Selam Friskole Fagplan for Historie



Relaterede dokumenter
Delmål og slutmål; synoptisk

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Læseplan for historie klassetrin

Undervisningsplan for faget historie

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

ÅRSPLAN 2012/ ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Undervisningsbeskrivelse

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Dansk årsplan 5. klasse

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie Fælles Mål 2019

Historie 5. klasse

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Historie Kompetencemål

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

Fælles Mål Historie. Faghæfte 4

Årsplan for hold E i historie

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Undervisningsplan for Historie

Odense Friskole. Fagplan for Historie

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplaner i historie i 5. klasse

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

Færdigheds- og vidensområder

Undervisningsplan historie. Der undervises i historie fra klassetrin. Undervisningsplan for skolens fagrække. Historie:

Årsplan for faget: Historie skoleåret 2013/14

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

UNDERVISNINGSPLAN Del- og slutmål Historie klasse

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah

Undervisningsbeskrivelse

Fælles Mål. Faghæfte 4. Historie

Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Historie

Undervisningsbeskrivelse

En europæisk Danmarkshistorie

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Samfundsfag på Århus Friskole

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering

Undervisningsbeskrivelse

Historie 6. klasse årsplan 2018/2019

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Eleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Undervisningsbeskrivelse

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Noter nr. 161, juni 2004

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Undervisningsbeskrivelse

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Opdateret maj Læseplan for faget historie

EMU Kultur og læring

Transkript:

Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres fremtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden Slutmål for historie efter 9. klasse Udviklings- og sammenhængsforståelse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb.

Læseplan Baggrunden for læseplanen er en opfattelse af, at der i indlevelsen og forståelsen af historien er en markant forskel på, om man går i 3. eller 9. klasse. For de mindre elever må fortællingen være det bærende element i undervisningen, mens vi i de ældre klasser må forvente en større grad af elevforberedelse, ligesom både sansen for detaljen som abstraktionsniveauet må forventes at ligge på et højere plan. Det betyder ikke, at vi i de mindre klasser udelukkende skal fortælle, eller at vi omvendt i de ældre klasser aldrig skal fortælle, men vi er nødt til at sondre mellem undervisning for børn og for unge. Ydermere er det et af vore mål, at de ældre elever får styrket deres lyst og evne til at læse faglitteratur. På baggrund af disse betragtninger deles historieundervisningen op i tre forløb: 3. - 5. klasse - fra de ældste tider til nutiden. 6. - 8. klasse - fra de ældste tider til nutiden med inddragelse af historiske temaer. 9. klasse - temaundervisning. 3. - 5. klasse Historieundervisningen for disse klassetrin er en gennemgang af fortrinsvis Danmarkshistorien fra istid til nutid. Fortællinger om spor fra fortiden, gengive dem i tegninger og dramaform. Fortælle om familie, slægt og fællesskaber. Undervisningens form må tage udgangspunkt i elevernes alder og nutidsforståelse. Fortællingen må være det centrale i undervisningen, men også billeder, skønlitteratur rollespil og sange kan inddrages. Det er vigtigt, at børnene får en oplevelse af - og en lyst til - historien. I forbindelse med gennemgangen bør man på disse alderstrin inddrage historiske grundbegreber som magtfordeling, udvikling, interessemodsætninger og konflikter. 3.klasse: Hvor længe er det siden tema om tid Københavns Bombardement Sådan boede vi fra istid til nutid Fra huler til storbyer Naturkatastrofer Pompeji og andre naturkatastrofer Pyramiderne Kong Keops gravrøvere Ibn Fadlan og vikingern- en araber i Hedeby

Dyrenes rolle i menneskets liv slaget ved Rafah Hvordan har man forsvaret sig gennem tiden Colosseum og Gladiatorerne Krigen mellem Rom og Khartago Hannibals krigselefanter Slægterne går videre 4. klasse: Hvem styrede - kongen, adelsmændene eller kirken Vikingerne hjemme og ude Skibe, huse, trælle, kunst og religion Togterne - hvorhen/hvorfor? Erik den Røde Leif den Lykkelige Vikingetidens ophør - kirken som magtfaktor Middelalder, kongemagt og herremænd. Bønder og byer. Korstogene Borgerkrig og kongemord Mordet på Erik Klipping Den sorte død Valdemar Atterdag og Margrethe d. 1., Kalmarunionen Chr. 2 og Det stockholmske Blodbad Chr. 4 5. klasse: Fra barn til voksen gennem tider og i forskellige kulturer Urgamle skikke og folkeslag Transportmidlernes historie Klædedragten og menneskets udsmykning gennem tiderne Værktøj og våben gennem tiderne Levevilkår i gamle dage i landsbyer og borge Sygdomme og helbredelse Har vi forkerte billeder om livet i gamle dage? Sprogets udvikling Sol kongen i Frankrig Martin Luther og Reformationen

Livet i Renæssancen Store opdagelsesrejsende Marco Polo-Columbus og Knud Rasmussen 6.- 9. klasse Undervisningen på disse alderstrin er en gennemgang af Danmarkshistorien fra istid til nutid. Magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark. Europærerne og andre folkeslag. Udenlandsk påvirkning og indflydelse på Danmark vedr. den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling. Eleverne skal nu arbejde mere selvstændigt med perioden. Fortællingen skal stadig indgå i undervisningen, men det er vigtigt, at eleverne bliver fortrolige med læsning af historisk litteratur og gradvist lærer at opstille historiske problemstillinger. I gennemgangen lægges der vægt på en større grad af udblik til omverdenen og til en mere grundig behandling af magtforhold, økonomi, konfliktårsager. En sammenligning af fortidens og nutidens samfundsstukturer kan danne grundlag for gode samtaler i undervisningen. 6. klasse: Istid Danmark bliver til Oldtiden Egypten Stenalder Bronzealder Jernalder Jernalderlandsbyen Vikingetiden - togter hvorhen/hvorfor? Den islamiske verden Romerriget Vesuvs udbrud og Pompejis ødelæggelse Kristendommen kommer til Norden Ansgar og kristendommen Gorm og Thyra Harald Blåtand og Jellingestenene Svend Tveskæg, Knud d. Store og England Der kan arbejdes med følgende temaer:

Livet i de forskellige perioder. Kristendommens indtog i Norden 7. klasse: Kampen mellem konge og kirke Landet pantsættes Økonomi og politik - Hansestæderne og Norden Grevens Fejde Skipper Klement Valdemar Sejr Margrethe og Norden Christian d. 4 Reformationen Martin Luther Hans Tavsen Sverige som stormagt Enevælden og embedsmandsstyre Struense Danmark og Napoleon Københavns Bombardement Statsbankerot - tabet af Norge Skolelov Verden bliver stører Danmark og kolonierne, slaver Frihed og revolution - Nordamerika og Frankrig Der kan arbejdes med følgende temaer: Opdagelsesrejserne og deres betydning for verden Revolution og frihedstanker i verden. Chr. 4 8. klasse: Slaget ved Dybbøl krigene mod tyskerne 1848 og 1864 Bønder og husmænd Andelsbevægelsen/landboreformer Industrialisering arbejderne Rig og fattige? Udvandringen fra Danmark Indvandringen til Danmark

Nationalisme og folkestyre De politiske partier Parlamentarisme Kolonialisme og 1. verdenskrig, fascisme, nazisme og kommunisme Krisen i 30 erne Diktaturstaterne, 2. verdenskrig Besættelse og befrielse NATO og FN Der kan arbejdes med følgende temaer: 1800 tallet og enevældens afskaffelse 2. Verdenskrig. Terror/optakten til 11sep.og hvad dens følger blev 9. klasse: Befrielsen Marshallhjælpen Den Kolde Krig/Berlinmurens fald Industrisamfund Ungdomsoprør og kvindebevægelsen Energikrise Informationssamfundet Indvandring EU Danmark i en globaliseret verden