KDH Not afraid to do different Jeg, Kirsten Svane, er lærer på Engum Skole, som er en lille skole ved Vejle med ca. 140 elever fra 0.-6.kl. Jeg er uddannet i billedkunst, håndarbejde og sløjd og min kollega Anders Gulddahl er uddannet i sløjd. Vi har i de sidste tre år undervist i det innovative fag: KDH. Desuden har vi haft kollega Helle Thure med til støttekrævende børn. KDH står for: Kunst, design og håndværk. Vi fået dispensation fra undervisningsministeriet til at køre dette nye fag på i de timer, hvor eleverne normalt har håndarbejde, billedkunst og sløjd. Undervisning sker i 4. lektioner hver torsdag fra 8.00-11.30. For fire år siden stod i den situation, at vi fik at vide, at der ikke kunne blive delehold, det næstkommende skoleår i fagene håndarbejde og sløjd. Der ville blive 25 elever i 5. klasse og 23 elever i 4. klasse. Vi havde kun 18 høvlebænke i sløjdlokalet, og der var 10 symaskiner i et lille håndarbejdslokale. Vi havde få år tidlige fået nyt kombineret billedkunst/ sløjd lokale og håndarbejde i forlængelse af disse, en glasdør ind til håndarbejdslokalet. Der skulle tænkes nye tanker på Engum Skole. Det blev der. Ideen om at slå sløjd, håndarbejde og billedkunst sammen til et fag: KDH: kunst, design og håndværk. Vi kiggede på trinmålene for alle tre fag, og der var mange sammenfald. Især i fagene håndarbejde og sløjd. Da vi startede med at lave den første årsplan, var vi meget opmærksomme på, at eleverne skulle omkring trinmålene for fagene. I håndarbejde har 4. klasse har vi dog stadigvæk et symaskinekørekort, og hvert år er der fokus på billedkunstforløb. Desuden efter at eleverne har været i grupper igennem en længere periode, laver vi ofte et individuelt forløb. Fx op til jul sidder mange og syr julegaver. Vi startede i skoleåret 2008-09 og KDH kom med i et det større kommunedækkende projekt: Mange måder at lære på. Vi havde forsker Tatiana Chemi med på sidelinjen fra Universe Reseach Lab. Hun har tidligere skrevet om hendes forskningsresultater her i dette blad. Desuden fik vi sparring fra Charlotte Agerby Schulz, ACU Lillebælt, der hjalp os med at tænke i innovation, iværksætteri og entreprenørskab. Ofte når vi har startet et nyt projekt op har vi fundet inspiration fra bogen KIE-modellen af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann- Andersen fra forlaget: Erhvervsskolerne Forlag. Modellen rummer en didaktisk og pædagogisk tænkning for tilrettelæggelse af innovative læringsforløb. Fra bogen: Kie modellen (har ikke fået tilladelse til at vise denne illustration)
I det kreative rum tænkes vilde ideer (Legesyg, intuitiv, impulsiv, fabulerende, hittepåsom) I det innovative rum systematiseres ideerne (analytisk, grundighed, detaljerende, lønsom) Det entreprenante rum fremstilles ideerne (produktiv, initiativrig, netværkende, foretagsom) Vi ser at KIE- modellen passer også med KDH Kunst: Det kreative Design: Det innovative Håndværk: Det entreprenante Det startede med at vi valgte et emne, som eleverne havde en viden om, og som de kunne udvikle videre på. Børnehaven ville gerne bestille et kongespil. Eleverne blev delt på tværs af klasserne delt op i grupper, og de første undervisningsgange gik med, at eleverne var i det kreative rum med forskellige procesværktøjer, såsom energizere, tombolaer og brug af gule post-it. Energizerere er små lege, der er med til at skabe en god stemning og give energi. Fx ærteposelegen, hvor de kaster med en ærtepose rundt i en rundkreds, i mens de associerer på fx spil. Tombolaen er hvor vi lader grupperne trække nogle kort (flotte billeder hentet fra nettet), som eleverne skal få nye ideer ud fra. Til sidst i opstartsfasten bruger vi post-it/ gule sedler til at fastholde ideerne. Andre gange har vi gjort brug af den omvendte brainstorm. Fx hvad er det værst tænkelige spil? Disse procesværktøjer er med til at skabe og facilitere elevernes kreativitet, og i dette tilfælde var det at finde ideer til et anderledes kongespil, som aldrig var set før! Hver gang vi har startet et nyt forløb op, har vi været meget styrende i tid. Fx I har 5 min. til, lav skitser i to min.. I det innovative rum, skal de valgte ideer systematiseres, analyseres og prioteres. Ofte når der er kommet rigtige mange ideer i det kreative rum, systematiseres ideerne ved at opdele ordene på post-it i overbegreber eller temaer. Til sidst kommer så ideudvælgelsen. Fx udvælg fx 5 ord, som skal kendetegne jeres projekt.
Vi laver ofte grupper af 4-6 personer, blandede drenge og piger, det er et godt antal for ideskabelsen og flowet. Grupperne blev i kongespillet lavet om til firmaer, og der var travlhed inden de forskellige deadlines. Men det er også det, der gør KDH spændende, at der skal nås en deadline, og mange elever er i sådan et flow, at de glemmer at komme ud til frikvarter. Andre gange kan vi mærke, at der skal ny energi(energizer) til at komme videre i den kreative proces. Mange så hinandens kongespil undervejs, og vi gjorde meget ud af, at hvis en gruppe havde en god ide, var det ikke at snyde, hvis en anden gruppe fik inspiration fra ideen. De skulle netop tænke: det er sejt, at netop min ide kan videreføres. Ved sidste deadline skulle der øves i fremlæggelsen, og hvordan grupperne bedst muligt fik solgt sig selv og deres produkt for dem, der skulle bedømme dem. Hver gruppe fortalte om deres spil, og hvordan de var kommet frem til dette. Der blev lyttet meget til processen, og de problemstillinger samt refleksioner, som de enkelte grupper har gjort sig. Både processen og produktet blev vurderet inden, at bedømmelseskomiteen, i dette tilfælde børnehavelederen valgte et kongespil og købte det. Her er fra fremlæggelse af Kongespillet samt forberedelse af udstilling så de andre elever på skolen kunne se dem. Senere på året fik vi kontakt med en arkitekt fra Vejle kommune, der var med til at sætte et husprojekt i gang, og hun var også med til fremlæggelsen. Arkitekt ved Vejle Kommune Camilla Jørgensen: Det var fantastisk at være på besøg på Engum Skole. Børnene vidste en masse om at bygge og bo, de var velformuleret, motiveret og havde gjort sig mange tanker om projektet. Flere af dem bar præg af, at de havde været involveret i om-, til- eller nybyggeri derhjemme. Camilla Jørgensen siger, at det er spændende at være med til at eleverne får øjnene op for rummeligheden i et hus, formgivningen, indsigt i materialer, og hvilken indvirkning arkitekturen har på vores hverdag. Hun ser gerne at arkitektur kunne få en plads i skoleskemaet. Camilla lyttede også meget til elevernes refleksioner, de havde haft undervejs i gruppen. Faktisk var hun ved at vælge to husprojekter, da en gruppe havde fortalt hende, at de var ved at give op p.g.a. tidspres, men de til sidst gav en ekstra skalle og nåede lige med nød og næppe at blive færdige.
Der er ingen tvivl, om at de elever, der har oplevet denne undervisningsform, er blevet mere kreative og innovative problemløsere. Vi må jo se i øjnene, at eleverne skal kunne noget andet her i fremtidens Danmark. Vi kan vi ikke bygge kun på håndens arbejde i disse tre fag, da i erhvervslivet kan vi ikke konkurrere med lande, såsom Kina og Indien, hvor arbejdslønnen er lav. Vores fremtid skal bygge på en innovationskultur, der giver eleverne mulighed for at være nyskabende og får lysten til at sætte nye ideer i værk. De skal turde arbejde i kaos og handle i ukendte situationer. Her ses håndarbejde på en ny måde. Der blev et behov for at lave puder og sy stikkesting, væve og brodere gulvtæpper. Et andet projekt jeg vil fremhæve er: Sko med mening. Her var det et enmandsprojekt, hvor alle skulle tage en sko med. De to første undervisningsgange gik med, at de skulle tænke på forskellige opgaver såsom: Hvor har din sko gået, i hvilket land har din sko gået, hvilken begivenhed har din sko været med til o.s.v. Mange tanker kom frem og eleverne gik til computerne, hvor de skrev om deres sko. Skoene blev lavet og fremvist, og fortællingerne blev læst højt ved fremlæggelsen. I skoleåret 2009-2010 startede med at børnehaveklassselederen kom og sagde, at børnehaveklassen manglede læringsspil til indlæring af bogstaver og tal. Igen startede undervisningen med procesværktøjerne ud fra KIE-modellen, inden grupperne gik i gang. Ved første deadline afprøvede eleverne spillene på nogen af eleverne i 0. klasse, de fik ændret justeret til noget bedre og til sidst stod der til fremvisningen 11 spændende og læringsrige spil. Børnehaveklasselederen kom også midt i projektet og vejledte dem, og hun var med til den
endelige bedømmelse ved fremvisningen, hvor grupperne viste deres spil frem for børnehaveklassen. Hver gang til fremvisning gør vi meget ud af det. Vi holder ofte vi en lille reception med evt. et lille glas juice, dug på bordene og eleverne øver sig i, hvad der skal siges. Vi har af flere omgange afprøvet undervisningsforløb, der er lavet af Young Enterprice, der kan udlånes på ACU Lillebælt i Vejle. Her tænker jeg: Meiers mobile madbus, der snart kan udlånes på ACU og et stoleprojekt. Vi har prøvet mange forskellige temaer og samarbejdet med mange forskellige. Senest har vi samarbejdet med urfirmaet: Noon Copenhagen. Her lød opgaven: Unge mennesker går ikke med ur, hvad skal der til for at tweens vil gå med et armbåndsur? Eleverne blev sat i grupper, der skulle lave: Urdesign, kasser, poser, reklamer, salgsmateriale, alt skulle passe sammen til en helhed. Fremvisning skete d. 25.2.2011 i firmaet i Løsning, og her var både var TV2 Nyheder og politiker Carina Christensen med til at høre på elevernes fremvisning for firmaets ejer og designer. Her gør eleverne klar til fremlæggelse for alle elever på Engum skole.
Ved fremlæggelse lyttede Carina Christensen meget på elevernes fremlæggelse. Her er de valgte de otte urer, som eleverne valgt ud fra de mange designs Fremlæggelse ved Noon Copenhagen. Elever svarer på spørgsmål fra designer Britt og virksomhederens ejer Michael Slipsager
Senest er skoleafdelingen og projektleder: Tina Holm Sørensen (TH), Kids N Tweens Lifestyle koblet på KDH for at fremme fremtidens skole og erhvervsliv. Her ses ind i genreskabet om kærlighedsromaner Her ses ind i genreskabet om eventyr. Dette er fra frøprinsessen Her ses ind i skabet om Sciencefictio genren
Lige nu laver eleverne genreskabe/ forfatterskabe, der er bestilt af skolens bibliotekar. I næste uge skal grupperne fremlægge for hende, og til de andre elever på Engum Skole i skolens kulturtime. Næste opgave bliver en individuel opgave: Design din egen pude. Snart skal vi lave et møde med designeren fra tøjfirmaet: Costbart, der netop laver tøj til vores elevers aldersgruppe. Firmaet er et dansk firma, der holder til i Spinderihallerne her i Vejle. Her er hvad skoleafdelingen i Vejle kommune skriver på deres hjemmeside: Elever og virksomhed samarbejder om design af ure til tweens Interessen var stor, da Engum Skoles 6. klasse d. 25. februar præsenterede deres design af armbåndsure på designvirksomheden Noon Copenhagen i Løsning. Se også www.nooncopenhagen.com Direktør Michael Slipsager og designer Britt Bruun Petersen tog imod eleverne, og folketingsmedlem Carina Christensen var i dagens anledning mødt frem for at se og høre om, hvordan der undervises i entreprenørskab, kreativitet og innovation på skoler i Vejle Kommune. Se TV2 Nyhedernes indslag om det usædvanlige samarbejde mellem skoleeleverne og virksomheden: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/37690789/ På Engum Skole arbejdes der med entreprenørskab og innovation i det nye fag Kunst, Design og Håndværk (KDH), som skolen med en dispensation fra undervisningsministeriet sætter i stedet for de traditionelle fag billedkunst, håndarbejde og sløjd. De mange forskellige designforslag, som er resultatet af elevernes samarbejde med Noon Copenhagen, er nu udstillet på Center For Undervisning, Damhaven 13 A, Vejle, frem til 31. marts. - Det er noget helt nyt, og der er fuld skrald på. Elevernes graffiti tema er en god idé, siger designer Britt Bruun Petersen fra Noon Copenhagen. Samarbejdet med skoleeleverne er interessant for Noon Copenhagen, som kan bruge elevernes bud på design for tweens (yngre end 13 år). Direktør Michael Slipsager udtrykker det på denne måde: - Det er klart, at hvis vi vil have fat i denne målgruppe, så kan vi ikke komme med kedelige gulddoublé ure i stål. Det demonstrerer dette her med al tydelighed. Samarbejder med erhvervslivet Engum Skoles elever i 4-6 klasse har i de sidste tre år med stor succes og opmærksomhed arbejdet med det nye fag: Kunst, Design og Håndværk. Eleverne skal lære noget om formgivning og håndværk. Men de skal også lære, hvordan man skaber nye produkter til bestemte målgrupper, som kan omfatte alle samfundsgrupper. Eleverne skal lære at se deres kreativitet, innovation og produktion som en del af en værdikæde. Skolen arbejder derfor gerne sammen med virksomheder og institutioner, som enten kan aftage eller give sparring på elevernes arbejde. Omvendt har virksomhederne også glæde af at få nye øjne på deres produktion og inspiration til nye produkter. Senest har Engum Skole så etableret et spændende samarbejde med Noon Copenhagen, hvis armbåndsure lige nu er kult i bl.a. Japan. I tråd med de store projekter Projektet hænger fint sammen med et andet projekt i Skoleafdelingen i Vejle Kommune, som foregår i samarbejde med Kids 'n Tweens LOL, et stort EU-projekt med base i Spinderihallerne i Vejle. Det hedder netop "Samarbejde mellem skole og erhverv". Og designprojektet er helt i tråd med forskningsprojektet Mange Måder At Lære På og skoleudviklingsprojektet Skolen i Bevægelse det ambitiøse og stort anlagte innovationsforløb, som skal nytænke og reformere organisation, pædagogik, læringsprocesser, læringsrum m.v. på alle folkeskolerne i Vejle.
Her er hvad vi forstår ved de enkelte ord: K (kunst) D(design) H(håndværk) Kunst (billedkunst) er karakteriseret ved det unikke i modsætning til håndværket, som er karakteriseret ved en gentagen ensartet kvalitet. Her oplever elever det uforudsigelig såvel i proces som i resultat. Design (håndarbejde og sløjd) - er vidensområdet om formgivning, f.eks. udformning af et produkt som tøj, en illustration eller en plan. En designer er et bredt udtryk for personen, som står for denne udformning. Håndværk (håndarbejde og sløjd) ensartet gensidig ensartet kvalitet. Håndværk har i modsætning til kunst et større krav om håndværksmæssig kunnen, som kun kan opnås gennem uddannelse og træning. KDH er også kreativitet, innovation iværksætteri og entrenørskab. Kreativitet: om evnen til at kombinere kendte ting, ord, begreber eller ny viden på en ny måde og bragt i anvendelse i en ny sammenhæng. Dvs. evnen til at skifte tankemønstre Innovation - handler om, at forny eller ændre. At skabe noget nyt, nyttigt og implementérbart, skabe noget der har værdi for andre. Innovation er en styret kreativ proces Iværksætteri - handler om at sætte i værk at starte en proces fra bunden. Fx at starte en ny virksomhed. Entreprenørskab er bredere end ordet iværksætteri. Det handler om iværksætte noget nyt, noget anderledes, innovativt og aldrig set før. Entreprenørskab handler også om at være foretagsom og føre gennemarbejdede ideer ud i livet. Dette er taget fra Engum skoles hjemmeside: Mange Måder at Lære på. På denne hjemmeside under Vejle kommune kan ses en oversigt over alle de projekter, der er blevet arbejdet med, og hvilke skoler, der har arbejdet med hvilke projekter. På Engum Skole har vi arbejdet med: Kunst, design og håndværk (KDH) Ud fra Innovation og Entreprenørskab som pædagogisk metode / læreproces i undervisningen arbejder eleverne tværfagligt i en vekselvirkning mellem teori og praksis omfattende f.eks. billedkunst, sløjd og håndarbejde. Målet er bl.a. at øge elevernes interesse for at arbejde kreativt og innovativt, og at de får mulighed for at fordybe sig i en sammenhængende proces. Det er vigtigt, at skabe forståelse og respekt for andre udtryksformer og læringsstile, og herigennem give eleverne en fordomsfri tilgang til problemløsninger. Eksempelvis omfatter projektet fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd i 4. og 5. kl., hvor de to klasser en hel dag om ugen arbejder praktisk og teoretisk, dels ud fra fagenes trinmål og dels ud fra pædagogisk faglige vinkler omfattet af kreative, innovative og entreprenante læreprocesser og metoder på Engum skole. Til sidst vil jeg vise, hvordan et nyt undervisningsforløb kan starte, samt en mulig årsplan og til sidst mål for undervisningen.
Projekt familie/huse Vi sammensætter grupperne at 4-5 personer Hvis I hører ordet Sims - hvad tænker I så på? Skriv ned I er 4 personer i huset. Hvem er I? Skriv ned på bilag 1 Sættes i mappe I skal nu på et stykke A4ark lave en side med udklip fra blade, som siger noget om jeres person. Dvs. tøj, møbler, farvevalg o.s.v. Det færdige ark sættes i mappe Når gruppen har beskrevet deres egen person og gruppens indbyrdes rollefordeling, skal de tænke videre i husprojektet og give deres nye projekt et navn. Lærer i gangsætter Vælg en ordstyrer der skriver ned. 2. Efter 10-15 min. får det at vide, at de skal sætte de gule sedler i grupperinger: fx: køkken, badeværelse, soveværelse, børneværelse, o.s.v. (vi kan hjælpe dem med fagudtryk og overbegreber) 5. Vi fortæller dem, at der er mulighed for, at vi kan købe nogle færdige trækasser eller et gammel dukkehus, som de kan arbejde videre med eller måske noget helt tredje Opgaver i grupperne 1.Valg af ordstyrer. Brainstorming. Ordstyrer skriver alle de stikord ned, hvad de kan komme i tanke om, når de tænker på ordet hus på gule sedler. Ordstyrer sikrer alle får taletid. 3. Grupperne sætterne nu de gule lapper op i et tankekort på et stort stykke pap. Ud fra ordene sættes nu tankerne i gang om, hvordan deres hus skal være Ordstyreren skriver ideerne ned. 4. De første skitser af huset tegnes, og valget tages nu, hvor mange rum, der skal indrettes, og hvad hvert rum skal indeholde. 6. Når de er færdige og har fordelt opgaverne + lavet en arbejdsplan (KS laver et skema) går de til os og vi kan give dem grønt lys for, at de kan gå i gang i sløjd og håndarbejde
Først trækker I et kort med et beløb I har at købe hus for 3.800.000 kr. 5.800.000 kr. 10.800.000 kr. I må nu kigge på plantegninger og se hvad et hus koster og hvor mange kvd. meter I har råd til. Gå også gerne ind på hjemmesider og se hvad nye huse koster. Gruppen får bilag 2 og kommer med et overslag på deres udgifter (vi er deres bankrådgiver) Nu hvor I har valgt hus og fået godkendt jeres budget, skal I lave en plantegning over jeres hus ud fra budget og jeres behov. Plantegningen godkendes Vi inviterer en arkitekt til at komme og spørge ind til alle gruppernes projekt + vidensdeling Hvordan vil I så lave jeres hus i sløjd? Kom med en plan/ arbejdstegning på, hvordan I kan tænke jer huset skal laves og det skal godkendes. Bilag 3 udfyldes inden I går i gang
Bilag 1 Jeres navne i gruppen Dit navn: Navn på din figur i projektet: Alder: Hvilken tilknytning har din figur de andre i jeres projekt? Væremåde: Fritidsinteresser: Skole /arbejde: Udseende: Tøj
Bilag 2 Jeres navne i gruppen Budget Grund incl. tilslutningsafgift Pris på huset Anlægning af have incl. fliser (der skal sættes mellem 50.000-100.000 kr.) Køkken (vælg ca. pris ud fra et køkkenfirma fx Kvik, HTH, TVIS, Svane, Invita o.s.v.) Hårde hvidevarer? (køleskab, fryser, vaskemaskine, ovn, keramisk kogeplade, mikrobølgeovn) Badeværelser? (toilet, bruser, håndvask m.v.) udgifter 800.000 kr. Det totale beløb i kr. restbeløb Gulvtæpper/ trægulve? Gardiner? Møbler Spisebord, stole, skabe, sofabord, sofa, senge
Bilag 3 Navne på gruppen: Arbejdsplan + arbejdsfordeling for de følgende gange Hvem gør hvad? (inden I går i gang) Navn: Navn: Navn: Navn: Evaluering: Hvad fungerede? Var der noget der ikke fungerede, som I skal tænke på til næste gang?
Forslag til en årsplan uge emne mål 34-40 Læringsspil til børnehaveklassen Uge 40 Reception og fremvisning af læringsspillene til børnehaveklassen. 41 Portrættegning besøg på Vejle kunstmuseum Her tænkes hovedvægten på at tegne. Fra mange skitse- tegninger til et færdigt, detaljeret minutiøst resultat. 43-47 4. klasse: Symaskinekørekort 5. klasse: Skuespil 48-4 Mejers mobile madbus Et færdigt undervisningsprojekt fra Charlotte Agerby Schultz. Skulptur, hvori at materialet ler gerne må indgå i At eleverne er fælles om et læringsspil til børnehaveklassen. Spillet skal laves først i et udkast. Det skal afprøves, rettes til og virke efter hensigten til børn i BH. At eleverne opøver en færdighed i at tegne detaljeret, og komme med flere udkast til kvaliteten bliver i top. At eleverne opnår færdigheder i at sy på maskine. At de lærer at tråde overtråd samt undertråd. At de lærer at sy lige samt zig-zag og hæfte + spole undertråden. at eleverne prøver at arbejde hele vejen igennem innovative processer.
Design din egen pude Der startes med at en ekspert kommer og fortæller om, hvordan starter man en ide, frem til udfærdigelses-processen, og til hvordan ideen bliver solgt ude i verdenen Her skal tænkes stort og anderledes. Alt er muligt og alle materialer kan bruges. Lige fra cykelslanger, bronzetråd, garn, stof o.s.v. Skulpturel design af et klædningsstykke Her tænkes igen bredt. Skulpturen kan evt. blive en brugsgenstand eller en prydsgenstand. Den skal fortælle en historie og modtageren kan enten forarges/ forandres for evigt. Bæredygtig design Her medtænkes Økolariet med ind som evt. sparringspartner og senere udstilling Forfatterskabe genreskabe Her tænkes et tværfagligt emne med biblioteket, hvor elever udformer forfatterskabe de kan enten symbolisere en bestemt genre fx fantasy eller gys og gru, eller en kendt forfatter. Professionel sparring i samarbejde med læringscentret og Vejle Bibliotek Hver elev går igennem ideudviklingsfaserne for at komme frem til et brugbart funktionelt design af en pude. At eleverne ud fra en tidligere beklædningsgenstand kan ændre og tænke i nye baner. Besøg af en tidligere forældre, der vil fortælle eleverne om ideen bag en elbil og de tanker han har gjort sig. At eleverne tænker bæredygtighed ind i alle faserne. At eleverne i grupper kommer fra skabe ideen vurdere ideen forbedre ideen - beskrive ideen færdiggørelse af ideen - Fremlæggelse af ideen på biblioteket for Malene.
Mål: Lærere: At vi opfylder trinmålene for håndarbejde, sløjd og billedkunst. At vi opøver elevernes viden om kunst, design og håndværk At vi fokuserer kreativitet, innovation og iværksætteri. At vi fokuserer på elevernes færdigheder og personlig udvikling. At vi er opmærksomme på elevernes læring. At vi vil forhøje elevernes kvalitetsbevidsthed og valg af deres produkter af høj kvalitet. At vi vil skabe nysgerrighed, undring og gøre opmærksom på detaljer At vi vil opøve dem i smagen for detaljerne i udførelsen af produkterne/ projekterne. At vi opfordrer til at fejle, komme med et nyt udkast, og prøve igen. At vi anerkender elevernes arbejdsprocesser og resultater. At vi vil stimulere en særlig disposition for dyb tænkning (flow). At vi vil faciliterer gode arbejdsvaner i grupperne, i et lærende fællesskab. At vi vil klæde eleverne bedre på, til at de får troen på, at de kan klare en ungdomsuddannelse. At vi vil hente specialister ind i undervisningen, som giver eleverne teknisk og konstruktiv feedback Eleverne: At træne i nye færdigheder og personlig udvikling. At turde miste kontrollen, fejle og prøve igen. At turde undre sig, nyde detaljer og gå i dybden med tingene At prøve en ide af (skitse) rette til, prøve igen og reflektere. At arbejde i et team/gruppe social udvikling. At tage i mod feedback og give og modtage konstruktiv kritik/ feedback. At komme med nye løsninger og lytte til andres løsninger. At øve sig i at komme med et oplæg og fremføre den.
I gruppen: At komme med et fælles oplæg. At give hinanden feedback i gruppen og nå til enighed. At eleverne bliver enige om en arbejdsdeling, holder et demokratisk møde, så alle når det fælles mål.