Begejstring skaber forandring

Relaterede dokumenter
Forretningsmodeller til fremtiden?

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Mød virksomhederne med et håndtryk

Fremtidens arbejdsmarked og kompetenceefterspørgsel

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Danmark skal lære af vores nabolande

Produktivitet og den politiske dagsorden

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Stramme rammer klare prioriteter

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Brug for flere digitale investeringer

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Et erhvervsperspektiv

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Statistik om udlandspensionister 2011

Er kvaliteten af det lokale erhvervsklima et spørgsmål om ledelse?

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

7. Internationale tabeller

konsekvenser for erhvervslivet

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Digital forskning fylder meget lidt

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Fag, identitet og organisation Hvorfor fag og fagforeninger er vigtigere en nogensinde

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Statistiske informationer

Matematik som drivkraft for produktivitet

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Statistik om udlandspensionister 2013

Hvordan bør. reguleres

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Danmark Finland Norge Sverige

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Statistiske informationer

Status for Løkkes 10 mål for 2020

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.




Statistiske informationer

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat

Nye krav? Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Analyse 26. marts 2014

Analyse 29. januar 2014

Transkript:

DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI

Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på betalingsbalancen Underskud på de offentlige finanser 1.6% 2014 Det Økonomiske Råd: Det står ikke meget værre til end i resten af Europa 2

Produktiviteten driver vores samfund 1960 erne I dag Beskæftigelse: 2,4 mio. personer 2,8 mio. personer Antal 1.000 timer: 4,8 mio. 4,3 mio. 3

Vores høje produktivitet giver plads til høj løn og velstand 4

Men hvordan er det gået på det seneste? 5

Vi kan ikke følge med de andre lande Sydkorea Slovakiet Polen Irland Tjekkiet Island Ungarn Storbritannien USA Sverige Grækenland Portugal Finland Østrig Australien Japan Tyskland Frankrig Holland Canada Israel Schweiz Norge New Zealand Mexico Belgien Spanien Luxembourg Danmark Italien Svag dansk produktivitetsudvikling Gns. årlig vækst i BNP. pr. arbejdstime 1995-2011, pct. 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Anm.: OECD ekskl. Chile, Estland, Slovenien og Tyrkiet Kilde: OECD 6

Store forskelle på sektorerne Globalt konkurrenceudsatte følger konkurrenterne Lokale serviceerhverv udvikler sig langsommere Byggeriet har i perioder haft negativ produktivitetsudvikling Regionerne har haft en god produktionsudvikling Kommunerne skåret over en kam noget svagere udvikling 7

Hvor kommer produktiviteten fra? 8

Forandringsøkonomi De globale forandringsdagsordner Kriseøkonomi Klima Urbanisering og demografi Knappe ressourcer Markedsbalancerne Voldsom global viden- og kompetenceproduktion Skaber grænseløst marked for nye produkter og serviceydelser og afliver de gamle Forny eller forsvind 9

Efterspørgsel efter arbejdskraft Begejstrede medarbejdere, der gør det, der skal til, i en turbulent virkelighed Medarbejdere der kan og vil skabe værdi for andre Alle fag og uddannelser - men nogle mere end andre Medarbejdere, der kan forstå og arbejde fornyende i krydsfeltet mellem den sociale og fysiske virkelighed Markant underskud af teknisk, naturvidenskabeligt, og sundhedsvidenskabeligt kvalificerede på alle uddannelsesniveauer Markant underskud af tekniske faglærte 10

Omstilling, produktivitet og investering Produktiviteten skal forbedres med hensyn til alle knappe/dyre ressourcer: Arbejde Energi Vand, metaller og andre råstoffer Viden Arealer og naturværdier Investeringer i nye teknologier er en forudsætning for omstilling af Danmark til eksempelvis et grønt viden- og produktionssamfund 11

Pilen på os selv Ja vi skal have et bedre investeringsklima Men Potentialerne ved eksempelvis robotisering, procesoptimering, anden digitalisering er så store at vi ikke kan være bekendt at rykke så langsomt som vi gør. Lad hver enkelt pege på sig selv Jeg på DI Bør vi tale med alle vore medlemmer om potentialerne? Bør vi i samarbejde med relevante medlemmer tilbyde medlemsservices på nye områder? 12

Hvad kan vi selv gøre Forny eller forsvind - Undersøg dine kerneantagelser Sæt overliggeren op Lean, robust og adræt Bemyndigende ledelse Vær synlig og aktiv på uddannelsesområdet Hyperautomatisering - lønsum ned under 10% Sourcing med omtanke Reducer investeringsbehovet Fleksibel intelligens i alle dele af proces og produkter 13

Plads til begejstring 14

Etagerne en opfordring til refleksion Udsyn Mod Skønhed Begejstring Kampkraft Evne Balance Ambition 15