Årsager til frafald på Roskilde Universitets kandidatuddannelser Resume
Roskilde Universitet er i gang med en uddannelsesreform, der udmønter sig i en ny sammenhængende struktur for bacheloruddannelserne i 2012. Næste trin i uddannelsesreformen har fokus på RUC s kandidatuddannelser. For at kvalificere denne proces har universitetet ønsket at undersøge årsager til frafald på RUC s kandidatuddannelser. Resultatet er denne rapport. Rapporten peger på vigtigheden af, at uddannelsesstrukturen understøtter den faglige progression og sammenhæng i uddannelserne. Det bekræfter os i, at den nye struktur for RUC s bacheloruddannelser er et skridt i den rigtige retning for at styrke profilen og gøre vores uddannelser stærkere. Den nye struktur for bacheloruddannelser øger sammenhæng og bevidsthed om metoder og arbejdsformer. Den nye struktur er kendetegnet ved en mere eksplicit progression i studieforløbene og en tydeliggørelse af de kompetencer, de studerende får gennem deres uddannelse. Som en del af uddannelsesreformen arbejder vi herudover med det fysiske og sociale studiemiljø, samt med at kvalitetssikre de administrative praksisser. De nye bachelorstuderende, der starter i efteråret 2012, får en uddannelse, der har styrket og udviklet de særlige kompetencer, studerende får på RUC: Tværfagligt samarbejde, projektarbejde og fagbaseret beslutningskompetence gennem uddannelsen. Vi er nu klar til at sætte særligt fokus på RUC s kandidatuddannelser, og resultaterne fra denne rapport vil indgå som et værdifuldt internt redskab til at nå uddannelsesreformens mål. RUC ønsker på den måde fortsat at engagere sig proaktivt, kritisk og konstruktivt i det nationale og det globale uddannelseslandskab. Hanne Leth Andersen 01.
Indledning I denne rapport kastes der lys over årsager til, at nogle studerende på RUC s kandidatuddannelser vælger at afbryde deres uddannelse. Frafald, eller afbrud som det oftest benævnes i denne rapport, er ofte et tilvalg. Langt det meste frafald på universitetsuddannelser i Danmark er reelt et tilvalg af en anden videregående uddannelse. Dermed ikke sagt, at afbrud for den enkelte studerende ikke er problematisk. Det er klart, at enhver form for afbrud, som til gavn for den enkelte studerende kunne have været undgået, bør imødegås og dets årsager undersøges. Samtidig er afbrud et problem set fra uddannelsesinstitutionens perspektiv; både kvalitativt, fordi det kan være et signal om, at institutionens uddannelser præges af en række uhensigtsmæssigheder og økonomisk, da den økonomiske incitamentsstruktur, som universiteterne i dag er underlagt, medfører, at afbud har økonomiske konsekvenser for institutionerne. Dette resume er udarbejdet på baggrund af Jens Peter Thomsens rapport Årsager til frafald på Roskilde Universitets kandidatuddannelser, og giver rapportens overordnede analyser og konklusioner. Den fulde rapport kan downloades på: ruc.dk/uddannelseskvalitet
Konklusioner Stor genindskrivningsrate: Afhængigt af hvilket år man ser på (2007-2010) har 23-35 % af de personer, der er registreret som afbrudte, genindskrevet sig på en RUC-kandidatuddannelse. Disse personer figurerer som ophørte i Danske Universiteters årlige opgørelser. RUC vælges til: 80% af respondenterne har valgt RUC som 1. eller 2. prioritet. De studerendes egne ressourcer virker ikke til at have betydning for deres afbrud af kandidatuddannelsen. De har samme sociale profil, som studerende, der fuldfører kandidatstudiet. Mænd afbryder oftere deres kandidatuddannelse end kvinder: 39% af de aktive studerende på RUC s kandidatuddannelse er mænd. 48% af dem, der afbryder deres kandidatuddannelse er mænd. De studerende, der afbryder deres uddannelse, er 3-5 år ældre end deres medstuderende. 84% har ikke været i kontakt med en studievejleder i forbindelse med deres afbrud af uddannelsen. Der er flere forhold, der er udslagsgivende for den enkelte studerende, når de afbryder deres kandidatuddannelse: 43% angiver personlige og økonomiske forhold. 40% angiver utilfredshed med studiemæssige forhold. 33% angiver, at de har fået job, eller har svært ved at kombinere arbejde og uddannelse. 18% angiver manglende jobsikkerhed og usikkerhed på uddannelsens erhvervskompetencer. 03.
Tre typer af afbrydere Undersøgelsens resultater tegner et billede af tre generelle typer af afbrydere: Gruppe 1: Er med 42 % den største gruppe af afbrydere. Denne gruppe er mest tilfreds med RUC-kandidatuddannelsen samlet set. Disse studerende skifter primært af personlige og økonomiske årsager, og de er den ældste gruppe af afbrydere (32 år eller ældre). De læser ikke videre, men går direkte ud på arbejdsmarkedet. De er de mest tilfredse med det faglige og sociale miljø. Grunden til, at de afbryder deres uddannelse af personlige og økonomiske årsager, hænger sandsynligvis sammen med, at de er i andre økonomiske og familiemæssige situationer end de øvrige to grupper af afbrydere. Gruppe 2: Udgør 35 % af afbryderne. De er hverken tilfredse eller utilfredse med kandidatuddannelsen både samlet set og i forhold til faglige og sociale miljø. De afbryder overvejende på grund af utilfredshed med uddannelsens faglige indhold og niveau og med projektarbejdet, og de læser videre på en anden videregående uddannelse. De er den yngste gruppe af afbrydere (omkring 26 år). Den væsentligste forskel på denne gruppe og gruppe 3, er, at de er yngre og mindre utilfredse med kandidatuddannelsen. Gruppe 3: Udgør 23 % af afbryderne. De er den gruppe, der er mindst tilfreds med kandidatuddannelsen samlet set. De skifter primært uddannelse på grund af utilfredshed med uddannelsens faglige indhold og niveau og med projektarbejdet. De læser ofte videre på en anden videregående uddannelse, er omkring 30 år, og de er hverken tilfredse eller utilfredse med det sociale og faglige miljø.
Overvejelser ift. at mindske antallet af afbrydere Undersøgelsen viser, at årsagerne til frafald på kandidatuddannelsen hverken bunder i de studerendes ressourcer, det sociale miljø på uddannelserne, eller fordi RUC bevidst bruges som springbræt til senere at blive overflyttet til andre universiteter. De vigtigste årsager til at afbryde kandidatuddannelsen bunder i faglige eller personlige og økonomiske årsager. Da det kun er muligt for universitetet at adressere de faglige årsager, er det dette område indsatsen skal koncentreres imod. På baggrund af analyserne peger rapporten på følgende mulige tiltag for at mindske frafald på kandidatuddannelserne: Tydeliggørelse af de erhvervskompetencer, RUC s uddannelser giver. Mere opsøgende studievejledning. Forbedring af uddannelsernes fleksibilitet ved at øge mulighederne for merit for udvekslingsophold, studier ved andre danske universiteter og praktikforløb. Introduktionsforløb til alle fag. Sikring af at uddannelsesstrukturen understøtter den faglige progression på uddannelser gennem: Flere kurser og et højere fagligt niveau. Progression i kurserne henover uddannelsesforløbet. Tydeliggørelse af sammenhængen i den samlede kandidatuddannelse, både lærings- og kvalifikationsmæssigt. Rapporten differentierer de forskellige fag, så universitetet fremadrettet kan arbejde videre ud fra rapportens resultater på fagniveau. Det anbefales i øvrigt, at RUC og de øvrige universiteter tilstræber en fuldstændig ens opgørelse af frafald, hvor der tages højde for eks. varierende praksis for eksmatrikulation ved manglende studieaktivitet. 05.
Metode og Datagrundlag Data er indsamlet ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer lavet i SurveyXact. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i seks hypoteser om årsager til afbrud, der er genereret på baggrund af pilotinterviews med 25 afbrudte RUC-kandidatstuderende. Ifølge hypoteserne kan følgende områder have betydning for at studerende vælger at afbryde deres kandidatuddannelse på RUC: De studerendes ressourcer Økonomiske og private forhold Faglighed og det faglige miljø Socialt miljø på uddannelsen Studiestrukturelle og administrative/ organisatoriske årsager Valg af RUC som springbræt til kandidatuddannelser på andre universiteter Undersøgelsen forsøger at besvare hypotesernes gyldighed. Målgruppen i rapporten er kandidatstuderende, der har afbrudt deres uddannelse, men da det er væsentligt at vide, om de afbrudtes handlinger og holdninger afviger fra ikke-afbrudte kandidatstuderende, er aktive kandidatstuderende valgt som kontrolgruppe. Rapporten er baseret på analyser af 1231 udfyldte spørgeskemaer. Heraf er 220 besvaret af personer, der har afbrudt deres kandidatuddannelse, og 1011 besvaret af kontrolgruppen af aktive studerende. Figur 1 Personer i rapportens målgruppe Aktive kandidatstuderende Afbrudte kandidatstuderende Total for afbrydere Total målgruppe (aktive og afbrudte) 2007 2008 2009 2010 2760 289 291 284 260 1124 3884 I forhold til de aktive kandidatstuderende er de personer, der er registreret som aktive studerende pr. 15. november 2010, en del af undersøgelsens målgruppe. I forhold til de afbrudte kandidatstuderende, er målgruppen de personer, der har meldt sig ud af en kandidatuddannelse i årene 2007-2010, for at sikre en tilstrækkelig mængde data. Til grund for udtræk af personer i målgrupperne ligger data fra RUC s studieadministrative system, STADS.
Stor genindskrivningsrate Det samlede antal afbrydere for årene 2007-2010 er 1554 personer. Der er imidlertid en betydelig del af disse afbrydere, der senere lader sig genindskrive på RUC. Når man sammenligner data fra RUC s studieadministrative system, STADS, kan man se, at 23-35% af de udmeldte i årene 2007-2010 har afsluttet eller genoptaget en kandidatuddannelse på RUC. Det reelle antal af kandidatstuderende på RUC, der har afbrudt deres uddannelse fra 2007-2010, er derfor 1124 personer. Figur 2 Status pr. 9/10 2010 for afbrydere fordelt på afbrudsår Afbrudt Gennemført uddannelse på RUC efter afbrud Indskrevet Orlov 2010 (=398) 65% 19% 12% 4% 2009 (=403) 71% 27% 3% 2008 (=378) 77% 21% 2% 2007 (=375) 77% 21% 2% De RUC-kandidatstuderende, der afbryder deres kandidatuddannelse og senere bliver genindskrevet på RUC, figurerer i Danske Universiteters opgørelse som ophørte, da de defineres som havende påbegyndt en ny kandidatuddannelse. Dette er med til at hæve frafaldsandelen på RUC. Da studieskift og muligheden for genindskrivning reelt bliver brugt som længerevarende orlov, er det uheldigt, at det figurerer som afbrud i Danske Universiteters tal. 07.
Afbrydernes baggrund STADS data viser, at 48 % af de afbrudte kandidatstuderende i årene 2007-2010 er mænd, mens 39 % af de aktive kandidatstuderende er mænd. Mænd er altså overrepræsenteret med 9 procentpoint blandt de studerende, der vælger at afbryde deres kandidatuddannelse. Af alle respondenter har 81 % mindst en forælder med en videregående uddannelse. Heraf har 32 % mindst en forælder med en mellemlang videregående uddannelse, og 42 % har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse. Når man sammenligner forældrenes uddannelsesniveau fordelt på aktive og afbrudte, er der ingen signifikant sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og respondentens status som aktiv eller afbryder. Når der sammenlignes personer, der er nået lige langt i deres kandidatuddannelse, er afbrydere ved selvopgivet afbrudsår betydeligt ældre, ca. 5 år, end de aktive studerende. Man kan også sammenligne afbrydernes medianalder ved selvopgivet afbrudsår, 32 år, mod medianalderen for RUC-kandidater ved færdiggørelse, der er 29 år. Samlet set er der ikke noget, der peger på en sammenhæng mellem social og karaktermæssig baggrund og afbrud, men afbryderne er oftere mænd, og deres progression i kandidatrammen er langsommere end de aktives. Når de afbryder deres uddannelse er de dermed ældre end de, der lige har færdiggjort deres kandidatuddannelse. At afbryderne er ældre kan hænge sammen med, at ældre respondenter kan være i en livssituation, der gør det sværere at studere - på grund af eksempelvis fuldtidsjob, børn, større økonomiske byrder. Afbrydernes nuværende situation Afbryderne er blevet spurgt om, hvad deres nuværende uddannelses- eller arbejdsmæssige situation er. 40 % af afbryderne er i arbejde eller arbejdssøgende, og de har hverken læst videre efter deres afbrud eller har planer om at læse en anden videregående uddannelse efter deres afbrud. 59 % af de afbrudte har enten læst, er i gang med at læse, eller planlægger at læse på en videregående uddannelse. 36 % af denne gruppe har enten læst, er i gang med at læse, eller planlægger at læse på KU, 23% på CBS. I Notat om frafald (Videnskabsministeriet, 2009) fremgår det, at 20-25 % af alle de der afbrød en delt kandidatuddannelse i DK i 2000-2002 efter 5 år er i gang med eller har fuldført en anden videregående uddannelse. Med en andel på 59%, er der betydeligt flere afbrudte RUC-kandidatstuderende, der genoptager studier på videregående uddannelser.
Hvorfor vælges RUC? RUC vælges til. 80% af respondenterne, aktive som afbrydere, ville stadig have haft RUC som 1. eller 2. prioritet, hvis de kunne have valgt frit mellem alle videregående uddannelser. Kun 2 % har valgt RUC for senere at blive optaget/overflyttet andetsteds. Figur 3 Hvorfor vælges RUC? Årsag % Projektarbejdsformen/Gruppearbejde 56 Tværfagligheden på RUC 49 Det endelige valg af fag sker først senere i uddannelsesforløbet 44 RUC har fag, der ikke findes andre steder 30 Jeg kom ikke ind på det studium, jeg ønskede som første prioritet 13 RUC giver relevante erhvervskompetencer 12 Det sociale miljø på RUC 12 Jeg forventede at blive optaget/overflyttet til min foretrukne uddannelse på et andet universitet efter et eller flere år på RUC 2 Respondenternes årsager til at vælge RUC er primært pga. RUC s særkender: Projektarbejde, tværfaglighed, det gradvist kvalificerede fagvalg og RUC s særlige fagvifte. Da der ikke er signifikante forskelle på svarene fra aktive og afbrydere, er der ikke noget, der tyder på, at afbrydere og aktive har forskellige grunde til at vælge RUC. 09.
Hvorfor vælges kandidatstudiet på RUC fra? De væsentligste årsager til at afbryde kandidatuddannelsen er personlige og økonomiske forhold (43%) og utilfredshed med projektarbejde og/eller fagligt indhold og niveau (40%). En stor andel på 33% afbryder deres uddannelse fordi de har fået job, eller fordi de har svært ved at kombinere arbejde og uddannelse. 41% af de aktive kandidatstuderende har seriøst overvejet at skifte til en anden kandidatuddannelse uden for RUC. Figur 4 viser fordelingen af de årsager, der ligger til grund for afbrud eller overvejelse omkring afbrud. er midt i uddannelsen, mens den anden gruppe har afbrudt den for mere eller mindre lang tid siden. Dog er personlige og økonomiske problemer kun årsag for 11 % til at overveje afbrud, mens det været medvirkende årsag for 43% af dem, der har afbrudt deres uddannelse. 18 % af de afbrudte og 41% af dem, der overvejer at skifte, angiver manglende jobsikkerhed, usikkerhed om faglig profil, eller usikkerhed om RUC-uddannelsers renommé som medvirkende årsag. De, der seriøst har overvejet at skifte, er generelt mere kritiske end de, der har afbrudt. Dette skal måske tilskrives det forhold, at der er en erindringsforskydning mellem de to grupper den ene gruppe
Figur 4 Årsager til afbrud og overvejelse om afbrud (%) Har overvejet afbrud (N=369) Afbrudt (N=211) RUC-kandidatuddannelsens faglige indhold og niveau 62 24 RUC-kandidatuddannelsens sociale miljø 20 10 RUC s beliggenhed/transporten til RUC 46 15 Projektarbejdet på RUC-kandidatuddannelsen 38 12 Foretrækker at læse ét enkelt fag på kandidatuddannelsen eller har specialiseringsønske Manglende jobmuligheder efter RUC-kandidatuddannelsen/ skift til en uddannelse som er mere velrenommeret end RUC-kandidatuddannelsen/ jobusikkerhed/usikkerhed om faglig profil og faglig kunnen RUC-uddannelsen skulle bruges som udgangspunkt for anden kandidatuddannelse 19 11 41 18 4 1 Lyst til at prøve noget andet/ændring i faglig interesse 15 14 Problemer med administration, studiestruktur og manglende fleksibilitet eller mulighed for praktik, eksternt fag eller udvekslingsophold Personlige forhold uden for RUC-kandidatuddannelsen/ økonomiske forhold (privatøkonomi, ikke mere SU, mv.) Faglige årsager kombineret ( RUC-kandidatuddannelsens faglige indhold og niveau samt Projektarbejdet på RUC-kandidatuddannelsen ) Har fået job, vil hellere arbejde end at studere, problemer med at kombinere job og uddannelse 24 6 11 43 78 40 * 33 Specialeproblemer * 10 11.
Faglighed og det faglige miljø 72% af respondenterne er tilfredse med arbejdsmængden på kandidatfagene. 17% mener den er for lav, mod 9% der mener den er for høj. 58% er tilfredse med antallet af kurser. 37% mener, antallet er for lavt, 5% at det er for højt. Hele 78% er tilfredse med det faglige niveau på kurserne. 20% mener det er for lavt, mod 2% der mener det er for højt. Figur 5 Respondenternes opfattelse af faglighed på fagene For lavt Tilpas For højt Arbejdsmængden på fagene 17% 72% 9% Antallet af kurser 37% 58% 5% Fagligt niveau på kurserne 20% 78% 2% 38% mener der er for få kurser og for meget projektarbejde, mod 6 % der mener det modsatte. Generelt er 62% tilfredse med speciale- og projektvejledning på deres kandidatfag, 20% hverken tilfredse eller utilfredse og 18% er utilfredse.
Socialt miljø Kun 10 % af afbryderne angiver utilfredshed med det sociale miljø som årsag til at afbryde deres kandidatuddannelse. Undersøgelsen viser da også, at afbryderne på ingen måde er mindre socialt integrerede end de aktive. Tværtimod har de deltaget i flere sociale aktiviteter end kontrolgruppen af nuværende kandidatstuderende: Figur 6 Deltagelse i sociale aktiviteter Afbrydere Aktive 57% 57% 74% 66% 44% 27% Har aldrig deltaget i café arrangementer o.l. Har aldrig deltaget i sociale aktiviteter eks. studenterforeninger og frivilligt studiesocialt arbejde Har spist frokost med deres medstuderende min. 1 gang om ugen 33 % af respondenterne er generelt enige i, at der er et socialt fællesskab på kandidatfaget, 26 % er hverken enige eller uenige, mens 41 % er uenige. Der er kun små forskelle, hvis man opdeler i aktive eller afbrudte. En relativt stor andel på 33-35% af respondenterne mener, at mulighederne for at komme på udlandsophold eller i praktik ikke er så gode. 24% savner bedre muligheder for studieophold i udlandet. 13.
Samlet tilfredshed med kandidatstudiet Der er relativt flere, der samlet set er utilfredse med kandidatuddannelsen blandt de, der har afbrudt deres uddannelse (16%). 56% af både afbrydere og af aktive studerende, der seriøst har overvejet at skifte til en kandidatuddannelse uden for RUC, er tilfredse med deres kandidatuddannelse. Figur 7 Samlet tilfredhed med kandidatuddannelsen Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds utilfreds 81% 56% 56% 33% 28% 16% 3% 11% 16% Aktive studerende, der ikke har overvejet afbrud Aktive studerende, der seriøst har overvejet at skifte Har afbrudt
Hvordan kan færre afbryde deres kandidatuddannelse? Alle respondenter i undersøgelsen er blevet bedt om at komme med forslag til, hvad RUC kan gøre for at mindske andelen af afbrydere på RUC s kandidatuddannelser. En meget stor andel af både aktive og afbrudte respondenter har svaret på dette (776 personer). Af svarene foreslår 41 %, at det faglige niveau adresseres: Flere kurser og et højere fagligt niveau. Undgå gentagelser i pensum og undervisning (progressionsproblemer). Stille større krav til studerende, samt sørge for at de er på niveau fra starten af overbygningsfagene. Her nævnes problemer med free riders i grupperne og efterlyses en indsats for fagligt og pædagogisk dygtigere undervisere. Bedre specialiseringsmuligheder. 21 % nævner bedre muligheder for individuelt tilrettelagte studier og mere variation og fleksibilitet i uddannelsen. Det gælder f. eks. bedre mulighed for at skrive projekt og gå til eksamen alene, færre og/eller kortere projekter, mulighed for projektfrie semestre mod til gengæld flere kurser, flere mulige starttidspunkter til specialet, samt bedre mulighed for selv at forme uddannelsen. Forbedringer af det sociale miljø nævnes af 20 %: Her foreslås et øget fokus på betingelser for et godt socialt miljø fra uddannelsernes side, på at skabe tilhørsforhold gennem eks. faglige arrangementer og intro på kandidatstudiet, på mere social/faglig kontakt mellem underviser/ studerende og studerende imellem, eventuelt gennem oprettelse af sociale netværk. 17 % foreslår forbedringer af den faglige vejledning. Det gælder mere og bedre vejledning, mere opsøgende tilgange, opfølgning på de studerendes faglige og sociale trivsel, f. eks. ved tilbud om samtale ved orlovs-ansøgning, og det gælder mere feedback, især efter eksamen. 14 % nævner, at erhvervssigtet med RUC s kandidatuddannelser skal tydeliggøres. Det drejer sig om at konkretisere uddannelsen, om at have relationer til erhvervsliv og organisationer, samt om, at forbedre RUC s renommé, så der er bedre jobmuligheder efter uddannelsen. Der skal oplyses om vigtigheden af studiejobs, og der skal formidles relevante studiejobs. Man skal tydeliggøre kvalifikationer og kompetencer, og hvad man konkret kan bruge tofags-kombinationer til på arbejdsmarkedet. 15.
Figur 8 viser de åbne svar kategoriseret med de hyppigst optrædende kategorier øverst: Figur 8 Respondenternes egne forslag til, hvordan færre afbryder deres kandidatuddannelse Valgt (%) Bedre faglig kvalitet/specialiseringsmuligheder/bedre overgang mellem basis og fag 41 Bedre mulighed for individuelt tilrettelagte studier/variation/fleksibilitet 21 Bedre socialt miljø på uddannelserne 20 Bedre vejledning og opfølgning 17 Tydeliggøre og forbedre erhvervssigtet/konkretisering af uddannelsen 14 Flere og bedre muligheder for praktik og eksternt fag 11 Administration og information (Herunder bedre administration og samarbejde mellem institutter. Klar information om valg af fag. Effektiv semesterplan som er klar i god tid. Bedre kommunikation om frister) Afhjælpe problemer med RUC s beliggenhed (Herunder billigere transport og flere tog. Muligheder for kurser og socialisering i København) Kvalificere gruppearbejde (Herunder undervisning i gruppedannelse og gruppearbejde. Bedre facilitering af gruppedannelse. Hjælpe hvis grupper opløses) 10 5 4
Årsager til frafald på Roskilde Universitets kandidatuddannelser Udgivet af Roskilde Universitet Uddannelse og Innovation September 2011 Redaktion Ursula Dortea Bendtzon Layout Malene Henssel Tryk Prinfo Paritas, RUC Oplag 400 17.