Høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet

RAPPORT Høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Januar 2013

Indhold Opsamling på høringssvar vedr. ny budgetmodel...3 ADHD forening Nordsjælland...5 Byvangskolen, MED-udvalget... 11 Byvangskolen, Skolebestyrelsen... 12 DLF kreds 37... 13 Falkenborgskolen, MED-udvalget... 14 Falkenborgskolen, Skolebestyrelse... 16 Ferslev skole/landsbyordningen, MED-udvalg... 18 Ferslev skole/landsbyordningen Skolebestyrelse... 19 Græse Bakkebyskolen, MED-udvalg... 20 Gyldenstenskolen, MED-udvalget og skolebestyrelsen... 21 Jægerspris skole, MED-udvalget... 24 Jægerspris Skole, Skolebestyrelsen... 25 Kingoskolen, MED-udvalget... 26 Kingoskolen, Skolebestyrelse... 27 Landsforeningen Autisme Kreds Nordsjælland... 28 Lindegårdskolen, MED-udvalget... 32 Lindegårdskolen, skolebestyrelse... 33 Marbækskolen, skolebestyrelse og MED-udvalg... 34 Marienlystskolen, MED-udvalget... 36 Opvækst, Uddannelse og Kultur, Deludvalget... 37 PPR, MED-udvalg... 38 Skolen ved Kæret, MED-udvalget... 39 Skolen ved Kæret, skolebestyrelse... 40 Skuldelev skole, MED-udvalg og skolebestyrelse... 41 Solbakkeskolen, MED-udvalg og skolebestyrelse... 45 Susanne Jørgensen, forælder... 47 Ådalens Skole, Skolebestyrelsen... 49 Ådalens Skole, MED-udvalget... 52 2/57

Opsamling på høringssvar vedr. ny budgetmodel Forslag vedrørende indførelse af ny budgetmodel på specialundervisningsområdet har været i offentlig i høring i perioden fra 18. december 2012 til 24. januar 2013. Der er indkommet 28 høringssvar fra forskellige parter - primært fra skolernes MED-udvalg og skolebestyrelser men også fra PPR, Deludvalget i Opvækst og Uddannelse, DLF, enkelte interesseorganisationer samt en forælder. Hovedtendenser og gennemgående temaer i høringssvarene skitseres nedenfor: Generelle kommentarer Almenskolens kompetencer Der udtrykkes stor bekymring om, hvorvidt almenskolerne har de rette ressourcer og kompetencer til at give elever med særlige behov den nødvendige støtte. Kompetencer i specialtilbud Det er meget vigtigt, at kompetencer og viden i kommunens specialtilbud ikke går tabt men udnyttes i almenskolen i forhold til at inkludere børn med særlige behov. Økonomi frem for faglighed Der er bekymringer om, hvorvidt en økonomisk tænkning kommer til at blive højest prioriteret frem for den faglige vurdering af, hvad der er det rette tilbud. Skjult besparelsesdagsorden? Mange udtrykker bekymring for, om omfordelingen af ressourcer vil blive overhalet af kommende sparerunder, så der reelt ikke bliver ret mange midler at bruge ude på skolerne. Husk SFO Det er vigtigt, at SFO-delen tænkes ind, når det overvejes, hvorvidt der kan oprettes et lokalt tilbud på skolen til elever med særlige behov. Specifikke kommentarer til modellen Ressourceoverblik En del skoler udtrykker usikkerhed i forhold til, hvor mange ressourcer de rent faktisk vil få tildelt og vil kunne bruge på at styrke inkluderende læringsmiljøer og støtte elever med særlige behov. Ekstra administrativ og ledelsesmæssig opgave Der udtrykkes bekymringer omkring den ekstra administrative og ledelsesmæssige opgave, der kommer til at ligge på skolerne i forbindelse med ny budgetmodel. Dels i forhold til om de rette kompetencer er til stede dels i forhold til hvordan der skal findes tid til det, når der ikke følger ressourcer med til den del af opgaven. Central/decentral pulje Udadgående funktioner fra Gyldenstenskolen og Videncenteret bør være en del af den centrale pulje for at sikre at kompetencerne fastholdes og der bliver mere brug for dem i almenskolen. 3/57

Fordelingen af ressourcer i decentral pulje Der er generelt opbakning til at medtage sociale kriterier i fordelingsnøglen, selvom nogle giver udtryk for, at det er svært at tage stilling til, når de ikke har kendskab til, hvordan den faktiske opgørelse af sociale kriterier for hvert skoledistrikt. Tydelig ressourceanvendelse på skolen Det bør sikres, at skolernes anvendelse af ressourcerne fra den decentrale pulje bliver gennemskuelig og tydelig. Lokale visitationsudvalg på skolen/i området Der udtrykkes bekymring for, at udvalget ikke har de rette kompetencer til at træffe afgørelser om, hvad der er det rigtige tilbud for en given elev Det påpeges, at det er afgørende, at der bliver lavet meget klare procedurer for arbejdsgangen i visitationsudvalget. En af konsekvenserne kan være store forskelle i afgørelser og dermed serviceydelser Kvalitetssikring af lokale tilbud på skolerne Der udtrykkes skepsis i forhold til, hvorvidt skolebestyrelsen er i stand til at føre et kvalificeret tilsyn med evt. lokalt oprettede specialtilbud på skolen. Centrale kræfter i PPR burde indgå i et tilsyn for at sikre fagligheden. Opfølgning på modellen Det er vigtigt, at der følges systematisk op på modellen i forhold til, hvad der fungerer eller ikke fungerer, og at der foretages de nødvendige justeringer. 4/57

ADHD forening Nordsjælland Høringssvar vedr. forslag om implementering af ny budgetmodel på specialundervisnings-området Antallet af elever der segregeres fra almenundervisningen og undervises i tilbud væk fra almenskolen har gennem en årrække været stigende. På landsplan drejer det sig om, at 5,6 % af eleverne i dag er segregeret og undervises på specialskoler, heldagsskoler og i specialklasserækker. Udgifterne til specialundervisningen udgør i dag over 30 % af den samlede udgift på folkeskoleområdet. I "Aftale for kommunernes økonomi 2013", indgået mellem KL og Regeringen, er der enighed om "fortsat at arbejde for omstilling af folkeskolen, så en stigende del af eleverne inkluderes". Målsætningen er, at andelen af elever, der er segregeret fra den almene undervisning, skal være reduceret til 4 % i 2015. Tendensen til stigende segregering ses også i Frederikssund. På skolerne arbejdes der løbende med at styrke inklusionen, ikke mindst gennem arbejdet med LP-modellen1, som har været anvendt af alle kommunens skoler gennem de seneste fire år. Der ser ud til at være en vis opbremsning i segregeringen, men udviklingen kan, på trods af skolernes bestræbelser på at øge inklusionen, ikke for alvor siges at være vendt. I forbindelse med skoleudviklingsprojektet Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund (FFF) arbejder projektgruppen "Styrkelse af almenområdet og inklusion" med en række forskellige tiltag, der skal styrke arbejdet med at vende udviklingen. Det drejer sig om tiltag, der kan styrke skolens og lærernes mulighed for at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor der er særligt fokus på blandt andet anerkendende tilgang, tydelig klasseledelse, klare differentierede elevmålsætninger og stærke fællesskaber. Der kigges i gruppen på understøttende tiltag på alle niveauer; centralt i kommunen, hos skolens ledelse og blandt lærere og pædagoger. 1 LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er en systematisk analysemodel til at skabe bedre undervisningsmiljøer. Kommentar: Det er meget bekymrende at det ikke er præciseret hvilke tiltag der er tale om her for at løfte og styrke skolens og lærernes kompetencer for at kunne løfte inklusions opgaven, det er derfor uklart hvad planen er for dette og hvilke midler skolelederne får stillet til rådighed. En vigtig del af FFF projektgruppens arbejde har været at undersøge mulighederne for indførelse af en ny budgetmodel for specialundervisningsområdet. Skolernes specialundervisning er i dag organiseret således, at skolerne får tildelt timer til skolen til supplerende undervisning, det vil sige specialundervisning på mindre end 9 ugentlige klokketimer. Hvis elevens støttebehov er på mere end 9 timer, eller hvis det vurderes, at eleven har behov for et tilbud udenfor distriktsskolen, betales den samlede undervisning i dag af en central pulje. Dette forhold giver i dag skolerne et økonomisk incitament til at segregere eleven, og det vurderes, at dette er en medvirkende årsag til, at antallet af elever, der segregeres fra undervisningen i almenskolen, over en årrække har været stigende. Erfaringen fra andre kommuner har vist, at ved at skabe sammenhæng mellem budgetansvar og beslutnings-ansvar kvalificeres skolens vurdering af, om en given elev skal gives et tilbud uden for distriktsskolen, eller om man på skolen vil kunne give eleven et bedre tilbud indenfor den samme økonomi. Kommentar: Det kunne være rart hvilke andre kommuner har draget disse erfaringer? hvordan har de håndteret Inklusionen? Typisk har jeg hørt at elever som lærerne ikke har kunnet rumme indenfor normalområdet normalt er blevet henvist til PPR og efterfølgende er visiteret til andet tilbud, ADHD foreningen har ikke opfattelsen at det er økonomiske hensyn der har afgjort en segregering. 5/57

Som et af flere tiltag, der skal styrke en øget inklusion i almenskolen, stilles der derfor forslag om at indføre en ny budgetmodel på specialområdet, som i vidt omfang lægger såvel budget som beslutningsansvar ud på skolerne. Ideen med 2/5 den nye budgetmodel er, at kommunens samlede økonomi til specialundervisning på skoleområdet opdeles i en central pulje, der omfatter de mest vidtgående specialtilbud, og en decentral pulje, der omfatter de mindre vidtgående specialtilbud, hvor inklusion i almenskolen kunne være muligt med den nødvendige støtte. Den decentrale pulje fordeles ud på skolerne, så skolerne får et større økonomisk råderum til at inkludere elever. Central og decentral pulje Der er primært to grunde til, at arbejdsgruppen anbefaler opdelingen i en central og en decentral pulje frem for at lægge alle specialundervisningsmidler ud til skolerne: De mest vidtgående tilbud i den centrale pulje er rettet mod elever, som det ikke anses for realistisk at inkludere i den almene skole. De mest vidtgående tilbud i den centrale pulje er meget omkostnings-tunge og ville gøre et stort indhug i skolens/områdets økonomi. Snittet mellem den centrale og den decentrale pulje er således lavet ud fra en vurdering af, hvilke elevgrupper, der kunne være mulighed for at inkludere med den nødvendige støtte. Central Pulje Skolen ved Kæret Gyldensten, afd. Knasten Gyldensten, afd. Kølholm Eksterne specialskoler til elever med svære syns-eller høreproblemer Eksterne dagbehandlingstilbudsskoler Andre eksterne tilbud, der matcher ovenstående Decentral Pulje Heldagsskoler under Gyldenstensskolen (Bakketoppen, Svinget, Hanghøj) Specialklasserækken på Ådalen Videnscenter, Læseklasser Videnscenter, Taleklasser 12 timers puljen Eksterne heldagsskoler Andre eksterne tilbud, der matcher ovenstående Det vil fremadrettet løbende blive vurderet, hvorvidt flere tilbud kan placeres i den decentrale pulje. Særlig ordning vedr. kurser og supportordninger Udover selve specialskolerne tilbyder eksempelvis Videncenteret korterevarende kurser til elever med læsevanskeligheder, og både Videncenteret og Gyldenstenskolen tilbyder skolerne konsulentsupport over en periode i forbindelse med specifikke problemstillinger. Det vurderes, at der vil blive et større behov for disse tilbud i takt med en større grad af inklusion i almenskolerne men disse tilbud skal på linje med specialtilbuddene i den decentrale pulje tilpasses efterspørgslen. Det foreslås, at disse tilbud placeres i den centrale pulje det første år, hvor det registreres, hvem der bruger ordningerne og i hvilket omfang. Derefter laves der ud fra denne registrering et forslag til en betalingsordning, der afspejler skolernes forbrug. Der er tale om en aftale mellem den enkelte skole og udbyderen af supportordning/udadgående funktion. Forslaget til betalingsordning tilpasses ud fra skolernes ønsker og behov. Betalingsordningen anvendes fremadrettet med årlige justeringer ud fra behov. 6/57

Fordelingskriterier for decentral pulje Der opereres med to typer af fordelingsnøgler for fordeling af midler i den decentrale pulje. Fordelingsnøgle 1 (F1) Antal elever i skoledistriktet der er henvist til specialtilbud, der er placeret i den decentrale pulje Fordelingsnøgle 2 (F2) Skoledistriktets elevtal Skoledistriktets socioøkonomiske faktorfordeling2 2 Faktorfordelingen er et indekstal, der er udregnet på baggrund af en række statistiske faktorer for de elever der er bosiddende i det pågældende skoledistrikt. Det drejer sig om familietype, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes indkomst, forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og elevens herkomst. 3 Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut 2011. Baggrunden for at medtage socioøkonomiske faktorer er, at forskning på området viser, at skolernes elevgrundlag, socioøkonomisk set, hænger sammen med antal-let af henvisninger til specialundervisning3. Det anbefales, at fordelingen af midler i den decentrale pulje i starten primært bygger på fordelingsnøgle 1, og derefter langsomt overgår til at bygge på fordelingsnøgle 2. Overgangstiden skal bero på en konkret analyse og kunne se således ud. Sammenhæng mellem føde- og overbygningsskoler For at skabe en tæt sammenhæng mellem beslutninger på fødeskoler og overbygningsskoler og samtidig sikre økonomisk robusthed i forbindelse med budgetmodellen, foreslås det, at de relevante føde- og overbygningsskoler tænkes sammen i enheder med tre skoler i hver. Enhederne skal udelukkende fungere i forbindelse med visitation og administration af ny budgetmodel. Der peges på følgende tre enheder: Skuldelev skole; Ferslev skole; Solbakkeskolen; Byvangskolen; Lindegårdskolen; Kingoskolen Falkenborgskolen; Græse Bakkeby skole; Marienlystskolen De øvrige skoler, Jægerspris Skole, Marbækskolen og Ådalen skole vil fungere som selvstændige enheder i forbindelse med ny budgetmodel. 2 Faktorfordelingen er et indekstal, der er udregnet på baggrund af en række statistiske faktorer for de elever der er bosiddende i det pågældende skoledistrikt. Det drejer sig om familietype, forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes indkomst, forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og elevens herkomst. 3 Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut 2011. 7/57

Visitationsproces Visitation til supplerende undervisning Al supplerende undervisning (under 9 klokketimer) visiteres som hidtil i skolens visitationsudvalg med repræsentation fra skolens ledelse, specialkoordinator og PPR-psykolog. Skolens ledelse træffer efter samråd i udvalget afgørelser i forhold til den supplerende specialundervisning. Visitation til specialundervisning over 9 timer På Marbækskolen, Jægerspris Skole og Ådalens Skole foregår visitation til special-undervisning over 9 klokketimer i skolens visitationsudvalg på samme måde som ved specialundervisning under 9 timer. Skolelederen træffer efter samråd med udvalget afgørelser i forhold til den del af specialundervisningen, der ligger over 9 timer, og som svarer til specialtilbud i den decentrale pulje. I hvert af de tre områder (Ferslev/Skuldelev/Solbakken, Byvang/Lindegård/Kingo og Falkenborg/Græse Bakkeby/Marienlyst) oprettes et områdevisitationsudvalg. Udvalget består af skoleleder, psykolog og specialkoordinator fra hver af de tre skoler. Områdevisitationsudvalget træffer afgørelser i forhold til den del af specialundervisningen, der er over 9 timer, og som svarer til specialtilbud i den decentrale pulje. Områdevisitationsudvalget træffer så vidt muligt alle afgørelser i enighed mellem de tre skoleledere på baggrund af visitationsgrundlaget. Dette gælder også, når der skal træffes afgørelser om elever, der ikke går på distriktsskolen men på andre skoler i eller udenfor kommunen. Desuden gælder det også børn, der endnu ikke er startet i skole. Hvis det ikke er muligt at opnå enighed mellem de tre skoleledere tages beslutning ved en flertalsafgørelse. Områdevisitationsudvalget mødes altid i forbindelse med den årlige revisitationsprocedure og efter behov ved til- og fraflytning samt akut opståede udfordringer. Kommentar: Det er meget bekymrende at det er skolens ledelse skolelederen eller endda skolebestyrelsen(bestyrelsesformanden) som deltager i visitationen og ka have det sidste ord. Det børe være psykologer med indsigt og specialviden indenfor ADHD spektret. ADHD foreningen kan være bekymret for hensyn til økonomi kommer til at gå frem for de pædagogiske hensyn. Visitationsgrundlag for skolernes visitation til specialundervisning over 9 timer Det skal sikres, at skolerne løbende har et overblik over midler i den decentrale pulje for deres skole eller område. PPR er ansvarlig for, at der ligger et visitations-grundlag i form af en PPV til brug for afgørelser i visitationsudvalget. Sikring af pladser i specialtilbud udenfor almenskolen Tidspunktet for den årlige revisitationsprocedure skal fastlægges, så der tages højde for almenskolernes og specialskolernes planlægning af det kommende skoleår. Det vil give mulighed for at justere udbuddet af pladser såvel som udadgående funktion, supportordning og kurser i forhold til efterspørgselen. Kvalitetssikring af lokale specialpædagogiske tilbud på skolerne Skolens eller områdets visitationsudvalg skal løbende vurdere kvaliteten af evt. lokalt oprettede specialtilbud, og skolebestyrelsen fører løbende tilsyn på linje med skolens øvrige virksomhed. Kommentar: vurderingen af specialtilbud skal foretages på et strengt fagligt og professionelt grundlag, denne vurdering skal stiles til skolernes ledelse som grundlag for beslutning, ellers risikeres det at vurderinger foretages på et ikke fagligt og uprofessionelt grundlag. Ny administrationsopgave på skolerne Som konsekvens af indførelse af ny budgetmodel vil der være en række administrative opgaver, hvis placering skal revurderes. 8/57

De vigtigste administrative opgaver i forbindelse med visitation og administration er: Redegørelse for beslutning og klagevejledning til forældre Indkaldelse til visitationsmøder Udarbejdelse af visitationsgrundlag Opgaver i forbindelse med økonomistyring herunder betalinger mellem skolerne Af hensyn til ressourcer og kompetencer vil så mange opgaver som det er muligt bibeholdes i PPR s administration og i kommunens budgetafdeling. Der skal laves en præcis aftale for, hvilke opgaver der skal håndteres lokalt på skolen og hvilke opgaver, der kan klares centralt i PPR s administration og kommunens budgetafdeling. Det skal sikres at skolen har kompetencer og ressourcer til at løse den nye opgave. Justering af modellen Det foreslås, at ny budgetmodel træder i kraft med virkning fra skoleåret 2013-14. Indførelsen af en ny budgetmodel er, som det fremgår, sat sammen af en lang række parametre. For at sikre at modellen kommer til at indfri sit overordnede formål, at flere elever end i dag tilbydes undervisning i distriktsskolen, vil der løbende blive fulgt på virkningen af modellen, og det må forventes, at den justeres efter behov. Kommentar: der anbefales en evaluering efter år 1 hvor der rådføres med konsulenter fra UVM som har kompetencer indenfor inklusion og specialundervisningsområdet, eventuelt får kommunen lavet en uvildig rapport hvis konklusion kan danne grundlag for justering af modellen. =========================================================== ===================== Generelle kommentarer til forslaget: Det vækker megen bekymring at det i det væsentligste er en ny budgetmodel og implementeringen af denne der indeholdes i dette forslag. Som de står på kommunens hjemmeside om høringen for budget modellen. Formålet med budgetmodellen er at understøtte en udvikling, hvor flere elever inkluderes i almenskolen. Her bliver det økonomien som bliver styrende for den pædagogiske indsats og ikke ønsket om at indføre Inklusion med det formål at: De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov. Uddrag fra Salamanca erklæringen art 2. De enkelte skoler får ansvaret for deres budget, og skal af dette udrede betaling til specialtilbud såvel som den support de måtte ønske fra videnscenter og Gyldensten skolen. De enkelte skoler står også for visitation til specialtilbud og skal vurdere om elever med særlige behov kan rummes i normalskolen eller de skal henvises til et decentralt eller centralt tilbud, det fremgår i dette forslag at det fremover skal vurderes om flere elever kan placeres i decentrale tilbud i beskrivelsen af decentrale og centrale tilbud står der at De mest vidtgående tilbud i den centrale pulje er meget omkostnings-tunge og ville gøre et stort indhug i skolens/områdets økonomi. Der vil derfor for de enkelte skolers ledelse ligge et stort incitament i at reducere visitation til denne pulje. Bekymringen er at der sker en sammenblanding af økonomi og hvad der tjener eleven bedst, hvis hensynet til økonomien bliver tilgodeset før hensynet til elevens bedste. Der er i øjeblikket en del børn og unde som er placeret på eksterne tilbud som giver dem den succes og læring som ikke har kunnet tilvejebringes andre steder, her er de rette kompetencer som kan give dem den kognitive træning netop de har behov for, hvis skolernes interesse er at få disse elever tilbageført udfra økonomiske hensyn uden at sikre der er tilsvarende kompetencer tilstede er der en stor risiko for at disse børn og unge tabes på gulvet og der arbejde som er opnået mistes, 9/57

Der savnes en plan for faglig opgradering af fagpersoner, PPR psykologer og lærere så de kan blive i stand til at løfte opgaven på en professionel betryggende måde. Ligeledes savnes en plan for at modne normalskolernes nuværende elever, forældregruppe, lærere, skoleledere og bestyrelser så de alle er klar over hvad det vil sige at skulle inkludere elever med særlige behov. Det er vigtigt at få skabt en Inklusionskultur, Inklusionsstrategi Inkluderende praksis Inklusionskultur. Som handler om at skabe et forpligtende fællesskab der har inkluderende værdier. Der bygger på begreber som tryghed, accept, samarbejde og værdsættelse. At skabe et fællesskab hvor forskellighed ses som en ressource og hvor alle ses og mødes som de unikke børn de er. De fælles værdier formidles til alle medarbejdere såvel som forældre Inklusions strategi. Som handler om at tilrettelægge hverdagen så den tilgodeser alle børenes behov. At der med udspring i inklusionskulturen tilrettelægges en strategi for hvordan skolen kan udvikle inkluderende processer. Hvordan kan lærere og pædagoger blive klædt på til, at løfte opgaven med at tilgodese alle børnenes behov. Den inkluderende skole er kendetegnet ved, at den opfordrer lærere til vidensudveksling, sparring og udvikling. Således at lærerne får mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer og arbejder tæt sammen om at skabe inkluderende miljøer og undervisning. En inkluderende kultur og strategi er en forudsætning for at få skabt inkluderende praksis. En praksis der tilgodeser alle børnenes behov. Der lægges op til at denne model træder ikraft med virkning fra skoleåret 2013-14. Bekymringen er at den tidsfríst der arbejdes med er for stram da det forarbejde som skal ske i skolerne ikke kan blive gennemført på betryggende vis og dermed sikre succes med Inklusionen i kommunens skoler. Forslaget kan derfor ikke støttes i sin nuværende form,. Der er for mange uafklarede elementer og det bærer præg af for stort fokus på budget og økonomi som de bærende elementer samt at mange vigtige aspekter ikke er inddraget. Med venlig hilsen -Formand ADHD afdeling Nordsjælland. -HB medlem i ADHD foreningen i Danmark -Formand Danske Handicaporganisationer Frederikssund Erik Jørgensen Kulhusvej 53 3630 Jægerspris 10/57

Byvangskolen, MED-udvalget Med udvalget på Byvangskolen har følgende kommentarer til budgetmodellen På Byvangskolen bakker vi op omkring inklusionstanken, alle børn har ret til at deltage i almenskolens fællesskab. Vi oplever, at vi igennem de seneste mange år har arbejdet ud fra inklusionstanken. Hvis vi skal lykkes med at inkludere, så alle børn udfordres i forhold til deres potentitaler og udvikler positive selvbilleder, skal de nødvendige ressourcer være til stede. Her tænker vi på: Lærernes kompetenceudvikling Støtte til enkelt børn og familier Supervision fra PPR Praksisnær læring i form af udadgående funktion fra heldagsskoletilbud. Inklusion af børn med særlige behov, stiller store krav til personalet, der er derfor væsentligt at have arbejdsmiljøet i fokus. Vi har følgende bekymringer i forhold til den fremlagte model: Vil der være midler til at understøtte de elever vi fremadrettet skal inkludere, når pengene er bundet af de nuværende ekskluderede elever? Vil fordelingen ud fra den socioøkonomiske faktor betyde, at der er midler til at løse opgaven på skoler, som ikke ligger i socialt belastede områder? Børn med handicap er ikke afhængig af social status? Økonomien til praktisk hjælp til disse børn bør ligge i den centrale pulje. Vil der være den nødvendige ekspertise tilstede i de lokale visitationsudvalg? Generelt har vi en bekymring i sikringen af de inkluderede børn. Hvordan sikres det, at kommende sparerunder ikke udligner den udlagte økonomi? MED-udvalget på Byvangskolen 11/57

Byvangskolen, Skolebestyrelsen Vedrørende: Budgetmodellen på specialundervisningsområdet. Byvangskolens skolebestyrelse bakker op omkring de overordnede principper bag den foreslåede budgetmodel: Fællesskabet Børn i nærmiljøet Opdeling i central og decentral pulje Fokus på distriktet som omdrejningspunkt for visitationen Det kan være svært at forholde os til konsekvenserne af den foreslåede fordelingsnøgle af ressourcerne, uden forudgående kendskab til de eksisterende socioøkonomiske faktorer. Herudover vil skolebestyrelsen pege på at økonomien set i forhold til børn med fysiske handicaps skal ligge i den centrale pulje, da de ikke afhænger af socioøkonomiske faktorer. Det anses som af stor betydning, at samtlige lærere har de nødvendige og ikke mindst opdaterede kompetencer. Der synes behov for et udvidet skole-hjem-samarbejde således, at inklusionstanken får fodfæste og accept i det samlede almenområde. Dette forudsætter blandt andet, at de nødvendige ressourcer til de inkluderede børn er til stede. Skolebestyrelsen lægger vægt på at den foreslåede budgetmodel, som minimum er ressourceneutral og anser det som væsentligt, at den ikke bliver gjort til genstand for besparelser. Skolebestyrelsen Byvangskolen 12/57

DLF kreds 37 Frederikssund d. 17.1.2013 Høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Frederikssund kommune Danmarks Lærerforening, kreds 37 bakker op om en inkluderende folkeskole, som tilbyder alle elever den rette undervisning. I en inkluderende folkeskole stilles de nødvendige ressourcer til rådighed for skolerne til specialpædagogiske tiltag såsom forebyggende indsatser i tilknytning til almenundervisningen, AKT, holdtimer, efteruddannelse af lærerne, sikring af et velfunderede PPR, specialundervisning og læsevejledning i takt med den øgede inklusion af støttekrævende børn. Øget inklusion er et langsigtet mål, der nås ved at kommunen investerer i forebyggende indsatser. Vi ønsker fortsat, at specialtilbud skal være en del af den centrale pulje. Vi ønsker at fastholde viden og kompetencer på specialområdet for hele kommunen. F.eks. Gyldenstenskolen, specialklasserækkerne og Videnscenteret for tale, sprog og læsning har gennem mange år oparbejdet en væsentlig viden og kompetence til gavn for alle elever. Ændres budgetmodellen, bør der derfor være fokus og opfølgning på, at skolerne fortsat gør brug af de eksisterende specialtilbud. Kreds 37 anbefaler, at der udarbejdes procedurer på alle skoler, således at man sikrer gennemskuelighed i forhold til ressourcernes anvendelse. Derudover anbefaler vi, at lærerne inddrages aktivt i udarbejdelsen og i beslutningerne omkring den enkelte skoles inklusionstiltag, og dermed også i, hvordan ressourcerne prioriteres og anvendes, således at man bedst sikrer, at alle elever får det rette tilbud og at der er fokus på lærernes arbejdsmiljø. Med venlig hilsen Regitze Flannov Kredsformand DLF, Kreds 37 13/57

Falkenborgskolen, MED-udvalget Høringssvar vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Dato 20. februar 2013 MED- udvalget ved Falkenborgskolen udtaler følgende: Vi er positive overfor en inkluderende skole, der tilbyder alle elever den rette undervisning. Vi ser gerne, at fællesskabet og almenundervisningen styrkes, så færre elever fremover ekskluderes. Inden man begynder at tale om inklusion af de elever, der i dag går i skole i specialtilbud, bør der debatteres og eventuelt vedtages en definition på, hvad inklusion er og hvilke elever, det drejer sig om. Ligeledes bør man lægge en fælles strategi for, hvordan man inddrager skolens forældregruppe. Uden forældregruppens accept af en øget inklusion, kan vi frygte, at inklusionen ikke lykkes. SFO-delen burde medtænkes i modellen. De elever, der her er tale om, skal også have SFO-tilbud. Der er mange elever tilknyttet de enkelte SFO er og store miljøer med 100 200 børn kan for disse børn uoverskuelige og utrygge miljøer at færdes i. Der vil måske opstå øget behov for ekstraressource til støtteforanstaltninger overfor inkluderede børn. Budgetmodellen bygger på princippet om, at hver elev modsvares af et beløb. Hvis skolerne begynder at tænke økonomi sammen med barnets tarv, foreligger muligheden af, at økonomien vinder over, hvad der tjener barnet bedst. Dette ser vi som en fare. Skolerne kan udvikle sig i vidt forskellige retningslinjer afhængig af den enkelte skoles holdning til økonomi overfor pædagogik. Hvordan sikrer vi, at pengene er øremærket til det enkelte barn og ikke indgår i den samlede økonomi på skolerne? Tiltagene i et inkluderende læringsmiljø, der lægges op til: skabe anerkendende tilgang, tydelig klasseledelse, klare differentierede elevmålsætninger og stærke fællesskaber, sker allerede på flere skoler også i forbindelse med indførelsen af LP-metoden. Disse tiltag skulle så skabe det rette læringsmiljø, men hvis skolen har høje klassekvotienter og arbejder med ovenstående tiltag, og skolen stadig har problemer med inklusionen, så??? Hvordan sikres det, at personalet på skolerne får den rette hjælp og vejledning til inklusionsopgaverne, sådan at arbejdsmiljøet ikke belastes? Det tætte og forpligtende samarbejde mellem fødeskoler og udskolingsskoler, kan skabe konflikter. 9 fagpersoner skal skabe enighed omk. visitation. Hvordan sikres kompetence hos skoleleder og koordinator, der ikke tidligere har 14/57

siddet i visitationsudvalg og ikke har en specialuddannelse/kompetencer i forhold til visitation. Hvis skolerne skal have et økonomisk overblik samt kvalificeret faglig indsigt i de enkelte børnesager forud for skolestart, påhviler der førskoleområdet et kæmpeansvar i forhold til at afdække faglige, sociale og økonomisk ansvar forud for skolestart. Man bør i kommunen have en central pulje til tilflyttede elever med vanskeligheder og andre akutte sager, som skolerne i deres planlægning ikke kan tage højde for. Ligeledes bør deri den centrale pulje tages højde for at antallet af elever med vanskeligheder kan variere fra år til år. Det foreslås, at skolebestyrelserne sammen med områdets visitationsudvalg løbende skal føre tilsyn med kvaliteten i lokale (egne!) specialtilbud. MEDudvalget mener ikke, skolebestyrelsen har den nødvendige kompetence. Vi mener, PPR har den fornødne kompetence samt kommunalbestyrelsen der har det overordnede økonomiske ansvar. Der står i høringsmaterialet ikke noget om, hvordan lærere og pædagoger skal gives den fornødne kompetence i forhold til at kunne inkludere flere elever med vanskeligheder. Nogle af disse elever har så specielle vanskeligheder, at det kræver kompetencer ud over, hvad der kan forvente af lærere i den danske folkeskole. Vi ser også, at der i forslaget ikke skrives noget om, hvordan de kompetencer, der findes hos lærere og pædagoger ved de kommunale specialtilbud (specialklasserækken, videncenteret), kommer det almene område til gode, og at kompetencerne ikke forsvinder ud i den blå luft. Vi har også bekymring omkring betalingsordningen i forhold til særlige kurser og supportordninger fra Gyldenstensskolen og Videnscenteret. Vi ønsker, at ordningen fortsat skal være en del af den centrale pulje, da dette blandt andet bidrager til at fastholde viden og kompetencer på specialområdet for hele kommunen. Endelig mener vi, at skolerne ikke er gearet til at iværksætte denne nye model i skoleåret 2013/14. Det kræver: en anderledes planlægning; lærere og pædagoger skal have opkvalificeret kompetencer og ikke mindst førskoleområdet skal være gearet på en ganske anderledes måde i forhold til de nye folkeskolelever. Derudover anbefaler vi, at det pædagogiske personale inddrages aktivt i udarbejdelsen og i beslutningen omkring den enkelte skoles inklusionstiltag og dermed også i, hvordan ressourcerne prioriteres og anvendes, således at man bedst sikrer, at alle elever får det rette tilbud, og at der er fokus på personalets arbejdsmiljø På MED-udvalgets vegne Gitte Reimann Formand for Falkenborgskolens MED-udvalg 15/57

Falkenborgskolen, Skolebestyrelse Undervisnings- og kulturudvalget. Dato 20. februar 2013 Høringssvar vedr. budgetforslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Skolebestyrelsen ved Falkenborgskolen hilser forslag, der kan styrke inklusionen velkomment, således at alle børn og unge kan være en del af og bidrage til fællesskabet i folkeskolen. Vi bakker op om grundprincipperne i den nye budgetmodel, idet det giver mening at lægge kompetencen over økonomien tæt på, hvor beslutningerne træffes, og der hvor der er det bedste kendskab til børnenes udviklingsbehov. Når det er sagt, så har vi en række bekymrings- og opmærksomhedspunkter: Der mangler en afklaring af, hvad der menes med inklusion. Når det i høringsmaterialet er beskrevet, at skolebestyrelsen skal varetage tilsynet med evt. lokale specialtilbud, så er det udtryk for etablering af en række ekskluderende lokale specialtilbud, som ikke nødvendigvis kan siges at være i overensstemmelse med en inkluderende praksis. Vi er bekymrede for en skjult besparelse ved udlægningen af midlerne, idet lønmidlerne til speciallærere ikke overføres fuldt ud til folkeskolerne ved en større grad af inklusion. Der bør anvendes de samme midler på opgaven, uanset om det er i et specialtilbud eller i folkeskolen. Inklusionsprojektet lykkes ikke, hvis det bliver en spareøvelse, både fordi der ikke afsættes de fornødne ressourcer til opgaven og fordi opgaven vil møde større modstand, hvis de faglige målsætninger dækker over en besparelse. Det vækker undring, at der gennemføres en udlægning af midler, uden at der er indført lønsumsstyring på skolerne. Det ville være oplagt ift. en optimering af brugen af lønmidlerne. Der bør være et tydeligere fokus på kompetenceudvikling med henblik på at kunne løfte opgaven med en mere inkluderende folkeskole. Dette skal også ses i sammenhæng med en bekymring for, at den eksisterende specialviden fra specialtilbuddene kan forsvinde i den kommende tid. Derfor bør der være fokus på at kunne tilkøbe ydelser fra specialtilbuddene, som det overfladisk er beskrevet i høringsmaterialet. Derudover bør man tænke i overflyttelser af personaler fra specialtilbud til folkeskoler med henblik på at fastholde specialviden. Derfor skal lønmidlerne også følge med til folkeskolerne! Vi vil anbefale, at man fastholder et centralt visitationsudvalg. Dette med henblik på at fastholde den fornødne specialviden i visitationen. Dertil kommer en bekymring for, at visitationsudvalg på skoleniveau vil betyde forskellige serviceniveauer i områderne, hvor man det ene sted eks. udløser en heldagsskole 16/57

plads ved nogle bestemte forhold omkring barnet og man det andet sted tildeler barnet støtte på folkeskolen. Det kan også medvirke til at forældre i højere grad vil anvende det frie skolevalg. Generelt har vi en bekymring for, hvem der varetager barnets tarv, når de økonomiske incitamenter bliver styrende! Det er bekymrende, at modellen allerede vil indføres fra august 2013, når skolerne ikke har fået mulighed for et overblik over den nye opgave økonomisk eller fagligt. Hvis det skulle indføres efter sommerferien burde skolerne allerede nu have overblik over, hvilke børn man har i specialtilbud, således at man allerede nu kan have dialogen med specialtilbuddene vedr. mulighederne for hjemtagning af børn ift. deres udviklingsbehov. Der bør afsættes midler til den markant forøgede administrative opgave, der tildeles skolerne. Når der skal være dialog med specialtilbud herunder deltagelse i statusmøder, når der skal deltages i visitationsudvalg, når der skal foretages økonomistyring på de udlagte midler og når der skal iværksættes nye inkluderende tiltag, så bør der følge midler med, således at den administrative og ledelsesmæssige opgave i især en opstartsperiode skal løftes. Der skal endelig også være fokus på ikke at gøre skolerne for økonomisk sårbare ved tilflyttere med barn med særlige behov eller ved børnesager, der udvikler sig til at kræve nogle særlige foranstaltninger. Det bør afsættes en central buffer pulje hertil. Det er en stor mangel i den nye budgetmodel, at SFO slet ikke er nævnt. Midlerne til fritidsdelen på heldagsskolerne og andre specialtilbud bør helt naturligt også følge barnet. Børnenes særlige behov slutter ikke ved undervisningens ophør! Det giver ikke mening at sætte sårbare børn ud i et stort SFO miljø med flere hundrede børn. Endelig er det oplagt at anvende pædagogernes kompetencer i den inkluderende praksis. Vi håber der bliver afsat den fornødne tid til, at den nye budgetmodel kan blive udviklet, således at der bliver taget højde for den række af punkter, vi her påpeger. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Falkenborgskolen 17/57

Ferslev skole/landsbyordningen, MED-udvalg Høringssvar til forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet januar 2013. Landsbyordningen Ferslev Skole/ Pilehuset har behandlet forslaget til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet og har følgende kommentarer, Landsbyordningen bakker op om og praktiserer en inkluderende Folkeskole, som tilbyder alle elever den rette undervisning og den rette udfordring. Vi er bekendt med, at antallet af elever, der undervises i specialtilbud væk fra almenskolen, gennem en årrække har været stigende i hele landet, og at denne tendens også har været gældende i Frederikssund Kommune. Vi tilslutter os, at det med udgangspunkt i denne viden er nødvendigt at iværksætte supplerende tiltag, der kan understøtte en øget inklusion i almenskolen og at der, som et af flere tiltag stilles forslag om at indføre en ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. Vi er enige i, at opgaven løses bedst ved, at den økonomi der i dag ligger hos specialtilbud udenfor almenskolen (bortset fra de mest vidtgående tilbud) tilføres almenskolerne, og vi påtager os gerne den opgave, at skolerne overtager såvel budgetansvar som beslutningsansvar, således at skolerne kan vurdere om en given opgave bedst løses af et specialtilbud udenfor skolen, eller af skolen selv med den nødvendige støtte og vejledning. Vi har i forvejen et særdeles godt samarbejde med Skuldelev og Solbakkeskolen og den kendsgerning, at der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem fødeskoler og overbygningsskoler omkring prioriteringer inden for specialundervisningen, vil kun understøtte den inkluderende indsats for områdets over 500 elever, som vi allerede er i fuld gang med. Skolen vil i den nye budgetmodel og med udgangspunkt i egen økonomi og visitering kunne sætte større fokus på specialpædagogiske tiltag såsom forebyggende indsatser i tilknytning til almenundervisningen, AKT, efteruddannelse af lærerne m.m. og fastholde viden og kompetencer på specialområdet lokalt. Det vil selvfølgelig være nødvendigt at udarbejde procedurer for samarbejde og visitering på de tre skoler, således at man sikrer gennemskuelighed i forhold til ressourcernes anvendelse. Skoledagen i Landsbyordningen er et heldagstilbud hvor vores SFO udgør en helt central samarbejdspartner. Vi mener derfor, at det bør skrives ind i budgetoplægget at det sikres at inklusionsopgaven også tænkes løst i et forpligtende samarbejde med skolernes SFO er og at økonomien hertil medtages. På vegne af MED-Udvalget i Landsbyordningen Allan Lundby-Hansen, skoleleder 18/57

Ferslev skole/landsbyordningen Skolebestyrelse Skolebestyrelsen for landsbyordningen for Ferslev Skole, Pilehusets børnehave, SFO1 og SFO2 Høringssvar vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Overordnet er det rigtig svært for bestyrelsen at gennemskue alle fordele og ulemper ved den foreslåede model. Vi ved at både lærer og skoleledere har en række bekymringer omkring den nye budgetmodel og da de er eksperter på dette område er det meget vigtigt at lytte til deres bekymringer. Som fællesbestyrelse for børnehave og skole kan vi have en bekymring omkring det faktum at børnene i dag skal starte i 0.kl. det år de fylder fem og ikke når de er modne og skoleparate med mindre PPR via talepædagog eller psykolog vurdere, at der er behov for en skoleudsættelse. Derfor kan børnehaverne og forældrene være nødsaget til at sende børn i skole, som ikke er parate. Dette vil ikke være barnets tarv og desuden belaste skolen unødigt. Endvidere arbejder PPR ud fra, at alle børn skal starte i almen-skolen dvs. hvor børnehaverne før kunne udtale sig om børn, de vurderede ikke kunne fungere i almenskolen, ej heller på længere sigt, ville disse børn i samarbejde med PPR blive visiteret til specialområdet. Når alle børn som udgangspunkt hører til almen-området, vil antallet af børn som kunne have brug for specialundervisning allerede være stigende på skoleområdet og dermed vil belastningen mht. brug af specialundervisning være stigende. Dette problem må adresseres. I hele denne debat og høring indgår ikke det faktum, at der også skal skabes en dialog og forståelse mellem skole og forældre omkring disse nye tiltag. Det overordnede formål i Frederikssund kommune er jo at beholde så mange børn så muligt i den almene folkeskole. Allerede nu er der en tendens til meget lav tolerance blandt forældre til at tolerer skæve børn, med den effekt at forældrene flytter deres børn til privatskolerne (hvis antal jo er stigende i Frederikssund Kommune). Derfor mener vi, at indføres denne nye budgetmodel, ligger der et stort informationsarbejde samt konstruktiv bearbejdning af holdninger hos forældre til børn i normalområdet, da konsekvensen jo er at flere og flere børn skal inkluderes. Hvordan sikres det at forældrene er parate til at modtage og inkludere flere børn i den almene folkeskole? Uden forældrenes opbakning og samarbejde er inklusionen måske ikke dødsdømt, men vil være rigtig svær at gennemføre. Bestyrelsen mener at der må iværksættes initiativer for at gøre alle forældre i den almene folkeskole klar til disse nye udfordringer. Med venlig hilsen Marianne Hedegaard formand for bestyrelsen for Landsbyordningen Ferslev Skole/Pilehuset 19/57

Græse Bakkebyskolen, MED-udvalg Dato 24. januar 2013 Høringssvar ang. den nye budgetmodel for specialundervisning Græse Bakkebyskolens MED-udvalg har på et møde mandag den 21.01.12 behandlet den nye budgetmodel for specialundervisning. MED-udvalget tilslutter sig fuldt ud tanken om, at distriktets børn skal gå i den lokale skole med de nødvendige støtteforanstaltninger frem for at segregeres. Dette praktiseres allerede i stor udstrækning hos os, hvilket kan læses i kvalitetsrapporten. Vores segregeringsprocent er på 3,8. Det bliver en stor opgave for vores skole at inkludere flere elever. Her tænker vi på den viden, som skal erhverves af både personale og ledelse. Og arbejdsmængden må alt andet lige blive større. Vi mangler et lokale, som kan bruges til de elever, som af og til har brug for at være i et undervisningsmiljø med færre elever. Dette lokale er også påkrævet allerede nu, hvor AKT-lærere har samtaler med enkelte elever og af og til må sidde på gangen med dem. Dette er ikke optimalt. Vi ønsker til sidst at påpege, at ressourcen ikke alene skal dække et behov i undervisningen, men så sandelig også i SFO-tiden. Så vi håber, at der er tænkt i en økonomisk dækning for det område. På MED-udvalgets vegne og med venlig hilsen Lillian Gustafsson Skoleleder 20/57

Gyldenstenskolen, MED-udvalget og skolebestyrelsen Dato 20. februar 2013 Høringssvar vedr. forslag til ny budgetmodel på specialundervisningsområdet Høringsmaterialet har været drøftet på MED udvalgsmøde den 10.01.13 og på Skolebestyrelsesmøde den 10.01.13. MED udvalget og skolebestyrelsen ved Gyldenstenskolen fremsender nedenstående svar: Bemærkninger til de 6 principper: Når økonomien lægges ud til de enkelte almenskoler understøtter dette en decentralisering samt gennemsigtighed, hvilket vi generelt ser som en god praksis. I forhold til sammenhæng mellem budget og beslutningsansvar vil vi pege på det faktum, at når vi som specialtilbud modtager elever, har der på elevens distriktsskole altid været arbejdet med mange og ret så forskellige tiltag med henblik på at inkludere eleven. Der har ligeledes været inddraget personale fra PPR i vurdering og vejledning i forhold til pædagogisk praksis på distriktsskolen. I en del tilfælde har de udadgående funktioner fra specialskolerne været inddraget forud for et ønske om placering på en specialskole. Det har aldrig været en enkel proces at ønske en anden skoleplacering. Budget- og beslutningsansvar giver ikke nødvendigvis den faglige viden der kan sikre, den enkelte elev det bedste tilbud. Vi finder det særdeles vigtigt, at der i det videre arbejde er fokus på inklusion. Ved inklusion forstår vi, at den enkelte elev integreres i distriktsskolens store fællesskab og ikke i et lokalt oprettet specialtilbud. Overordnet er det vores synspunkt, at den enkelte elev skal have det skoleog fritidstilbud som sikrer at eleven er i udvikling og trivsel uanset om dette tilbud er organiseret på en distriktsskole eller en specialskole. Det er en helt central pointe, at eleven skal kunne inkludere det tilbud, vi som kommune giver eleven, ellers vil vi meget hurtigt opleve elever i manglende udvikling og mistrivsel. Vi synes, det er et godt tiltag, at der reguleres for socioøkonomiske faktorer inden endelig fordeling af midler til distriktsskolerne. Vi tænker, at samarbejdet mellem fødeskoler og overbygningsskoler altid er vigtigt. I forhold til visitationsudvalgene i de enkelte distrikter mener vi, at konstruktionen er uhensigtsmæssig i forhold til opnåelse af en kvalificeret faglig indsigt. Vi tænker her, at der mangler en bredere repræsentation fra PPR samt repræsentanter fra familieafdelingen. Om disse visitationsudvalg beskrives i det efterfølgende materiale, at de ved uenighed i forhold til en elev, kan stemme om en given foranstaltning. Vi vil opfordre til, at der besluttes hvilket beredskab kommunen ønsker i forhold til specialtilbud. Den faglige kvalitet i specialtilbuddene kan ikke sikres alene på baggrund af udbud og efterspørgsel. I forbindelse med den årlige 21/57

visitationsprocedure vil vi understrege vigtigheden af, at der laves en procedure for kvalitetssikring af samtlige specialpædagogiske foranstaltninger. Er eleven ikke i udvikling og trivsel skal der ændres i tilbuddet eller tilbydes et andet. Det kan være kritisabelt, at den driftsansvarlige skal føre tilsyn med sig selv. Bemærkninger til det medfølgende materiale: I det medfølgende materiale omtales muligheden for etablering af lokalt oprettede specialtilbud (s.5). Det er fællesskabet, der har den store opgave i forhold til en øget inklusion. Det er ikke den enkelte, der skal indrette sig og tilpasse sig fællesskabet. Det vil være en central og særdeles vigtig opgave hele tiden at have fokus på om det enkelte barn eller den enkelte unge kan inkludere det tilbud vi som kommune giver, uanset om dette er et alment- eller specialtilbud. Rapport fra SFI (Nationale Forskningscenter for velfærd) Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier. Undersøgelsen viser, at børn med forskellige funktionsnedsættelser har det således: at de er mindre glade for skolen, at de er bange for at blive udelukket fra sociale fællesskaber og de oftere kommer i konflikt med andre elever og lærere. I forhold til udadgående funktion side 2: Behovet kan variere, og stigende inklusion kunne betyde at behovet for support/udadgående stiger På baggrund af det medfølgende materiale står vi som specialskole tilbage med en række spørgsmål, kommentarer og overvejelser: Skal specialskolerne kunne optage elever i løbet af et skoleår som nu, er det nødvendigt, at skolen har mulighed for at arbejde fleksibelt i forhold til normering eller sagt med andre ord har mulighed for at have en buffer. Det er væsentligt at forholde sig til, hvordan kvaliteten af specialskolerne skal være. Hvilke opgaver skal de løse og med hvilket personale? Skal heldagsskolen tage imod alle elever? Hvem er sparringspartnere i forhold til løsning af opgaven? Betragtes de 4 % af segregerede elever som et delmål, altså det første mål, er det en vigtig udmelding. En alt for lang proces i forhold til en klar udmelding om organisationstilpasning vil være rigtig dårlig i forhold til at bevare personale med mange kompetencer indenfor dette område i kommunen som sådan. Majbrit Bengtson Skoleleder Kasper Kandrup Thorsen 22/57

Formand for skolebestyrelsen 23/57

Jægerspris skole, MED-udvalget Hermed fremsendes høringssvar vedr. ny budgetmodel på specialundervisningsområdet. MEDudvalget ved Jægerspris skole udtaler at : Det er en forudsætning, at den nuværende økonomi skal blive i systemet og det sikres, at vi kan bruge de nødvendige ressourcer på at få det enkelte barn til at trives Et visitationsudvalg sammensat af de rette fagkompetencer træffer afgørelse om det enkelte barns behov. Der skal være klare retningslinjer for sammensætningen af visitationsudvalg og arbejdsgange. Der skal være fuld gennemsigtighed i det økonomiske ressourceforbrug, og det skal sikres at økonomien er øremærket. Der vil på de enkelte skole blive et øget behov for administrative timer. Der må være fokus på, at kompetenceudviklingen tilgodeses, så den rette ekspertise og mulighed for nyudvikling er til stede på den enkelte skole. Der kan blive behov for økonomi til udbygning af fysiske rammer. På vegne af MED-udvalget Med venlig hilsen Susanne Patij skoleleder 24/57