FRA UDSAT TIL ANSAT VIRKSOMHEDER ÅBNER DØRENE



Relaterede dokumenter
Gratis kurser i at åbne dørene for de svageste ledige. Fra udsat til ansat Det giver mening at rekruttere socialt udsatte til virksomheden

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Ansøgning om midler til projekt

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

AM workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Ansøgning om støtte. til projekt:

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Den 10. november 2005 deltog Sammivik på SUS temadag i Middelfart under temaet aktivering.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Virksomhedsnetværket

Rum til flere hos IKEA

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Dobbelt så mange svage ledige er kommet ud på private virksomheder

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

Socialøkonomiske virksomheder. går en stor fremtid i møde

Virksomhedscenter Generation 2. Gal eller normal?

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

Konference om Det store TTA-projekt

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Samarbejdsaftale mellem Gribskov Erhverscenter A/S og Jobcenter Gribskov

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

DER ER HJÆLP AT HENTE

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

<prospekt> <Job Comeback. støtte og. på vejen til ordinær beskæftigelse

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Det lokale beskæftigelsesråd 1. februar 2011 Bilag punkt 3

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

PRAKTIK SOM VEJEN TIL EN GOD INTEGRATION

Syv veje til kærligheden

Fakta om CSR People Prize

Virksomheders sociale ansvar - hvad er det?

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

Sociale indsatser kan ikke skabe mirakler på den halve tid

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

Har I plads til unge i jeres forening?

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

Værdi/leveregel: faglighed

Notat vedrørende indgåelse af partnerskabsaftaler mellem Jobcenter Nordfyn og private og offentlige virksomheder

AKTIVERING. for dig under 30

Midtvejsopsamling. november Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. tlf

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Projekt Æblehaven/Rønnebærparken - den fremskudte indsats

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Udgangspunktet for relationen er:

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

KL og 51 fagforbund har opskriften til at indlemme svage ledige på arbejdspladsen uden brok 10:05:43 - Ugebr

DET TALTE ORD GÆLDER

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Transkript:

FRA UDSAT TIL ANSAT VIRKSOMHEDER ÅBNER DØRENE

- plads til rummelighed Udgivet af CABI og Projekt Fra Udsat Til Ansat, december 2010 ISBN til trykt version: 9788791442377 ISBN til elektronisk: 9788791442384 Første oplag: 1.500 stk. Tekst og redaktion: CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3. 8000 Århus C Telefon 86 12 88 55 Hjemmeside www.cabiweb.dk Redaktion: Projektleder Carsten Kjærgaard Marketingkoordinator Majken Bagger Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen FRA UDSAT TIL ANSAT VIRKSOMHEDER ÅBNER DØRENE FOR SOCIALT UDSATTE Når socialt udsatte ledige skal i arbejde, er der forskellige håndtag at trække i. Et af dem er at give virksomhederne viden om, hvordan de tager imod socialt udsatte. Det er dét, projektet Fra Udsat Til Ansat har haft fokus på. Gennem projektet har vi fået vished om, at virksomhederne gerne tager et socialt ansvar, og de er oprigtigt interesserede i, hvordan de kan åbne dørene for de mennesker, der i mange tilfælde er havnet bagerst i køen. Layout: Cameleon Reklamebureau Tryk: Chronografisk Foto: CABI, Polfoto, Lene Esthave, Ole Bo Jensen, Jens Hasse/Chili, Chresten Bergh, Morten Marboe Kopiering er tilladt med kildeangivelse 2

Fra udsat til ansat virksomheder vil gerne tage et ansvar! Pia Kilian var stofmisbruger i 10 år, og et af hendes børn var tvangsfjernet. Et praktikforløb som social- og sundhedshjælper var det første og vigtigste skridt på vej mod en anden tilværelse. Hun oplevede efter eget udsagn, at hun blev uundværlig for andre mennesker og kom videre med sit liv. Pias historie er blot ét eksempel blandt mange, som viser, at det er umuligt at dømme en hel gruppe ude af arbejdsmarkedet på forhånd. De fleste mennesker har gemte ressourcer, som andre kan få gavn af. Hvis bare de får chancen og den nødvendige hjælp undervejs. Fra Udsat Til Ansat er et projekt, som har klædt virksomhederne på til at tage imod de svageste grupper af ledige. Det er dog ikke noget tryllenummer. Socialt udsatte bliver ikke faste medarbejdere i virksomheden fra den ene dag til den anden. Sindslidende, misbrugere, hjemløse og traumatiserede flygtninge skal igennem en rejse, før de er parate til et job. For nogle af dem lykkes det ikke. For dem handler det måske om at få ro og tryghed i en svær tilværelse. Men det lykkedes fx for Pia. Noget af hjælpen skal komme fra virksomhederne. Når man har været på kontanthjælp i mange år, og oveni købet er psykisk skrøbelig, eller har haft et misbrugsproblem, træder man ikke ind over tærsklen til en virksomhed og bliver en tip-top medarbejder fra dag et. Der er brug for tålmodighed og for en vilje i virksomheden til at rumme en ny medarbejder, som har brug for særlige hensyn. INVITER VIRKSOMHEDER TIL SAMARBEJDE Projekt Fra Udsat Til Ansat har de seneste tre år bevist, at virksomhederne godt vil være med. Ca. 9.000 ledere og medarbejdere fra offentlige og private virksomheder har været på et af Fra Udsat Til Ansats kurser og seminarer. Her har vi fortalt virksomhederne, hvordan de kan åbne døren for socialt udsatte ledige og på længere sigt få rigtig god arbejdskraft ud af det. 9.000 ledere og medarbejdere fra offentlige og private virksomheder har været på et af Fra Udsat Til Ansats kurser. Vi har ikke opfundet de vises sten i projektet. Der er ikke én vej fra reservebænken i jobcentret til ansættelse, som er den rigtige. Men når den her gruppe af ledige skal bide sig fast på arbejdsmarkedet, kræver det noget af alle parter. Jobcenter, virksomhed og den enkelte borger skal ville det. Og de skal etablere et samarbejde, som mange gange kan være langt og sejt, men som ofte giver pote. Virksomhederne har vist, at de gerne vil, og det skal jobcentrene udnytte. Derfor er der god mening i at invitere virksomhederne til et samarbejde og klæde dem på til det. Med venlig hilsen Carsten Kjærgaard Projektleder, Fra Udsat Til Ansat Socialt udsat I virksomhedssprog er betegnelsen socialt udsat ikke særlig velvalgt. Virksomhederne har fokus på menneskelige ressourcer. Alligevel har vi i projektet holdt fast ved betegnelsen, fordi vi vil signalere, at der er tale om mennesker, der har brug for ekstra støtte og særlige hensyn for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. 3

Krise kan ikke blæse det sociale engagement omkuld KAN MAN FÅ VIRKSOMHEDERNE PÅ KURSER, DER HANDLER OM AT ANSÆTTE SOCIALT UDSATTE, I EN FI- NANSKRISETID, HVOR DE FYRER ORDINÆRE MEDARBEJ- DERE? For to år siden ville jeg have svaret nej. Men det har vist sig, at det sociale engagement hos virksomhederne ikke bliver blæst omkuld af en finanskrise. Vi har haft ca. 9.000 ledere og medarbejdere på 550 kurser. Det viser med al tydelighed, at virksomhederne interesserer sig for det her, krise eller ej. HVORFOR SKAL VIRKSOMHEDERNE LÆRE, HVORDAN DE TAGER IMOD SOCIALT UDSATTE LEDIGE? Socialt udsatte skal have ekstra støtte og hjælp, hvis de skal bide sig fast på arbejdsmarkedet. Samtidig bliver der snart mangel på arbejdskraft, og derfor skal virksomhederne blive bedre til at få det bedste ud af folk, også selv om starten kan være vanskelig. Derudover får mange et kick ud af at hjælpe andre og opleve en person blomstre. Det løfter hele virksomheden. Og det kan aflæses på bundlinjen i sidste ende. HVORFOR HAR 55 PROCENT AF DELTAGERNE VÆRET FRA OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER? Mange offentlige virksomheder, blandt andet inden for social- og sundhedsområdet, har et stort socialt engagement, og de har ofte held med at gøre socialt udsatte til gode og loyale medarbejdere. De har efterlyst inspiration til, hvordan de kan blive endnu bedre til at integrere udsatte medarbejdere. Samtidig synes jeg, at det er flot, at 3-4.000 ledere og medarbejdere fra private virksomheder har deltaget midt i en krisetid. HVAD KOMMER DER UD AF, AT VIRKSOMHEDERNE ER PÅ SKOLEBÆNKEN? Jeg har ingen tal, der viser, at der er ansat så og så mange socialt udsatte ledige i de virksomheder, som har været på kursus. Men halvdelen af deltagerne giver udtryk for, at deres virksomheder efter kurset vil ansætte eller etablere praktikforløb for socialt udsatte ledige. Vi har også lavet en måling, der viser, at rigtig mange af de deltagende virksomheder rent faktisk går fra ord til handling. Projektet har i hvert fald været med til at sætte en dagsorden, og virksomhederne har været klar til at spille med. Navn: Carsten Kjærgaard Stilling: Projektleder for Fra Udsat Til Ansat og konsulent hos CABI. Gennem tre år har Fra Udsat Til Ansat været kørt som et landsdækkende projekt, som har tilbudt gratis kurser til virksomheder om at tage imod socialt udsatte ledige. 4 Arkivfoto

Vi tager dem, som de er HVORFOR BRUGER FORSVARETS DEPOT OG DISTRIBUTION TID OG RESSOURCER PÅ AT SENDE MEDARBEJDERE PÅ FRA UDSAT TIL ANSATS KURSER? Vi er en mangfoldig arbejdsplads, med flere ansatte under det sociale kapitel. De forhold disse mennesker er ansat under, kan nogle gange give sig udtryk i undren eller misforståelser fra de medarbejdere, der er ansat på almindelige vilkår, og denne støj ville vi gerne gøre op med. For os handlede kursus-deltagelsen om at ændre holdninger hos vores medarbejdere samt forvandle undren til viden. Man kan sige, at vi brugte kurserne som et led i medarbejdernes personlige udvikling. HVAD HAR MEDARBEJDERNE SÅ FÅET UD AF KURSERNE? I bund og grund har de fået en dybere, grundlæggende viden om forskellige grupper af socialt udsatte samt viden om, hvordan de kan håndtere og tage sig af disse typer medarbejdere. Via kurset har mange fået øjnene op for, at ikke alle er ens, og at de som helt almindelig medarbejder, faktisk kan gøre en forskel for et socialt udsat menneske. Samtidig sætter kurset også tingene i relief for dem, i forhold til deres egne vilkår, så de kommer hurtigt til at sætte pris på værdien og goderne ved deres eget ansættelsesforhold. HVAD ER I SOM ARBEJDSPLADS GODE TIL, NÅR I MOD- TAGER SOCIALT UDSATTE LEDIGE? Først og fremmest kan vi give dem læring fagligt, personligt og socialt. Mange af dem kommer med ingenting på disse områder, og dér har vi altså kapacitet til at hjælpe dem. Vi tilbyder dem arbejdsprøvning og praktikforløb med mulighed for fastansættelse, og de bliver fra dag ét betragtet på lige fod med de andre ansatte. Vi lader dem vide, at vi forventer noget af dem, så vel som vi forventer det af resten af medarbejderne. Det gør virkelig en forskel, at de ved, vi regner med dem og betragter dem som kompetente. HAR I NOGLE BETINGELSER, FØR I TAGER IMOD SOCIALT UDSATTE I JERES VIRKSOMHED? Eneste betingelse er, at de har en ren straffeattest, og den er vi nødt til at stille, fordi vi er den virksomhed, vi er. Ellers tager vi dem, som de er, og skeler ikke til, hvad de ellers måtte have med i bagagen. Virksomhedernes udbytte af Fra Udsat Til Ansats kurser 95 procent af deltagerne var meget tilfredse eller tilfredse med kurset 93 procent af deltagerne var meget tilfredse eller tilfredse med det faglige niveau 50 procent tror, at de fremover tager imod socialt udsatte ledige i praktik eller andre forløb. 31 procent siger måske. Kun fem procent siger nej 77 procent siger, at kurserne har givet dem konkrete redskaber til at tage imod socialt udsatte ledige 82 procent er efter kurset bedre i stand til at se socialt udsatte ledige på deres arbejdsplads. Navn: Dorte Bonde Stilling: Personalechef i Forsvarets Depot og Distribution Dorte Bondes medarbejdere har i flere omgange været på kursus hos Fra Udsat Til Ansat. I 2008 blev hun kåret til Årets Mentor i Haderslev Kommune. 5

Fra stejl start til stærk slutning Projekt Fra Udsat Til Ansat blev lanceret midt i højkonjunkturen i 2008, hvor virksomhederne havde brug for al den arbejdskraft, de kunne få, så vi var sikre på, at vi kunne sælge budskabet om beskæftigelse til socialt udsatte til både virksomheder og jobcentre. Men opstarten var vanskelig, for virksomhederne havde travlt og havde ikke tid til at tage på kursus. Og jobcentrene var med i mange andre projekter om udsatte ledige, så Fra Udsat Til Ansat blev væk i mængden. Med finanskrisens indtog i slutningen af 2008 frygtede vi, at det ville blive endnu vanskeligere at trække virksomhederne på kursus. For hvordan kan man fyre gode, erfarne medarbejdere med den ene hånd og ansætte socialt udsatte ledige med den anden? Frygten blev dog hurtigt vendt! Efterhånden opbyggede Fra Udsat Til Ansat nemlig et godt netværk, og vores kursustilbud og -redskaber blev kendt både blandt jobcentre og virksomheder. Især kom der mere og mere fokus på mentor-redskabet som et middel til at hjælpe udsatte medarbejdere med at blive integreret i virksomheden. Resultater fra projektet Fra Udsat Til Ansat 550 kurser over hele landet Over 2.000 virksomheder har været repræsenteret på kurserne. I alt 9.157 deltagere Samarbejde med over halvdelen af landets jobcentre Et meget stort antal socialt udsatte ledige er efterfølgende startet i praktik, andre beskæftigelsesforløb eller ordinære ansættelser i de virksomheder, der har været på kursus. Vigtigst af alt viste den nyvundne interesse for projektet, at social ansvarlighed i virksomhederne ikke er konjunkturafhængigt. I 2009 og 2010 er virksomhederne flest offentlige, men også mange private strømmet til Fra Udsat Til Ansats kurser. I en sådan grad, at vi fra sommeren 2010 desværre måtte sige nej til henvendelser om nye kurser. Ved projektets slutning mod udgangen af 2010 har godt 9.000 ledere, HR-ansvarlige, medarbejdere, tillidsrepræsentanter og mentorer været på kursus. Heraf har 4.000 været på fyraftens- og halvdagsmøder, der især har fokuseret på holdninger og engagement. Resten har deltaget i heldagskurser og todages seminarer og workshops, der er gået i dybden med redskaber og metoder til at hjælpe socialt udsatte i gang på arbejdspladsen. Især har der været stor efterspørgsel efter todages forløb, der har handlet om mentorrollen i forhold til udsatte medarbejdere. Næsten alle deltagere har været rigtig godt tilfredse med kurserne. Og ca. halvdelen tror, at deres virksomhed fremover vil ansætte socialt udsatte eller sætte praktikforløb i gang. Det kan ikke måles, hvor mange socialt udsatte ledige, der konkret er kommet i arbejde, fordi virksomhederne har deltaget i Fra Udsat Til Ansats kurser. Men deltagerevalueringerne viser, at langt hovedparten vurderer, at de nu har konkrete redskaber til at hjælpe socialt udsatte med at få fodfæste i virksomhederne. Det er rigtig positivt, at virksomhederne prioriterer dette område i en tid med økonomisk krise. Det viser, at virksomhederne gerne vil blive endnu bedre til at kunne give socialt udsatte den chance, de har brug for. Medarbejderne får mulighed for at udtrykke deres sociale bevidsthed og værdier gennem deres arbejdsplads, og lederne bliver bedre ledere, for det kræver en ekstra indsats at ansætte en socialt udsat. Rikke Kallesøe Raecke, Lederne, som er en del af konsortiet bag Fra Udsat Til Ansat 6

Fra Udsat Til Ansat er et led i regeringens handlingsplan Fælles Ansvar II. Planens ambition er at hjælpe de mest udsatte grupper i samfundet til at få en bedre og mere aktiv tilværelse, hvor den enkelte er en del af et fællesskab. I den forbindelse tilbød Projekt Fra Udsat Til Ansat i perioden 2008-2010 kurser til private og offentlige virksomheder, som rustede dem til at tage imod socialt udsatte ledige Arkivfoto 7

Netværk får virksomhederne på kursus HVAD SKULLE DER TIL FOR AT TRÆKKE VIRKSOMHEDER TIL KURSERNE? Vi troede, at vi kunne markedsføre os ud af det, for hvem kan sige nej til et gratis kursus? Det viste sig dog, at den rigtige vej frem var gennem netværk. Da vi satte turbo på netværket med erhvervsskoler i andre lokalområder som fx Sønderborg og Esbjerg, skete der for alvor noget. De kender erhvervslivet i deres lokalområder, ligesom vi kender vores, så gennem samarbejde og netværk fik vi sammen løftet opgaven. Det hjalp også, da vi fik forklaret virksomhederne, at det handlede om mentor-kompetencer. Det var et begreb, de kendte. I HAR GJORT VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR TIL NYT FORRETNINGSOMRÅDE PÅ HANDELSSKOLEN. HVORFOR? Vi har allerede fokus på HR-området i vores kursusudbud, og vi kan se, at der er nogle ting i Fra Udsat Til Ansats kurser, som vi kan bruge til at bygge videre på det, vi har i forvejen. Det handler især om hele mentordelen, som har været et vigtigt element i Fra Udsat Til Ansats kurserne. HOS HADERSLEV HANDELSSKOLE SIGER I, AT SOCIALT ANSVAR ER EN VINDERSAG OG HJERTESAG FOR ALLE PARTER. HVAD BETYDER DET? Først og fremmest handler det om, at hjertet skal være med, også når det har med socialt udsatte at gøre. Har man det, så er der til gengæld stor chance for, at virksomhed, borger og uddannelsesinstitution kan få en gevinst ud af det. Det skal give mening for alle parter at være med. Arkivfoto HVAD HAR I LÆRT AF AT VÆRE MED I FRA UDSAT TIL ANSAT? Vi har lært, at virksomhederne ikke bare kommer af sig selv. Og så har det været meget spændende at være med i et projekt med flere uddannelsesinstitutioner fra hele landet. Den erfaringsudveksling, der har været med dem og med virksomhederne har givet os meget viden om, hvad det er, virksomhederne har brug for. Når vi er flere uddannelsesinstitutioner, som går sammen, kan vi samle et drømmehold af undervisere. Navn: Per Birkelund Stilling: Kursuschef, Haderslev Handelsskole 8 I begyndelsen var det svært for Haderslev Handelsskole at trække virksomheder til kurserne i Sønderjylland, men det blev markant bedre. Per Birkelunds team af undervisere har gennemført ca. 175 kurser i Sønderjylland med over 3.000 deltagere. Dertil kommer en masse AMU-kurser om socialt ansvar med over 1.000 deltagere.

Mentor er nøgleperson i virksomheden HVORFOR INDGIK DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD I HADERSLEV SAMARBEJDE MED FRA UDSAT TIL ANSAT? Vi kunne se, at de kursusaktiviteter, der var i Fra Udsat Til Ansat kunne understøtte vores egne aktiviteter. Vi har et netværk med ca. 100 mentorer fra 60 virksomheder, og her kunne vi lave nogle fælles tiltag. Fra Udsat Til Ansats undervisere kunne bidrage med, hvordan man håndterer medarbejdere med psykiske problemer eller den anerkendende samtale. Vi fik bl.a. arrangeret et virksomhedsarrangement, hvor alle medarbejderne i virksomheden var på kursus. Det skaber en markant større forståelse og indlevelse i problemstillingerne med socialt udsatte, når hele virksomheden er med, og det ikke bare er mentoren, der står alene med det. HVORFOR ER MENTOR BLEVET ET BUZZWORD FOR SOCIALT ANSVARLIGE VIRKSOMHEDER? Det er et positivt ladet ord, som fortæller, at man gerne vil hjælpe hinanden. Jeg oplever nu også, at flere er begyndt at bruge andre betegnelser. Det vigtige er jo ikke, hvad man kalder det, men hvad der ligger bag. Og mentorhjælp er noget, alle slags ansatte kan have glæde af. ER VIRKSOMHEDER, DER HAR MENTORER, NEMMERE AT ARBEJDE SAMMEN MED FOR JOBCENTRET? Ja, helt afgjort. De virksomhedscentre, vi etablerer, er i stor stil der, hvor vi har mentorer i forvejen. De har en god basisviden om, hvad der skal til for at hjælpe andre mennesker i gang, og de har en forståelse for, hvad der skal til for at få et godt samarbejde med jobcentret. ER DER EN GRÆNSE FOR, HVILKE GRUPPER AF LEDIGE, EN MENTOR KAN INTEGRERE I EN ALMINDELIG VIRK- SOMHED? I princippet kan en mentor integrere alle slags mennesker. Så er spørgsmålet, om det kun er noget mentoren vil, eller om der også er opbakning fra virksomheden. For hvis der er opbakning fra ledelsen og de øvrige medarbejdere, er der størst chance for, at det lykkes. Der er selvfølgelig etiske spørgsmål, man skal overveje: Skal personen, som har været tyv hele sit liv, ansættes i en butik? Eller skal spritbilisten være langturschauffør? Arkivfoto Navn: Jesper Stockmarr Stilling: Konsulent, Det Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev Jesper Stockmarr er primus motor i et af Danmarks største netværk for virksomhedsmentorer og har i den forbindelse arbejdet tæt sammen med Fra Udsat Til Ansat. I mentornetværket er der ca. 100 mentorer fra 60 forskellige virksomheder. Heraf kommer 90 procent af dem fra private virksomheder. 9

Balancen Der er to centrale budskaber til virksomheder, der tager imod socialt udsatte i praktik eller tilbyder dem ansættelse. På den ene side: Behandl personen så almindeligt som muligt. Gør alt for, at personen kan deltage på lige fod med kollegerne. Drop særbehandling og lad være med at fremhæve det, der er anderledes. På den anden side: Mange socialt udsatte vil have behov for skånehensyn og særlige arbejdsvilkår. Derfor gør man dem en bjørnetjeneste, hvis det er usynligt i virksomheden, at de har brug for ekstra støtte. Den nye medarbejder, virksomheden og jobkonsulenten må veje tingene på vægtskålen og sammen finde den bedste balance. Der er ikke nogen færdig opskrift. Men én ting er klart: Lav klare aftaler om, hvad der fungerer bedst i det konkrete tilfælde. 10 Arkivfoto

Ledere vil gerne være socialt ansvarlige HVORFOR GIK I MED I PROJEKT FRA UDSAT TIL ANSAT? Det lå i god forlængelse af et stort CSR-projekt, som vi netop havde afsluttet, da Fra Udsat til Ansat skulle i gang. Fra det vidste vi, at der var stor interesse og efterspørgsel fra ledere om at ansætte udsatte grupper. Derfor var det naturligt at gå med i Fra Udsat Til Ansat. HVORFOR SKAL LEDERE ANSÆTTE LEDIGE, DER HAR SIDDET PÅ RESERVEBÆNKEN I ÅREVIS, HVIS DE I STEDET KAN FÅ EN, DER ER BEDRE TIL JOBBET? Heldigvis er verden ikke så firkantet, som spørgsmålet lægger op til. Lederne har altid arbejdet med udsatte grupper, det er der en lang tradition for i Danmark. Ledere ansætter udsatte personer, fordi de føler et ansvar og fordi, det giver loyale og glade medarbejdere. Samtidig viser det, at virksomheden er socialt ansvarlig. I PROJEKTET BLEV DER ARRANGERET FEM KONFERENCER I SAMARBEJDE MED LEDERNES LOKALKREDSE. HVOR- FOR TROR DU, AT JERES LOKALKREDSE SAGDE JA TIL AT VÆRE MED? Det gjorde de, fordi der var stor interesse for det. For mange ledere hænger god forretning og socialt ansvar sammen. Trivsel på arbejdspladsen smitter af på virksomhedernes bundlinje. HÅNDEN PÅ HJERTET: VILLE VIRKSOMHEDERNE VÆRE STRØMMET TIL, HVIS KURSERNE IKKE HAVDE VÆRET GRATIS? Det har helt sikkert haft betydning. Men jeg er alligevel imponeret over, at over 9.000 personer, herunder næsten 3.000 ledere har fundet tid og haft interesse i at følge kurserne. Og flere skoler vil nu drive kurserne videre på kommerciel basis, hvilket viser, at efterspørgslen er der, selvom kurserne ikke er gratis. Arkivfoto Navn: Niels Aagaard Stilling: Arbejdsmarkedschef hos Lederne Virksomhedsledere spiller en nøglerolle, når socialt udsatte ledige skal indsluses i virksomheden. Derfor var det oplagt, at Lederne kom med i konsortiet bag Fra Udsat Til Ansat. Lederne er en interesseorganisation med 96.000 medlemmer, og har bl.a. været med til at arrangere konferencer i projektet. 11

Underviserne skal selv tro på det HVAD EFTERSPØRGER VIRKSOMHEDERNE, NÅR DE ER PÅ KURSUS? De spørger efter alt, hvad der har med dialogredskaber at gøre. De vil gerne vide, hvordan man motiverer, og hvordan man får sagt de svære ting. Skal man fx fortælle en medarbejder, at han lugter af sved, så er det rigtig vigtigt, at man anerkender det, medarbejderen gør godt, og når man så kommer til det svære, må man ikke pakke det ind, men være tydelig, fremadrettet og mulighedsorienteret. Generelt oplever jeg, at virksomhederne er meget nysgerrige og villige til at lære. HVAD DRIVER VIRKSOMHEDER TIL AT TAGE ET ANSVAR OVER FOR SOCIALT UDSATTE? Der er heldigvis nogle virksomhedsnetværk, som sætter det på dagsordenen, men jeg oplever også, at der hos mange er en oprigtig vilje til at hjælpe andre og gøre en forskel. Hvis man én gang har set et menneske vokse, så prenter det sig ind i hukommelsen. Det påvirker også kulturen på arbejdspladsen, fordi man er sammen om at gøre en menneskelig forskel. HVILKE BETÆNKELIGHEDER HAR VIRKSOMHEDERNE? Nogle har tidligere forsøgt at tage imod socialt udsatte, hvor det er gået skævt, og de er naturligvis betænkelige ved, om det kan lade sig gøre. Andre ved ikke helt, hvordan de skal få det til at hænge sammen med resten af virksomheden, fordi der kan være en skepsis blandt andre ansatte. Og endelig er der dem, som lige har fyret en stribe medarbejdere, og derfor ikke kan forsvare at tage udsatte ind. HAR DU ET GODT RÅD TIL ANDRE, SOM SKAL UNDERVISE VIRKSOMHEDER? Du skal selv brænde for det. Du skal have en interesse for, hvem de udsatte er, og du skal selv tro på, at det kan lade sig gøre, at få dem i gang med et meningsfyldt arbejde. Og så skal du sørge for at lytte til virksomhederne. De har rigtig meget viden og erfaring, og ved, hvad der virker hos dem. Navn: Lotte Juul Lauesen Stilling: Konsulent og underviser på Silkeborg Handelsskole Silkeborg Handelsskole er en af de fem erhvervsskoler, som har været med i Fra Udsat Til Ansat. Her har Lotte Juul Lauesen planlagt og gennemført 80 kurser i Fra Udsat Til Ansat-regi med knap 1.000 deltagere. 12

Ledelsen skal bakke 100 procent op HVAD ER DET, I ER GODE TIL HOS MIGATRONIC? Vi sørger for at give den nødvendige støtte til de mennesker, vi tager ind. De får noget meningsfyldt at lave på en rigtig arbejdsplads, og de løser en reel opgave for os. Nogle er heldigvis blevet hængende hos os efter arbejdsprøvning, og vi har ansat både ordinært og i fleksjob, mens andre har fået job andre steder. HVAD SKAL UERFARNE VIRKSOMHEDER VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ, INDEN DE ÅBNER DØRENE FOR SOCIALT UDSATTE LEDIGE? Ledelsen skal bakke 100 procent op, og hele tiden informere medarbejderne om, hvorfor det er en god idé, at gøre det her. I begyndelsen oplevede vi, at vores ansatte var skeptiske, men efterhånden begyndte de at bakke op. De kunne se, at de folk vi tog ind, havde brug for hjælp. Det var måske oven i købet en gammel bekendt. HVORDAN SAMARBEJDER MAN BEDST MED JOBCEN- TRET? Det er vigtigt, at jobcenter og virksomhed arbejder frem mod samme mål. Få lagt faste rammer for, hvordan samarbejdet skal køre og brug hinandens viden og kompetencer. Og så er det rigtig vigtigt med tæt opfølgning. Både på den person, der er i arbejdsprøvning, men også på, om der er noget i samarbejdet, der skal justeres. HVAD KUNNE DU LÆRE AF ET FRA UDSAT TIL ANSAT- KURSUS, NÅR DU HAR ARBEJDET MED OMRÅDET HER I OTTE ÅR? Jeg blev bekræftet i, at mange af de ting, vi gør, er rigtige. Og så var det godt at møde andre virksomheder, der tager imod socialt udsatte ledige, og høre deres erfaringer. Det gav noget brugbar inspiration. Arkivfoto Navn: Jens Erik Kristensen Stilling: Afdelingsleder hos Migatronic i Fjerritslev Svejsemaskinfabrikken Migatronic i Fjerritslev har i otte år haft et praktikværksted, hvor over 300 socialt udsatte ledige gennem årene er blevet prøvet af, og for mange har det været springbrættet til et job. Jens Erik Kristensen er afdelingsleder for praktikværkstedet. 13

Jobkonsulenten skal kunne træffe beslutninger HVAD HAR SAMARBEJDET MED FRA UDSAT TIL ANSAT GIVET JER SOM JOBCENTER? Det har været et godt samarbejde, hvor vi har fået nogle gode ting ind på mentorområdet. Her har vi kunnet bruge Fra Udsat Til Ansats kurser til mentorer. Vi har et netværk af mentorer, som er på mange af Brøndby Kommunes virksomheder, og på møderne i mentornetværket kunne vi også bruge Fra Udsat Til Ansats kurserne. EFTERSPØRGER VIRKSOMHEDERNE DEN SLAGS KURSER? Ja, og det er især mentorkurser. Men der er stor forskel på, hvor meget tid virksomhederne er villige til at bruge på kurserne. Mange er ikke interesserede i at sende medarbejderne på kursus i flere dage, fordi de ikke kan undvære dem. Af samme grund har vi også holdt nogle af kurserne ude i virksomheden. Derudover vil virksomhederne meget gerne have viden om, hvem de udsatte er, så de ved, hvad de har med at gøre. VIL FLERE VIRKSOMHEDER ÅBNE DØRENE FOR SOCIALT UDSATTE, HVIS DE BLIVER KLÆDT PÅ TIL DET? Ja, det tror jeg. Jeg har selv været overrasket over, hvor mange der egentlig gerne vil det her. Der er dog ingen tvivl om, at virksomhederne skal være klædt godt på til opgaven og de skal have succesoplevelser. Så kan de også godt acceptere, at der er en smutter imellem, hvor det går skævt. HVAD ER OPSKRIFTEN PÅ ET GODT SAMARBEJDE MEL- LEM JOBCENTER OG VIRKSOMHED? Den personlige kontakt, hvor virksomheden kun har kontakt til én jobkonsulent er meget vigtig. Virksomhederne gider ikke, når de skal tale med en ny, hver gang de henvender sig. Det er også vigtigt for virksomheden, at jobkonsulenten har kompetence til at træffe beslutninger. Og endelig er det vigtigt, at de føler sig værdsat. Inviter dem med til kurser, og sørg for at de gode eksempler bliver nævnt til netværksmøder og hvor det ellers er muligt. Hvad har virksomhederne brug for? Mange virksomheder vil gerne samarbejde med jobcentrene om integration af socialt udsatte. De efterspørger nogle ting i samarbejdet: Hvad kan den nye medarbejder eller praktikant? Hvad kan hun ikke? Klar besked og korrekt matchning Hvad skal vi tage højde for? Hvilke hensyn skal vi tage? Mulighed for at se den nye medarbejder an Hjælp til, hvordan jobbet og arbejdsopgaverne skal skrues sammen Klar rollefordeling mellem virksomhed og jobcenter Forventningsafstemning Hvor kan vi få hjælp? Og hvor hurtigt? Hvad binder vi os til? Overblik over økonomien intet bureaukrati Opbakning fra jobcentret, når det er svært. Navn: Claus Wester Stilling: Leder af Udviklingshuset, Jobcenter Brøndby Udviklingshuset i Jobcenter Brøndby tager sig af aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed. Fra Udsat Til Ansat har lavet kurser for mange af de virksomheder, som Jobcenter Brøndby samarbejder med. 14

Virksomheder lærer af andres erfaringer HVORDAN SÆLGER MAN BUDSKABET OM, AT DER OGSÅ SKAL VÆRE PLADS TIL UDSATTE GRUPPER PÅ ARBEJDS- MARKEDET? Ved at fokusere på, hvad virksomhederne får ud af at ansætte socialt udsatte, og det er i mange tilfælde en loyal arbejdskraft. Det er rigtig vigtigt, at finde nogle gode eksempler på virksomheder, der allerede har gjort sig erfaringer med at ansætte socialt udsatte. Virksomhederne vil godt have nogle at spejle sig i, så de kan se, at andre har prøvet det, og at det ikke er farligt. HAR I MARKEDSFØRT SOCIALT UDSATTE OVER FOR VIRKSOMHEDERNE? Det har vi på en måde. Opgaven var, at få virksomhederne på kursus, men virksomhedslederens tankerække stopper jo ikke her. Vi kan ikke markedsføre kurserne uden at fortælle, hvem de udsatte er, hvad de har brug for af virksomheden, og hvad de kan bidrage med til gengæld. ROMANTISERER I VIRKELIGHEDEN, NÅR I LAVER JERES PRESSEARBEJDE? Det synes jeg ikke. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i virkeligheden, og de konkrete eksempler der findes. Selvfølgelig vælger vi også at fremhæve, der hvor det går godt, men i vores pressemeddelelser lægger vi ikke skjul på, at der også er udfordringer ved at ansætte en tidligere stofmisbruger. Det kan godt være, at han skal hives ud af sengen hver morgen den første måned. FRA UDSAT TIL ANSAT HAR FÅET MEGET POSITIV OM- TALE I PRESSEN. HVORDAN HAR I FÅET DET TIL AT SKE? Når vi har den gode menneskelige historie, hvor vi kan sætte billede på både virksomheden og den udsatte, så har vi også adgang til de lokale medier. De vil gerne fortælle den gode historie fra autoværkstedet nede på hjørnet. Og så forsøger vi at levere et så færdigt produkt som muligt til journalisterne. Tal om socialt udsatte Antallet af socialt udsatte afhænger af definitionen. Alligevel giver nedenstående et fingerpeg om, hvor stor gruppen er: Hjemløshed: 11.000 er hvert år berørt at hjemløshed. Stofmisbrug: 27.000 er stofmisbrugere. Alkoholmisbrug: 100.000 er afhængige af alkohol. En mindre del af dem karakteriseres som socialt udsatte. Sindslidelse: 22.000 har en behandlingskrævende sindslidelse. Traumatiserede flygtninge: 20-25 procent af flygtningene i Danmark er traumatiserede. Prostitution: 5-6.000 er prostituerede i Danmark. Kontanthjælpsmodtagere: Der er 77.707 kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Ikke alle er socialt udsatte. Førtidspensionister: Der er 245.000 førtidspensionister i Danmark. En mindre del af dem er socialt udsatte. Socialt udsatte i alt: Ofte regner man med, at der er ca. 65.000 socialt udsatte voksne i Danmark. Navn: Poul Kragelund Stilling: Direktør for Kragelund Kommunikation En af opgaverne i Fra Udsat Til Ansat var at få budskabet om socialt udsatte ledige som god arbejdskraft ud i medierne. Samtidig skulle kurserne markedsføres og tiltrække deltagere gennem presseindsatsen. Kragelund Kommunikation har tilrettelagt markedsføringen og presseindsatsen i Fra Udsat Til Ansat, ligesom de har bistået CABI og de øvrige konsortiemedlemmer med en lang række opgaver. 15

Fra Udsat Til Ansat Gennem tre år har over 9.000 ledere, HR-folk og medarbejdere fra danske virksomheder været på Fra Udsat Til Ansats kursus, hvor de er blevet undervist i, hvordan de kan åbne dørene for socialt udsatte ledige. I pjecen her fortæller centrale aktører i og omkring projektet, hvordan de har fået virksomhederne til at tage et større socialt ansvar. OM PROJEKTET Fra Udsat til Ansat indgår i regeringens handlingsplan Det Fælles Ansvar II og er finansieret af Servicestyrelsen under Socialministeriet. Projektet blev afviklet i perioden august 2007 til udgangen af 2010. Formålet med projektet var at give private og offentlige virksomheder viden om og redskaber til at tage imod socialt udsatte ledige samt at sætte socialt engagement på dagsordenen. Det skete gennem ca. 550 kurser, fyraftensmøder og konferencer for ledere og medarbejdere i virksomheder over hele Danmark. Det videre mål med projektet er, at virksomhederne efter deltagelse i et kursus tager kontakt til det lokale jobcenter og rent faktisk går i gang med at tage imod socialt udsatte ledige. Cameleon Reklamebureau A/S 2010266 Fra Udsat Til Ansats bagmænd var: CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats CPH West Svendborg Erhvervsskole Haderslev Handelsskole Handelsskolen Silkeborg Aalborg Handelsskole Lederne Kragelund Kommunikation. Erfaringerne fra projektet føres nu videre i nye kursus- og uddannelsesforløb på de fem skoler. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Århus C Tlf: 86 12 88 55 E-mail: cabi@cabiweb.dk - plads til rummelighed