Begge de følgende artikler er fra Politiken d. 10.05.2003. Skrevet af Mette Noppenau. Unge piger har kondi som 50-årige En undersøgelse i Ribe Amt får nu alarmklokkerne til at ringe i landets førende idræts- forskeres ører. Gymnasiepigernes kondital er på niveau med en 50-årigs, og det kan have alvorlige konsekvenser. Gymnasieelever lader i højere grad cyklen stå og tager bussen eller kører i fars og mors bil i skole. Især pigerne er bange for at komme til at svede af cykelturen. Eller også går de i moderigtigt tøj, der forhindrer selv minimal fysisk aktivitet. Og det kan ses på pigernes kondital. En anerkendt undersøgelse foretaget i alle 1.g-klasserne i Ribe Amt viser, at pigernes kondital er skræmmen- de lavt. Gennemsnitstallet er på et år faldet fra 35 til 31. På godt dansk betyder det, at pigernes form svarer til en inaktiv 50-årig kvinde. Og det er meget foruroligende.»det kan medvirke til kroniske sygdomme som sukkersyge og hjertekarsygdomme, som man i sidste ende kan dø af. Derfor er tallene stærkt alarmerende«, fortæller leder af Center for Muskelforskning, Bengt Saltin. Ifølge ham skal piger under tyve år have et kondital på mindst 40. Undersøgelsen er foretaget af en gruppe idrætslærere i Ribe Amt, som så de unges formkurve udvikle sig i en helt forkert retning.»vi oplever, at flere af vores elever ikke engang kan klare en lille løbetur i skoven. Så er der altså noget galt«, fortæller Henrik Falkenberg, der er en af de seks idrætslærere bag testen. For Bengt Saltin er resultatet fra Ribe Amt så chokerende, at han vil sætte en større undersøgelse i gang. Lektor på Københavns Universitet, Lars Bo Andersen, er lige så rystet.»i 1983 lavede vi en landsdækkende undersøgelse, som viste at konditallet lå omkring 40 for piger i denne aldersgruppe. Hvis det er faldet til omkring 30, er det virkelig alvorligt. Det vil skabe store samfundsmæssige problemer, hvis det fortsætter i den retning«, lyder det fra Lars Bo Andersen. Ifølge begge forskere kan konditallet forbedres ved blot at gå eller cykle i skole, og de obligatoriske idrætstimer i folkeskole og gymnasiet er også en vigtig faktor. Unge drenge skal helst have et kondital mellem 45 og 50. Drengene i Ribe Amt havde gennemsnitligt et kondital på 46, og deres form er altså knapt så alarmerende som pigernes. Page 17 of 25
Pigerne puster mere over mindre En undersøgelse har vist, at pigerne på Ribe Amts gymnasier har elendige kondital. Politiken undersøgte, om det er lige så slemt i hovedstaden.over hele landet er idrætslærere under alle omstændigheder fremme i skoene. Kinderne bliver rødere og åndedrættet tungere. Afstanden mellem de to kridtstreger i Gladsaxe Gymnasiums skolegård synes for de 12 1. g-elever længere og længere - på trods af at der er de samme 20 meter imellem, som da eleverne startede den konditest, Politiken har udfordret dem med. Testen skal fortælle, om de 16-19-årige elevers kondition er lige så dårlig, som den er målt til at være hos deres kolleger på Esbjerg Gymnasium. Her lå pigernes kondital chokerende lavt på 31.»Jeg tror, jeg ligger okay«, lyder Stines vurdering af sin egen form. Og hendes selvvurdering stemmer overens med Christina og Catrines. De dyrker alle tre idræt i fritiden. Nadia er derimod overbevist om, at hun hænger med røven i vandskorpen.»jeg dyrker ingen idræt overhovedet, så jeg regner ikke med at have et højt kondital«, kommer det fra Nadia, lige inden 1. w går i gang med den såkaldte yoyo-udholdenhedstest. En biplyd fra den medbragte ghettoblaster sætter teenagerne i gang med at lunte i den solfyldte skolegård, og samme gentagne bip styrer halvdelen af den matematiske klasse frem og tilbage i et højere og højere tempo. Om det skyldes, at klassen er matematisk, eller om det er, fordi dagens idrætstime er frivillig på grund af eksamen, skal være usagt. I hvert tilfælde er kun fire piger mødt op til dagens test. Derfor er det vanskeligt at sammenligne københavnerpigernes resultater med pigernes i Esbjerg, som har fået landets forskere og idrætslærere til at spille med musklerne. Dyrt på længere sigt»sundhedstruslen er i sig selv en alarmerende faktor. Men det kommer jo også til at koste samfundet mange penge, når sygdommene skal behandles. Derfor er det samfundets ansvar at gøre noget ved det«, mener leder af Center for Muskelforskning Bengt Saltin. Det værste kan ifølge Bengt Saltin rettes op blot ved at ændre de unges transportvaner.»det er vigtigt at få de unge til at forstå vigtigheden i at bevæge sig. Samfundet skal gøre det mere naturligt for folk at gå og cykle, og her skal både forældre og skole med«, siger muskelforskeren. Han bakkes op af lektor på Institut for Idræt på Københavns Universitet Lars Bo Andersen. Page 18 of 25
»Hvis man fjerner obligatorisk idræt i for eksempel gymnasierne, vil det betyde, at man ikke får fat i de inaktive unge. Og så er det, vi får problemet med sygdomme på grund af dårlig form«, forklarer Lars Bo Andersen. Igennem flere undersøgelser har Lars Bo Andersen erfaret, at unge på uddannelser med obligatorisk idræt på skemaet har væsentlig bedre kondital end unge på en uddannelse uden idræt. Lars Bo Andersen understreger også, at det er i idrætstimerne, man kan motivere børn og unge til at dyrke en sport i fritiden. Netop den problemstilling har landets gymnasielærere for længst indset. Alligevel bliver der konstant skåret ned på idrætstimer - og lærere. Og det var det, der fik seks idrætslærere til at sætte undersøgelsen i Ribe Amt i gang. Flere idrætstimer»de unge dyrker mindre idræt i fritiden, og samtidig skærer man i undervisningen. Det dur ikke. Derfor har vi lavet undersøgelsen på vores gymnasier«, fortæller Henrik Falkenberg, som er en af de seks idrætslærere bag undersøgelsen. Målet er at få fokus på idræt i gymnasiet og gymnasieungdommens sundhed. Ønsket er at opnå flere idrætstimer og flere idrætslærere per hold i gymnasiet. Det ønske er også nået til Gladsaxe.»Når man skærer i timer og lærerkræfter, betyder det, at vi ikke får plads til alt det sjove som at tage ud i idrætsklubberne. Og så bliver det endnu sværere at motivere de unge til at dyrke motion«, vurderer idrætslærer Henrik Ahrenst fra Gladsaxe Gymnasium, som har søsat dagens konditest. Dagens test viser som ventet, at pigerne ligger lavere end drengene. Men med et kondital på 37 ligger Nadia, Stine, Christina og Catrine noget højere end pigerne i Esbjerg.»Men vi er også de eneste, der dyrker sport i fritiden. Og det er altid os, der kan holde til mest i idrætstimerne, så hvis de andre havde været her, var tallet nok blevet lavere«, fortæller Stine, Christina og Catrine. Page 19 of 25
Page 20 of 25
Konditionstal 30 40 50 60 70 Fig. 10.2. Olympiske skiskytter. Langrendsløbere topper m.h.t konditionstal, på grund afdet vedvarende, intensive arbejde med både arme og ben. I skiskydning kræves tillige evne til (inkoordination kombineret med ro og koncentration. Fig.l0.3 stiller forskellige idrætter op mod hinanden. Det fremgår tydeligt, at hører man til eliten i de idrætsgrene, der er placeret øverst i hhv. mande- og kvindegruppen, har man anvendt en stor del af træningstid på aktiviteter, der har øget den maksimale aerobe energiomsætning. I den anden ende af skalaen stiller idrætterne helt andre krav. Her bliver træningstiden i højere grad brugt på f.eks. styrkeog bevægelighedstræning, muskeludholdenhed eller særlige tekniske færdigheder. som kræver megen tid. 9 50 60 70 80 Fig. 10.3. Konditionstal hos forskellige idrætsudøvere (Saltin. FraAsmussen og Hohwii Christensen). Page 21 of 25
Aerob effekt Den aerobe effekt er et udtryk for kroppens evne til at danne en stor energimængde pr. tidsenhed under forbrug af ilt. Ved den maksimale aerobe effekt forstås den højeste iltoptagelse målt i liter ilt pr. minut. Denne benævnes den maksimale iltoptagelse (VO2-max). Den maksimale iltoptagelse varierer for raske personer mellem 2 og 61 O/min afhængigt af køn, alder og træningstilstand (en af de højest målte værdier på en idrætsudøver er dog 7,41 O/min). Man taler desuden om konditionstallet, der defineres som: Konditionstallet = ml ilt optaget pr. minut pr. kilo legemsvægt (ml ilt/min/kg) Den maksimale iltoptagelse er afhængig af højde og vægt, idet en stor person, alt andet lige, vil have en større maksimal iltoptagelse end en lille. Ved at udtrykke den maksimale iltoptagelse pr. kg legemsvægt, opnår man et godt mål for en persons evne til at bevæge sig i forhold til sine omgivelser, hvilket er relevant i de idrætsgrene, hvor man flytter sin egen kropsvægt. En persons konditionstal kan give en ide om, hvor denne ligger i forhold til det generelle niveau hos trænede. og utrænede (se figur 22). Men man kan ikke direkte sammenlignestørrels~naf en persons konditionstal med andres. En sammenligning mellem eksempelvl~ en stor og en lille person er ikke hensigtsmæssig, idet en stor person, alt.a~det lige, vil få et lavere konditionstal på grund af sin større kropsvægt. Konditionstallet kan til gengæld bruges til at sammenligne resultatet før og efter en bestemt træ ningsperiode, så den fysiologiske effekt af træningen kan vurderes. Konditionstallet fortæller noget om en persons evne til at flytte sin egen vægt: hvilket er relevant i vægtbærende idrætsgrene som eksempelvis løb. I mellemog langdistanceløb er konditionstallet en udmærket måde at udtrykke udøvernes ' fysiske kapacitet på, og disse udøvere er ofte små og forholdsvis lette. I ikke-vægtbærende aktiviteter såsom svømning og roning er præstationsevnen mere tæt forbundet med den maksimale iltoptagelse målt i liter ilt pr. minut. I roning er gnidningsmodstanden mod båden den primære modstand mod hastigheden, og roernes vægt betyder kun lidt for gnidningsmodstanden. Derfor er mange eliteroere meget store. I cykling på flad landevej udgør vindmodstanden den væsentligste modstand. Den maksimale iltoptagelse målt i liter ilt pr. minut er ligeledes vigtig for hastigheden, og cykelryttere, der vinder enkeltstarter, er ofte forholdsvis store. Ved cykling op ad bakke skal rytterne bære deres egen (og cyklens) vægt. Derfor har konditionstallet stor betydning for hastigheden, og bjergryttere er derfor ofte små og lette. Vinderne af etapeløb som ~k~empelvis Tour de France,skal både kunne køre gode enkeltstarter og godt l bjergene. Derfor er disse ryttere oftest middelhøje og relativt tynde personer. Kvinder har gennemsnitligt ca. 25% lavere maksimal iltoptagelse og ca. 15-20 ml O/min/kg lavere konditionstal end mænd. Dette skyldes fysiologiske forskelle, idet kvinder har en større mængde fedtvæv (inaktivt væv) og en relativt mindre muskelmasse. et mindre hjerte og en mindre blodmængde samt lavere hæmoglobinkoncentration i blodet (5N~. Desuden kan det tænkes, a~ sociologiske årsager hos kvinder, som giver sig udtryk ien mere inaktiv livsstil efter puberteten, har indflydelse på denne forskel. _ Den maksimale iltoptagelse falder med stigende alder. Det skyldes en kombination af en mere stillesiddende livsstil og den biologiske alder (bl.a. på grund af et aldersrelateret fald i den:maksimale pulsfrekvens, som reducerer den maksimale minutvolumen). Børn og normalt aktive mænd har gennemsnitligt et konditionstal på 40-50 ml O/min/kg. Fra 25-30 års alderen falder konditionstallet hos inaktive personer med ca. 1% om året. Træning kan øge den maksimale iltoptagelse, således kan ældre, aktive personer have højere maksimal iltoptagelse end yngre, inaktive personer. Træningkan altså formindske den nedgang i konditionstallet, som uundgåeligt sker med alderen. Page 22 of 25