Social- og sundhedsskolen Gullestrupvej 10-12 7400 Herning Tlf.: 96 27 29 29 Fax: 96 27 29 30 www.sosuringamt.dk sosu@ringamt.dk - evaluering af forsøg med sammenhængende forløb på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Social- og sundhedsskolen, Ringkjøbing amt 2004 Marianne Elbrønd og Margit Kølbæk Iversen
- evaluering af forsøg med sammenhængende forløb på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Marianne Elbrønd og Margit Kølbæk Iversen Social- og sundhedsskolen, Ringkøbing amt Social- og sundhedsskolerne i Københavns Kommune samt Fyns og Storstrøms amter har bidraget til evalueringen. Publikationen er resultat af Fou-projekt nr. 103176/2003-2534-4 Udgivet 2005 af: Social- og sundhedsskolen, Gullestrupvej 10-12, 7400 Herning 2
- evaluering af forsøg med sammenhængende forløb på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Publikationen er resultat af Fou-projekt nr. 103176/2003-2534-4 Forfattere: Marianne Elbrønd og Margit Kølbæk Iversen ISBN 87-990902-0-1 Internetadresse: emu.dk/erhverv/indgange/sosuindex.html. Udgivet 2005 af: Social- og sundhedsskolen i Ringkøbing amt 3
Forord I 2002 iværksatte Undervisningsministeriet et forsøg med sammenhængende forløb på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Forsøget, der indebærer, at unge i skolens afgangsklasser og eventuelt andre unge kan søge om optagelse på et grundforløb, der via social- og sundhedshjælperuddannelsen fører direkte over i social- og sundhedsassistentuddannelsen, blev evalueret af Social- og sundhedsskolen i Ringkøbing amt i 2004. Ideen med forsøget er, at eleven ikke skal søge om optagelse på en ny uddannelse, og at der ikke skal indgås fornyet kontrakt, selvom eleven bevæger sig op gennem de enkelte dele af det trinvist opbyggede udannelsessystem. De informationer, som evalueringen tilvejebragte præsenteres i denne internetpublikation. Efter evalueringens afslutning overvejes om sammenhængende forløb skal være et permanent tilbud til elever på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Den foreliggende evalueringspublikation kan eventuelt tjene som inspiration for skoler, der fremover står over for at skulle tilrettelægge og gennemføre sammenhængende forløb. Skolen i Ringkøbing amt vil gerne benytte lejligheden til at takke Social- og sundhedsskolerne i Københavns Kommune samt Fyns og Storstrøms amter for deres engagement i og bidrag til evalueringen. Social- og sundhedsskolen i Ringkøbing amt har udgivet denne internetpublikation efter aftale med og finansieret af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen og Området for erhvervsfaglige uddannelser. Det skal bemærkes, at meninger og synspunkter i rapporten naturligvis står for forfatternes egen regning. Materialet er tilgængeligt i fuld tekst online på webstedet: www.emu.dk/erhverv. Britta Raaballe Skoleleder Social- og sundhedsskolen, Ringkøbing amt 2005 4
Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 6 Baggrund 11 Evalueringens formål 11 Evalueringsstrategi 12 Rapportens opbygning 12 PRÆSENTATION AF FORSØG MED SAMMENHÆNGENDE FORLØB 13 Selve forsøget 14 Forsøget i tal 18 RESULTATER 21 Analyse af tal 21 Sammenskrivning af erfaringer og vurderinger 23 5
Sammenfatning og konklusioner I 2002 iværksatte Undervisningsministeriet et forsøg med sammenhængende forløb på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Forsøget, der går ud på at tilbyde elever kontrakt på et sammenhængende forløb fra grundforløb, over social- og sundhedshjælperuddannelsen til assistentuddannelsen, har til formål: at øge rekrutteringen af elever fra grundskolen, der er afklarede i deres ønske om at gennemføre social- og sundhedsassistentuddannelsen at forebygge frafald blandt unge elever på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser at undersøge om der er undervisningsmæssige og pædagogiske fordele ved sammenhængende forløb. Dette sammensatte formål har fem udvalgte skoler 1, siden forsøget blev iværksat i 2002, bestræbt sig på at indfri på forskellig måde. Social- og sundhedsskolen i Ringkøbing amt har efter aftale med undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet, Henrik Friediger, evalueret forsøget. I det følgende sammenfattes evalueringsresultaterne. Generelt viser undersøgelsen, at forsøget som udgangspunkt har været sparsomt beskrevet fra Undervisningsministeriets side, og at implementeringen af forsøget på de fem involverede skoler er foregået med vidt forskellige grader af stringens og intensitet. På nuværende tidspunkt synes en evaluering ikke at kunne yde forsøget fuld retfærdighed, da skolerne knap nok har fundet deres ben i forhold til implementeringen af forsøget, og da ingen elever på nuværende tidspunkt har haft mulighed for at gennemføre et helt sammenhængende forløb fra grundforløb til social- og sundhedsassistentuddannelsen. En evaluering foretaget på nuværende tidspunkt kan derfor ikke betragtes som mere end en midtvejsevaluering. Det er med disse bemærkninger i erindring, at sammenfatning og konklusioner skal læses. Er der sket en øget rekruttering af assistentelever fra grundskolen? Undersøgelsen viser, at der på de fem forsøgsskoler, i den periode forsøget indtil videre har kørt, samlet set er rekrutteret flere assistentelever fra grundskolen, end der til sammenligning blev rekrutteret fra grundskolen på de samme fem skoler året før 2. I forbindelse med det elevoptag, der i august 2002 påbegyndte grundforløbet, tegner det på nuværende tidspunkt til, at 43 elever tager grundforløb, social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen i forlængelse af hinanden. I forbindelse med det elevoptag, der påbegyndte indgangsåret august 2001, tog 20 elever indgangsår, social- og sundheds- 1 Social- og sundhedsskolerne i Københavns Kommune samt Fyns, Storstrøms og Ringkøbing amter. 2 Det var først med reformen fra 2002, at grundforløb på 20 uger blev indført på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser som en indgangsvej for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen. Før 2002 havde unge, der kom direkte fra 9. klassetrin i grundskolen mulighed for at tage et såkaldt indgangsår som indgang til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Det er således ikke noget nyt, at helt unge elever har kunnet søge optagelse på social- og sundhedsskoler med afsæt i et ønske om at gå vejen fra et indgangsforløb, over social- og sundhedshjælperuddannelsen til assistentuddannelsen. Blot har muligheden med at skrive kontrakt om et sammenhængende forløb ikke eksisteret tidligere. 6
hjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen i forlængelse af hinanden. Det skal bemærkes, at der kan være flere end de nævnte 43 elever fra optaget august 2002, der reelt gennemfører alle tre uddannelser i forlængelse af hinanden, idet der kan være elever, der er fortsat i lige linie på alle uddannelserne uden at have kontrakt på sammenhængende forløb. Siden forsøget med sammenhængende forløb blev iværksat på fem skoler i august 2002, har i alt 222 elever tegnet kontrakt på sammenhængende forløb, og heraf går 43 elever på nuværende tidspunkt september 2004 - på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Af de 43 elever er 38 elever mellem 17 og 19 år, hvorfor de ved det sammenhængende forløbs start for to år siden må formodes at være kommet rimelig direkte fra grundskole eller efterskole. Fem elever er 20-22 år. På de fem forsøgsskoler er der, efter at sammenhængende forløb blev en uddannelsesmulighed, rekrutteret flere elever fra grundskolen, der er afklarede i deres ønske om at gennemføre social- og sundhedsassistentuddannelsen. Skolernes bestræbelser på at rekruttere de unge elever til sammenhængende forløb har udmøntet sig i forskellige former for information rettet mod hhv. vejledere og elever. Med hensyn til at informere vejledergruppen mere specifikt om forsøget har de forskellige skoler haft forskellig praksis, men alle skoler har informeret under en eller anden form. Alle skoler har således udarbejdet pjece om forsøget, som er uddelt i vejlederkredse. Ligeledes har skolerne omtalt forsøget på møder med vejlederne. Nogle skoler har dog et mere formaliseret samarbejde med vejledere end andre. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolevejledere viser, at lidt over halvdelen havde kendskab til forsøget med sammenhængende forløb, inden det blev iværksat i august i 2002. Af den resterende halvdel har nogle hørt om forsøget hen ad vejen, mens andre reelt først er blevet opmærksomme på forsøget i forbindelse med denne undersøgelse. Det kan konstateres, at de muligheder, der eksisterer for at inddrage skolevejledere i rekrutteringen af elever fra grundskolen, endnu ikke har været udnyttet optimalt. Hvad angår det mere direkte informationsarbejde, som skolerne har ydet i forhold til at tiltrække potentielle elever, så varierer skolernes praksis både med hensyn til informationskilder og intensitet. På fire af skolerne har man bestræbt sig på at hverve elever til sammenhængende forløb forud for elevernes optagelse på grundforløb. En enkelt skole har mere satset på at informere om sammenhængende forløb, efter at nye grundforløbselever var optaget. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne viser, at godt en tredjedel har fået kendskab til sammenhængende forløb via skolevejlederen. En tredjedel har fået informationer direkte fra skolen (hjemmeside, annonce, studievejledning, åbent hus arrangement, grundforløb). Knap en tredjedel har fået informationer fra familie, venner, arbejdskolleger eller andre. Til belysning af spørgsmålet om, hvorvidt eleverne på sammenhængende forløb er afklarede i deres ønske om at gennemføre social- og sundhedsassistentuddannelsen, viser undersøgelsen, at kun knap en fjerdedel af de elever, der har svaret på spørgeskemaet, har valgt forløbet ud fra den betragtning, at det er den direkte vej til en social- og sundhedsassistentuddannelse. Over en tredjedel tilkendegiver, at de udelukkende har valgt dette forløb, fordi det giver adgang til at søge videre fra social- og sundhedsassistentuddannelsen til en mellemlang videregående uddannelse inden for social- og sundhedssektoren. I den forbindelse skal bemærkes, at flere ser sammenhængende forløb som en vej til en uddannelse som pædagog, hvilket må siges at kollidere med 7
forsøgets succeskriterier. En anden tredjedel tilkendegiver, at de ville have valgt grundforløb eller social- og sundhedshjælperuddannelsen, uanset om muligheden for at få kontrakt på sammenhængende forløb eksisterede eller ej. Der er noget, der tyder på, at sammenhængende forløb kan tiltrække målbevidste unge, der ser sig selv som social- og sundhedsassistent, eller som har videre ambitioner om at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut m.v. Er det lykkedes at forebygge frafald blandt unge elever? For at kaste lys over, om kontrakt på sammenhængende forløb er med til at reducere frafald blandt de unge, bør de frafaldstal, der på nuværende tidspunkt tegner sig for unge elever på sammenhængende forløb, retfærdigvis holdes op mod de tilsvarende tal for unge elever, der tidligere valgte indgangsåret som indgang til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Interessant er det at se på, hvor mange unge elever der påbegyndte social- og sundhedshjælperuddannelsen lige efter indgangsåret, og hvor mange af dem der fortsatte direkte på social- og sundhedsassistentuddannelsen og at holde disse tal op imod, hvor mange unge elever med kontrakt, der påbegyndte social- og sundhedshjælperuddannelsen, og hvor mange der fortsatte direkte på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Når det frafald, der indtil videre har været for det første optag af elever på sammenhængende forløb, sammenlignes med det frafald, der var for det sidste optag af indgangsårselever, fremgår det, at frafaldet på de enkelte dele af det trinvist opbyggede uddannelsessystem er mindre for elever, der går på sammenhængende forløb. Der er færre elever på sammenhængende forløb, der falder fra enten på grundforløb, på social- og sundhedshjælperuddannelsen og sundhedsassistentuddannelsen. Ingen af de 222 elever, der har tegnet kontrakt på sammenhængende forløb, har på nuværende tidspunkt gennemført det samlede forløb til social- og sundhedsassistent. De første i alt 72 elever, der indgik kontrakt om sammenhængende forløb i august 2002, kan efter planen først være færdige som social- og sundhedsassistenter i oktober 2005. En registrering af frafald blandt de første 72 elever på sammenhængende forløb viser, at 65 elever fortsatte fra grundforløbet til social- og sundhedshjælperuddannelsen, at 50 gennemførte social- og sundhedshjælperuddannelsen, og at 43 elever fortsatte på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Heraf går 43 elever på nuværende tidspunkt, dvs. et halvt år efter at de er påbegyndt social- og sundhedsassistentuddannelsen, fortsat på uddannelsen. Det skal bemærkes, at frafaldet på grundforløb samt i overgangen mellem grundforløb og socialog sundhedshjælperuddannelsen er beskedent nemlig kun ca. 10 %, og at frafaldet på social- og sundhedshjælperuddannelsen for denne gruppe unge elever har været lavere end det gennemsnitlige frafald, der ellers præger social- og sundhedshjælperuddannelsen på social- og sundhedsskolerne i hhv. Fyns og Ringkøbing amt 3. Frafaldet i overgangen mellem social- og sundhedshjælper- og -assistentuddannelsen er ligeledes beskedent på ca. 14 %, og indtil videre er frafaldet 3 Skolen i Odense, Fyns Amt, har en frafaldsprocent på 30 % for grundforløb, 30 % for social- og sundhedshjælperuddannelsen og 17 % for social- og sundhedsassistentuddannelsen. Skolen i Ringkøbing amt har en frafaldsprocent på 15 % for grundforløb, 22 % for social- og sundhedsassistentuddannelsen og 17 % for social- og sundhedsassistentuddannelsen.. 8
på social- og sundhedsassistentuddannelsen blandt denne gruppe elever ligeledes lavere end det frafald, der ellers præger denne uddannelse, da frafaldet indtil videre er 0. Endnu er erfaringerne med sammenhængende forløb spinkle, men frafaldet på de enkelte dele af det trinvist opbyggede uddannelsessystem har været mindre for elever, der går på sammenhængende forløb, end det har været for en sammenlignelig gruppe indgangsårselever. Det skal bemærkes, at der med hensyn til frafaldet på sammenhængende forløb er store variationer imellem de enkelte skoler. Mest iøjnefaldende er tallet fra Odense, hvor hele 22 ud af 28 elever, der tegnede kontrakt på sammenhængende forløb, er påbegyndt en social- og sundhedsassistentuddannelse. Frafaldet på sammenhængende forløb er på denne skole mindre end det frafald, der på samme skole er på ordinære grundforløbs- og social- og sundhedshjælperforløb. Vigtigt er det her at bemærke, at skolen i Odense samler elever på sammenhængende forløb i en særlig klasse. Af spørgeskemaundersøgelsen for elever fremgår det, at netop eleverne fra skolen i Odense ser ganske mange fordele ved at være på sammenhængende forløb. F.eks. vurderer flere af disse elever, at selve kontraktskrivningen virker forpligtende og dermed udgør en ud af flere forhold, der er med til at forebygge frafald. Stort set alle elever fra denne skole vurderer, at det at gå på sammenhængende forløb har haft en positiv indvirkning på deres engagement i uddannelsen, og at det at deltage i sammenhængende forløb styrker deres forudsætninger for at tage en uddannelse. Næsten alle ser fordele forbundet med at tage sammenhængende forløb. Er der undervisningsmæssige og pædagogiske fordele ved sammenhængende forløb? Elever med kontrakt på sammenhængende forløb går på de fire af skolerne på blandede hold, dvs. sammen med elever, der ikke har kontrakt på sammenhængende forløb. På fire af de fem forsøgsskoler er der ikke tale om, at den undervisning eller pædagogik, som elever på sammenhængende forløb møder, adskiller sig fra den undervisning og pædagogik, som praktiseres i forhold til skolens øvrige elever. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at langt de fleste elever ikke i dagligdagen får påmindelser om, at de er på sammenhængende forløb. De fleste elever har indtryk af, at hverken lærere eller praktikvejledere er vidende om, at de tager de tre uddannelser i forlængelse af hinanden. De allerfleste elever påpeger dog, at det har stor betydning for deres engagement i uddannelsen, at de har kontrakt på sammenhængende forløb. Skolen i Odense adskiller sig som nævnt fra de øvrige skoler derved, at eleverne på sammenhængende forløb samles i en bestemt klasse. Denne koncentration af elever på sammenhængende forløb giver, efter mange af disse elevers vurdering, særlige muligheder for at skabe kontinuitet og sammenhæng i uddannelsesforløbet, både hvad angår elevernes relation til lærerne, elevernes relation til hinanden og de mere indholdsmæssige aspekter af uddannelsen. Endelig fremhæver flere elever, at det påvirker deres motivation og seriøsitet, at de har et mere langsigtet mål at stræbe efter. Evalueringen har synliggjort, at forsøget med sammenhængende forløb endnu ikke er fuldt implementeret på de involverede skoler, og at den foreliggende indsats undtaget den indsats 9
som skolen i Odense har ydet med at samle elever med sammenhængende forløb endnu ikke står mål med de resultater af undervisningsmæssig og pædagogisk art, som forsøget skulle føre med sig. Erfaringerne fra Odense peger dog klart i retning af, at det gør en forskel for unges uddannelsesengagement, at de gennem en længere periode er på hold med andre, der forfølger samme langsigtede mål. 10
Baggrund og formål Baggrund I 2002 iværksatte Undervisningsministeriet et forsøg med sammenhængende forløb på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Fem skoler fordelt på tre amter og Københavns Kommune har i en forsøgsperiode på tre år mulighed for at tilbyde elever kontrakt på et sammenhængende forløb fra grundforløb over social- og sundhedshjælperuddannelsen til -assistentuddannelsen. Hensigten med forsøget er således, som det er beskrevet i Undervisningsministeriets notat af den 29.07.2002, jr.nr 2002-2574-1: at øge rekrutteringen af elever fra grundskolen, der er afklarede i deres ønske om at gennemføre social- og sundhedsassistentuddannelsen at forebygge frafald blandt elever på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser at undersøge om der er undervisningsmæssige og pædagogiske fordele ved sammenhængende forløb. Disse mål søger de forskellige skoler opnået på forskellig måde. Alle skoler har således iværksat særlige markedsføringstiltag, der gør potentielle og nuværende elever opmærksomme på, at der er mulighed for at tegne kontrakt på et sammenhængende forløb. Alle skoler har konkret optaget elever på sammenhængende forløb, og en enkelt skole har oprettet særlige hold med elever på kontrakt. Oprindeligt var det planen, at forsøget skulle vare i tre år, hvorefter det skulle evalueres. På Undervisningsministeriets foranledning er evalueringen blevet fremskyndet, og den er i september 2003 tilrettelagt efter aftale mellem undervisningskonsulent Henrik Friediger og Social- og sundhedsskolen, Ringkjøbing amt. Evalueringens formål Det er evalueringens overordnede formål via analyse af tal og erfaringer at belyse, om forsøgets formål er indfriet. Den 26.09.2003 har undervisningskonsulent Henrik Friediger i en telefonsamtale 4 med skoleleder Britta Raaballe udtrykt ønske om, at evalueringen belyser følgende spørgsmål: - Er der rekrutteret nye elevtyper (dvs. flere unge, stærkere elever eller lignende) til socialog sundhedshjælperuddannelsen og -assistentuddannelsen? - Er der mindre frafald blandt elever, der er på sammenhængende forløb? - Har der på uddannelsen været nogle undervisningsmæssige eller pædagogiske fordele ved sammenhængende forløb? De informationer, som evalueringen tilvejebringer, skal bruges i det videre arbejde med at kvalificere skolernes indsats i forhold til at gennemføre sammenhængende forløb i forsøgsperioden og eventuelt i tiden fremover. 4 Henrik Friedigers telefoniske tilsagn om evalueringsopgaven til skoleleder Britta Raaballe. 26/9 2003 11
Evalueringsstrategi Evalueringen har omfattet flere elementer. Ved evalueringens begyndelse forelå kun ganske få og spredte beskrivelser af forsøget, hvorfor det indledningsvis var nødvendigt først at gennemføre en mere beskrivende undersøgelse af og nærmere præcisering af, hvad forsøget egentlig går ud på, hvordan det er organiseret, tilrettelagt og praktiseret. Gennem systematisk indsamling og læsning af relevant materiale, samtaler med nøglepersoner samt møder med de øvrige involverede social- og sundhedsskoler blev som udgangspunkt konstrueret en såkaldt programteori, som afdækker følgende: Hvilke grundkomponenter består forsøget af? Hvad har de involverede skoler foretaget sig? Og hvad forventes skolernes indsats at resultere i? Efterfølgende er gennemført en programevaluering, der evaluerer programteorien og afdækker forskellige interessenters erfaringer med forsøget. Programevalueringen baserer sig på systematisk indsamling af informationer om det planlagte og realiserede program. Der er anvendt forskellige metoder til indsamling af information som grundlag for besvarelse af evalueringens spørgsmål. Registrering og analyse af tal. F.eks. registrering af antal elever med kontrakt på sammenhængende forløb, alder og evt. frafald Spørgeskema til udfyldelse af elever med ansættelseskontrakt på sammenhængende forløb Spørgeskemaerne, der er konstrueret med afsæt i den udarbejdede programteori for forsøget, er af to omgange med ½ års mellemrum udsendt til alle elever, der har kontrakt på sammenhængende forløb. Spørgeskema er valgt som evalueringsmetode, da det på denne måde i princippet er muligt at inddrage vurderinger fra det samlede antal elever, der har kontrakt på sammenhængende forløb. Endnu er antallet ikke voldsomt stort. Spørgeskema til udfyldelse af skolevejledere. Spørgeskemaerne er konstrueret med afsæt i den udarbejdede programteori for forsøget. Fokusgruppeinterview af repræsentanter fra praksis, undervisere og skolevejledere. En række fokusgruppeinterviews med elever fra Social- og sundhedsskolen, Ringkøbing amt. En gruppe elever med kontrakt på sammenhængende forløb er fulgt over tid. De er interviewet sammen med deres holdkammerater på forskellige tidspunkter i forløbet. Rapportens opbygning Efter den forudgående omtale af baggrund, formål og metode omtales som sammenligningsgrundlag kort den traditionelle ombygning af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Herefter følger en præsentation af forsøg med sammenhængende forløb. Dels det overordnede generelle udspil fra Undervisningsministeriet og dels de forskellige måder, de enkelte skoler har udmøntet forsøget på. Til sidst præsenteres resultaterne gennem analyser af tal og beskrivelser af forsøget, som det tegner sig for elever og skolevejledere. 12
Præsentation af forsøg med sammenhængende forløb Før forsøg med sammenhængende forløb præsenteres, omtales kort til sammenligning den traditionelle opbygning af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Kort om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser fremgår det, at de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indgår i et trinvist opbygget uddannelsessystem, og at de bl.a. omfatter et grundforløb samt uddannelsen til social- og sundhedshjælper med overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indledes med et grundforløb, der består af 20 ugers skoleundervisning. Grundforløbet kan forlænges med indtil 20 uger for den enkelte elev. Grundforløbet tilrettelægges for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb. Grundforløbet skal give eleven mulighed for at orientere sig om andre uddannelsesmuligheder med henblik på at skabe den størst mulige afklaring af den enkeltes forudsætninger, behov og ønsker. Uddannelserne efter grundforløbet tilrettelægges som vekseluddannelser, således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder med mindst 24 ugers skoleundervisning. Uddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til selvstændigt at udføre brede, elementære bistands-, pleje- og omsorgsopgaver. Uddannelsen har endvidere til formål at kvalificere eleverne til at fortsætte på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Social- og sundhedsassistentuddannelsen, der bygger på social- og sundhedshjælperuddannelsen, varer 1 år og 8 måneder med mindst 32 ugers skoleundervisning. Uddannelsen har til formål at kvalificere eleverne til selvstændigt at varetage og tilrettelægge sammensatte aktivitets- og omsorgsopgaver, herunder koordinerende og undervisende funktioner, samt til selvstændigt at varetage og tilrettelægge grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver. Optagelse til grundforløbet og uddannelserne efter grundforløbet sker efter ansøgning til en skole, der udbyder det enkelte grundforløb eller den enkelte uddannelse. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren ud over adgangsbetingelserne opfylder de fastsatte supplerende personlige kvalifikationskriterier. Uddannelserne gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Ansættelsesaftalen skal være indgået, inden eleven begynder på uddannelsen, og omfatte både skoleundervisning og praktikuddannelse. Er eleven under 18 år, kræves der samtykke fra forældremyndighedens indehaver. 13
Selve forsøget Med henblik på at styrke de grundlæggende social- og sundhedsuddannelsers attraktivitet blandt de unge, der afslutter grundskolen, og imødekomme et stadigt stigende behov for social- og sundhedsassistenter, blev der i august 2002 iværksat et forsøg i tre amter samt Københavns Kommune. Forsøget gav elever mulighed for at blive optaget direkte på et samlet uddannelsesforløb, der fører til en fuld social- og sundhedsassistentuddannelse. Forsøget med optag på et samlet forløb indebærer, at unge i grundskolens afgangsklasser og eventuelt andre unge kan søge om optagelse på et grundforløb, der via social- og sundhedshjælperuddannelsen fører direkte over i social- og sundhedsassistentuddannelsen uden at der mellem de enkelte dele af det trinvist opbyggede uddannelsessystem skal ske nyt optag og indgås ny ansættelseskontrakt. 5 Optagelse til sammenhængende forløb sker efter ansøgning til en skole, der udbyder det sammenhængende forløb. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren på lige fod med andre ansøgere til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser - ud over adgangsbetingelserne opfylder de fastsatte supplerende personlige kvalifikationskriterier. De involverede skoler bruger forskellige procedurer og kriterier i deres optagelse af og kontraktskrivning med eleverne. På flere af forsøgsskolerne har antallet af ansøgere til sammenhængende forløb været så stort, at det har været nødvendigt at prioritere ansøgerne ud fra fastsatte supplerende kvalifikationskriterier. En opretholdelse af kontrakt på sammenhængende forløb er endvidere betinget af, at eleven består praktikker og prøver undervejs i henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen og således lever op til de formelle optagelseskriterier. Forsøg med sammenhængende forløb udmønter sig forskelligt på de fem skoler. For at få opbygget et systematisk overblik over forsøgets konkrete udformning, og dermed hvad der er gjort for at indfri forsøgets formål, er der i samarbejde med de fem involverede skoler udarbejdet en såkaldt programteori. En programteori er en såkaldt Program Logic Model, der i den form, den er brugt her, er udviklet af Ontario Health Unit i Canada og omtalt på Center for evaluerings hjemmeside (www.ceps.suite.dk/programteori). Modellen anvendes til at beskrive strukturen og principperne bag forsøget med sammenhængende forløb. Hvilke hovedkomponenter og omdrejningspunkter er forsøget bygget op af? Hvad foregår der af initiativer og aktiviteter? Hvad skulle udfaldet gerne være? Denne evaluering bygger på en antagelse om, at kun gennem kvalificeret procesviden opnås effektviden. 5 www.folketinget.dk/samling/20001/lovforslag_fremsaettelse/l180.htm 14
Evaluator har konkret taget initiativ til at opstille en ramme for programteorien, således at der er sket en fastholdelse af de tanker, som hhv. forsøgets opdragsgiver og de enkelte forsøgsskoler har gjort sig om forsøgets aktiviteter og udfaldet af dem. I programteorien for forsøget med sammenhængende forløb er skolernes indsats struktureret ud fra fire overordnede komponenter, der på forskellig måde forventes at indfri forsøgets formål. I forhold til potentielle elever har en hovedkomponent været information. I forhold til personer i vejledningssystemet har en hovedkomponent ligeledes været information. Disse to komponenter forventes at øge rekrutteringen af elever fra grundskolen samt rekrutteringen af nye elevtyper. I forhold til potentielle og aktuelle elever har en hovedkomponent været kontraktskrivning. I forhold til elever på sammenhængende forløb har en hovedkomponent været selve forløbet, herunder særlige undervisningsmæssige og pædagogiske tiltag. Disse to komponenter forventes at forebygge frafald. Inden for den overordnede ramme for programteorien har hver skole formuleret sin egen programteori. På de næste sider præsenteres forsøgets generelle programteori i oversigtlig diagramform. Reelt er der tale om en sammenskrivning af dels undervisningsministeriets overordnede beskrivelser af forsøget og dels de fem skolers noget forskellige programteorier. Ingen af skolerne kan derfor tages til indtægt for alt, hvad der står i programteorien. Programteorien giver et signalement af de mange forskellige aktiviteter og tanker om udfaldet, som har knyttet sig til den konkrete realisering af forsøg med sammenhængende forløb. På baggrund af det systematiske arbejde med at udarbejde programteorien er det muligt at konstatere følgende: - På nogle skoler har baggrunden og præmisserne for forsøget med sammenhængende forløb været kendt - På andre skoler har baggrunden og præmisserne for forsøget ikke været kendt i detaljer - På nogle skoler er der blevet arbejdet meget målrettet på at indfri intentionerne med forsøget - På andre skoler har bevidstheden om, at skolen var involveret i et forsøg, ikke været særlig stor - På nogle skoler er der gjort et meget målrettet stykke rekrutteringsarbejde for at indfri intentionerne med forsøget, der bl.a. går ud på at tiltrække nye elevtyper, herunder elever fra grundskolen - På andre skoler har rekrutteringsindsatsen ikke været så målrettet nye og yngre elevtyper - På nogle skoler har evalueringsrelevante informationer om sammenhængende forløb, f.eks. informationer om antallet af elever med kontrakt, elevernes alder, baggrund, frafald undervejs i forløbet mv., været fastholdt og været tilgængelige - På andre skoler har informationerne været knap så tilgængelige og til tider vanskelige at tilvejebringe. 15
Programteori for sammenhængende forløb MÅLGRUPPE Elever og deres forældre Vejledere KOMPONENTER INFORMATION INFORMATION AKTIVITETER Distribution af pjece om sammenhængende forløb til skoleelever Annoncering i aviser og dagblade om sosu-uddannelserne og om sammenhængende forløb Omtale af sammenhængende forløb på skolens hjemmeside Orientering i form af oplæg og udlevering af materiale om sammenhængende forløb på: - møder på folkeskoler med skolevejledere, forældre og elever - brobygningsforløb på sosu-skolen - Åbent Hus arrangement på sosu-sko len - møder for erhvervspraktikanter på sygehus Individuel studievejledning til kommende og nuværende elever Information på nystartede grundforløbshold Brev samt pjece om sammenhængende forløb distribueres til skolevejledere, ungdomsvejledere og skolekonsulenter Indkaldelse af vejlederne og konsulenterne til orientering på skolen, f.eks. åbent-hus-arrangementer, hvor der bl.a. orienteres om det sammenhængende forløb Sosu-skolen deltager f.eks. i: - møder i LVU (det lokale vejledningsudvalg) og VFU (vejledningsfaglige udvalg), hvor alle ungdomsuddannelser er repræsenteret med vejledere - skolevejlederkonferencer, hvor alle skolevejledere er samlet - frafaldsudvalg, hvor ungdomsvejledere og vejledere fra andre ungdomsuddannelser er repræsenteret - brobygningsevaluering, hvor alle skolevejledere og skolekonsulenter er samlet RESULTATER: Potentielle elever bliver opmærksomme på muligheden for at tage sammenhængende forløb Elever i folkeskolen og deres forældre erhverver viden om: - hvad et samlet uddannelsesforløb fra grundforløb til social- og sundhedsassistent indebærer - at Sosu-uddannelser er en alternativ vej til de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser - at der er knyttet elevløn til social- og sundhedshælper og -assistentuddannelsen Elever og deres forældre ændrer holdning til, hvilke uddannelsesveje, der fører til de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser Flere unge søger ind på grundforløbet Nye elevtyper søger ind på grundforløbet Eleverne ønsker at skrive kontrakt om sammenhængende forløb Skolevejlederne bliver opmærksomme på og vejleder elever om, at det er muligt at tage sammenhængende forløb Vejlederne får øje på: - at det sammenhængende forløb kan være et attraktivt tilbud til unge, der afslutter grundskolen - at Sosu-uddannelserne er en alternativ vej (knap så boglig) til de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser Vejlederne erhverver argumenter, der gør indtryk på elevernes forældre Flere unge, der ellers ikke ville søge de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, søger ind. Dygtige elever, f eks. frafaldne gymnasieelever, ønsker at skrive kontrakt om sammenhængende forløb Sosu-uddannelserne får bedre image blandt de unge, og det at være sosuelev får højere status end tidligere 16
MÅL: at der uddannes et tilstrækkeligt antal social- og sundhedsassistenter, og at uddannelserne i tilstrækkeligt omfang vælges af de unge Elever Elever KONTRAKTSKRIVNING SELVE FORLØBET Skolen informerer de ansættende myndigheder om forsøget med sammenhængende forløb De involverede skoler bruger forskellige procedurer og kriterier i deres optagelse af og kontraktskrivning med eleverne. På flere af forsøgsskolerne har antallet af ansøgere til sammenhængende forløb været så stort, at det har været nødvendigt at prioritere ansøgerne ud fra fastsatte supplerende kvalifikationskriterier. Skolen samler navnene på de kommende eller nuværende elever, der ønsker at indgå kontrakt om sammenhængende forløb og indstiller dem til sammenhængende forløb Skolen formidler kontakt mellem ansættende myndighed og eleven inden start på grundforløb eller ved slutningen af grundforløbet Kontrakten underskrives Elever, der har indgået kontrakt om sammenhængende forløb, er, hvis de lever op til almindeligt gældende uddannelsesmæssige krav, sikret optagelse på både social- og sundhedshjælperuddannelsen og assistentuddannelsen Elever på sammenhængende forløb er samlet på et særligt hold igennem hele forløbet Til særlige hold er tilknyttet et team af gennemgående lærere Elever er igennem hele forløbet blandet med ikke-kontrakt-elever Større opmærksom fra skolens side på de unge som vigtig målgruppe Praktikken har kendskab til og viden om forsøget med sammenhængende forløb Større imødekommenhed fra praktikkens side i forhold til de unge elever, der vil være social- og sundhedsassistenter Elever tilskyndes i ung alder til at afklare uddannelsesønsker og træffe valg Elever oplever større forpligtelse i forhold til at gennemføre forløbet Mindre frafald Sikring af fødekæden til pleje- og omsorgsområdet Elever oplever større forpligtelse i forhold til at gennemføre forløbet Elever arbejder mere målrettet Større kontinuitet i undervisningen på hold, hvor alle elever går på sammenhængende forløb Flere pædagogiske muligheder for at arbejde systematisk med progression i uddannelser Styrkelse af de grundlæggende socialog sundhedsuddannelsers attraktivitet blandt de unge Mindre frafald Der uddannes et tilstrækkeligt antal social- og sundhedsassistenter 17
- På nogle skoler skrives kontrakten om sammenhængende forløb inden påbegyndt uddannelse - På andre skoler udarbejder elever, der som udgangspunkt har en ansættelseskontrakt på grundforløb, efterfølgende en kontrakt om sammenhængende forløb 6 - På nogle skoler samles elever, der har kontrakt om sammenhængende forløb, på særlige hold - På andre skoler blandes elever med kontrakt om sammenhængende forløb med de helt ordinære elever - På nogle skoler tages der i den undervisningsmæssige og den pædagogiske tilrettelæggelse særlige hensyn til elever, der har kontrakt om sammenhængende forløb - På andre skoler tages ingen undervisningsmæssige og pædagogiske hensyn til dette - På nogle skoler er lærerne altid klar over, hvornår de står over for en elev med kontrakt på sammenhængende forløb - På andre skoler er lærerne sjældent eller aldrig klar over, hvornår de står over for en elev med kontrakt på sammenhængende forløb - I nogle praktikforløb er vejlederne altid klar over, hvornår de møder en elev, der har kontrakt på sammenhængende forløb - I andre praktikforløb er vejlederne sjældent eller aldrig klar over, hvornår de møder en elev, der har kontrakt på sammenhængende forløb Arbejdet med programteorien har synliggjort, at forsøget som udgangspunkt har været sparsomt beskrevet fra Undervisningsministeriets side, og at implementeringen af forsøget på de fem involverede skoler er foregået med vidt forskellige grader af stringens og intensitet. Da skolerne knapt nok har fundet deres ben i forhold til implementeringen af forsøget, og da ingen elever på nuværende tidspunkt har haft mulighed for at gennemføre et helt sammenhængende forløb fra grundforløb til social- og sundhedsassistentuddannelsen, synes en evaluering på nuværende tidspunkt ikke at kunne yde forsøget fuld retfærdighed. Forsøget i tal Gennem registrering af tal 7 fra de fem involverede skoler tegner der sig følgende billede af, hvor mange elever der siden august 2002 har indgået kontrakt om sammenhængende forløb, og hvor 6 På skolen i København er det almindelig praksis, at alle ansøgere/kommende elever er til samtale hos studievejlederen. I samtalen lægges vægt på formelle kvalifikationer i form af skolepapirer, individuel uddannelsesplan fra folkeskolen, udtrykt interesse og engagement for uddannelsen/arbejdet, interesse og lyst til at indgå positivt i samarbejde med andre mennesker, interesse i fortsat personlig udvikling m.v. En lignende praksis gør sig gældende på skolen i Nykøbing F og skolen i Odense. Her retter opmærksomheden i samtalerne sig bl.a. mod elevernes forudsætninger i form af karakterer i folkeskolen som parameter for, om de kan matche niveauet på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Desuden henvender Odenseskolen sig målrettet til frafaldne elever fra gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser. For de fire skoler gælder, at alle elever er til individuel samtale inden optagelse og skrivning af ansættelseskontrakt. For skolen i Ringkøbing Amt gælder, at eleverne først skriver kontrakt på sammenhængende forløb, når de er i gang med grundforløb, og først der tager kontaktlærerne og ledelse stilling til elevernes ansøgning om kontrakt, ud fra tilsvarende fokuspunkter, som de øvrige skoler lægger vægt på. 7 Det skal bemærkes, at sådanne tal ikke umiddelbart lader sig trække ud af skolernes registreringssystemer. Et manuelt og vanskeligt stykke detektivarbejde ligger til grund for mange af tallene, hvorfor de er behæftet med en vis usikkerhed. 18
mange af disse elever, der efterfølgende har påbegyndt henholdsvis social- og sundhedshjælperog -assistentuddannelsen. Ringkøbing amt: Ved forsøgets start i august 2002 blev 44 elever optaget på grundforløbet, heraf var 16 på kontrakt. Ud af de 16 påbegyndte 16 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen. Heraf gennemførte 12. Ud af de 12 påbegyndte 8 elever social- og sundhedsassistentuddannelsen i marts 2004. I januar 2003 påbegyndte 18 elever grundforløb, heraf var 5 på kontrakt. Ud af de 5 påbegyndte 2 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen i september 2003, og 2 går fortsat på uddannelsen. I august 2003 påbegyndte 59 elever grundforløb, heraf var 22 på kontrakt. Ud af de 22 påbegyndte 22 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen i januar 2004, og 22 går fortsat på uddannelsen. I januar 2004 blev optaget 19 på grundforløb, heraf var 1 på kontrakt. I den periode, forsøget har kørt, har i alt 44 elever tegnet kontrakt. Storstrøms amt: - Næstved Ved forsøgets start i august 2002 påbegyndte 53 elever grundforløbet, heraf var 11 på kontrakt. Ud af de 11 påbegyndte 11 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen. Heraf gennemførte 8. Ud af de 8 påbegyndte 7 elever social- og sundhedsassistentuddannelsen i marts 2004. I januar 2003 påbegyndte 31 elever grundforløb, heraf var 11 på kontrakt. Ud af de 11 påbegyndte 5 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen i august 2003, og 2 er startet på social- og sundhedsassistentuddannelsen i oktober 2004. I august 2003 påbegyndte 64 elever grundforløb, heraf var 25 på kontrakt. Ud af de 25 påbegyndte 21 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen i januar 2004, og 16 går fortsat på uddannelsen. I januar 2004 påbegyndte 16 elever grundforløb, heraf var 8 på kontrakt. I den periode forsøget har kørt har i alt 55 elever tegnet kontrakt. - Nykøbing Ved forsøgets start i august 2002 påbegyndte 58 elever grundforløbet, heraf var 6 på kontrakt. Ud af de 6 påbegyndte 5 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen. Heraf gennemførte 3. Ud af de 3 påbegyndte 3 elever social- og sundhedsassistentuddannelsen i marts 2004. I august 2003 påbegyndte 101 elever grundforløb, heraf var 16 på kontrakt. Ud af de 16 påbegyndte 10 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen i januar 2004. I august 2004 påbegyndte 72 elever grundforløb, heraf var 9 på kontrakt. I den periode, forsøget har kørt, har i alt 31 elever tegnet kontrakt. Odense : Ved forsøgets start i august 2002 påbegyndte 150 elever grundforløbet, heraf var 28 på kontrakt. Ud af de 28 påbegyndte 24 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen. Heraf gennemførte 22. Ud af de 22 påbegyndte 22 elever social- og sundhedsassistentuddannelsen i april 2004. 19
I august 2003 påbegyndte150 elever grundforløb, heraf var 25 på kontrakt. Ud af de 25 påbegyndte 21 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen i februar 2004, og 20 er fortsat på uddannelsen. I august 2004 påbegyndte 150 elever grundforløb, heraf var 28 på kontrakt, og 27 går fortsat på uddannelsen. I den periode, forsøget har kørt, har i alt 81 elever tegnet kontrakt. Københavns Kommune: Ved forsøgets start i august 2002 påbegyndte 38 elever grundforløbet, heraf var 11 på kontrakt. Ud af de 11 påbegyndte 9 elever social- og sundhedshjælperuddannelsen. Heraf gennemførte 5. Ud af de 5 påbegyndte 4 elever social- og sundhedsassistentuddannelsen i marts 2004. I den periode, forsøget har kørt, har i alt 11 elever tegnet kontrakt. I Københavns Kommune har forsøget kun været praktiseret en gang. På samtlige fem skoler har i alt 222 elever tegnet kontrakt siden august 2002. Ud af de 222 går 43 elever på nuværende tidspunkt på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Disse 43 elever fordeler sig aldersmæssigt således: Alder 17 år 18 år 19 år 20 år 21år 22-30 år Antal Ringkøbing 3 5 amt Antal 2 4 1 Næstved Antal 1 2 Nykøbing Antal 2 9 8 2 1 Odense Antal 2 1 Københavns Kommune Antal total 2 17 19 4 1 20
Resultater Som tidligere nævnt, så går en programevaluering ud på, at nogen evaluerer programteorien. Evaluators opgave består i at vurdere, om programmets teori er holdbar, dvs. om de involverede skoler gør det, de siger, de gør, og om der kommer det ud af indsatsen, som det var hensigten, der skulle komme ud af den. Til brug for denne vurdering præsenteres i det følgende først en analyse af tal og dernæst - med afsæt i programteorien - en sammenskrivning af erfaringer og vurderinger, som såvel skolevejledere som elever med kontrakt på sammenhængende forløb er fremkommet med i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews. Analyse af tal På samtlige fem skoler har i alt 222 elever tegnet kontrakt siden august 2002. Ingen af disse elever har på nuværende tidspunkt gennemført det samlede forløb til social- og sundhedsassistent. De første i alt 72 elever, der indgik kontrakt om sammenhængende forløb i august 2002, kan efter planen først være færdige som social- og sundhedsassistenter i oktober 2005. En registrering af frafald blandt de første 72 elever på sammenhængende forløb viser, at 65 elever fortsatte fra grundforløbet til social- og sundhedshjælperuddannelsen, at 50 gennemførte social- og sundhedshjælperuddannelsen, og at 43 elever fortsatte på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Heraf går 43 elever på nuværende tidspunkt, dvs. et halvt år efter at de er påbegyndt social- og sundhedsassistentuddannelsen, fortsat på uddannelsen. Af de 43 elever er 38 elever mellem 17 og 19 år, hvorfor de ved det sammenhængende forløbs start for 2 år siden må formodes at være kommet rimelig direkte fra grundskole eller efterskole. Fem elever er 20-22 år. Der synes at være en tendens til, at sammenhængende forløb kan bidrage til, at der rekrutteres flere elever fra grundskolen, der er afklarede i deres ønske om at gennemføre social- og sundhedsassistentuddannelsen. Det skal bemærkes, at frafaldet i overgangen mellem grundforløb og social- og sundhedshjælperuddannelsen er beskedent nemlig kun ca. 10 %, og at frafaldet på social- og sundhedshjælperuddannelsen for denne gruppe unge elever har været lavere, kun 23 %, end det gennemsnitlige frafald, der ellers præger social- og sundhedshjælperuddannelsen på social- og sundhedsskolerne i hhv. Fyns og Ringkøbing amt 8. Frafaldet i overgangen mellem social- og sundhedshjælper- og -assistentuddannelsen er ligeledes beskedent på ca. 14 %, og indtil videre er frafaldet på social- og sundhedsassistentuddannelsen blandt denne gruppe elever ligeledes lavere end det frafald, der ellers præger denne uddannelse, da frafaldet indtil videre er 0. For at kaste lys over, om kontrakt på sammenhængende forløb er med til at reducere frafald blandt de unge, bør de frafaldstal, der på nuværende tidspunkt tegner sig for unge elever på sammenhængende forløb retfærdigvis holdes op mod de tilsvarende tal for unge elever, der tidligere valgte indgangsåret som indgang til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Interes- 8 Skolen i Odense, Fyns Amt, har en frafaldsprocent på 30 % for grundforløb, 30 % for social- og sundhedshjælper og 17 % for social- og sundhedsassistent. I Ringkøbing amt er de tilsvarende tal 15 % for grundforløb, 22 % for social- og sundhedshjælper og 17 % for social- og sundhedsassistent. 21
sant er det at se på, hvor mange unge elever, der påbegyndte social- og sundhedshjælperuddannelsen lige efter indgangsåret, og hvor mange af dem, der fortsatte direkte på social- og sundhedsassistentuddannelsen og at sammenholde disse tal med, hvor mange unge elever med kontrakt der påbegyndte social- og sundhedshjælperuddannelsen, og hvor mange der fortsatte direkte på social- og sundhedsassistentuddannelsen. De forskelle, der tegner sig mellem de to optag af unge, fremgår af skemaet herunder. Forskelle mellem to optag af unge elever - De fem social- og sundhedsskoler total HOLD: FØR FORSØG MED KONTRAKT HOLD EFTER FORSØG MED KONTRAKT Indgangsåret 2001-2002 Grundforløbet Start august 2001 Antal start: 192 Start august 2002 Antal start: Heraf kontrakt: 354 72* Slut Juni 2002 Antal slut: 136 Slut oktober 2002 Antal slut: 65 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Start September 2002 Antal start 75 Start Januar 2003 Antal start: 65 Slut Oktober 2003 Antal slut: 57 Slut Februar 2004 Antal slut: 50 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Start November 2003 Antal start: 20 Start Marts 2004 Antal start: 43 Slut Juni 2005 Antal slut: - Slut Oktober 2005 Antal slut: - Kommentarer til skemaet: I relation til to forskellige optag; august 2001og august 2002, og dermed før og efter iværksættelse af forsøg med kontrakt, er registreret hvor mange elever der tager alle tre uddannelser i forlængelse af hinanden. *Dette antal er elever, der har skrevet kontrakt på sammenhængende forløb. Bemærk, at der blandt de øvrige elever på dette optag kan være elever, der er fortsat i lige linje på alle uddannelserne uden at have kontrakt. Af skemaet fremgår, hvor mange elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen der i lige linje kan spores tilbage til hhv. indgangsåret (august 2001) og grundforløbet (august 2002). af de 192 elever, der påbegyndte indgangsåret 2001-2002, fortsatte 20 elever i lige linje til social- og sundhedsassistentuddannelsen, svarende til ca. 10 %. af de 354 elever, der startede på grundforløb i august 2002, skrev de 72 kontrakt på sammenhængende forløb, og 43 er fortsat i lige linje til social- og sundhedsassistent- 22
uddannelsen, svarende til ca. 12 %. Dette tal kan være højere, idet der kan være elever, der er fortsat i lige linje på alle uddannelserne uden at have kontrakt. Der er dog store variationer imellem de enkelte skoler. Mest iøjnefaldende er tallet fra Odense, hvor hele 22 ud af 28 elever, der tegnede kontrakt på sammenhængende forløb, er påbegyndt en social- og sundhedsassistentuddannelse. Sammenskrivning af erfaringer og vurderinger Systematikken i sammenskrivningen er som følger: De tre evalueringsspørgsmål belyses for sig. Først beskrives de aktiviteter og tiltag, som skolerne har iværksat for at indfri de tre forskellige formål. Dernæst gengives nogle af de tanker, som de involverede parter i forsøget (elever og skolevejledere samt praktikvejledere og undervisere) har gjort sig både om aktiviteter og udfaldet af aktiviteter. Er der sket en øget rekruttering af assistentelever fra grundskolen? Aktiviteter For at øge rekrutteringen af elever fra grundskolen, der er afklarede i deres ønske om at gennemføre social- og sundhedsassistentuddannelsen, har skolerne i den hidtidige forsøgsperiode udført et informationsarbejde i forhold til både potentielle elever og gruppen af vejledere. Skolernes information i forhold til potentielle elever har, som det fremgår af programteorien, antaget mange former. Der er udarbejdet og distribueret pjece om sammenhængende forløb til skoleelever. Forsøget er blevet annonceret i aviser og dagblade og omtalt på skolens hjemmeside, ligesom der også er orienteret om sammenhængende forløb i form af oplæg og udlevering af materiale på møder på folkeskoler med skolevejledere, forældre og elever, brobygningsforløb og Åbent Hus arrangement på social- og sundhedsskolen. Endelig er der givet individuel studievejledning til kommende og nuværende elever samt information på nystartede grundforløbshold. I forhold til vejledergruppen antager skolernes informationsarbejde generelt mange former. Information gives således mundtligt ved direkte henvendelser og i forskellige mødesammenhænge, f.eks. vejlederkonferencer, i vejlederudvalg, i frafaldsudvalg, i forbindelse med brobygningsevaluering, på orienteringsmøder på grundskoler og ved Åbent Hus arrangementer på social- og sundhedsskolerne. Information gives skriftligt gennem pjecer, hjemmesider mv. Med hensyn til at informere vejledergruppen specifikt om forsøget har de forskellige skoler haft forskellig praksis, men alle skoler har informeret under en eller anden form. Alle skoler har nævnt forsøget på møder med vejlederne, og alle skoler har udarbejdet pjece om forsøget, som er uddelt i vejlederkredse. 23