Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Funktionelle fødevarer gør dig sund & rask Hvad er funktionelle fødevarer? 20 sider
STOR GUIDE TIL FREMTIDSMAD INDHOLD I DETTE HÆFTE: Glæd dig til bakterier der slanker... 4 PROFESSOR: Derfor har du ikke brug for vitaminvand... 6 FAKTA: Hvad er funktionelle fødevarer?... 8 GUIDE: 10 råd når du køber funktionelle fødevarer... 10 FREMTIDEN: Disse funktionelle fødevarer er på vej... 14 OVERSIGT: Her er butikkernes funktionelle fødevarer. 16 OVERSIGT: Her er naturens funktionelle fødevarer... 18 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2
3
Glæd dig til bakterier der slanker Det bliver nemmere at holde den slanke linje i fremtiden. Fødevareindustrien er i gang med at udvikle sunde bakterier, der får yoghurt og ost til at smage sødt, fedt eller salt helt uden at være det. Line Felholt Såkaldt sunde vingummier og chips, der er tilsat diverse vitaminer og lover dig et bedre helbred, er et stort hit i USA. Men den slags selvmodsigende 'designer-mad' vil aldrig slå igennem i Danmark, spår eksperterne. I stedet vil vi se mange flere reelt funktionelle fødevarer i fremtiden. Altså fødevarer, der er gjort ekstra sunde. - Vi vil se mange flere af den slags varer i fremtiden. Når vi udvikler nye ingredienser, kigger vi på de negative sundhedstrends. Når de nye kostråd siger, at vi skal reducere salt, er det naturligt for os at udvikle ingredienser, der kan reducere salt i fødevarer. Eller sukker og fedt. Men danskerne vil have et naturligt alternativ og ikke noget, der virker kunstigt. Derfor tror vi på, at sunde bakteriekulturer, der kan erstatte fedt, sukker og salt med helt op til 50 procent, men samtidig smager og føles ens i munden, vil blive det helt store i fremtiden, siger Esben Laulund, der er innovations- og forskningsdirektør i Chr. Hansen, som er en af verdens største leverandører af ingredienser til funktionelle fødevarer. Dét fremtidsperspektiv er den førende danske professor på området helt enig. Lars Ove Dragsted fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har i årevis forsket i netop de såkaldte funktionelle fødevarer og samarbejder løbende med fødevareindustrien 4 om at forske i effekten af nyudviklede fødevarer eller ingredienser, for at finde ud af, om de reelt er sundere. - Der er et kæmpe sundhedspotentiale i at udvikle langt flere funktionelle fødevarer, end vi hidtil har set her i Danmark. Der findes ingen mennesker, der ikke ønsker at være sunde, men der er en del mennesker, som har meget svært ved at gøre noget ved det. De er skeptiske og forvirrede over skiftende kostråd og de mange udmeldinger. Kan man udvikle flere fødevarer med ekstra sundhedsgevinst, vil man potentielt kunne opnå en sundhedseffekt hos rigtig mange mennesker, lyder det fra professor Lars Ove Dragsted Hvor der i USA er en meget lempelig lovgivning på området, som gør, at selv meget usunde fødevarer som chips må kalde sig sunde på indpakningen, hvis blot de er tilsat vitaminer, er der i Danmark og EU langt strengere krav. Her skal sundhedsanprisninger på en fødevare være veldokumenterede. Derfor ser vi ikke 'sunde' vingummier og chips i Danmark. Herhjemme er det primært fødevarer, der i forvejen betragtes som sunde, som beriges med ekstra næringsstoffer. Produkter som Becel og Cultura er eksempler på funktionelle fødevarer, som danskerne allerede indkøber i stor stil. Arla, der står bag Cultura-yoghurterne, er en af de største spillere på det danske marked inden for funktionelle fødevarer, og tidligere i år introducerede Arla to nye berigede minimælk - en med D-vitamin og en med ekstra protein.
- D-vitamin-mælken udviklede vi, fordi de danske sundhedsmyndigheder opfordrede os til det, da alt for mange danskere er i underskud for netop D-vitamin. Protein-mælken er målrettet dem, der gerne vil spise en mere proteinrig kost, fordi der er en slanketrend for det, eller fordi de fx træner meget. Når vi udvikler produkter med særlige egenskaber, er det både fordi, vi har et ansvar for at gøre det, og fordi forbrugerne efterspørger det, siger kategoridirektør i Arla, Mette Schacht Færch, som henviser til en undersøgelse, Arla har lavet, der viser, at omkring en tredjedel af forbrugerne er interesserede i fødevarer med særlige sundhedsmæssige egenskaber, altså funktionelle fødevarer. 5
PROFESSOR: Derfor har du ikke brug for vitaminvand Vi danskere er skeptiske over for funktionelle fødevarer, og det er der også god grund til. For betegnelsen kan både dække over en reel sundhedsgevinst og varm markedsføringsluft, advarer professor på området. 6
Line Felholt Der findes ingen lovmæssig definition på, hvad funktionelle fødevarer er. Men er der én ting, det IKKE er, så er det fødevarer, der er tilsat vitaminer, som vi slet ikke har brug for, lyder advarslen fra den førende danske professor på områder, Lars Ove Dragsted fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. - Helt kort kan man sige, at berigede fødevarer, som ikke er funktionelle, har vi ikke brug for. Hvis fx vitaminvand reelt dækkede en generel vitaminmangel i befolkningen, kunne det være godt nok. Men vi har slet ikke brug for vitaminvand, for vi er som danskere ret godt dækket ind via vores kost. Derfor er vitaminvand i min optik ikke en funktionel fødevare, siger Lars Ove Dragsted som et eksempel på en såkaldt beriget fødevarer, som for de fleste blot vil være spild af penge. Lægger man mærke til det, vil man også opdage, at denne kategori af såkaldt funktionelle fødevarer ikke lover en specifik sundhedsgevinst på emballagen. Af den simple grund, at det aldrig ville blive godkendt af EU, som er myndighed på området. Der skal nemlig stærk dokumentation til, før en fødevare må anprise en sundhedsgevinst på emballagen, og det er der indtil videre kun 535 fødevarer på europæisk plan, der kan godtgøre. - Men den her type fødevarer har heller ikke brug for at benytte sig af sundhedsanprisninger på emballagen. Alene det, at der står vitaminer på etiketten, får forbrugeren til at tro, at han eller hun har brug for det. Men det er bare et markedsføringsgimmick, fordi vitaminer lyder godt, lyder det fra Lars Ove Dragsted. Omvendt understreger professoren også, at der næppe er nogen sundhedsrisiko ved at indtage berigede fødevarer som vitaminvand. Der er alt for lidt i til fx at blive vitaminforgiftet. Problemet ligger ikke i, at de berigede fødevarer gør skade på os. Problemet ligger snarere i, at der er risiko for, at forbrugeren bliver vildledt, når de køber produkter uden effekt. Men her er danskernes sunde fornuft og skepsis en god garant for, at vi næppe lader os forføre af misvisende 'designerfødevarer', mener Kategorichef i Arla, Mette Schacht Færch. - Vores forbrugerundersøgelser viser, at en del danskere gerne vil have de her produkter, men det skal være på en naturlig måde. Vi har alle hørt om skræmmeeksempler fra USA om vingummibamser med vitaminer i, men danskerne har en naturlig skepsis. Vi ved godt, at de her produkter ikke erstatter almindelig sund og varieret kost, siger Mette Schacht Færch, som også har lavet undersøgelser, der viser, at danskerne især er skeptiske over for tilsætning af ekstra vitaminer i fødevarer, hvor det ikke naturligt hører hjemme. Omvendt er vi åbne overfor at tilsætte mere af noget, som i forvejen indgår naturligt i fødevaren, fx mælkeprotein. Ligesom vi er åbne over for berigelse af fødevarer, der i forvejen er sunde, særligt mælk, yoghurt og kornprodukter. 7
FAKTA: Hvad er funktionelle fødevarer? 8
Professor Lars Ove Dragsted, som er førende dansk ekspert på området, definerer funktionelle fødevarer som fødevarer, der giver en særlig helbredsmæssig gevinst. Derfor kan en funktionel fødevare også være en helt naturlig råvare som frugt og grønt og fuldkornsprodukter, fordi de har en udpræget sundhedsmæssig funktion. Mange opfatter også de såkaldt berigede fødevarer som funktionelle. Altså fødevarer, der er tilsat et eller flere næringsstoffer, vitaminer eller mineraler. Men der hersker stor uenighed om, hvad man kan kalde funktionelt eller blot beriget. Ifølge Lars Ove Dragsted er det en vigtig pointe, at en beriget fødevare skal nytte noget sundhedsmæssigt, hvis man skal kunne kalde den funktionel. En beriget fødevarer behøver altså ifølge professoren ikke være funktionel, hvis den ikke giver en reel sundhedsgevinst. Vitaminvand er en beriget fødevare, der ifølge Lars Ove Dragsted ikke er funktionel, mens Arlas D-vitamin-berigede minimælk er et eksempel på en beriget fødevare, der er funktionel for dele af den danske befolkning. Når der kan herske uenighed blandt eksperter, fødevareproducenter og andre interessenter om, hvor grænsen mellem funktionelle, berigede eller fx light-fødevarer går, så skyldes det, at der ikke findes nogle lovmæssige definitioner på eller regler for funktionelle fødevarer. Til gengæld er der skrappe regler for berigede fødevarer og for sundhedsanprisninger af fødevarer. Berigede fødevarer må ikke udgøre en fare for fx vitaminforgiftning, og sundhedsanprisninger på emballagen skal være veldokumenterede. Kilde: Professor Lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 9
GUIDE: 10 råd når du køber funktionelle fødevarer 10
1. Når du går i supermarkedet og leder efter funktionelle fødevarer, kan du ikke bare kigge efter en bestemt mærkning. Sådan en findes nemlig ikke, da der hverken findes en fast definition eller en lov, der siger, hvad en funktionel fødevare er. 2. Du kan dog altid genkende funktionelle fødevarer ved, at der står på dem, at de har en bestemt sundhedseffekt. Du kan altså fuldt ud regne med, at det passer, hvis et produkt specifikt lover en bestemt helbredsmæssig effekt på emballagen. Det skyldes netop de strenge krav fra EU til, at effekten skal være veldokumenteret. Derfor kan du regne med, at fx Becel pro. activ vitterlig sænker kolesteroltallet, hvis du har forhøjet kolesterol, og at Cultura giver sund mave. 3. Du bør dog altid forholde dig kritisk til tilsatte næringsstoffer og vitaminer. At et næringsstof er tilsat eller reduceret, er ikke det samme som, at fødevaren nødvendigvis er blevet sundere. Den kan stadig dybest set være et usundt produkt. Den slags selvmodsigende fødevarer er dog allermest udbredt i lande som fx USA, hvor chips kan være tilsat vitaminer. 4. Herhjemme tilbyder supermarkederne også en række berigede fødevarer. Du kan genkende dem ved, at der som regel tydeligt står på emballagen, at de er tilsat en nyttig ingrediens. Det vil som regel være vitaminer, mineraler eller proteiner. 5. Som en hovedregel bør du dog huske, at hverken berigede eller funktionelle fødevarer øger din sundhed mere end en sund og varieret kost med masser af naturligt forekommende næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Det vil med andre ord altid være sundere at spise mere frugt, grønt, fisk og fuldkorn end at drikke store mængder vitaminvand eller mælk tilsat D-vitamin. 11
6. Derfor bør du også være opmærksom på, at langt fra alle funktionelle fødevarer gør opmærksom på, at de er funktionelle. Det er nemlig meget dyrt at dokumentere sundhedseffekten, og derfor er det kun de helt store fødevaregiganter, der som regel søger om tilladelse til at sundhedsanprise deres produkter på emballagen. Så lad dig ikke alene forføre af de produkter, der har råd til store ord på pakningen. 7. Oversete funktionelle fødevarer er frugt, grønt og fuldkornsprodukter, hvis sundhedseffekter er veldokumenterede. Der kunne sagtens stå på blåbær, at de forebygger hjerte-karsygdomme, men det gør der jo ikke. Så husk på, når du handler ind, at lægge masser af sunde og naturlige råvarer i indkøbskurven - så har du slet ikke behov for også at købe berigede eller funktionelle fødevarer. 8. Vær desuden opmærksom på, at ikke alle budskaber på emballagen giver mening, selvom de er lovlige. Det er fx helt lovligt, når der står på en energidrik, at den giver dig mere energi. Som regel er det fordi, den indeholder masser af sukker eller koffein. Men du føler dig næppe mere energisk og med større overskud, når du har drukket den. Forskere har nemlig for nyligt konkluderet i en rapport, at sportsdrikke ikke virker. 9. Light-produkter ryger også nogle gange ind under begrebet funktionelle fødevarer, men her er det vigtigt at kende forskellen mellem sundhedsanprisninger og ernæringsanprisninger på emballagen. På light-produkter vil du se ernæringsanprisninger, der lover et lavere fedt- eller sukkerindhold. Men det gør dem ikke nødvendigvis sunde eller funktionelle. Light-sodavand er i stedet fyldt med sødemidler, og i lightyoghurt eller light-remoulade er fedtet reduceret, og sukkeret erstattet med sødemiddel. 10. Betegnelsen 'ikke tilsat sukker' er endnu et eksempel på en nogle gange vildledende ernæringsanprisning. Fx er der lige så meget sukker i en marmelade, der ikke er tilsat sukker, som i en, der er. Sukkerindholdet kommer i stedet fra frugternes naturlige sukker, fruktose, som også er sukker. Derfor er den sundhedsmæssige forskel ikke stor. 12
13
FREMTIDEN: Disse funktionelle fødevarer er på vej SUPER-YOGHURTER Der skal ganske få uheldige bakterier - som fx salmonella - til for at give dig alvorlige maveproblemer. Men forskere og fødevareindustrien arbejder ihærdigt på at udvikle probiotiske bakterier, der kan gøre din mave modstandsdygtig overfor selv de farligste bakterier. Mejeriprodukter er i forvejen en af de produktgrupper, hvor du finder flest funktionelle fødevarer. Allerforrest i feltet ligger Arlas Cultura-produkter herhjemme, mens Danone fører tilsvarende produkter på verdensplan. UMAMI-OSTE Vi får alt for meget salt. Især gennem forarbejdede fødevarer, hvor saltindholdet som regel er skyhøjt, fordi salt er en rigtig god smagsforstærker. Oste er nogle af de fødevarer, der indeholder rigtig meget salt. Men hvad nu hvis du kunne købe en ost, hvor op mod 50 procent af saltindholdet var erstattet af sunde bakterier, der smager salt? Forskere og fødevareindustrien er allerede langt i arbejdet med at udvikle bakterier, der smager af den femte grundsmag, umami, som ligger tæt op ad saltsmagen. Inden længe vil du altså kunne købe oste med umami i stedet for salt. FED SMAG UDEN FEDT Skummetmælk har ikke den samme smags- og mundoplevelse som sødmælk. Det samme gælder for skummetmælksyoghurt og sødmælksyoghurt. Alligevel foretrækker mange af os de lette mejeriprodukter. Men det vil endnu flere nok gøre i takt med, at der i de kommende år kommer lette mejeriprodukter på markedet, som indeholder en bakteriekultur, der smager flødeagtigt og giver den samme fyldige mundfornemmelse som mælkefedt gør - men som ikke feder det mindste. LIGHT UDEN SØDEMIDDEL Sukkerfrit er ikke noget nyt, men hvad nu hvis du kunne købe frugtyoghurt, der smagte sødt, uden at det var fyldt med sukker eller sødemiddel? De forskellige sukkerarter har hver deres sødmegrad, og derfor forskes der i, hvordan man kan erstatte sukkerarter med en lav sødmegrad med sukkerarter med en høj, så man kan nøjes med at tilsætte mindre sukker i fx frugtyoghurter. Her kommer sunde bakterier igen til hjælp, for de skal nemlig i fremtiden 'spise' laktosen i mælk, som har en lav sødmegrad, og derefter 'spytte' glukose ud, som har en høj sødmegrad. Potentielt kan det reducere sukker i frugtyoghurter med op til 25 procent. Kilde: Esben Laulund, innovations- og forskningsdirektør, Chr. Hansen. 14
15
OVERSIGT: Her er butikkernes funktionelle fødevarer 16
Bordsalt (det er lovpligtigt i Danmark at alt bordsalt skal være tilsat jod for at forebygge struma) Skummetmælk (mælkefedtet er reduceret mens kalk, vitaminer, mineraler og protein er bevaret) * Becel pro.activ (sænker kolesteroltallet) fra Unilever Cultura- og Actimel-yoghurter med probiotiske bakterier (godt for tarmfunktionen) fra fx Arla og Danone Margariner med tilsat D-vitamin (modvirker generel D-vitamin-mangel blandt danskerne) fra fx AMA Minimælk med tilsat D-vitamin (modvirker generel D-vitamin-mangel blandt danskerne) fra Arla Minimælk med ekstra tilsat protein (til folk der vil slanke sig eller træner meget) fra Arla * Rugbrød med ekstra tilsatte kostfibre og prebiotisk effekt (godt for tarmfunktionen og mæthed) fra fx Schulstad Diverse frugtdrikke med tilsat calcium (styrker knoglerne) Diverse frugtdrikke med ekstra tilsat C-vitamin (erstatter den C-vitamin, der er gået tabt i produktionen) * Soyadrik med tilsat calcium (styrker knoglerne) fra fx Naturli' Risdrik med tilsat calcium (styrker knoglerne) fra fx Naturli' Energidrikke med koffein eller druesukker (virker opkvikkende) fra fx Burn, Hype eller Nutramino * Vitaminvand med diverse tilsatte vitaminer (skal modvirke vitaminmangel) fra fx Nutramino og Vitamin Well * OBS: Fødevarer mærket med * er ifølge ernæringsprofessor Lars Ove Dragsteds definition enten fedtreducerede eller berigede, men ikke funktionelle. 17
OVERSIGT: Her er naturens funktionelle fødevarer 18
Lever, fiskeleverolie, gulerødder, grønkål, æg, berigede margariner, mælkeprodukter og gule frugter er fulde af A-vitamin, som er godt for dine øjne. Gær, ris, fuldkornsmel, peanuts, svinekød og mælk er fulde af B1-vitamin, som er godt for dit nervesystem, din fordøjelse, muskler og hjerte. Mælk, lever, gær, ost, blad-grønt og fisk indeholder B2-vitamin, der styrker hud, negle, hår og øjnene. Kål, mælk, oksekød, æg og lever indeholder B6-vitamin, som forebygger hud og nerve-problemer samt kramper. Lever, oksekød, svinekød, mælk og ost er rig på B12-vitamin, som er nødvendig for produktionen af røde blodceller og nerver. Citrusfrugter - især kiwi - bær, tomater, blomkål, kartofler og grønne blad-grøntsager indeholder masser af C-vitamin, som styrker dit immunforsvar, beskytter mod virus og bakterier, fremmer heling, nedsætter kolesterolindhold i blodet og i det hele taget styrker cellerne. Fiskeleverolie, sardiner, sild, laks, tun, mælk og mælkeprodukter samt solens stråler er propfuld af D-vitamin, som blandt mange gode ting sørger for stærke knogler og tænder. Sojabønner, vegetabilske olier, broccoli, rosenkål, grønne bladgrøntsager, spinat, fuldkornsmel og æg indeholder E-vitamin, som er en stærk antioxidant, der medvirker til at bevare en ung hud. Gulerødder, gær, lever, æggeblommer, melon, abrikoser, græskar, avocado, bønner, rug og fuldkornshvede indeholder folinsyre, som du skal bruge til at producere røde blodceller og som forebygger, at du som gravid føder barn med rygmarvsbrok. Kilde: Netdoktor.dk 19
20