Mulige temaer for praktikophold på decentrale enheder i Børn og Unge, Aarhus Kommune for administrationsbachelorstuderende Tema for praktik (lønforhold) Der er mange forhold, der påvirker lønnen til kommunale medarbejdere. Love, overenskomster og aftaler er en væsentlig faktor. De årlige økonomiaftaler med regeringen, der påvirker de kommunale indtægter betydeligt, og i de senere år også har sat rammerne for den kommunale skatteudskrivning, er én anden væsentligt faktor. Dette praktikophold vil sætte fokus på komfra en HR og en økonomivinkel. Der vil blandet andet blive sat fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger overenskomsterne giver for brugen af forskellige fag- munale lønforhold grupper samt sammenspillet med de faglige organisationer på dette område. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i i forhold til det overordnede emne lønforhold. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillin- Personale og økonomi Lønforhold. Rammerne for de kommunale lønninger love, overenskomster, aftaler, mv. Hvad er KTO og hvilken betydning har KTO Hvilken betydning har de faglige organisationer i fororganisationer i forhold hold til løn Sammenspillet med de faglige til løn er der forskel på fra organisation til organisation Samarbejdet med tillidsrepræsentanter Sammenhængen mellem overenskomstresultatet og de kommunale budgetter både på landsplan og udmøntningen i den konkrete kommune. Den samlet løn sammensætning for en faggruppe. Fokus på f.eks. generelle lønstigninger, overenskomst og aftaler Gennemgang af konkrete lønsedler for at illustrer ligved gennemgangen heder og forskelle i løndannelse - kan der være fokus på, hvilke centralt fastsatte elementer der er i lønnen, og hvilke elementer den konkrete medarbejder har efter bestemmelserne omkring lokal løndannelse. Sammenhæng mellem forhandlings/ansættelsesretten og budgetansvaret lokalt. Hvilke værktøjer understøtter løn indberetningerne og hvordan virker de. Hvilke faggrupper er der ansat på den enkelte enhed.
ger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA Kan løn bruges som et ledelsesmæssigt værktøj og evt. hvordan i forhold til de begrænsninger der er i love, overenskomster og aftaler. Hvilke forskelle er der i lønningerne lokalt. Både mel- lem faggrupper og indenfor samme faggruppe. Ben for disse forhold evt. på baggrun- skriv baggrunden den af overenskomsterne. Hvad betyder lønforskellene i sammenhæng med lønsumsstyringen. Hvordan arbejdes der med lønindberetninger lokalt. Hvordan er servicen og korrespondancen med centraafdelinger om lønindberetninger evt. ændrings le forslag. Hvordan er overenskomstændringerne indarbejdet i det lokale budget, og hvordan indregnes overenskomststigningerne i opfølgningen? Hvordan er opfølgningerne på lønningerne i øvrigt på den lokale enhed. Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforløbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med praktikop- hold og bachelorprojekt.
Tema for praktik (økonomi som ledelsesmæssigt styringsværktøj) Det sker, at faglige ledelsesmæssige mål på et givent sektorområde bliver betragtet isoleret fra den budgettering og økonomistyring, der sker på dette område. Påstanden her er, at en realisering af faglige ledelsesmæssige mål forudsætter, at den faglige leder har en god forståelse af og styring med økonomien, netop for at kunne bruge økonomien til at nå sine mål. Det- te praktikophold vil sætte fokus på, hvilket råderum den decentrale entrale leder har til at prioritere sin økonomi, og hvordan ledelsen kan benytte de økonomiske rammer og de beslutningskompetencer, de er givet over økonomien, til faktisk at forfølge deres faglige mål. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i i forhold til det overordnede emne økonomi som ledelsesmæssigt styringsværktøj. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Økonomi Sammenhæng mellem økonomien og de faglige ledelsesmæssige mål Rammerne for decentraliseringen i kommunen (mål/rammestyring og forpligtigelser i øvrigt med budgettet) Særlige kommunale/områdevise målsætninger der skal arbejdes med Budgettildelingsprincipper til understøttelse af det decentrale råderum. (budgetmodeller til forvaltning og igen fra forvaltning til den decentrale enhed. Afdækning af landspolitiske intentioner med området. Her gerne en afdækning af om området har været i spil i seneste regeringsaftale og økonomiaftale. Afdækninger af delegationens betydning og eventuelle dilemmaer for f.eks. økonomi, råderum, fokusområder og ledelse generelt Hvilket økonomisk råderum har den decentrale leder og hvilke bindinger er der fra centralt hold? Hvilke intentioner og faglige mål har den lokale le- der? Hvordan tænkes de faglige intentioner sammen med budgetlægningen? Afspejler budgettet de faglige og ledelsesmæssige mål og udnytter ledelsen de frihedsgrader de har til at forfølge deres mål Hvilke processer er der omkring budgetlægningen. Hvordan inddrages MED, Lederteam mm.? Hvordan følges der op på budgettet både i forhold til det finansielle og de fokuspunkter, der er valgt? Hvordan er processerne hvad sker der hvis der er afvigelser mellem faktisk udvikling og budgetfor- udsætninger?
Tema for praktik (den daglige økonomistyring på en decentral enhed) Der er en række krav, de decentrale enheder internt i kommuner skal overholde i forbindelse med deres økonomistyring. Fra nationalt hold udstikker Indenrigsministeriet en række krav, ligesom de enkelte kommuner kan have fastsat bestemte rammer inden for hvilke økonomistyringen skal foregå. I mange kommuner har de decentrale enheder dog et betydeligt råderum, når det kommer til, hvordan de vil anvende og styre deres økonomi. Dette praktikophold vil sætte fokus på de frihedsgrader og krav, der er i forhold til de decentrale enheders økonomistyring i Børn og Unge. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den stude- rende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i i forhold til det overordnede emne den daglige økonomistyring på en decentral enhed. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle Økonomi Den daglige Økonomistyring på en decentral enhed Den generelle styrelsesmæssige ramme for økonomi- styring i kommunerne De kommunale instrukser ift. emnet Rammerne for decentraliseringen i kommunen (mål/rammestyring og forpligtigelser i øvrigt med budgettet) Budgettildelingsprincipper. Hvilke budgetmodeller bliver anvendt fra Rådhus til forvaltning og igen fra forvaltning til den decentrale enhed? Afdækning af de styringsværktøjer der anvendes i kommunen, herunder om de centrale definerede styringsværktøjer tilfredsstiller de behov der er lokalt, eller ler om der er behov for egenudviklede løsninger på sektorområdet. Afdækning af de relevante sektorområdes historiske økonomiske resultat og de politiske drøftelser der har været i denne forbindelse. Evt. landspolitiske intentioner med området. Her gerne en afdækning af om området har været i spil i seneste regeringsaftale. Hvordan er organiseringen af arbejdet med økonomistyringen på enheden? Hvor ofte drøftes økonomistyringen? Hvordan arbejdes der med prognoserne i økonomistyringen? Hvordan inddrages leder og beslutningstagere i øvrigt i arbejdet?
punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA Hvordan var afvigelserne i regnskabsresultatet sidste år i forhold til forventningerne? Hvad var baggrunden for afvigelserne? Giv bud på hvordan der kan opnås større sikkerhed i økonomistyringen. I denne forbindelse gerne både give organisatoriske, tekniske og kompetencemæssige bud på hvordan der kan opnås forbedringer. Intentionen er, at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforløbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med praktikop- hold og bachelorprojekt.
Tema for praktik (sanktionslovgivningens betydning for økono- miopgaven og lederrollen generelt) De årlige økonomiaftaler med regeringen, er blandt de forhold, der har en afgørende betydning for kommunernes økonomi, herunder kommunernes økonomiske frihedsgrader. Økonomiafta- lerne påvirker de kommunale indtægter betydeligt og har i de senere år også sat rammerne for eksempelvis den kommunale skatteudskrivning, ligesom de har sat rammerne for udgifter til service og anlæg. Dette praktikophold vil sætte fokus på den sanktionslovgivning, der i de senere år har været knyttet til økonomiaftalerne. Hvordan påvirker regeringens sanktionsmuligheder over for kommunerne, kommunernes budgettering, økonomistyring og lederrolle generelt? I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den stude- rende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i i forhold til det overordnede e emne sanktionslov- givningens betydning for økonomiopgaven og lederrollen generelt. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der Økonomi Sanktionslovgivningens betydning for økonomiopgastyrelsesmæssige ramme for økonomistyring i kommunerne. ven og lederrollen generelt Den generelle nationale Landspolitiske og evt. EU-politiske beslutninger omkring den offentlige økonomistyring specielt baggrund og indhold af sanktionslovgivning. Specificeringen af sanktionslovgivningens betydning for Aarhus Kommune under hvilke omstændigheder vil kommunen kunne blive sanktioneret, og hvad skal man følgelig forsøge at undgå? De kommunale instrukser i forhold til økonomisty- ring i forbindelse med udmøntningen af sanktionslovgivningen (fx begrænsninger på anvendelse af overskudsmidler). Rammerne for decentraliseringen i kommunen (mål/rammestyring og forpligtigelser i øvrigt med budgettet) Budgettildelingsprincipper. Beskrivelse af budget- modeller til forvaltning og igen fra forvaltning til den decentrale enhed. Påvirkes hensigtsmæssigheden af disse af sanktionslovgivningen? Afdækning af de relevante sektorområdes historiske økonomiske resultat og de politiske drøftelser der har været i denne forbindelse set i sammenhæng med resultaterne efter sanktionslovgivningens indførelse. Hvordan er organiseringen af arbejdet med økonomistyringen på enheden? Har sanktionslovgivningen påvirket samspillet og dialogen mellem central og decentral afdeling og sam-
ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA spillet mellem lokale leder og dennes direkte chef? Vil sanktionslovgivningen generelt påvirke ledelse, drift og økonomistyring af de enkelte decentrale enheder? Hvor ofte drøftes økonomistyringen Hvordan arbejdes der med prognoserne i økonomistyringen? Hvordan inddrages leder og beslutningstagere i øvrigt i arbejdet? Hvordan var afvigelserne i regnskabsresultatet sidste år ift. forventningerne? Hvad var konsekvenserne af dette? Specielt med fokus på hvad det betød for lederens rolle som strateg og kommunikator ift. interessenterne Hvad var baggrunden for afvigelserne? Giv bud på hvordan der kan opnås større sikkerhed i økonomistyringen. I denne forbindelse gerne både give organisatoriske, tekniske og kompetencemæssige bud på hvordan der kan opnås forbedringer. Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforløbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler ler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med prak- tikophold og bachelorprojekt.
Tema for praktik (lokal organisering af de administrative opga- ver) Der er ikke nogen fast skabelon for, hvilke administrative opgaver, der skal lægge centralt henholdsvis decentralt. Der vil således være store forskelle fra kommune til kommune, hvordan man har placeret og organiseret varetagelsen af de administrative opgaver. Tilsvarende kan der være stor variation internt i den enkelte kommune imellem områderne i forhold til, hvor mange administrative opgaver og hvor stor beslutningskompetence, der er decentraliseret. Dette praktikophold vil sætte fokus på opgavefordelingen imellem det centrale og decentrale niveau i Børn og Unge, og vil i denne forbindelse kigge videre på, hvordan det lokale niveau efterfølgende har valgt at organisere de opgaver, de har fået lagt ud. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne lokal organisering af de administrative opgaver. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. HR og økonomi Den lokale organisering af de administrative opgaver. Rammerne for decentraliseringen i kommunen (fokus på personale, økonomi og administrationsområdet i øvrigt) hvilke kompetencer og opgaver ligger cen- tralt henholdsvis decentralt? Placeringen af kompetencer og opgaver centralt og decentralt på det konkrete område (fx skoleområdet). Generelle stillings- og funktionsbeskrivelser. Findes de? Såfremt de findes hvordan er de udformet og beskrevet hvad angår det konkrete indhold, og hvordan kan man organisere de opgaver der er udlagt til decentral varetagelse? Sammenhæng mellem de decentralt placerede opgaver og kompetencer og de centrale støttefunktioner. Hvordan virker det? Hvordan er de konkrete værktøjer og deres funktion? Fungerer de, og er der forventninger om, at de anelt administrativt personale, eller er de tænkt som generelle værktøjer, der ikke fordrer professionelle administrativt ansatte? vendes af professionelt Opsamling af generel litteratur om organisering. Herunder f.eks. span of control og vurderinger af stabsog driftsfunktioner. r. Den studerende kunne søge viden om betydningen af delegation - hvordan kan der arbejdes med dette, og hvilke fordele og ulemper er der? Beskriv delegationen af råderum og beslutningstagen generelt på den lokale enhed. Udarbejd stilling - og funktionsbeskrivelser lokalt såfremt de ikke findes. Afdæk opgavevaretagelsen og organiseringen på løn, personale og økonomiområdet. Svarer den til de
Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA kommunale beslutninger. Har den lokale administration en samlet størrelse, der giver mulighed for specialisering? Vil det kræve ændrede politiske beslutninger at få en større lokal administration (fælles administration) med henblik på at opnå specialiseringsfordele? Vil der være andre barrierer og muligheder ved at samle administrative opgaver. Hvordan organiseres arbejdet omkring økonomisty- ringen. Fra betaling af faktura til dialog med relevante beslutningstagere. Hvordan arbejdes der med indkøb? Foregår det lokalt eller er det forankret i administrationen. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved dette. Hvordan er forankringen af viden om løn- og persona- leforholdene? hvordan er processen f.eks. ved til- og afgange? Er der generelt viden om overenskomstforhold? Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforløbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af udkarakter i forbindelse med praktikop- dannelsesmæssig hold og bachelorprojekt.
Tema for praktik (samspillet mellem centrale og decentrale enheder) Der er ikke nogen fast skabelon for, hvilke administrative opgaver, der skal lægge centralt henholdsvis decentralt. Der vil således være store forskelle fra kommune til kommune, hvordan man har placeret og organiseret varetagelsen af de administrative opgaver. Tilsvarende kan der være stor variation internt i den enkelte kommune imellem sektorområder i forhold til, hvor mange administrative opgaver og hvor stor beslutningskompetence, der er decentraliseret. Dette praktikophold vil sætte fokus på opgavefordelingen imellem det centrale og decentrale niveau i Børn og Unge. Der vil i denne forbindelse være fokus på, hvordan opgavefordelingen og de hjælpemidler, der anvendes til at understøtte denne, fungerer i praksis. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne samspillet mel- lem centrale og decentrale enheder. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Økonomi og HR Samspillet mellem centrale og decentrale afdelinger Rammerne for decentraliseringen i kommunen (fo- kus på personale, økonomi og administrationsområ- det i øvrigt). Afdækning af, om der er overensstemmelse mellem ønsket om decentralisering og de politikker og vedtægter, der gør sig gældende på det pågældende sektorområde Hvilke generelle bestemmelser er der om de centrafunktion. I hvilket omfang skal de understøtte de decentrale enheder henholdsvis have en politikformulerende/strategisk funktion? le afdelingers Den generelle nationale styrelsesmæssige ramme for økonomistyring i kommunerne (fx kontoplaner og sanktionslovgivning). Sammenhæng mellem de decentralt placerede opgaver og kompetencer og de centrale støttefunktioner. Hvordan er de konkrete værktøjer udformet, bliver de anvendt decentralt og fungerer de? Opsamling af generel litteratur om organisering. Herunder f.eks. span of control og vurderinger af stabs- og driftsfunktioner. Den studerende kunne søge viden om betydningen af delegation - hvordan kan der arbejdes med dette, og hvilke fordele og ulemper er der? Det helt overordnede omdrejningspunkt er her, om man decentralt fra oplever at man er serviceret fra de centrale funktioner eller om man har oplevelsen af at være i egen båd. Hvordan udføres opgaverne på f.eks. Løn, HR og økonomiområdet lokalt?
Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA Hvilke barrierer er der for den decentrale opgavevaretagelse på disse områder (kompetencemæssigt, indholdsmæssigt og værktøjsmæssigt) Hvordan er kontakten og informationen fra de cenafdelinger på de trale afdelinger til de decentrale forskellige områder? Afdæk forskelle i de forskellige afdelingers strategi i forhold til den decentrale kontakt. Beskriv den oplevede service fra den decentrale enhed i forhold til den faktiske service. Hvordan er sammenhængen mellem den oplevede service decentralt fra og f.eks. den decentrale organisering/kompetenceniveau og den centrale afdetegi? lings kontakt og informationsstrategi? Hvilke initiativer kunne man tage i forhold til at forbedre samspillet? Kunne der f.eks. arbejdes med etablering af større administrative enheder på tværs for at samle kompetencer som en af mulighederne for at forbedre samspillet? Hvad er det ved de centrale afdelinger som kendetegner oplevelsen af god service? Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikfor- løbet. Den studerende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med prak- tikophold og bachelorprojekt.
Tema for praktik (den daglige økonomiopgave) Den økonomiopgave, der ligger hos de decentrale enheder, spænder vidt. Det er væsentligt, at den decentrale leder formår at udnytte de økonomiske frihedsgrader og det råderum, som denne er givet, til faktisk at forfølge faglige og strategiske ledelsesmål. Samtidig er det væsentligt, at der hele tiden er styr på driften, og at den daglige økonomiopgave løses effektivt og hensigtsmæssigt. Hver måned skal der udbetales lønninger, og hver måned skal der indkøalt sammen afgørende elementer i forhold til at have en veldreven decentral enhed. Der er dog mange måder man kan tilrettelægge håndteringen af disse daglige økono- miopgaver på. Det vil dette praktikophold sætte fokus bes og afregnes på. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studerende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner skal berøres. Der er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne den daglige økonomiopgave. Overordnet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed den decentrale enhed skal her overveje, hvad der ønskes en særlig afdækning af som en del af praktikperioden. Igen er der tale om nogle punkter til inspiration. Økonomi Den daglige økonomiopgave Rammerne for decentraliseringen i kommunen. Hvilke frihedsgrader har den enkelte decentrale enhed i forhold til tilrettelæggelsen og udøvelsen af de faglige opgaver og i forhold til de økonomiske dispositio- ner? De generelle kommunale rammer for kontering, dvs. IM s regler om funktionsområder og artskontering Kommunale instrukser på området fra styrelsesvedtægt til instrukser og vejledninger i forhold til det daglige økonomiarbejde. Brugen af og opbygning af - kontoplaner til underse af det daglige økonomiarbejde støttelse Besluttede politikker på e-handel og indkøbsområdet Beslutninger om administrativ forankring af opgaver dvs. formelle beslutninger om et administrativt set-up. Revisionsmæssige forhold i øvrigt (stikprøvekontroller mm) Hvordan er den lokale kontoplan, og hvad siger den om området? Er der ledelsesmæssig forståelse for kontoplanen, og de muligheder den giverfor at få oplysninger? Hvordan er dialogen mellem leder og administration om konteringerne i øvrigt hvordan laves der f.eks. ledelseskontrol (både på bilag og lønninger)? Hvordan adskiller lønkonteringerne sig fra de øvrige konteringer? Hvordan er processen omkring indkøb og kontering? Er indkøbet samlet hos én person, der klarer alt fra bestilling til kontering via e-handel, eller er der
Kontaktperson centralt i Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) Kontaktperson VIA mange fagpersoner involveret i indkøb ud over den administrative medarbejder? Hvad giver det af overvejelser? Anvendes artskontoplanen i overensstemmelse med den generelle lovgivning hvor kan der være nuancer i det daglige arbejde? Hvordan foregår de revisionsmæssige besøg er konklusionerne og processerne herfra i overensstemmelse med din vurdering? Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor den studerende kan få behov for hjælp centralt fra. I disse tilfælde vil der være en centralt placeret kontaktperson, som udpeges ved praktikperiodens start. Der forventes et samlet træk svarende til 1 time hver 14. dag under praktikforende vil have en praktikvejleder på VIA, ligesom der i forbindelse med bachelorprojektet vil være tilknyttet en bachelorvejler på VIA. Disse personer vil være behjælpelige, når den studerende har spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter i forbindelse med prak- løbet. Den studerende tikophold og bachelorprojekt.
Oplæg til opstilling af temaer til praktik/bachelor opgaver. I Børn og Unge har vi høje forventninger for arbejdsmiljøet. Visionen er, at vores arbejdspladser skal være kendt for samarbejde, tillid og retfærdighed. Vi arbejder ud fra fælles strategier, men lokalt råderum. Arbejdsmiljøledelsen er prioriteres højt. Vi har en intention om at arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse har et tæt samarbejde i det daglige omkring trivsel, psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Når trivselsundersøgelsen resultater skal omsættes til handling skal en ofte længerevarende proces igangsættes i MED systemet og på arbejdspladsen som helhed. Der skal indberettes handleplaner i APV databasen, ligesom trivselsundersøgelsens resultater kan give anledning til revidering af de lokale politikker og beredskabsplaner. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den stude- rende kan tage fat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner nødvendigvis skal berøres. Det er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne HR og Arbejdsmiljø. Overordenet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter /rammer som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Specifikke problemstillinger ved den konkrete enhed dvs. her hvor der decentralt/centralt fra ønskes en særlig afdækning som en del HR og Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Gennemgang af arbejdspladsens politikker og retningslinjer vedr. arbejdsarbejdspladsens be- miljø Gennemgang af redskabsplan Deltagelse i AMR møder Tilrettelæggelse/systematik i arbejdsmiljøarbejdet; eksempelvis plan for hvornår der afholdes møder og hvilke emner, der skal drøftes Overblik over de væsentligste foran- dringer ved at der nu tales arbejdsmil- jøledelse og ikke er fokus på certificering; fra kontrol til egne valg af fokusområder APV databasen; hvad kan den bruges til Startpakke for nye ledere; hvad er arbejdsmiljøledelse og hvor findes de vigtigste informationer (information via videosekvens, App, velkomstmappe ) Afdækning af hvilke indsatser, der vil være særligt vigtige at tage sig af på baggrund af efterårets trivselsunders er der specifikke indsatser, der er særlig søgelse. (På hver arbejdsplads vig-
af perioden. (vigtigt her at der her tages konkret stilling til området i den konkrete enhed, så overvejelserne i efterfølgende celle er alene nogen af de overveejlser der kan inddrages i den konkrete opgave) Kontaktperson centralt MBU Kontaktperson VIA tige det kan eksempelvis være et fokus på vold og trusler). Dette arbejde gøres i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen Være med til at designe fremadrettet proces for arbejdet med emner fra trivselsundersøgelsen Afrapportering af mål og handleplaner i APV databasen mhp. dokumentation af arbejdet med trivselsundersøgelstændigt lokalt, men der vil være situati- sens resultater Intentionen er at opgaven løses selv- oner hvor du kan få behov for hjælp cen- tralt fra. Her kan du bruge Merete Thomassen fra HR, Kommunikation og Trivsel. Der forventes et samlet træk svarende til ca. 1 time hver 14. dag under skriveprocessen. Denne kontaktperson skal bruges hvis du er i tvivl om hvorvidt du overholder de formalia der er ift. bacheloropgaven.
Oplæg til opstilling af temaer til praktik/bachelor opgaver. Kommunikation er en vigtig del af Børn og Unge både internet og eksternt i organisationen. I Børn og Unge vil vi derfor gerne gøre det attraktivt at kommunikere samt motiverer til videndeling på de kendte platformer som eksempelvis hjemmesider, skoleintra og børneintra. I nedenstående tabel beskrives nogle af de punkter, som den decentrale enhed og den studefat på som emner i forbindelse med praktikken. Det er ikke meningen, at alle emner nødvendigvis skal berøres. Det er i højere grad tale om en inspirationsliste, som den studerende og den decentrale enhed kan hente inspiration i forhold til det overordnede emne rende kan tage HR og Arbejdsmiljø. Overordenet tema Underpunkt indenfor temaet Generelle punkter /rammer som KAN afdækkes som en del af den konkrete opgave Kommunikation Lokal kommunikationsstrategi Hvad kendetegner kommunikationen fra hhv. Børn og Unges skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomsklubbber? Afspejler Børn og Unges kommunikationsstrategi sig i måden som skoler, dagtilbud etc. kommunikerer med forældre, medarbejdere og elever på? Hvilken betydningen har kommunikationen for forældresamarbejdet og forældretilfredsheden i Børn og Unges tilbud? Specifikke problemstillinger ved det konkrete tilbud (skolen, dagtilbuddet, FU-området) Hvilke kanaler bruger tilbuddet til at kommunikere med: Medarbejder Forældre Elever/unge Lokalområdet omverdenen generelt Hvordan er kommunikationen organiseret? Er der fælles principper og retningslinjer for hvordan, hvor ofte og på hvilke kanaler, der kommunikeres? Hvordan oplever forældrene tilbuddets kommunikation er den let tilgængelig, med fast kadence, får de den viden, som de efterspørger? Hvilke udfordringer er der i forhold til kommunikationen (for eksempel manglende kompetencer hos medarbejderne til at bruge digitale
kanaler, mange to-sprogede forældre med ringe danskkundskaber, del af forældregruppen mangler adgang til it etc.) Udnytter tilbuddet de eksisterende kanaler optimalt og vil det give mening at bruge andre kanaler end de nuværende? Hvordan er sammenhængen mellem Børn og Unges kommunikationsstrategi kationsstrategi og principperne for kommunikationen lokalt? Kontaktperson centralt MBU Kontaktperson VIA Intentionen er at opgaven løses selvstændigt lokalt, men der vil være situationer hvor du kan få behov for hjælp centralt fra. Her kan du kontakte Trine Krabbe på mail: trik@aarhus.dk eller mobil: 2920 9993 Denne kontaktperson skal bruges hvis du er i tvivl om hvorvidt du overholder de formalia der er ift. bacheloropgaven.