Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi, biologi og fysik/kemi er obligatoriske fag i Folkeskolen fra 7. - 9. klasse og udgør et trinforløb for 7. - 9. klasse. Eleverne skal i hele skoleforløbet udvikle deres naturfaglige kompetencer gennem arbejdet i de fire naturfag natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi. Naturfagene beskæftiger sig alle med den naturgivne og menneskeskabte omverden, men belyser omverdenen fra hver deres faglige synsvinkler. De fire naturfag i grundskolen udgør et samlet forløb fra 1.- 9. klasse, og i alle fagene arbejdes med kompetenceområderne undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Hvert kompetenceområde består af et kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensområder. I naturfagene arbejdes med to typer mål: Naturfaglige mål beskriver de arbejdsmetoder og processer, som er fælles for naturfagene. De naturfaglige mål er udfoldet i et færdigheds- og vidensområde, og i et undervisningsforløb kan flere af de naturfaglige mål blive inddraget. Der er progression i de naturfaglige mål fra 1. klasse i natur/teknologi til 9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi. For biologi, geografi og fysik/ kemi er de naturfaglige mål enslydende. Fagspecifikke mål beskriver det enkelte fags særskilte stofindhold og er udfoldet i op til fem færdigheds- og vidensområder. Ved planlægningen af undervisningen skal begge typer af mål inddrages således, at kompetencerne udvikles i et samspil mellem de naturfaglige og de fagspecifikke mål. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige kompetencer skal naturfagene i trinforløbet for 7.- 9. klasse periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb. Disse skal gennemføres som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag. Undervisningsforløbene skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i mindst fire af seks nedenstående fællesfaglige fokusområder: - Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. - Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. - Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. - Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer. - Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. - Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, som skal belyses af enten to eller tre af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på mangfoldige måder, som relevant kan inddrage alle tre naturfag samt øvrige fag.
Geografi Faget geografi indgår som en del af de øvrige naturfag i Folkeskolen, og indholdet består af såvel natursom kulturgeografiske elementer. Faget spænder således både over naturfagligt og samfundsfagligt indhold, og der er indbyrdes sammenhæng mellem det naturgeografiske og det kulturgeografiske indhold. I de naturfaglige undersøgelser og modeller mv. indgår således også kulturgeografiske undersøgelser og modeller. I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Trinforløb for 7.- 9. klassetrin Undersøgelse Kompetenceområdet undersøgelse omfatter fem færdigheds- og vidensområder: - Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering. - Demografi og erhverv fokuserer på undersøgelser af befolknings- og erhvervsstrukturerne og deres betydning for levevilkår. - Jordkloden og dens klima omhandler undersøgelser af faktorer og fænomener, der er afgørende for Jordens vejr og klima, og hvilken betydning det har for levegrundlaget. - Globalisering fokuserer på undersøgelser til at belyse globale mønstre, sammenhænge og relationer. - Naturgrundlag og levevilkår omhandler undersøgelser af sammenhænge mellem naturgrundlag, produktion og levevilkår Modellering Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder: - Modellering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på, at eleverne kritisk kan udvælge modeller og selv kan udvikle modeller til forklaring af naturfaglige forhold. - Demografi og erhverv fokuserer på modeller til forklaring af befolknings- og erhvervsstrukturers betydning for levevilkår på lokalt og globalt plan. - Jordkloden og dens klima fokuserer på modeller til at eksemplificere det geologiske kredsløb og betydningen for folks levevilkår. - Globalisering fokuserer på modeller til forklaring af relationer mellem lande på globalt plan. - Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på modeller til forklaring af landskaber, naturudnyttelse og bæredygtighed. Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på modeller til forklaring af landskaber, naturudnyttelse og bæredygtighed. Perspektivering Kompetenceområdet perspektivering omfatter fem færdigheds- og vidensområder: - Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på at relatere forhold i omverdenen til den tilegnede naturfaglige viden, og hvordan naturfaglig viden er blevet til.
- Demografi og erhverv fokuserer på befolknings- og erhvervsudvikling og bæredygtig udvikling. - Jordkloden og dens klima omhandler det geologiske kredsløb, råstofudvinding, vand og carbons kredsløb samt klimaændringer. - Globalisering omhandler multinationale virksomheder og den teknologiske udviklings påvirkning af levevilkår, globale konflikter og muligheder for udvikling af bæredygtige samfund. - Naturgrundlag og levevilkår fokuserer på udnyttelse af og konsekvenser for naturgrundlaget i forhold til de involveredes interesser. Kommunikation Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet kommunikation er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder: - Formidling fokuserer på egnede metoder til formidling og vurdering af naturfaglige forhold. - Argumentation fokuserer på formuleringen og vurderingen af naturfaglige begrundelser og påstande. - Ordkendskab fokuserer på brugen af fagsprog i arbejdet med og formidling af naturfagene. - Faglig læsning og skrivning fokuserer på tilegnelsen af naturfaglig viden gennem læsning og skrivning. It og medier Udvikling og brug af digitale kompetencer er centrale i faget geografi. Særligt er anvendelse af digitale redskaber vigtig, herunder satellitfotos, arbejde med lag i Google Earth, geografiske informationssystemer samt digitale repræsentationer i form af animationer og simuleringer, der anskueliggør processer i naturen og i samfundet på lokalt og globalt plan. Innovativt og entreprenant Eleverne skal have kompetencer i at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i forhold til naturfag og geografi. Særligt for geografi er de gensidige relationer mellem mennesker, natur og samfund samt de tilhørende samspil, konflikter og problematikker centrale at arbejde med. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: - Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.
Biologi I faget biologi skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere biologiske problemstillinger. Undersøgelse Kompetenceområdet undersøgelser omfatter fem færdigheds- og vidensområder: - Naturfaglige undersøgelser er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering. - Evolution fokuserer på undersøgelser af organismers kategorisering, og hvordan de er tilpasset levesteder. - Økosystemer fokuserer på undersøgelser af organismers vilkår i forskellige biotoper og i forhold til hinanden. - Krop og sundhed fokuserer på undersøgelser af kroppens opbygning og funktion. - Mikroorganismer fokuserer på undersøgelser af mikroorganismer, deres livsbetingelser og funktion i økosystemer Modellering Kompetenceområdet modellering består af fem færdigheds- og vidensområder: - Naturfaglig modellering er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på, at eleverne kritisk kan udvælge modeller og selv kan udvikle modeller til forklaring af naturfaglige forhold. - Evolution fokuserer på anvendelsen af modeller til forklaring af arters udvikling og de faktorer, der påvirker udviklingen. - Økosystemer fokuserer på anvendelsen af modeller til at eksemplificere udvalgte stoffers kredsløb i biologiske systemer og de tilhørende energistrømme. - Krop og sundhed fokuserer på anvendelsen af modeller af menneskekroppen og dens funktion samt kroppens forsvarsmekanismer over for forskellige sygdomme. - Mikrobiologi fokuserer på anvendelsen af modeller til forklaring af opbygning og funktion af forskellige celler og deres formering Perspektivering Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder: - Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på at relatere de tilegnede naturfaglige færdigheder og videnforhold i omverdenen, samt hvordan naturfaglig viden er blevet til. - Evolution fokuserer på forskellige faktorers indflydelse på evolution. - Økosystemer fokuserer på forskellige faktorers påvirkning af udvalgte økosystemer, den biologiske mangfoldighed og bæredygtighedsaspekter.
- Anvendelse af naturgrundlaget fokuserer på naturforvaltning, produktionsformer og deres påvirkning af naturen som eksistensgrundlag i et bæredygtighedsperspektiv. - Krop og sundhed fokuserer på sundhedsproblemer lokalt og globalt. - Mikrobiologi fokuserer på anvendelsen af moderne bioteknologi og de tilknyttede fordele og risici Kommunikation Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet kommunikation er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder: - Formidling fokuserer på egnede metoder til formidling og vurdering af naturfaglige forhold. - Argumentation fokuserer på formuleringen og vurderingen af naturfaglige begrundelser og påstande. - Ordkendskab fokuserer på brugen af fagsprog i arbejdet med og formidling af naturfagene. - Faglig læsning og skrivning fokuserer på tilegnelsen af naturfaglig viden gennem læsning og skrivning. It og medier Udvikling og brug af digitale kompetencer indgår i faget biologi. Særligt er anvendelse af digitale redskaber vigtig, herunder biologiske informationskilder og digitale repræsentationer i form af animationer og simuleringer, der anskueliggør processer i naturen på lokalt og globalt plan. Innovativt og entreprenant Eleverne skal have kompetencer i at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i henhold til naturfag og biologi. Særligt for biologi er de gensidige relationer mellem mennesket, natur og samfund og de tilhørende interessemodsætninger og problematikker centrale at arbejde med. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: - Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.
Fysik/kemi I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de andre naturfag i udskolingen skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og håndtere problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Undersøgelse Kompetenceområdet undersøgelse omfatter seks færdigheds- og vidensområder: - Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering. - Stof og stofkredsløb fokuserer på undersøgelser af grundstoffer, kemiske reaktioner og processer i centrale stofkredsløb. - Partikler, bølger og stråling fokuserer på undersøgelser af lydbølger, farver, elektromagnetisk stråling og atomare processer. - Energiomsætning fokuserer på undersøgelser af energiomsætninger, transport og lagring af energi. - Jorden og Universet fokuserer på undersøgelser af fysiske fænomener, atmosfæren og Jordens ressourcer. - Produktion og teknologi fokuserer på undersøgelser af udnyttelsen af råstoffer, produktionsmetoder samt teknologier vedrørende elektronisk og digital styring. Modellering Kompetenceområdet modellering består af seks færdigheds- og vidensområder: - Modellering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på, at eleverne kritisk kan udvælge og udvikle modeller til forklaring af naturfaglige forhold. - Stof og stofkredsløb fokuserer på anvendelsen af grundstoffernes periodesystem, om kemiske repræsentationer og på modeller af naturlige stofkredsløb. - Partikler, bølger og stråling fokuserer på atommodeller og modeller for atomkerneprocesser og ioniserende stråling. - Energiomsætning fokuserer på visualiseringer af energiomsætninger, modeller for elektriske kredsløb, samt modellering af energikæder. Jorden og universet fokuserer på modeller af jordens systemer, solsystemet og universet. Produktion og teknologi fokuserer på modeller af tekniske anlæg og processer, samt modellering af tekniske løsninger Perspektivering Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder: - Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på at relatere forhold i omverdenen til den tilegnede naturfaglige viden, og på hvordan naturfaglig viden er blevet til.
- Stof og stofkredsløb fokuserer på anvendelsen af materialer og kemikalier, forbrændings- og respirationsprocesser samt forurening. - Partikler, bølger og stråling fokuserer på anvendelsen af lyd og lys, naturlig og menneskeskabt stråling samt kernekraft. - Energiomsætning fokuserer på energiomsætninger i hverdagen og i samfundet samt udviklingen i samfundets energibehov. - Jorden og universet fokuserer på fysiske og kemiske forhold, der har betydning for livsbetingelser og levevilkår på jorden samt udviklingen i forståelsen af jordens og universets opbygning. - Produktion og teknologi fokuserer på teknologihistorie og -udvikling, produktionsprocesser og teknologiers bæredygtighed Kommunikation Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet kommunikation er ens i naturfagene i udskolingen og omfatter fire færdigheds- og vidensområder: - Formidling fokuserer på egnede metoder til formidling og vurdering af naturfaglige forhold. - Argumentation fokuserer på formuleringen og vurderingen af naturfaglige begrundelser og påstande. - Ordkendskab fokuserer på brugen af fagsprog i arbejdet med og formidling af naturfagene. - Faglig læsning og skrivning fokuserer på tilegnelsen af naturfaglig viden gennem læsning og skrivning. It og medier Udvikling og brug af digitale kompetencer er centrale i faget fysik/kemi. Særligt er anvendelse af digitale redskaber vigtig, herunder digitale informationskilder samt digitale repræsentationer i form af animationer og simuleringer, der anskueliggør processer i naturen og i samfundet på lokalt og globalt plan. Innovativt og entreprenant Eleverne skal have kompetencer i at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i henhold til naturfag og fysik/kemi. Særligt for fysik/kemi er de gensidige relationer mellem mennesket, teknologi, natur og samfund og de tilhørende konflikter og problematikker centrale at arbejde med. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: - Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling.