Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev april 2008

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev april 2008 Temadag på UCR, Serviceassistent en uddannelse under udvikling, den 31. marts 2008. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab i Forskellighed tager sit udgangspunkt i den problemstilling, at indvandrere i for høj grad har en løsere arbejdsmarkedstilknytning end danskere. Mere uddannelse forbedrer deres tilknytning og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Et andet aspekt er at forbedre arbejdspladsernes evne til at inkludere og møde udfordringen om at kunne skabe fællesskab på tværs af kulturel mangfoldighed. Projektet arbejder derfor med at give medarbejdere inden for rengøringsbranchen et kompetenceløft ved arbejde praksisnært og joborienteret med opkvalificering, således at medarbejderne får bedre mulighed for at blive fastholdt. Projektet fokuserer på forankring af metoder og udvikling af redskaber i forhold til at skabe bedre inklusion i uddannelses- og arbejdspladssammenhæng. Projektet har et helhedssyn og arbejder på uddannelsessiden, personsiden og virksomhedssiden. Nyhedsbrevet for april 2008 Nyhedsbrevet gengiver en række problematikker, der knytter sig til projekter med uddannelse og praktik inden for rengøringsområdet. Indledningsvis et interview med Naglaa, der i dag er tillidsrepræsentant og mentor i ISS, og som selv har prøvet vejen fra ledighed og rotationsprojekt. Hun har ligeledes selv oplevet udfordringerne med at tage en serviceassistentuddannelse. Der er bl.a. også nyt om virksomhedssiden og mentordelen af FIF, og nyhedsbrevet peger som helhed frem mod den afsluttende konference for FIF den 15. maj på UCR. Fællesskab i Forskellighed nyhedsbrev nr.2, april 2008 1

Fra praktikant til TR Naglaa havde været arbejdsløs en længere periode. Efter hun havde gået hjemme og passet børn og frem for alt lært dansk, fik hun et job med løntilskud som pædagogmedhjælper. Men jobbet stoppede med tilskuddet. Hun søgte ihærdigt andre jobs og hørte så om muligheden for at komme med i et rotationsprojekt med praktik og fast arbejde inden for rengøringsbranchen. Det var rotationsprojektet SAU, koordineret af AOF Greve projekt- og udviklingsafdelingen, der bl.a. inddrager ISS, hvor Naglaa i dag er ansat. Der var flere, der startede sammen med Naglaa. Men i dag er det kun hende, der er tilbage i ISS. Nogle er syge, og andre har fundet et andet job. Naglaa selv er blevet tillidsrepræsentant for 100 ansatte i ISS Hospitalsrengøring. Sproget er vigtigt Naglaa gennemførte serviceassistentuddannelsen tilbage i 2006. Hun var den ene af to indvandrere på et blandet hold med 13 deltagere. For hende er specielt sproget afgørende vigtigt for at flere indvandrere klarer uddannelsen: Det kræver, at man taler og forstår dansk, hvis man skal bestå. Jeg fik støtte i forhold til sproget, og jeg havde også sagt fra starten, at jeg havde brug for sproglig hjælp. Jeg fik hjælp til at skrive opgaver jeg fandt selv materialet, læste og skrev, men jeg havde brug for hjælp til f.eks. korrektur på opgaverne. Hvis flere indvandrere skal gennemføre serviceassistentuddannelsen, peger Naglaa derfor også på behovet for mere danskundervisning: Den første forudsætning er, at deltagerne har gode danskkundskaber. Man kan måske undervise i dansk på arbejdspladsen til de kolleger, der har brug for det. Men det er ikke nok med en times dansk undervisning om ugen. Der skal undervises flere gange om ugen, man lærer ingenting på en time. Men det er selvfølgeligt et spørgsmål om økonomi. Naglaa var selv uddannet matematiklærer fra Egypten. Det gav hende selvfølgelig forudsætninger for at klare uddannelsen: Jeg kan forestille mig, at det er svært for dem, der ikke har en vis uddannelse og derfor ikke er vant til at sidde og lytte. Jeg siger ikke, at man skal have en uddannelse i forvejen. Men det hjælper, hvis man har nogle års skolegang, f.eks. har afsluttet folkeskolen, hvis man skal kunne gennemføre. Mentor i FIF I FIF-projektet er Naglaa blevet uddannet som mentor: Jeg har lært rigtig meget af undervisningen, bl.a. fordi vi altid får nye kolleger i ISS. Det er brug for at lære noget om hvordan man kan være med til at modtage de nye og snakke godt sammen med dem. Fællesskab i Forskellighed nyhedsbrev nr.2, april 2008 2

Virksomhedsaktiviteter Fra vikar til fastansat i servicebranchen Det er ikke så lige til at gøre rent eller arbejde som servicemedarbejder på en virksomhed. Det kan være en længere proces at få udviklet de lediges kompetencer til at matche de konkrete behov på en arbejdsplads. Det viser erfaringerne fra en projektrække, som FIF samarbejder med. AOF Greve har koordineret flere rotationsprojekter, hvor ledige bliver rekrutteret og oplært gennem AMU kurser og praktik på arbejdspladsen. De skal så være vikarer på arbejdspladsen for medarbejdere, der tager en serviceassistentuddannelse. Projekterne bliver kaldt SAU, og aktuelt bliver SAU 5 gennemført. Muligheden for at få vikarer er f.eks. en vigtigt forudsætning for et kompetenceudviklingsprojekt som FIF. I det aktuelle forløb SAU 5 er der rekrutteret en gruppe ledige, der har taget kurser på AMU i bl.a. grundlæggende rengøring. Kurserne giver dem basale kvalifikationer til at komme videre, men springet til den konkrete arbejdsplads i projektet kan være stort. Blandt arbejdspladserne er f.eks. Køge Sygehus, hvor medarbejderne ikke alene skal gøre rent, men bliver tilbudt et bredere jobindhold og derfor også skal løse en række andre funktioner i hverdagen. Der var forventet frafald eller et ønske om nedsat tid, så der blev taget flere deltagere ind end det umiddelbare vikarbehov. Der var afsat en måned til oplæringen af vikarerne på arbejdspladsen, der var koblet en instruktør på forløbet, der forestod 14 dages intensiv oplæring. Efter oplæringen skulle deltagere fungere selvstændigt ude i de enkelte servicegrupper sammen med en praktikvejleder, endda med to instruktører i en periode. Men to af deltagerne kunne ikke honorere kravene, selvom viljen var der. Årsagen var, at de havde helbredsmæssige problemer. Der er fortsat to deltagere tilbage på sygehuset, hvor de begge aktuelt er midlertidigt ansatte vikarer. Den ene af deltagerne arbejder fuldtid, men kender også jobbet på sygehuset fra et tidligere jobtræningsforløb. Den anden deltager kan kun klare deltid, da hun er enlig med børn, og hun har derfor problemer med de skiftende vagter og de tidlige mødetidspunkter. Sygehuset har en række forventninger til sproglige kompetencer (til et vist niveau), personlige kompetencer og sociale kompetencer, hvis det skal munde ud i en fastansættelse. Processen for at kunne honorere kravene kan være lang, men delelementerne i forløbet som f.eks. AMU-kurserne giver byggesten til at komme videre på vejen. Det er en lang vej fra ledighed til uddannet serviceassistent. Men det nytter at gøre en indsats. Aktuelt er der optaget tre personer med indvandrerbaggrund på SAU hold, der er startet for nylig. Og to ud af de tre serviceassistentelever har selv tidligere været vikarer i SAU-projekter. Fællesskab i Forskellighed nyhedsbrev nr.2, april 2008 3

Dialogmøder for inkluderende miljø på arbejdspladsen Som det blev omtalt i sidste nummer af nyhedsbrevet, er et af elementerne i FIF at skabe mere mangfoldighed og rummelighed på arbejdspladsen for at sikre fastholdelse. Et første skridt, der blev beskrevet sidst, var at afholde et fyraftensmøde hos ISS Hospitalsrengøring med forumteater, som skabte debat om den sociale sammenhængskraft på arbejdspladsen, bl.a. på baggrund af input fra projektets mentorer. Som opfølgning har FIF valgt i samarbejde med SAU 5 at afholde dialogmøder med medarbejderne hos ISS. Hensigten har været at inddrage medarbejderne i at diskutere og træffe beslutninger om kommunikationsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen. Der er indtil videre afholdt to dialogmøder. Samtalerne på dialogmøderne har kredset om, hvordan medarbejderne selv ser på interaktionen mellem grupperne på arbejdspladsen. Dialogmøderne har også fokuseret på, hvad der virker og på at få gode ideer og ønsker fra medarbejderne frem. Medarbejderne har bl.a. peget på aktiviteter efter arbejdstid som fredagshygge, som allerede er i gang, mens andre forslag har været at besøge andre arbejdspladser og at lave arrangementer, der giver muligheden for at tale og have det sjovt sammen. Et andet tema har været rammerne for den sociale interaktion på arbejdspladsen, der måske ikke er lige frem indbydende og fremmende for samtaler på kryds og tværs. Medarbejderne kom med en række konkrete forslag. På det andet dialogmøde drøftede medarbejderne også samspillet med ledelsen. Her blev der givet udtryk for ønske om større dialog omkring arbejdsplanlægningen og et løft i den generelle information. FIF vil nu vurdere mulighederne for at komme videre i processen og på baggrund heraf lave yderligere et arrangement. Uddannelse Temadag på UCR Undervisere og elever på serviceassistentuddannelsen arrangerede et temamøde den 31. marts 2008 under overskriften Serviceassistent en uddannelse under udvikling. Projekt FIF bidrog ved at invitere skuespiller og teaterpædagog Finn Hesselager, som gav nye vinkler på mødet mellem mennesker på tværs af alle forskelle. Mette Marcussen fra SUS (Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat) holdt oplæg om ændringerne i bekendtgørelsen om serviceassistentuddannelsen. Fremover bliver uddannelsen modulopdelt, hvilket giver mulighed for at tage en kortere uddannelse og læse til rengøringstekniker. Det er erfaringerne fra FIF, at en etårig uddannelse kan virke lang og uoverkommelig for mange, herunder elever med indvandrerbaggrund. Der er håb om, at de nye ændringer vil være en hjælp til, at flere indvandrere med erfaringer inden for branchen får en uddannelse. Til gengæld trækker kravet om sprogkundskaber Fællesskab i Forskellighed nyhedsbrev nr.2, april 2008 4

stadig i den modsatte retning, idet eleverne skal have danskkundskaber svarende til 9. klasses niveau. En repræsentant for SA-eleverne fortalte, at uddannelsen er en mulighed for at lære meget nyt og sætter eleverne i stand til at varetage flere funktioner end kun rengøring. Men det kræver, at eleverne i praktikken også får lov til at afprøve de nye opgaver, f.eks. når de er i praktik hjemme på deres egen arbejdsplads. De mange fag er en udfordring, og man tager træt hjem. Elevrepræsentanten var meget tilfreds med lærere og undervisning og fremhævede de gode muligheder for støtte, hvis man er f.eks. ordblind eller tosproget og derfor har brug for sproglig hjælp. Finn Hesselager demonstrerer dagligdagens masker for deltagerne på temadagen på UCR. Mødet mellem mennesker Finn Hesselager er skuespiller, instruktør og teaterpædagog. Finn Hesselager underholdt om kommunikation og kropsprog. Han brugte bl.a. masker og viste deltagerne, at der bag de (usynlige) masker, som vi går med, altid er et søgende hjerte. Vi mennesker spejler os i hinanden og i verden. Vi danner os meget hurtigt en mening om andre. Men vi skal kunne møde mennesker, hvor de er. Når vi er sammen med andre, kan vi forsøge at kopiere noget af det, det andet menneske gør. Vi kan forsøge at være bevidst om de roller, som vi spiller og de masker, som vi bruger. Det kræver, at vi bruger vores masker og holdninger mindre som forsvar og mere som et bevidst middel i vores kommunikation. Finn Hesselager viste deltagerne stemmens magi og hvorledes man kan bruge kroppen som stemmens forstærker og stemmen som et sjælens spejl. Mentorordningen i FIF Projektet har uddannet fem mentorer fra tre arbejdspladser. Det var oprindeligt tænkt, at mentorerne skulle anvendes som praktikværter og/eller mentorer i forhold til modtagelse og indslusning af nyansatte eller praktikanter. Hos ISS Hospitalsrengøring, der beskæftiger ca. 100 personer fungerer en af de i projektet uddannede mentorer allerede som praktikvært. En anden mentor er nu blevet mellemleder og kan bl.a. trække på sine mentorkompetencer i dagligdagen. De to andre arbejdspladser har derimod en fast kerne af Fællesskab i Forskellighed nyhedsbrev nr.2, april 2008 5

medarbejdere på omkring 10-12 personer inden for rengøringsområdet og får ikke så mange praktikanter. Arbejdspladserne er dog indstillet på at trække på mentorernes nyerhvervede kompetencer, ligeså snart der er mulighed for det. Pause på et seminar for FIF-projektets mentorer. Brug for mentorer i fremtiden Det har været en stor udfordring at fastholde SA- elever med indvandrerbaggrund under uddannelse. Projektet har gjort alt, der var muligt, for at støtte eleverne til at gennemføre uddannelsen. Vi har bl.a. tilbudt eleverne mentorstøtte. Men som det fremgik af forrige nyhedsbrev, ønskede eleverne umiddelbart mere faglig og sproglig støtte. De har også fået ekstra dansksproglig støtte ikke mindst i forhold til projekt opgaverne. Projektet ser dog fortsat interessante muligheder i at bruge erfaringerne fra tidligere elever, som på egen krop har prøvet at komme ind i rengøringsbranchen og gennemføre uddannelsen i forhold til at støtte nye elever helhedsorienteret med et socialt, fagligt og motiverende fokus. Afsluttede konference Den 15. maj kl. 12.30 15.00 holder FIF i samarbejde med SAU-projektet en afsluttende konference på UCR, hvor erfaringerne fra de mange SAUprojekter og FIF fremlægges på et caféseminar. Invitationen bliver sendt ud midt i april. Partnerne i projekt Fællesskab i Forskellighed er: 3F i Roskildeegnen, projektansvarlig ISS Hospitalsrengøring Roskilde Sprogcenter Uddannelsescenteret i Roskilde (UCR) AOF Greve, Projekt- og udviklingsafdelingen IN2DK Projektet er støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Projektet kan kontaktes ved henvendelse til projektleder Shahin Laghaei, shahin@in2dk.dk, tlf.: 2984 0809 Fællesskab i Forskellighed nyhedsbrev nr.2, april 2008 6