at der er forskel i vurderingen afhængig af fagkombination. Der er således 48 af personerne med ren naturvidenskab, der i høj grad mener, at de har nået målet i forhold til viden om regelgrundlaget, mens det samme gør sig gældende for 19 af personer i gruppen Andet. Side 32 ud af 101

Tabel 28: I bekendtgørelsen fremgår målet, at man skal opnå viden om gymnasiet og hf som skoleformer. Vurdér i hvilken grad du har opnået viden om gymnasiet og hf som skoleformer, herunder om regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på et gymnasium, studenterkursus, hf-kursus og VUC Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet Slet ikke 4 5 2 2 I ringe grad 8 15 5 7 5 6 8 (13) I nogen grad 38 (18) 45 55 (11) 59 (24) 47 75 (12) 51 (83) I høj grad 48 (23) 40 35 32 (13) 47 19 38 (63) Ved ikke 2 1 (48) (41) (19) (164) Tabel 29 viser i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har opnået de givne mål for viden om hf og gymnasiet som skoleformer i forhold til regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på et gymnasium, studenterkursus, hf-kursus og VUC krydset med længden på uddannelsesstillingen. Undersøgelsen viser, at personer i toårige uddannelsesstillinger hyppigere angiver, at de i høj grad har opnået denne viden. Der er således 17 af personerne, der har været i etårig uddannelsesstilling, der vurderer, at det kun i ringe grad eller slet ikke har været tilfældet, mens det gælder for 5 af de toårige kandidater. Side 33 ud af 101

Tabel 29: I bekendtgørelsen fremgår målet, at man skal opnå viden om gymnasiet og hf som skoleformer. Vurdér i hvilken grad du har opnået viden om gymnasiet og hf som skoleformer, herunder om regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på et gymnasium, studenterkursus, hf-kursus og VUC Etårig uddannelse Toårig uddannelse Slet ikke 4 I ringe grad 13 I nogen grad 52 (35) I høj grad 30 Ved ikke (67) 5 49 (48) 45 (44) 1 (98) 2 8 (14) 50 (83) 39 (64) 1 (165) Tabel 30 viser, i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har nået de givne mål for viden om hf og gymnasiet som skoleformer i forhold til viden om pædagogisk udvikling samt skole- og organisationsudvikling. Undersøgelsen viser, at 90 vurderer, at dette i høj eller nogen grad er tilfældet, mens 10 vurderer, at dette i ringe grad er tilfældet. Undersøgelsen viser, at der er forskel i vurderingen afhængig af fagkombination. Der er således 52 med kombination af naturvidenskab der angiver, at dette i høj grad er tilfældet, mens det gælder for 26 med ren naturvidenskab. Side 34 ud af 101

Tabel 30: I bekendtgørelsen fremgår målet, at man skal opnå viden om gymnasiet og hf som skoleformer. Vurdér i hvilken grad du har opnået viden om gymnasiet og hf som skoleformer, herunder om pædagogisk udvikling samt skole- og organisationsudvikling Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet Slet ikke 2 0 I ringe grad 13 10 5 7 11 13 10 I nogen grad 59 (27) 55 (11) 43 57 (24) 53 (10) 53 55 (89) I høj grad 26 (12) 35 52 (11) 36 (15) 37 33 35 (57) (46) (42) (19) (15) (163) 3.3 Realisering af mål for teoretisk pædagogikum I dette afsnit præsenteres deltagernes vurdering af i hvilken grad de har realiseret målene med teoretisk pædagogikum. Tabel 31 viser i hvilken grad personer, der har afsluttet deres uddannelsesstilling, vurderer, at de har opnået viden om teoretisk pædagogik, herunder evne til kritisk refleksion over egen undervisningspraksis og dennes sammenhæng med teoretisk-pædagogiske overvejelser. Undersøgelsen viser, at 96 af personerne vurderer, at de i høj eller nogen grad har opnået denne viden, mens 4 angiver, at det kun er tilfældet i ringe grad. Undersøgelsen viser, at der er forskel på tværs af fagkombinationer, idet 8 fra ren naturvidenskab angiver, at det er tilfældet i ringe grad, mens det ikke gælder nogen med ren kulturfag, kombinationer mellem naturvidenskab og kombinationer med samfundsvidenskab. Side 35 ud af 101

Tabel 31: I hvilken grad du har opnået viden om teoretisk pædagogik (almenpædagogik og fagdidaktik), herunder evne til kritisk refleksion over egen undervisningspraksis og dennes sammenhæng med teoretisk-pædagogiske overvejelser: Kulturfag og kulturfag Frem medsprog og kulturfag Kombinationer med samfundsfag Andet I ringe grad 8 3 6 4 I nogen grad 29 (14) 45 33 23 16 38 29 (48) I høj grad 63 (31) 55 (11) 67 (14) 75 (30) 84 56 67 (111) (49) (40) (19) (165) Tabel 32 viser, hvor stor en andel af det samlede pensum på teoretisk pædagogikum, som deltagerne har haft tid til at læse. Undersøgelsen viser, at 25 har læst mellem 75 og af materialet, 33 har læst mellem halvdelen, og 74, 27 har læst mellem 25 og 49, mens 15 har læst mellem 0 og 24 af pensum. Undersøgelsen peger på, at der er forskel i hvor stor en del af pensum, som de studerende har fået læst, afhængig af fagkombination. Der er således 42 med kombinationer med samfundsfag, der har læst mellem 75 og 100 af pensum, mens det samme gør sig gældende for 13 med ren naturvidenskab. Det ses endvidere, at 23 med ren naturvidenskab har læst mellem 0 og 24 af pensum på teoretisk pædagogikum. Side 36 ud af 101

Tabel 32: Hvor mange procent af det samlede pensum på teoretisk pædagogikum, har du haft tid til at læse? Kulturfag Fremmedsprog Kombinationer med samfundsfag Andet 0-24 23 (11) 15 5 19 5 7 15 (25) 25-49 31 (15) 15 29 26 (11) 32 20 27 (44) 50-74 33 50 (10) 38 26 (11) 21 40 33 (55) 75-100 13 20 29 29 (12) 42 33 25 (41) (48) (42) (19) (15) (165) Tabel 33 viser, at kvinderne har læst en større del af pensum på teoretisk pædagogikum end mændene. Der er således 21 af mændene, der har læst mellem 0 og 24 af pensum, mens det samme gør sig gældende for 9 af kvinderne. Tabel 33: Hvor mange procent af det samlede pensum på teoretisk pædagogikum, har du haft tid til at læse? Mand Kvinde 0-24 21 (17) 25-49 29 (23) 50-74 30 (24) 75-100 20 (80) 9 23 37 (32) 30 (26) (86) 15 (25) 26 (43) 34 (56) 25 (42) (166) Side 37 ud af 101