OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 6. semester - overgangsordning Bioanalytisk udviklings- og forskningsmetodik Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2018
6. semester - overgangsordning Indhold 1. Semesterets fokus og temaer... 3 2. Mål for læringsudbyttet... 3 3. Struktur og fagligt indhold... 5 3.1 Omfang og fordeling af ECTS... 5 3.2 Semestrets fag... 6 4. Studieaktiviteter... 7 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb... 8 5.1 Generelle læringsudbytter... 8 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag... 9 5.3 Naturvidenskabelige fag... 10 5.4 Humanistiske fag... 11 5.5 Samfundsvidenskabelige fag... 12 5.6 Journal Club... 14 5.7 Forudsætninger for deltagelse i semesterprøve... 15 6. Læringsudbytte for klinisk forløb... 16 6.1 Generelle læringsudbytter... 16 6.2 Sundhedsvidenskabelige fag... 17 6.3 Naturvidenskabelige fag... 19 6.4 Humanistiske fag... 21 6.5 Samfundsvidenskabelige fag... 22 6.6 Forudsætninger for bedømmelse af semesterprøve... 24 7. Prøve... 25 7.1 Bedømmelseskriterier... 25 7.2 Prøveform... 32 7.3 Produktkrav... 32 7.4 Bedømmelsesgrundlag... 33 7.5 Bedømmelse... 33 7.6 Prøvetid... 33 7.7 Prøvested... 33 7.8 Censur... 33 7.9 Krav til opnåelse af bedømmelsen bestået... 33
3 1. Semesterets fokus og temaer Fokus i semestret er udviklings og forskningsorienteret bioanalyse, der bygger videre på tidligere semestres indhold. Den studerende anvender relevante innovations-, udviklings- og forskningsmetoder indenfor biomedicin og bioanalytisk diagnostik. Den studerende kan tone uddannelsesfokus gennem selvvalgt praktikforløb nationalt eller internationalt. I semestret indgår følgende temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse 2. Mål for læringsudbyttet Ved semesteret afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsmål. Skemaet under pkt. 5 og 6 angiver hvilke udvalgte emner/underemner, der arbejdes med på semestret. Den studerende: Kan forstå og reflektere over professionens anvendte teorier og metoder, herunder forstå relevant forskningsmetodik, videnskabsteori og disse teoriers betydning for professionsudøvelsen Har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet Har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Den studerende: Kan anvende og kritisk vurdere ny evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante forsknings- og udviklingsfelter
4 Kan Begrunde og formidle implementering af metode til sikring og udvikling af bioanalytiske undersøgelser og analysers kvalitet og validitet i mono- og tværfaglige sammenhænge Kan mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog Kan mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder, samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Den studerende: Kan handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed Kan selvstændigt planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling samt formidle de forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer heraf Kan selvstændigt indgå i udvikling af sundhedsvæsenets, bioanalytikerprofessionens og egen praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden Kan håndtere og påtage sig ansvar for udvikling af nye sundheds- og informationsteknologiske løsninger med udgangspunkt i borgerens og patientens perspektiv Kan håndtere og koordinere komplekse borger- og patientforløb Kan håndtere og selvstændigt indgå i og koordinere tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb
5 3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang og fordeling af ECTS Semesterets 30 European Credit Transfer System(ECTS)-point er fordelt med 10,5 teoretiske ECTS samt 19,5 kliniske ECTS. Det teoretiske forløb finder sted på uddannelsesinstitutionen de første og sidste 3 uger af semesteret mens det kliniske uddannelsesforløb foregår på de kliniske uddannelsessteder i de midterste 13 uger af semesteret. Det kliniske uddannelsesforløb består af to perioder: 1. periode er fra uge 9 til 17 (inkl.) og fordeles efter ønsker i Praktikportalen. I uge 17 afholdes 1. BA-dag, hvor der vil være præsentation af bachelorforløb på semester 7 samt introduktion til aktuelle projektmuligheder. 2. periode fra uge 18 til 22 (inkl.) og indledes med 2. BA-dag, der afholdes mandag i uge 18. Her skal de studerende, under supervision, fordele sig i grupper efter deres ønske om emne for bachelorprojektet. Anden klinikperiode foregår på den kliniske afdeling, som den studerende har valgt sig ind på via valg af bacheloremne og gruppe.
6 3.2 Semestrets fag Sundhedsvidenskab 18 ECTS ECTS-Point Teori Klinik Bioanalyse 1,5 5,5 Kvalitetssikring og udvikling 2 3 Bioanalytisk diagnostik 1 4 Praksisinnovation og entreprenørskab 1 Naturvidenskab 5,5 ECTS Laboratoriemedicinske undersøgelser og -analyser 0,5 2 Biostatistik 1,5 0,5 Humanbiologi 1 Humanvidenskab 1,5 ECTS Kommunikation 0,5 Etik og professionsetik 0,5 0,5 Samfundsvidenskab 5 ECTS Organisation og ledelse 0,5 0,25 Socialpsykologi og samarbejde 0,25 skabsteori og forskningsmetodologi 3 1
7 4. Studieaktiviteter Bioanalytikeruddannelsernes studiemiljø er kendetegnet ved, at de studerende er medskabende af eget studieforløb, og er således funderet i, at de studerende selvstændigt og aktivt deltager samt involveres i uddannelsens aktiviteter. Målet med de planlagte studieaktiviteter er, at de studerende får de bedste muligheder for at tilegne sig de beskrevne læringsudbytter Studiet tilrettelægges med aktiviteter inden for 4 kategorier, der hver er karakteriseret ved; hvem der initierer og har ansvaret, og hvem der deltager i aktiviteten: Kategori 1 (K1): Initieret af underviser. Deltagelse af underviser og studerende Kategori 2 (K2): Initieret af underviser. Deltagelse af studerende Kategori 3 (K3): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende Kategori 4 (K4): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende og underviser Der tilrettelægges studieaktiviteter i gennemsnitlig 30 lektioner pr. uge. Derudover forventes det, at den studerende selvstændigt arbejder 10 timer om ugen, således at den gennemsnitlige studieuge svarer til 40 timers arbejde for den studerende. Antallet og fordelingen af lektioner i de forskellige kategorier for semesteret fremgår af bioanalytikeruddannelsens hjemmeside: Holdundervisning Forelæsning Klinisk undervisning Temadag Semesterprøve Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Studieopgaver, individuelt og i grupper Udarbejdelse af oplæg Arbejde med e- læringsopbjekter Litteratursøgning Deltagelse i klinisk praksis Evaluering af studie- og undervisningsforløb samt egen indsats Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende deling Opsamling på gruppearbejde Uddannelsesfaglig vejledning Holdmøde Egen forberedelse til undervisning, praktik og prøve Selvstændige studieaktiviteter Studieteams Litteratursøgning Studiecafé
8 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb Det teoretiske forløb på semesteret er tilrettelagt med specifikke forløb og emner på tværs af fagene. Alle fag, forløb og emner bidrager i samspil med den kliniske del til at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes planer på itslearning til de enkelte emner på tværs af fagene, hvor underemner, aktiviteter, detaljerede læringsmål og litteratur fremgår. 5.1 Generelle læringsudbytter Alle Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Anvende korrekt professionsfagsprog Formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger mundtlig og skriftlig under overholdelse af gældende formalia Reflektere over sammenhæng og samspil mellem dette og tidligere semestres emner Understøtte egne læreprocesser og udviklingsbehov Søge og anvende videnskabelig litteratur
9 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Bioanalyse 1,5 ECTS Kvalitetssikring og -udvikling 2 ECTS skab, forskning og innovation: - Forsøgsdesign inden for sundhedsvidenskab Kvalitetssikring: - Akkreditering - Kvalitetssikring i primær praksis - Kvalitetsarbejde BIOKAP data Metodevurdering: - Metodevalidering - Medicinsk teknologivurdering (MTV) - Klinisk metodevurdering Beskrive udvalgte forsøgsdesign inden for sundhedsvidenskab og angive deres placering i evidenshierarkiet Reflektere over betydningen af valg af forsøgsdesign til belysning af bioanalytikerfaglige problemstillinger Designe et forsøg eller undersøgelse til belysning af en specifik bioanalytikerfaglig problemstilling Angive forskellige metoder til kvalitetssikring og udvikling i den danske sundhedssektor Angive akkrediteringsorganisation og standard på kliniske laboratorier Beskrive og begrunde udvalgte akkrediteringsprocesser på kliniske laboratorier Beskrive og begrunde elementerne i en metodevalidering Angive kravene til indhold af elementer i metodevalidering Forklare centrale begreber og metoder til vurdering af en analyses kliniske værdi Beskrive formål, indholdselementer og anvendelsesområder for MTV-metoden
10 Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Anvende beskrivende statistik til bearbejdning og præsentation af data indsamlet ved kvalitetsovervågning Beregne og vurdere centrale parametre, der indgår i en klinisk metodevurdering 5.3 Naturvidenskabelige fag Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Biostatistik 1,5 ECTS Biostatistik: - Statistisk forsøgsplanlægning - Multiple comparison ANOVA, Friedmans og Tukeys test - Χ2-test, Fishers eksakte test, kappa test Metodevurdering: - Epidemiologi Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare formålet med og princippet bag statistisk hypotesetest Begrunde valg af statistisk hypotesetest Forklare formålet med epidemiologi og basale epidemiologiske begreber Beskrive udvalgte metoder inden for epidemiologi Opstille hypoteser og bestemme signifikansniveau forud for hypotesetest Udføre og anvende udvalgte statistiske hypotesetests til vurdering af biologiske data Beregne basale epidemiologiske parametre
11 Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Konkludere på opstillede hypoteser ved anvendelse af relevant statistisk test Diskutere og vurdere på resultater og statistiske analyser af empiriske data 5.4 Humanistiske fag Etik og professionsetik 0,5 ECTS Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Sundhedsvæsnet: - Velfærdsstatsteorier og prioriteringer i sundhedsvæsnet - Organisation og kvalitet i et internationalt perspektiv Forklare de samfunds- og sundhedsøkonomiske sammenhænge, der nødvendiggør en fordeling og prioritering af ressourcerne til sundhedsvæsnet Beskrive forskellige velfærdsmodeller til fordeling af velfærd Angive og beskrive nationale og internationale organisationer, der arbejder med faglig udvikling inden for det laboratoriemedicinske område Diskutere og reflektere over konsekvenserne ved forskellige modeller til fordeling og prioritering inden for sundhedsvæsnet Diskutere og reflektere over forskellige modeller til styring af økonomien i et klinisk laboratorium Søge og identificere valide informationer fra nationale og internationale organisationer, der arbejder med faglig udvikling inden for det laboratoriemedicinske område
12 Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Diskutere og vurdere validiteten af informationer fra nationale og internationale organisationer, der arbejder med faglig udvikling inden for det laboratoriemedicinske område 5.5 Samfundsvidenskabelige fag Organisation og ledelse 0,5 ECTS Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Sundhedsvæsnet: - Overordnet styring i Sundhedsvæsnet Beskrive fordelingen af ansvar og opgaver i det danske sundhedsvæsen Beskrive hvordan der arbejdes med implementering af Det Nationale Kvalitetsprogram fra ministerium til region og til lokal arbejdsplads Reflektere over egen rolle, som bioanalytiker i forhold til det samlede sundhedsvæsen
13 Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte skabsteori og forskningsmetodologi 3 ECTS skab, forskning og innovation: - skabelig proces - Spørgeskema - Protokol - Behandling og præsentation af data - skabelig poster Forklare og begrunde elementerne i den videnskabelige proces ved indsamling af data og viden af betydning for udøvelsen og udviklingen af professionen Forklare og begrunde valg af spørgeskema som metode til indsamling af data Kategorisere og sammenligne indsamlede data Identificere, analysere, diskutere, afgrænse og formidle problemstillinger inden for det bioanalytiske fagområde Identificere, strukturere, diskutere og formidle elementer og metoder til sikring og udvikling af bioanalytiske undersøgelser og analysers kvalitet og validitet Beregne, analysere, fortolke og formidle indsamlede data Designe projekter til udvikling af sundhedsvæsnet, bioanalytikerprofessionen og egen praksis med anvendelse af relevant forskningsmetodik og videnskabsteori
14 5.6 Journal Club Journal Club er et undervisningsforløb inden for emnet skab, forskning og innovation. Forløbet varer ca. 2 uger og svarer til 3 ECTS og følgende fag indgår i forløbet: bioanalyse, bioanalytisk diagnostik, Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, organisation og ledelse, skabsteori og forskningsmetodologi. Forløbet har fokus på at styrke de studerende i at søge, udvælge, læse kritisk, diskutere og anvende videnskabelige tekster og forskningsresultater i en laboratoriemedicinsk sammenhæng. bioanalyse, bioanalytisk diagnostik, Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, organisation og ledelse, skabsteori og forskningsmetodologi. Emner: - Underemner Mål for læringsudbytte Journal Club Søge og identificere videnskabelige artikler og anden evidens af relevans for en specifik bioanalytiker faglig problemstilling Kritisk vurdere, diskutere, fortolke og formidle design, metode og resultater af evidensbaseret viden Kompetence Designe projekter til udvikling af sundhedsvæsnet, bioanalytikerprofessionen og egen praksis på baggrund af evidensbaseret viden
15 5.7 Forudsætninger for deltagelse i semesterprøve Deltagelse i holdmøder Uddannelsesfaglig vejleder kan give dispensation fra dette i særlige tilfælde. Aktiv deltagelse i Journal Club Aktiv deltagelse i poster præsentation Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om evt. afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er selv ansvarlig for at kontakte aktivitetens underviser med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke blive indstillet til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er indholdet af afløsningsopgaver eller første genaflevering ikke redeligt og kan disse derfor ikke godkendes, vil den studerende ikke blive indstillet til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve.
16 6. Læringsudbytte for klinisk forløb Det kliniske forløb på semester 6 er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Sammensætningen af emner varierer i forhold til den enkelte kliniske afdeling og opdeles således i emner, som den studerende skal eller kan præsenteres for. Alle fag og emner bidrager i samspil med den teoretiske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes generelle og individuelle studieplaner, hvoraf læringsaktiviteter uddybes og evt. anvendt litteratur fremgår. 6.1 Generelle læringsudbytter Emner Mål for læringsudbytte Alle Færdighed Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Mundtligt og skriftligt formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger under overholdelse af gældende formalia Reflektere over professionens anvendte teorier og metoder Anvende og reflektere over relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder. Igangsætte innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Handle professionelt og etisk velbegrundet samt udvise ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed
17 6.2 Sundhedsvidenskabelige fag Emner Mål for læringsudbytte Bioanalyse 5,5 ECTS Kvalitetssikring og -udvikling 3 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Prøve- og/eller patient/donorhåndtering Den studerende kan præsenteres for: Identifikation af biomarkører Identifikation af mikroorganismer Funktions-analyser Billeddiagnostik Fysiologiske analyser Monitorering af patientforløb Den studerende skal præsenteres for: Prøve- og/eller patient/donorhåndtering Den studerende kan præsenteres for: Identifikation af biomarkører Monitorering af patientforløb Begrunde relevant prøve og/eller patient/donor håndtering Forklare og begrunde udvalgte præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Selvstændigt diskutere og vurdere parametre/procedurer ift. bioanalyse Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller udviklingspotentialer ift. bioanalyse Begrunde relevant prøve og/eller patient/doner håndtering Forklare og begrunde udvalgte præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Reflektere over metoder til kvalitetssikring og
18 Bioanalytisk diagnostik 4 ECTS Praksisinnovation og entreprenørskab 1 ECTS Funktions-analyser Billeddiagnostik Den studerende skal præsenteres for et eller flere af understående emner: Diagnostik Undersøgelser Monitorering Terapi Behandling Forebyggelse -udvikling Selvstændigt diskutere og vurdere parametre/procedurer ift. bioanalyse Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller udviklingspotentialer ift. bioanalyse Begrunde relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Vurdere og reflektere over udvalgte analyse/undersøgelses resultater ift. borger/patient forløb Tolke udvalgte analyse/undersøgelsesresultater og identificere handlemuligheder ift. afdelingens gældende retningslinjer Selvstændigt diskutere og vurdere parametre/ procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Kompetence: Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller udviklingspotentialer ift. professionens genstandsfelt
19 6.3 Naturvidenskabelige fag Emner Mål for læringsudbytte Laboratorie-medicinske undersøgelser og analyser 2 ECTS Den studerende skal præsenteres for en eller flere analyser/ undersøgelser inden for nedestående principper/ procedurer: Biokemi Kromatografi Immunkemi Histokemi Cytologi Billeddiagnostik og klinisk fysiologi Elektrografi Molekylærbiologi Identifikation af mikroorganismer Resistens-bestemmelse Transfusions-medicin Forklare laboratoriemedicinske analyse-/undersøgelsesprincipper Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser samt tilhørende arbejdsmiljøforanstaltninger Selvstændigt diskutere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/ udviklingspotentialer ift. laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Den studerende skal præsenteres for relevante emner indenfor: Arbejdsmiljø Kemikalie-sikkerhed Biosikkerhed
20 Emner Mål for læringsudbytte Biostatistik 0,5 ECTS Humanbiologi 2 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Deskriptiv statistik Metode-sammenligning og vurdering Validerings-rapporter Interpersonel variation Den studerende skal præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Fysiologi og anatomi Genetik Farmakologi Immunologi Udvælge og udføre relevante biostatistiske metoder Fortolke biostatistiske resultater Diskutere metodevalg på baggrund af biostatistiske resultater Forklare almene og patologiske tilstande, herunder biologisk variation i relation til udvalgte diagnostiske procedurer Vurdere, fortolke og formidle resultater fra udvalgte diagnostiske procedurer Konkludere, handle og perspektivere ud fra udvalgte diagnostiske procedureres resultater
21 6.4 Humanistiske fag Emner Mål for læringsudbytte Kommunikation 0,5 ECTS Etik og professionsetik 0,5 ECTS Den studerende Præsenteres for relevante emner indenfor: Situations-bestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende Tværfaglig og professionel kommunikation Den studerende præsenteres for: Etik Arbejdsmiljø Anvende professionel og situationsbestemt kommunikation i vejledning og/eller rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og/eller patientforløb i professionspraksis Anvende situationsbestemt kommunikation i professions og tværprofessionel praksis Kompetence Kan håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation med borgere, patienter, pårørende eller tværprofessionelle samarbejdspartnere om bioanalytisk diagnostik i forskellige kontekster Selvstændigt anvende og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold Handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed
22 6.5 Samfundsvidenskabelige fag Emner Mål for læringsudbytte Organisation og ledelse 0,25 ECTS Socialpsykologi og samarbejde 0,25 ECTS skabsteori og forskningsmetodologi 1 ECTS Den studerende præsenteres for: Monofagligt, tværfagligt og tværprofessioneltsamarbejde skabelig eller fagrelevant litteratur samt kritisk læsning Litteratur søgning Forklare organiseringen af en laboratoriemedicinsk afdeling Forklare prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet Reflektere over professionens opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv Forklare betydningen af kommunikationen i det professionelle samarbejde Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver i forhold til at være aktør i hele sundhedsvæsenet Demonstrere konstruktivt samarbejde med sundhedsfaglige aktører og reflektere over dette Kan søge, anvende og kritisk vurdere evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante forsknings- og udviklingsfelter. Anvende relevante studie-, arbejds- og forskningsmetoder til at opsøge, vurdere og
23 Emner Mål for læringsudbytte studie-, arbejds- og forskningsmetoder fortolke empiri og teori.
24 6.6 Forudsætninger for bedømmelse af semesterprøve Obligatorisk aktiv deltagelse i den første kliniske uddannelsesperiode fra uge 9 til 17 (inkl.) samt den anden kliniske uddannelsesperiode fra uge 18 til 22 Obligatorisk aktiv deltagelse i 1. og 2. BA-dag Godkendelse af obligatorisk skriftlig opgave efter den første kliniske uddannelsesperiode. Opgaven afleveres i Wiseflow fredag i uge 17 kl 12 Aktiv deltagelse indbefatter et maksimalt fravær på 10 % af det planlagte forløb samt løsning af eventuelle afdelingsspecifikke opgaver. Hvis den aktive deltagelse i praktikken ikke er opfyldt, kan den studerende få mulighed for en skriftlig afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte semester ansvarlig med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er indholdet af afløsningsopgaver ikke redeligt og kan disse derfor ikke godkendes, og vil den studerende ikke blive indstillet til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. Ved manglende deltagelse i 1. eller 2. BA-dag kan den studerende ikke indstilles til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. Der kan gives dispensation herfra, ved sygdom dokumenteret ved lægeerklæring.
25 7. Prøve Semestret afsluttes med en kombineret teoretisk og klinisk mundtlig gruppeprøve i uge 26. 7.1 Bedømmelseskriterier Den studerende prøves i udvalgte emner inden for fagområderne sundheds-, natur-, og humanvidenskab. Bedømmelseskriterierne udgøres af udvalgte læringsudbytter, som nedenfor er angivet for både den teoretiske og kliniske del af prøven. Generelle læringsudbytter Alle Teoretiske Anvende korrekt professionsfagsprog Formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger mundtlig og under overholdelse af gældende formalia Søge og anvende videnskabelig litteratur Bedømmelseskriterier Kliniske Anvende korrekt professionsfagsprog Mundtligt formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger Reflektere over professionens anvendte teorier og metoder reflektere over relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder.
26 inden for Sundheds-, Natur-, og Samfundsvidenskab indgår i fællesskab bioanalyse, bioanalytisk diagnostik, Laboratoriemedicins ke undersøgelser og analyser, organisation og ledelse, skabsteori og forskningsmetodologi. Teoretiske Søge og identificere videnskabelige artikler og anden evidens af relevans for en specifik bioanalytiker faglig problemstilling Kritisk vurdere, diskutere, fortolke og formidle design, metode og resultater af evidensbaseret viden Kompetence Designe projekter til udvikling af sundhedsvæsnet, bioanalytikerprofessionen og egen praksis på baggrund af evidensbaseret viden Bedømmelseskriterier Kliniske
27 Sundhedsvidenskabelige fag Bioanalyse 7 ECTS Teoretiske Reflektere over betydningen af valg af forsøgsdesign til belysning af bioanalytikerfaglige problemstillinger Designe et forsøg eller undersøgelse til belysning af en specifik bioanalytikerfaglig problemstilling Bedømmelseskriterier Kliniske Begrunde relevant prøve og/eller patient/doner håndtering begrunde udvalgte præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer Selvstændigt diskutere og vurdere procedurer ift. bioanalyse Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller udviklingspotentialer ift. bioanalyse Kvalitetssikring og - udvikling 5 ECTS Angive forskellige metoder til kvalitetssikring og udvikling i den danske sundhedssektor Angive akkrediteringsorganisation og standard på kliniske laboratorier Beskrive og begrunde udvalgte akkrediteringsprocesser på kliniske laboratorier Beskrive og begrunde elementerne i en metodevalidering Forklare centrale begreber og metoder til vurdering af en analyses kliniske værdi Beskrive formål, indholdselementer og anvendelsesområder for MTV-metoden Begrunde relevant prøve og/eller patient/doner håndtering begrunde udvalgte præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer Reflektere over metoder til kvalitetssikring og udvikling Selvstændigt diskutere og vurdere procedurer ift. bioanalyse Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller
28 Bioanalytisk diagnostik 4 ECTS Praksisinnovation og entreprenørskab 1 ECTS Teoretiske Bedømmelseskriterier Kliniske udviklingspotentialer ift. bioanalyse Begrunde relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Selvstændigt diskutere og vurdere procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Kompetence: Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller udviklingspotentialer ift. professionens genstandsfelt
29 Naturvidenskabelige fag Laboratoriemedicins ke undersøgelser og - analyser 2,5 ECTS Teoretiske Bedømmelseskriterier Kliniske Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Biostatistik 2 ECTS Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare formålet med og princippet bag statistisk hypotesetest Begrunde valg af statistisk hypotesetest Opstille hypoteser og bestemme signifikansniveau forud for hypotesetest Diskutere metodevalg på baggrund af biostatistiske resultater
30 Humanistiske fag Etik og professionsetik 1 ECTS Teoretiske Diskutere og vurdere validiteten af informationer fra nationale og internationale organisationer, der arbejder med faglig udvikling inden for det laboratoriemedicinske område Bedømmelseskriterier Kliniske Selvstændigt vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold Samfundsvidenskabelige fag Organisation og ledelse 0,5 ECTS Teoretiske Reflektere over egen rolle, som bioanalytiker i forhold til det samlede sundhedsvæsen Bedømmelseskriterier Kliniske skabsteori og forskningsmetodologi 4 ECTS Forklare og begrunde elementerne i den videnskabelige proces ved indsamling af data og viden af betydning for udøvelsen og udviklingen af professionen Forklare og begrunde valg af spørgeskema som metode til indsamling af data Anvende og kritisk vurdere evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante forskningsog udviklingsfelter.
31 Teoretiske Identificere, analysere, diskutere, afgrænse og formidle problemstillinger inden for det bioanalytiske fagområde Identificere, strukturere, diskutere og formidle elementer og metoder til sikring og udvikling af bioanalytiske undersøgelser og analysers kvalitet og validitet Designe projekter til udvikling af sundhedsvæsnet, bioanalytikerprofessionen og egen praksis med anvendelse af relevant forskningsmetodik og videnskabsteori Bedømmelseskriterier Kliniske
32 7.2 Prøveform Den mundtlig gruppeprøve tager udgangspunkt i en projektprotokol, de studerende har udarbejdet over deres kommende bachelorprojekt. En gruppe består som udgangspunkt af 3 studerende, men kan i særlige tilfælde bestå af 2 eller 4 studerende. Den mundtlige prøve vil bestå af følgende 3 elementer: 1. Kort oplæg fra hver af de studerende. Oplæggene skal tilsammen belyse kvalitetssikring af udvalgte metoder i relation til bacheloremnet og sætte disse i relation til afdelingens kvalitetsprocedurer og/eller akkreditering på det kliniske uddannelsessted, de studerende har været på i løbet af den anden klinikperiode på 6. semester 2. Spørgsmål til oplæggene fra eksaminatorerne 3. Eksamination indenfor udvalgte elementer i den afleverede projektprotokol. Eksaminationen er en vekselvirkning mellem: Eksaminatorer stiller spørgsmål til hele gruppen, og gruppen selv finder ud af, hvem der svarer. Spørgsmål stilles direkte til en af de studerende. Der lægges vægt på, at de studerende er i dialog med hinanden og kommenterer/uddyber hinandens svar. Det er eksaminatorens opgave og ansvar, at alle kommer til orde, men de studerende er forpligtet til at medvirke til en fornuftig og retfærdig fordeling af taletiden. De studerende opfordres til inden gruppeeksamen at have drøftet, hvordan de hver især har det med at gå til eksamen, herunder hvordan de kan tage hensyn til hinandens styrker og svagheder, samt hvordan de i fællesskab kan sørge for, at alle kommer til orde. 7.3 Produktkrav Omfanget af projektprotokollen er maksimalt 5 normalsider á 2400 tegn inkl. mellemrum. Indhold: Forsiden med arbejdstitel, navne på de projektansvarlige osv. iht. Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt Beskrivelse af foreløbig problembaggrund og formål Problemformulering Forsøgs / undersøgelses metodiske overvejelser Beskrivelse af og begrundelse for forsøgs-/undersøgelsesdesignet (materiale og metoder), beskrivelse af den praktiske gennemførelse (tidsplan, ressourceforbrug), etiske overvejelser, eventuelle tilladelser og / eller godkendelser Foreløbig litteraturliste (videnskabelig litteratur skal så vidt muligt indgå, som belæg for problemstillingen og metodevalg)
33 For uddybelse af indholdselementer til projektprotokollen henvises til dokumentet: Vejledningen i udarbejdelse af projektprotokol. Projektprotokol afleveres i Wiseflow seneste fredag i uge 22 kl 12. 7.4 Bedømmelsesgrundlag Den studerendes mundtlige præsentation af sin viden, færdigheder og kompetencer i relation til den afleverede projektprotokol og den efterfølgende faglige dialog med eksaminatorer. 7.5 Bedømmelse Den mundtlige prøve bedømmes som bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen afgives individuelt. 7.6 Prøvetid Varigheden af prøven afhænger af gruppens størrelse. Nedenfor er tiden angivet ved en gruppestørrelse på 3, ved grupper på 2 eller 4 studerende hhv. fratrækkes eller tillægges 5 min til hver element. 1. element: 5 minutters oplæg fra hver af de studerende. 2. element: 15 minutters spørgsmål til oplæggene 3. element: 20 minutter eksamination i den afleverede projektprotokol. Således vil den mundtlige prøve have en varighed på i alt 50 minutter, ved en gruppe størrelse på 3 studerende, derudover afsættes 15 minutter til votering og karaktergivning. 7.7 Prøvested University College Lillebælt, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. 7.8 Censur Prøven bedømmes med intern censur. Der deltager en teoretisk og en klinisk underviser ved prøven. 7.9 Krav til opnåelse af bedømmelsen bestået Bedømmelsen bestået gives for den tilstrækkelige præstation, hvor følgene er opfyldt: Den studerende udviser overblik og faglig forståelse i forhold til bedømmelseskriterierne. Den studerende udviser tilstrækkelige færdigheder/kompetencer i forhold til bedømmelseskriterierne. Den studerende viser forståelse af og kan reflektere over sammenhæng og sammenspil mellem semesterets emner og det valgte emne for projektprotokollen. Den studerende anvender professionsfagsprog.