Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982
Hvad er AL? At udvikle sin kompetence og professionelle praksis ved at lære af og med hinanden Støtte af et forpligtende læringsfællesskab til at undersøge og reflektere over handlinger
Den type aktioner, som AL er gearet til, har karakter af opgaver hvor løsningen ikke er kendt på forhånd Der er ikke kun ét svar, som tilfældet er med gåder Der er tale om real-life opgaver som skal løses med real-time handlinger i et eksisterende praksisfællesskab hvor det vigtigste redskab er spørgsmål
Formålet er at udvikle undervisningen ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer Man undersøger og eksperimenterer med praksis med henblik på at vidensbasere og raffinere den og derved fremme læring At præcisere sit professionssprog
Deltagelse En nysgerrig, undersøgende, udspørgende og udforskende måde at forholde sig til sig selv og det fælles tredje Kræver et trygt læringsmiljø
Formel og uformel læring: Ekstern formel /planlagt læring Kurser Uddannelse Efteruddannelse Interne kurser Intern formel /planlagt læring Oplæg, interne Aktionslæring Formel videndeling Intern uformel læring Forhandling af adfærd Hvornår er det godt nok? Den uformelle videndeling Det fysiske rum Virtuelle fora Netværk Konsulentprojekter Læringskulturen åbenhed pionerånd kvalitet samarbejde udviklingstrang etc...
Håndgreb til et bedre læringsmiljø 1.bedre møder 2.kollegial sparring og feedback 3.lær af de nyansatte 4.skab fælles billeder og lav en plan 5.opsøg andre måder at gøre tingene på systematiseret refleksion Efter inspiration fra: Bent Gringer og Signe Willumsen, SCKK
Læreprocessen funktionalitet sensitivitet socialitet
Voksnes læring Voksne lærer det de vil lære; det der er meningsfuldt De trækker på ressourcer, de allerede har Tager det ansvar for læringen, som de er interesserede i at tage (hvis de får lov!) Er meget lidt tilbøjelige til at engagere sig i læring, som de ikke kan se nogen mening i eller har nogen interesse for
Faser i aktionslæring observere afprøve Læring i/om egen praksis reflektere over planlægge Hvilken viden kommer ud af et sådant forløb?
Fem faser 1. Formulere problemstilling Der er identificeret i praksis Der kan handles på Rummer centrale nøglebegreber (konkretisering) 2. Iværksætte aktioner En reelt undersøgende proces Antagelserne om konsekvenserne i praksis formuleres som hypoteser Hvilke aktioner tror vi selv på og hvorfor?
Fem faser 3. Observere iværksatte aktioner At få øje på hvad der sker Kvantitative og kvalitative data Sårbarheden Hold fokus, optag video
Fem faser 4. Didaktisk samtale: i fællesskab at sætte ord på praksis Struktureret samtale med fokus på problemstilling og aktion Omdrejningspunktet er at reflektere over og evaluere den konkrete undervisningssituation Kvalificering af deltagernes evne til analyse og begrebsliggørelse af undervisning Sondre mellem beskrivelse og fortolkning/vurdering Fokus på betydning for de involverede Samtaleteknik interview hvem er til stede?
Didaktisk samtale - struktur Bedst hvis samtalen finder sted umiddelbart efter undervisningen 1. Underviserens oplevelser og intentioner (fyrtårn interviewer, medievejleder lytter og fungerer senere som reflekterende samtalepartner) Ud fra videoklip kan spørges til: 1. Hvad var det du ville med dagens lektion ift problemstilling og aktion? 2. Hvad gjorde du? 3. Hvad gjorde eleverne? 4. Hvad skete der? Hvordan vurderer du resultatet af aktionen? 5. Hvordan tror du eleverne oplevede aktionen? 2. Generelle aspekter ved problemstilling og aktioner alle deltagere! 1. Hvad har optaget dig mest i første del af samtalen? 2. Hvilke særlige temaer dukker op? 3. Opsamling og praktiske aftaler - 1. Hvad tager du med dig fra denne samtale? 2. Hvordan oplevede I samtalens forløb
Fem faser 5. Bearbejdning af erfaringer Vidensopsamling fra alle tre cases Hvordan er der arbejdet med aktionslæringen? Hvilke problemstillinger har været i fokus? Hvilke iagttagelser og refleksioner er der gjort? Hvilke aktioner har været iværksat? Hvilke konklusioner giver forløbet belæg for at drage? Hvilken ny viden om praksis har forløbet givet anledning til? Hvilke områder har vi brug for at videreudvikle? Hvilke erfaringer er der draget omkring aktionslæring som metode? Hvordan kan ovenstående omsættes til egentligt projekt?
Processens elementer Fyrtårne formulerer vejledningsfaglig problemstilling der skal undersøges(1) Fyrtårnet aftaler vejledningsforløb med faglærer (2) Fyrtårnet observerer undervisning hos faglærer med fokus på faglærerens udvalgte problemstilling (3) Faglærer udvælger videoklip til vejledningssamtale Didaktisk samtale (4) vejledningssamtale mellem fyrtårn og faglærer (fyrtårn kan også have udvalgt klip) didaktisk samtale(fælles refleksion) mellem fyrtårn, medievejledere og evt ucc-konsulent Vidensopsamling og formulering af nye sigtepunkter (5)
Det analytiske blik Metablik på udvikling af didaktik med digitale ressourcer Lærer/SFO Metablik på evnen til gennem refleksion og videndelingsstrategier at udvikle mediepædagogikken Medievejledere Vejledning, videndeling og digitale ressourcer Fyrtårne Metablik på fagdidaktisk facilitering af læreprocesser og udvikling af vejlederkompetencer
Spørgsmål Er læringsmiljøet (rum, roller og relationer) gearet til det forestående aktionslæringsforløb? Hvad skal vi i særlig grad være opmærksomme på? Hvad kan kvalificeres gennem processen?