1. 10 Digitalt design Hvordan kan interaktiviteten mellem hjemmeside og bruger forstærkes på WWW? Om digitalt designede syns-analogier og begrænsningerne ved digital tekst. 1.0 Indledning.............................. 2 1.1 Problemstilling.......................... 2 1.2 Problemformulering....................... 2 1.3 Metode............................... 2 2.0 Topologi : Eksempel på digitalt designet syns-analogi..... 4 2.1 En topologisk opbygget hjemmeside.............. 4 3.0 Syns-analogien og den digitale tekst.............. 5 3.1 Læsbarhed og typografisk visualitet på WW W......... 5 3.2 Syns-analogien som understøttelse af digital tekst...... 6 4.0 Syns-analogien i forhold til kroppens virkelighed...... 7 4.1 Krop og viden på WW W..................... 7 Konklusion.............................. 9 Litteratur............................... 10 David Engelby.
2. 10 1.0 Indledning 1.1 :: Problemstilling Mit overordnede problemfelt er optimeringen af brugerinteressen i at udforske hjemmesider. Min undersøgelse er med det forbehold at jeg ikke inddrager deciderede brugerundersøgelser omkring navigation på WW W. I stedet baserer jeg min undersøgelse på teorier omkring perceptionspsykologi og visuel retorik.1 Min undersøgelse er med andre ord nærmere heuristisk-teoretisk med det formål at vise et alternativ til den traditionelle hjemmeside hvad angår digitalt design af navigation og interaktivitet. 1.2:: Problemformulering Hvordan kan interaktiviteten mellem hjemmeside og bruger forstærkes på WWW? Om digitalt designede syns-analogier og begrænsningerne ved digital tekst. 1.3:: Metode Jeg anvender som metode primært Bjørn Laursens begreb om topo logiske billeder: 2 Topologi omhandler groft sagt sammenhængen mellem kurver og flader. Laursen kobler termen til sin percep tions forskning ved at sige, at konturer danner en erkendelsesmæssig forbindelse mellem det visuelle og det taktile. Vi forstår altså grænsen, konturen, ved at føle det sete og vi forstår grænsen ved at se det vi har mulighed for at føle ( mine ord ). Man kan derfor, siger Laursen, i digitalt design skabe en digital analogi til menneskets omkringvandrende synsfelt. Den digitale analogi er her ikke ment som en fuldstændig efterligning af det almindelige syn, for heri optræder der et fokuseret syn med samt synets udkant, der ikke tillægges nogen bevidst opmærksomhed af den seende. Laursen foreslår derfor synsudsnit i en skarp afgrænset form ( cirkel eller kvadrat ), der kan skærpe brugerens bevidste perception af, hvad der dukker op og er ved at dukke op langs en kant.3 1 Dette uddybes under metodeafsnit ( 1.3 på denne side ). 2 In : Laursen, 2004, s. 161. 3 Ibid.
3. 10 Fokuseret synsfelt ( her vist som cirkel ) i forhold til synets udkant. Dette skal ikke opfattes sådan, at man skal begrænse synet på WW W til at noget ligger i mørke mens en slags lyskegle vandrer omkring på skærmen. Der er tale om at skærmen er en visuel montage med mange forskellige fokuserede blikvinkler.4 En sådan indfaldsvinkel betyder for digitalt design, at hver blikvinkel skal undersøges. Brugerens undersøgelse gør en hjemmeside mere nærværende for brugeren og skaber det Laursen refererer til som et epistemisk syn5 på det visuelle element. Epistemisk fordi forskelle granskes synsmæssigt så en viden kan opbygges omkring det pågældende emne. I herværende sammenhæng vil jeg anvende metoden til at give et eksempel på hvordan en hjemmeside kan konstrueres efter Laursens begreb om topologi, dvs. digitalt designede syns-analogier. Hertil inddrager jeg aspekter i forhold til begrænsningerne ved digital tekst samt kropslig relevans i forhold til internettet. Førstnævnte aspekt er vigtigt, da den typografisk visualitet stadig er den primære informationskilde på WWW. Problemet er bare at teksten selv med understøttende billeder ikke altid kan læses så effektivt som i trykt kommunikation. Den webdesignede syns-analogi fremstiller jeg her som en understøttende funktion for teksten.6 Dette første aspekt er i forhold til digital syns-analogi et rent teknisk brugerproblem på WWW, og har at gøre med forudsætningen for tilegnelsen af den viden en hjemmeside kan formidle. Det andet apekt, den kropslige relevans, omhandler det analogiske i sig selv. Jeg vil undersøge hvordan en hjemmeside overhovedet kan siges at have status som analogisk i forhold til brugerens syn med sin krop-i-omverden, en krop som jo netop er alt andet end digital. 4 In : Laursen, s. 162. 5 Ibid., s. 167. Se mere s. 7 i herværende opgave. 6 Laursen behandler ikke tekst som et særskilt felt.
4. 10 2.0 Topologi : Eksempel på digitalt designet syns-analogi 2.1 :: En topologisk opbygget hjemmeside Laursens ærinde med sin topologi spænder over en række anvendelser af forskning inden for taktil og visuel perception. Jeg kan dog ikke i herværende opgave komme ind på alle dele, så jeg begrænser mig i følgende gennemgang til en kort beskrivelse af hvordan en digitalt designet syns-analogi konkret kan optræde på WW W. Som grundlag for denne eksemplificering trækker jeg på dele af Laursens beskrivelse af et topologisk visuelt læringsmiljø for franske skolebørn.7 Lad os antage at siden omhandler en mulighed for at lære en bestemt del af København at kende som den så ud på Kierkegaards tid ( lad os sige 1840 ). Man skal se sig godt for i det digitale, visuelle bylandskab, fordi noget er, noget andet er ikke mere. Her er det forskellene, der skal udforskes, og synsfeltets blikvinkler skaber viden om det historiske. Startsiden er således delt op to felter, der igen er delt i tre : det ene felt, horisontalt foroven, er København som det ser ud p.t. Det er delt op i tre felter ved siden af hinanden, hvor den ene blikvinkel er nedadrettet mod detaljer på jorden, den anden fremadrettet og den tredje rettet opad mod byens tage. Det andet felt, horisontalt forneden, har de samme blikvinkler, nu bare med udsigt til de visuelle dele, der udgjorde arkitekturen og folkelivet i København anno 1840. Nu er pointen så at det er blikvinkler man navigerer inden for, ikke bare billeder. Således kan man starte med at navigere inden for den fremadrettede blikvinkel i den aktuelle urbane zone, på et fortov. Men pludselig kan man ikke komme videre. Man er placeret i det nederste historiske felt, hvor blikvinklen er skiftet til den historiske opadrettede blikvinkel. En herre med høj hat bøjer sig ind over synsfeltet,» kigger ned «på brugeren, og siger :» De skal passe paa brostenene, Hr.«Nu kan man så prøve en ny retning og en ny blikvinkels udfordringer, hvilket er de frie rammer man har. Ligesom når man selv går rundt i en by og med synet indtager omverdenen.8 Dette vil jeg blot nævne som eet eksempel på hvordan en topologisk hjemmeside kunne tage sig ud, hvis den digitalt skulle efterligne 7 In : Laursen, 2004, s. 165 169. 8 Ibid., s. 156 :»[ ] vi har teknologi, der tillader, at vi kan skabe nogle perceptionsproteser, som viser forskellige indtag af vores omverden.«(min kursivering DE ).
5. 10 brugerens syn med sin krop-i-omverden med skarpt konturfokus i tre gange to blikvinkler, der viser urbane omgivelser som hhv. før og nu. Jeg vil begrænse mit eksempel her. Jeg vil nu se på hvordan denne syns-analogi spiller sammen med tekstlige dele på WWW. 3.0 Syns-analogien og den digitale tekst 3.1 :: Læsbarhed og typografisk visualitet på W W W Trods internettets mange mediemuligheder, så er den mest akkurate informationskilde stadig teksten. Derfor har jeg valgt at undersøge den digitale teksts samspil med en topologisk hjemmeside. Desværre kan digital tekst ikke hamle op med trykt tekst når det angår læsbarhed. Trods nyere skriftdesign, der skal tage hensyn til skærmens pixels, så er læsbarheden stadig afhængig af skærmens opløsning samt af en optimal linjelængde ( 60 70 tegn pr. linje ).9 Dette nævner jeg for at pege på, at læsbarheden ved digital tekst er svær at» redde «, fordi den optræder på skærme med svingende kvalitet og fordi den i mange tilfælde typograferes af amatører. Det bliver så heller ikke bedre af at tekstens læselighed forringes yderligere ved at være placeret med billeder som baggrund.10 I forhold til den digitale synsanalogi er der derfor to faktorer, der her er problematiske : a ) Tekst kan generelt siges at virke forstyrrende på en syns-analogisk krop-i-omverden som illusion, for selvfølgelig toner der i virkelighedens verden aldrig tekst op i den blå luft. b ) Digital tekst kan være svær at implementere på en topologisk hjemmeside fordi billederne ville dominere og derfor forringe tekstens læsbarhed. Det virker altså umiddelbart som om blik vinklerne kun kan suppleres med lydmediet, som jeg gav et eksempel på med faldet over brostenene. Men hjemmesider bør ikke kun være taktil-visuelle i relation til lydmediet, for det fratager dem muligheden for at anvende det skrev- 9 In : Wille, 2004, s. 222 226, hhv. afsnittene skærmen og teksten. 10 Ibid. s. 228.
6. 10 ne sprogs mere præcise formuleringer af f. eks. historiske data. Desuden kan man hurtigt læse en tekst, hvor det at lytte tager længere tid. Jeg vil derfor kigge på mulige løsninger på ovennævnte problematiske faktorer. 3.2:: Synsanalogien som understøttelse af digital tekst Ovennævnte problem a ) knytter sig til den taktil-visuelle oplevelse, der jo skal virke, hvis illusionen skal opretholdes. Som løsning kunne man lade teksten være en del af bybilledet. Informationer om et sted kunne som eksempel erhverves ved at man havde en avis på sig i det topologiske miljø jeg beskrev under 2.1. I avisen ville der altid stå noget om det sted man befandt sig på. Fordelene ved dette er at fremmedgørelsen ved den digitale tekst i den syns-analogiske krop-i-omverden oplevelse ville mindskes fordi man håndgribeligt rettede sin blikvinkel mod en sandsynlig genstand fra kroppens omverden. Desuden ville avisen kunne indrettes efter korrekte normer for typografi. Problem b ) ville stadig være prisgivet svingende skærmkvalitet hos brugeren. Men man kan her tage udgangspunkt i at man aldrig læser noget trykt medium i een bestemt afstand. Oftest må man bevæge f.eks. avisen tættere på sit ansigt for at læse teksten i den. Man kunne så indvende at man jo også bevæger sit ansigt tættere mod skærmen, hvis man vil læse tekst. Men det er netop kunstigt. selvfølgelig går vi tættere på genstande vi vil se nærmere på, men i tilfældet med en avis tager vi avisen tættere op til vores synsfelt. Hvis det således overføres til den topologiske hjemmeside, jeg har beskrevet, så vil teksten som digitalt simuleret avistypografi kunne komme langsomt op mod brugerens blikvinkel indtil brugeren besluttede sig for at stoppe bevægelsen. Altså ingen tekst der effektmæssigt toner frem i den blå luft og ingen fastdefinerede tekstblokke placeret ved siden af blikvinklerne, da det netop ville være at skabe et fokus, der inkluderer synets udkant. Hvad angår min skitserede hjemmeside med samt de problemer jeg har skitseret i aspektet omkring digital tekst, så kan man overordnet set fristes til at efterlyse» det gode design «, eksempelvis det enkle udtryk som oftest præger en proffesionelt lavet hjemmeside. Men der er
7. 10 ingen modsætning mellem denne æstetiske tilgang og en topologisk. Man undgår en visuel rodebutik hvis man sørger for at udtrykkene altid får æstetisk kvalitet.11 Dvs. min skitserede hjemmeside kan f. eks. have en visuel overordnet æstetik ved at være inddelt i farvemæssige felter alt efter hvilket tidspunkt på dagen det er. Her kan lys- og skyggeforhold være afgørende for afstanden til elementerne samt for deres udtryk i forskellig belysning.12 En gade virker hyggelig om dagen, men uhyggelig om natten etc. Specifikt for den digitale tekst kan den som sagt være æstetisk bundet til avistypografi sat op i spalter. Atter kan man se på det vidensmæssige aspekt, her som forstået via det epistemiske syn. Her kan jeg bruge Laursen reference13 til det primære og det sekundære epistemiske syn. Det primære epistemiske syn afhænger af den blikvinkel man har på det partikulære, dvs. f. eks. teksten i avisen som både detalje og som formel primær kilde til historiske facts. Det sekundære epistemiske syn relaterer til det partikulære som værende i relation til den samlede topologi, dvs. de muligheder det digitalt designede synsfelt tilbyder. Viden opstår gennem denne kombination af blikfelter. 4.0 Syns-analogien i forhold til kroppens virkelighed 4.1:: Krop og viden på W W W Jeg vil i det følgende undersøge selve det analogiske, dét at en del af kroppen bliver simuleret. For når synet simuleres, så er der grund til at spørge til mere end bare effektiviteten ved fokus, som jeg har behandlet indtil nu. Hvorfor er den digitale simulation så vigtig, når nu digital syns-analogi ikke er menneskets rigtige synsfelt? Een af de mest barske kritikere af internettet er professor i filosofi, Hubert L. Dreyfus. Han mener bl. a. at nettets fare ligger i at være en» uimodståelig alternativ kultur «, der reducerer vores intuitive og følelsesmæssige liv til fordel for et overfladisk liv i cyberspace.14 I herværende sammenhæng vil jeg fremhæve Dreyfus kritik som bundet til den udbredte almindelige hjemmeside, dvs. forstået som modpol 11 In : Laursen, 2004, s. 164. 12 Ibid. s. 152: Laursen ser aftryk og skygger som de» basale fænomener som indgår i en forståelse i arbejde med billedsprog og billedsprogs rolle i erkendelses- og kommunikationsprocesser.«13 Ibid. s. 152: Laursen refererer til Elliot W. Eisner s begreber om primær og sekundær epistemisk syn, som det fremgår af Eisner : e Enlightned Eye. Qualitative Inquiry and the Enhancement of Educational Practice. New York : Macmillian Publishing Company, 1991 : 68. 14 In : Dreyfus, 2001, s. 6 7.
8. 10 til den topologiske hjemmeside. Denne bundethed til WW Ws standarddesign kan især ses i Dreyfus kritik af telenærvær ( telepresence ), et begreb han bl. a. eksemplificerer i relation til real-time transmitteret under visning via WW W. Med teletilstedeværelse forsvinder f. eks. muligheden for at en underviser kan få et bedre begreb om sin omverden og sin kontekst, det vil her sige et rum med elever samt selve undervisningssituationen med dens indhold.15 Det praktiske problem består her i at underviseren ikke samtidig kan se tilhørernes respons og se ud til dem, for underviseren er et menneske og agerer som et menneske foran et medium ( computeren som kamera, og WW W som transmissions- og modtagermedium ). Jeg vil konkludere at Dreyfus her peger på noget vigtigt, nemlig de kropslige, perceptuelle mangler ved formidling via WW W. Men samtidig er WW W som statisk medie også nemt at kritisere som en hindring for vidensformidling, sålænge man som Dreyfus fastholder adskillelsen mellem det helt igennem digitale medie på den ene side og mennesket på den anden side. Denne adskillelse kan også kaldes det digitale kontra det analoge, som Donald Norman beskriver det :16 Norman bruger begrebet det analoge som det, der korresponderer med sin fysiske natur. Betragtet som ting er det f. eks. et kassettebånd, hvis magnetbånd opfanger alle signaler og derfor kun kan bruges i en båndoptager. Det digitale er derimod en abstraktion af signaler, f. eks. computerens binære tal, der beskriver originalen, dvs. simulerer visuelle og auditive medier. Det analoge begreb udvider Norman så ved at sige, at mennesket perciperer analogt med sin omverden, dvs. det analoge ses som overensstemmelse mellem det mennesket gør og ser med samt den omverden det gøres i og med. Dreyfus vil som nævnt før fastholde adskillelsen mellem det på den ene side digitale, rigide internet og det analoge, intuitive menneske på den anden side. Dog gør Norman i modsætning til Dreyfus en dyd ud af at lægge op til en løsning på det store skel mellem digitale systemer og analoge brugere : Ved at gøre teknologien centreret omkring det menneskelige mål, da opnåes det som Norman lidt vagt kalder» a strategy for complementary interaction.«17 Norman ser med andre ord ikke adskillelsen som en forhindring ligesom Dreyfus. Konkret ser jeg Normans oplæg i en logisk sammenhæng med en topologisk hjemmeside : Heri udnyttes den digitale mulighed for at undgå synsmæssige udkants-positioner, samtidig med at synet skal styres med kropslig erfaring. Dvs. det digitale forstærker detaljerne og in- 15 In : Dreyfus, 2001, s. 60. 16 In : Norman, 1999, s. 138 139. 17 Ibid., s. 159.
9. 10 teraktionsmulighederne med det analoge/syns-analogiske, der knytter sig til menneskelig perception og navigation. 5.0 Konklusion Jeg vil afrunde med det jeg i relation til sidstnævnte afsnit vil kalde en analogisk metafor, der knytter sig til WW W og en krop-i-omverden oplevelse : 18 Den topologiske hjemmeside kan anskues som en japansk skydedør af papir. En ting, der er mere end ramme og æstetik. Dørene som hele vægkomplekser kan bevæge sig og åbne op til forskellige skarpe blik vinkler, der er udsyn til liv og genstande bag dørene. Døren åbner til blikvinkler, der fordrer en undersøgelse af det sete. Traditionelle hjemmesider designes typisk med flader af farver og typografi. Trods begrænsninger ved læsbarhed af tekst er det ikke på nogen måde forkert at hjemmesider kan være designet sådan, idet ikke alle hjemmesider vil egne sig til at være topologisk designede. Desuden må man gå ud fra at en yderligere udvidelse af den topologiske opbygning nødvendigvis må inddrage genstande som ved berøring udløser programmets handlinger istedet for blot museklik.19 Og dét må trods alt vurderes at være et praktisk set problematisk skridt i en WW W-kontekst, hvor musen er det standardiserede værktøj. Derfor skal den den topologiske hjem meside altså ses som et plausibelt, velafgrænset alternativ til den traditionelle hjemmeside. Jeg har således argumenteret for at den topologiske hjemmeside kan ses som basis for en forbedring af læsbarheden af digital tekst samt forstærke interaktiviteten mellem bruger og hjemmeside. Men det forudsætter en bruger der vil lege med, simulere og undersøge. Det forudsætter en bruger, der vil lade sig delvist føre af et kropsligt analogt syn via ekstern påvirkning, skarpe blikvinkler og spatial analogi tilføre sig en viden med et kropsligt analogt syn kombineret med egne handlinger, skarpe blikvinkler og kropslig intuition. 18 In : Shin-Ichi Takemura, 1994 :» One can quote and edit the macrocosm in the home by simple sliding doors. ese are sliding door pictures [ ] portable and transient, temporary, but [ ] not ornaments or decorations of the interior. It is an interface rather than a surface. And you can quote anything through other media: clothing, dishes, and so forth. So my point is that these are not aesthetic things. ere is an informational editing process at work. «(Min kursivering DE ). 19 In : Ishii, Hiroshi og Ullmer, Bryg, 1997 :» We are exploring ways of both improving the quality and broadening the bandwidth of interaction between people and digital information by: allowing users to grasp & manipulate foreground bits by coupling bits with physical objects, and enabling users to be aware of background bits at the periphery using ambient media in an augmented space. «(Min kursivering DE ).
10. 10 Litteratur DREYFUS, HUBERT L.: On the Internet. Routledge 2001. Herfra opgives: 105 ns. HEILESEN, SIMON B. (red.): Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier. Roskilde Universitetsforlag 2004. Artikler herfra: LAURSEN, BJØRN:»Omverdensoplevelse, kropsbrug, billedsprog og digitalt design.«s. 148 173; 25 s.; 30 ns. WILLE, NIELS ERIK:» Skriften på skærmen computermedieret tekst og læselighed.«s. 214 235; 21 s.; 25 ns. ialt 55 n. ISHII, HIROSHI og ULLMER, BRYG:»Tangible Bits: Towards Seamless Interfaces between People, Bits and Atoms.«CHI 97 Electronic Publications: Papers. Atlanta, GA, 1997. Online : http ://www.acm.org/sigchi/chi97/ proceedings/paper/hi.htm Herfra opgives: 20 ns. NORMAN, DONALD:» Being Analog.«Fra bogen e Invisible Computer. MIT Press 1999. Herfra opgives siderne: 1 261; 261 s.; 319 s. SHIN-ICHI TAKEMURA :» Eco-Aesthetic Home.«Doors of Perception 2. HOME Conference. 4. 6. november 1994, Amsterdam Online: http ://www.mediamatic.nl/ Doors/Doors2/Takemura/ Takemura-Doors2-E.html Herfra opgives: 9 ns. Sider ialt fra samlet litteratur: 508 normalsider. Herværende opgave : 10 normalsider.