Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig læsning, g alle pinterne fremstår måske ikke helt klare i sig selv. Indledning Om MMD: Cand. Mag. i filsfi fra Aarhus Universitet. Arbejdede derefter en krt peride med at sætte en virksmhed p hvrefter jeg i flere år arbejdede sm ledelsesknsulent fr knsulenthuset McKinsey & Cmpany i København med længere phld i UK g USA Laver nu en erhvervsphd i ledelse g filsfi, igen med Filsfi (AU) samt pensinsselskabet PenSam i København.! Jeg arbejder med spørgsmålet m det at være sig selv eller det at være en sammenhængende persn sm et universelt g filsfisk spørgsmål hvr jeg især arbejder med Kierkegaards tænkning m selv g persn g sm et mere praktisk spørgsmål hvr jeg bl.a. i den virksmhed jeg har med i mit PhD-prjekt, arbejder med ledere g medarbejdere m den udfrdring at være sig selv under de vilkår en mderne arbejdsplads tilbyder! Hvrfr jeg gør det: Frdi vi synes at være meget fkuserede på netp mennesket i bred frstand i erhvervslivet i dag. Men dette fkus giver sig sm regel udslag i frsøg på at udvikle vres mellem-menneskelige relatiner ved fx at arbejde med selve rganisatinsstrukturen eller systemet eller ved, måske mere subtilt, at frsøge at udvikle det sprg vi bruger ver fr hinanden til fx at være mere anerkendende eller værdsættende appreciative er et af de engelske rd der fylder meget i disse år i erhvervslivet. Dette fkus på relatiner altså på det der fregår imellem s 1

kan alt sammen være meget fint g brugbart, men når mennesker i strt mfang går ned med stress, g når det i det hele taget er tvivlsmt m vres fkus på mennesker i rganisatiner har en psitiv effekt på det enkelte menneskes trivsel, har det måske nget at gøre med at det måske ikke er nk, eller måske endda frfejlet at tr at nøglen til vres trivsel i rganisatinerne skal findes i relatinerne altså i hvrdan vi virker sammen eller taler til hinanden. Måske skal egentlig trivsel snarere findes i en besindelse på m vi selv, hver især sm persner hænger sammen. Nu er det ikke sådan at gde relatiner g gde, sunde persner er nget der udelukker hinanden. Men der er nk i dag en slagside md at interessere sig fr relatiner hvilket jeg gdt vil prøve at krrigere med et fkus på persnen. Jeg vil løbende i fredraget vende tilbage til denne prblematik, men fr nu nævner jeg den blt fr at give en frnemmelse af hvrfr jeg arbejder med spørgsmålene m selv g persn. Jeg regner med at tale en lille times tid hvrefter der vil være mulighed fr diskussin. Men hvis man undervejs skulle have spørgsmål eller gerne vil have uddybet nget af det jeg siger er man gså meget velkmmen til at byde ind. Idet jeg især taler m Kierkegaard, vil fredraget uundgåeligt blive nget filsfisk g måske i den frstand svært så vær fri til at stille spørgsmål! Men nu til spørgsmålet m Kierkegaard g kreativitet g det at være født på ny sm er verskriften fr mit fredrag her i dag. Der er t temaer jeg kunne tænke mig at behandle g sm jeg mener har en høj grad af relevans fr den måde vi tænker kreativitet g innvatin på i dag både sm privatpersner g i erhvervslivet. Begge temaer knytter sig naturligt nk til min frskning i persn-frståelsen hs Kierkegaard Det ene tema angår spørgsmålet m hvrvidt kreativitet skal tænkes sm det at lave ting der ser kreative ud eller m vi egentlig ikke risikere at dræne s selv i jagten på det der synes kreativt g snarere burde verveje hvrdan vi vinder en stadig g stærk friskhed i selve vres persn i det helt almindelige liv vi lever. Det handler altså m det man kunne kalde spørgsmålet m indre eller ydre kreativitet? 2

Det andet tema hænger sammen med det første g handler m hvrvidt vi i den mderne jagt på innvative fællesskaber egentlig risikerer at få ensrettet de enkelte mennesker/ medarbejdere g i sidste ende, irnisk nk, gjrt dem ukreative. Det handler altså her m det spørgsmål man kunne kalde Fællesskabet eller den enkelte sm kreativitetens kilde? Jeg vil, hvis tiden tillader det, slutteligt frtælle lidt m hvilke prjekter jeg laver med ledere g medarbejdere i min PhD-virksmhed m det spørgsmål at være sig selv g fungere sm persn. Tema 1: Indre eller ydre kreativitet? Det er nk usædvanligt verhvedet at tale m Kierkegaard g kreativitet. Kierkegaard er ikke nrmalt den tænker man vil hive frem når man taler m det at være kreativ endsige innvativ. Man finder ganske vist en helt uhørt grad af kreativitet i Kierkegaards egen måde at arbejde på litterært g filsfisk, g samtidig gør han sig utallige vervejelser ver æstetikkens g kunstens eller stilens betydning i frhld til liv g tænkning, fx skriver han i værket Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift: Den der er Existerende er bestandigt i Vrden; den virkeligen existerende subjektive Tænker eftergjør bestandig tænkende denne sin Existents g sætter al sin Tænken i Vrden. Det er hermed sm med at have Stiil, kun Den har egentlig Stiil, der aldrig har nget Færdigt, men hver Gang han begynder»rører Sprgets Vande«, saa det meest dagligdags Udtryk fr ham bliver til med nyfødt Oprindelighed (SKS 7, s. 85) Det filsfiske eller litterære værk skal altså sætte alt i tilblivelse g bevægelse (vrden), det skal røre sprgets vande, men er der er en særlig grund til det sm ikke handler m at værket skal virke kreativitet i en banal frstand. Det handler ikke m at værket skal have en cl stil altså se gdt ud eller almindelig frstand være spændende men m at det skal hjælpe læseren eller mdtageren til en bevægelse g friskhed i egen tilværelse. Kierkegaard taler m en nyfødt prindelighed i udtrykket netp med henblik på at læseren i en vis frstand g med et lån fra Bibelen (Jhs, 3,3) skal erfare verden sm var han eller hun født på ny. (heraf titlen på fredraget). 3

Og den tilværelse der er tale m g sm skal erfares g vertages med frnyet friskhed, er netp ikke ngen særlig frfinet eller glværdig tilværelse, men simpelthen det liv man nu engang står i. Det kan selvfølgelig være at man er heldig lige netp at være havnet i et i ydre frstand meget fint g glværdigt liv man er måske præsident, ppstjerne eller direktøren fr det hele eller bare kendt sm der j gså er mange der er i dag g det skal man naturligvis have lv at glæde sig ver men pgaven her er med g i sin egen persn at kunne finde friskhed hvilket betyder ting sm alvr, kærlighed, glæde, deltagelse i tilværelsen g ikke at skulle leve af en eller anden frm fr ydre særlighed eller udmærkelse. Det spørgsmål jeg derfr gdt kunne tænke mig at rejse, er m den kreativitet vi synes at ville indføre i virksmheder i dag, udtrykker en frm fr verfladiskhed i frhld til hvad det egentlig vil sige at stå i et kreativt frhld til livet. Har vi et lidt frfejlet håb m at ved at gøre ngle særlige g specielle ydre eller synlige ting, så bliver livet autmatisk særligt g specielt? Og skyldes dette håb egentlig at vi lidt grft sagt er gået i stå sm persner g ikke kan finde bevægelsen g friskheden der hvr vi allerede er? Denne uges kursus hedder Det legende menneske g titlen synes at ramme en efterspørgsel i erhvervslivet g i samfundet i det hele taget det er j netp derfr vi er samlet her Men man kunne jeg håber at det er i rden stille det lidt prvkerende spørgsmål: Hvad skal legen til fr? Er den en ydre pynt eller et krydderi på et liv der egentlig står stille, eller er den et bidrag til at sætte livet i bevægelse med nyfødt prindelighed. Frhåbentlig det sidste. Men det kan gså være at det er det første. Hvis det virkelig er det første, at legen egentlig er en pynt på et liv der står stille, skal man naturligvis ikke sm enkeltpersn gå til i ærgrelse ver denne ulykkelige situatin det er vel den mest almindelige ting i verden at tilværelsen kan pleves sm ubevægelig eller stillestående g at man griber lidt til det ene g lidt til det andet fr at føle en bevægelse i gang. Det sker i hvert fald fr mig et par gange m dagen Det vil sige, det er ikke min hensigt at bebrejde flk erfaringen af stilstand. Men spørgsmålet er hvad det er vi fejrer g belønner sm virksmheder g sm kultur i det hele taget, hvr vi gerne vil hen med s selv. Hvis vi fejrer en masse ting der ligner leg playstatin, teater eller brdfdbld i virksmheden, g japansk mad i kantinen men ellers 4

ikke interesserer s fr m vi er rigtigt g levende i gang med vres almindelige, jrdiske liv bevæger vi s nk uden at vide af det længere g længere væk fra den kreativitet vi i første mgang efterspurgte. Jeg vil derfr (med Kierkegaard) anbefale en besindelse på hvad det vil sige at være en fungerende persn sm står i et friskt g levende frhld til livet førend (eller i det mindste samtidig med) vi fylder livet med ydre frmer fr kreativitet g leg ikke frdi livet da skal fyldes med andet end kreativitet g leg, men frdi vi ellers nk vil skuffes ver at kreativiteten g legen aldrig blev det vi helt havde håbet. Om Kierkegaards persnfrståelse Lad mig prøve at sige lidt mere m hvrdan Kierkegaard behandler spørgsmålet m det at fungere sm persn at vinde bevægelse g friskhed i persnen. Sm I måske er bekendt med, skriver Kierkegaard m det at vælge sig selv. (Især i sit første stre filsfiske værk Enten-Eller fra 1843). Heri ligger en af nøglerne til frståelse af hvad det fr Kierkegaard vil sige at vinde friskhed i persnen. I Enten-Eller skriver han m det at vælge sig selv: Det Udtryk [ Kend dig selv Indskrift på Apllntemplet i Delfi], er fte nk blevet gjentaget, g man har deri seet Maalet fr hele Menneskets Stræben. Det er gsaa ganske rigtigt, men dg er det ligesaa vist, at det ikke kan være Maalet, dersm det ikke tillige er begyndelsen. Det ethiske Individ kjender sig selv, men dette Kjendskab er ikke blt en Cntemplatin, [thi saa bliver Individet bestemmet efter dets Nødvendighed, - UDELADT] det er en Besindelse paa sig selv, der selv er en Handling, g derfr har jeg med Flid brugt det Udtryk: at vælge sig selv, i stedetfr at kjende sig selv (SKS 3, p. 246). Hvis jeg lige skal frtælle lidt m knteksten fr citat: Citatet er talt af frfatteren til Enten-Ellers anden del Assesr Wilhelm (et af Kierkegaards mange pseudnymer) ham man måske kender sm etikeren g er talt til frfatteren af Enten-Ellers første halvdel, A sm fte kaldes æstetikeren g er en persn der aldrig rigtig får valgt sig selv, aldrig får sammenhæng i sin persn g egentlig aldrig kmmer i gang med sit liv. 5

Der er nget væsentligt etisk i det at vælge sig selv g sådan bruges begrebet nk gså ftest. Den der vælger sig selv, bliver en etisk g ansvarlig persn, en persn sm frstår at han/hun virkelig er en fri persn g derfr gså har ansvar fr det liv han/hun lever. Ikke mindst eksistentialisme med Sartre i 1940erne g 50erne understregede dette etiske aspekt. Men mere interessant er det her at Kierkegaard med det aktive mment i det at vælge sig selv frem fr blt at tale m det passive at kende sig selv betner at vi skal have fat i s selv i handling. Det er i handlingen g det gælder enhver frm fr handling, gså den handling der ikke i almindelig frstand ser aktiv ud det er i handlingen at det viser sig m vi har fat i s selv. Det at have fat i sig selv handler altså ikke m at kunne analysere sig selv uendelig dybt (psyklgisk, scialt eller histrisk) eller at kunne frtælle uendeligt detaljerede histrier m sig selv (ingen stry telling) men m at virke sm sig selv fremad i livet. [uddyb eventuelt: sammenhæng er i hvrdan vi virker, ikke i hvad vi ved/kan frtælle svært at beskrive, men måske mindre svært at frstå rent erfaringsmæssigt]. En anden måde at udtrykke det på er at tale m den pgave der hedder at blive samtidig med sig selv. Kierkegaard beskriver glæde sm det at være samtidig med sig selv eller sm det at være sig selv nærværende. Dvs. at der ligger i glæden en frm fr kncentratin i nuet eller øjeblikket. Det at vælge sig selv handler m at drive sig selv ind i den knkrete situatin eller handling man står i g blive fuld til stede i den ikke nødvendigvis i ngen ekstrem frm fr eksplsin eller begejstring i nuet, men i den simple frm at man ikke er spredt ud i tusind sind, men virkelig er hvr man skal være. Altså, denne kncentratin i det nærværende sm værende sig selv nærværende - er et afgørende aspekt ved det at vælge sig selv g blive en rigtig persn hs Kierkegaard. Mens det at vælge sig selv handler m med ansvar g deltagelse at kmme ind i nuet, er der en anden side af det at blive en rigtig persn sm jeg gerne vil trække frem. Dette handler m selve persnens særegenhed eller det at få persnlighed. Det er virkelig sig selv, sin persn, man vælger når man vælger sig selv. Opgaven ligger ikke fr den enkelte i at vælge 6

hvad sm helst, g heller ikke bare i at blive en gd brger eller medarbejder sm pfører sig etisk g rdentligt. Det handler ikke bare m at man skal vælge den rlle eller situatin i livet, man nu engang er blevet givet det handler m at selve den persn man er, med de ejendmmeligheder g umuligheder det indebærer, selve den persn skal man have til at fungere. Citat fra Jurnalerne, 1854: Af Styrelsen er ethvert Menneske skjenket Eiendmmelighed. Livets Betydning skulde saa just være at gjennemføre denne Eiendmmelighed, styrkes g mdnes i de Cllisiner, sm den maa frembringe med Omverden [ ] Al Frelse fr et Menneske ligger i at blive Persnlighed (SKS 26, 346-347). Den pgave der er fr persnen, er altså ikke at lade sig slibe til g udviske indtil man på en tilpas smidig g friktinsløs måde kan indgå i et fællesskab med andre mennesker. Vi er ganske vist altid i fællesskabet g altid rettet md fællesskabet det er netp her vres persn udspiller sig men pgaven er at lade den særlige persn man er, virke sm lige netp denne persn i de rller man påtager sig, g ikke sm en anden eller sm frmet efter abstrakte idealer m hvrdan man skal være. Den frtvivlede frtvivlelse er et centralt begreb i Kierkegaards psyklgi er den der ikke kmmer til rette med sin persn g enten vil være en anden, eller på demnstrative g uvirkelige måder prøver at være sig selv. Kierkegaard beskriver således i sit psyklgiske hvedværk Sygdmmen til Døden t frmer frtvivlelse, nemlig det frtvivlet ikke at ville være sig selv g det frtvivlet at ville være sig selv. Sm sådan er der ikke ngen endelig test man kan fretage fr at finde ud af m man nu virkelig er sig selv eller ej man vil altid have en usikkerhed, en lille grad af ukendthed ver fr sig selv men man vil måske i det mfang man frnemmer en frtvivlelse i sin persn enten i dagligdagens høje aktivitetsniveau eller i de sene timer når verden bliver mørk g stille g man er ganske alene få et fingerpeg m hvrvidt man virkelig er på vej md sin egentlige persnlighed eller m man på en eller anden måde er kmmet til at leve fjernt fra sig selv. Det mdsatte begreb af frtvivlelse (det ikke at kmme til rette med sig selv) kan siges at være frimdighed et begreb der især bliver væsentligt fr Kierkegaard i værket Kjerlighedens Gjerninger. Den der er frimdig, er i mdsætning til den 7

frtvivlede, den der har md g frihed (heraf rdet) til lige præcis at være den han eller hun skal være i den givne situatin. Og kærligheden (hvis vi gså skal tage dette begreb med) sm Kierkegaard frstår begrebet (det er næstekærligheden vi her taler m), er det at hjælpe den anden til frimdighed. Kærlighed giver frimdighed. hedder det i Kjerlighedens Gjerninger. Det vil sige at kærlighed handler m at hjælpe den anden til at leve sit liv i den frstand at kærlighed er at hjælpe den anden med at kmme til rette med sig selv hjælpe den anden til at være lige præcis den han/hun er eller skal blive utvunget af frestillinger m hvad man burde være. Jeg skal ikke her tale yderligere m kærlighed, men det er interessant at bemærke hvrdan Kierkegaard gså når han arbejde med begrebet kærlighed frstår det i frhld til et spørgsmål m: Hvad vil det egentlig sige at hjælpe en anden persn? Kærlighed handler m at hjælpe den anden med de svære udfrdringer det er rent faktisk at være sig selv at være en persn. Så vidt Kierkegaards persnfrståelse i denne mgang. Vs. en fr stærk betning af fællesskabet i dagens tænkning m kreativitet g innvatin På baggrund af disse betragtninger ver hvad det vil sige fr den enkelte at vinde en friskhed md, bevægelse, glæde, alvr i persnen er det nk værd at verveje m de måder hvrpå vi mener at kreativitet g innvatin skal finde sted i virksmheder egentlig hjælper kreativiteten på vej eller snarere slår den ihjel. Jeg trr faktisk at vi har lidt fr travlt med at skabe fællesskaber g sammenhænge der skal være kreative g måske gså er det i en vis peride men sm bygger på en frm fr ensretning eller udviskning af selve persnerne sm gør at selve kreativitetens kilde nk vil have det med at løbe tør ver tid. Lad mig lige gøre en lille sidebemærkning her: Det jeg har at sige kan måske frekmme lidt bagvendt I erhvervslivet ikke mindst i det internatinale erhvervsliv hvr mange frskellige kulturer skal virke sammen taler man i langt højere grad end nget andet sted jeg har plevet, m at der skal være plads til den enkelte i den betydning at der skal gives plads til frskellighed. Selve det frhld at vi hvis frretningen skal lykkes er tvunget til at fungere sammen med vres frskelligheder, tvinger en høj grad af fleksibilitet g tlerance 8

frem hvilket jeg egentlig ser sm meget psitivt. Men det lidt irniske resultat er nk at vi dermed får en masse mennesker der er enrmt gde til at give plads g være tlerante, men sm til gengæld ikke er særlig gde til at være sig selv altså fungere sm persner. Ikke at det at være tlerant g at være sig selv står i nget knfliktfrhld det mener jeg slet ikke men talen m frskellighed g tlerance fører ikke nødvendigvis det med sig at frskelligheden, altså frskelligheden i persnerne, trives. Gdt, tilbage til spørgsmålet m kreativitet g innvatin. Det er klart at vi både sm samfund g virksmheder er afhængige af at udvikle g skabe ting sammen. Overvejelser ver hvrdan vi bedst lykkes hermed er derfr naturlige at gøre sig. Nyere innvatins- g ledelseslitteratur vil derfr typisk frsøge at beskrive hvad det er der skal til fr at vi havner i særlige situatiner af str fælles begejstring g inspiratin med henblik på at være kreative g innvative. Fx har ledelsestænkeren Ott Scharmer fra MIT i Bstn inden fr de aller seneste år haft str succes med den akademiske bestseller Thery U (Teri U) der beskæftiger sig med særlige øjeblikke g erfaringer af fælles inspiratin g innvatin. (Det er i øvrigt ikke usandsynligt at Steen Hildebrandt bringer denne bg på banen når han senere i dag taler her han har faktisk skrevet frrdet til den danske udgave af Teri U). Hvis man skal være lidt streng, kan man sige at det en tænker sm Scharmer frsøger, er at beskrive eller skabe ekstreme eksempler på hengivenhed til fællesskabet. Budskabet er nget i retning af: Hvis vi bare på rette vis g med tilstrækkelig intensitet hengiver s til det skabende fællesskab, vil vi blive i stand til at udtænke g skabe ting sm vil have enrm øknmisk g øklgisk værdi fr både virksmheder g samfund. Jeg yder nk ikke her Scharmer fuld retfærdighed g karikerer hans budskab nget, men det er heller ikke her så interessant at diskutere hvad Scharmer lige præcis siger det der er interessant at verveje, er m kreativiteten g innvatinen virkelig bliver til når vi alle med str intensitet hengiver s til fællesskabet. Selvfølgelig skal vi i en eller anden frstand hengive s til hinanden hvis nget skal lykkes. Men der synes lidt at være en dynamik i både tænkning g praksis mkring innvatin g kreativitet der driver s til ensidigt at fkusere på hvrdan den enkelte kan gå p i fællesskabets højere enhed. Jeg trr at vi bliver ngle kedelige g ukreative mennesker vi løber tør, hver fr sig hvis ikke det mdtræk tænkes med at vi i al denne fælles skabelse gså skal være s selv. At vi hver især fr vedvarende at 9

kunne indgå i g bidrage til fællesskabet bliver nødt til på rdentlig vis at besinde s på at vi gså skal være s selv fællesskabet er sm sådan bare en abstrakt størrelse g er kun gdt hvis det består af mennesker der hver fr sig har persnlighed g persnlig sammenhængskraft g ikke bare er pløste i fællesskabet. Jeg vil ikke sige mere m dette spørgsmål her men stiller meget gerne p til videre diskussin m emnet! Histrier fra praksis (eventuelt) Ingen metde, men tænkning g fænmenlgi ver fænmener eller spørgsmål af relevans fr de specifikke persner jeg arbejder med g med knsekvenser fr spørgsmål m det at være sig selv. Frdi en prces uden tænkning heller ikke kaster tænkning af sig. Tænkningen skal være selve prcessen. Ikke: Stil ingen spørgsmål, så virker det ikke på dig. Derfr: Ingen cirkus, men lang tid sammen. Afdeling 1 Case: At brkke sig i hjørnerne Afdeling 2 Case: At fejle g bevare sig selv Spørgsmål m arbejdsglæde? 10