Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet,

Transkript

1 SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, I det følgende vil jeg beskrive frskellige frmer fr kmmunikatinsstrategier g give eksempler på dem, g dernæst vil jeg beskrive en række pgaver til brug i danskundervisningen sm kan fremme elevernes brug af strategier. Men først lidt m udgangspunktet, sm er islandske børn, der lærer dansk sm fremmedsprg i den islandske grundskles klasse: 1. Er dine elever glade fr dansk? Vil de gerne udtrykke sig i skrift g i tale? 2. Er dine elever interesserede i dansk, men ytrer sig ikke så meget/så fte? 3. Er dine elever kede af dansk/synes det er kedeligt - g er ikke engagerede? Når man kigger ud ver en danskklasse, vil der nk fte være elever fra alle tre kategrier. Og hvrfr ngle af dem befinder sig i de sidste t kategrier af elever sm enten er helt uinteresserede eller i hvert fald er passive sprgligt, kan skyldes mange faktrer. Måske tør eleverne ikke være aktive i dansktimerne frdi psykiske barrierer g manglende rdfrråd blkerer dem? Måske kan eleverne ikke se frmålet på krt sigt? Måske plever eleven at de enkelte pgaver i timen ikke er mtiverende/ikke giver mening? Måske kan eleverne ikke se frmålet på lang sigt? Fx at dansk giver mulighed fr at tage en uddannelse i DK/Skandinavien g derudver generelt giver en sprglig, kulturel, jbmæssig kntakt til Danmark g Nrden. Måske er eleverne under indflydelse af mgivelsernes negative hldning til det at lære dansk g de indtager samme hldning. Grundene kan være mange g være rdfæstet i sciale, histriske g plitiske frhld. Her vil jeg kncentrere mig m den første pind sm har at gøre med psyklgiske g sprgtilegnelsesmæssige faktrer der handler m hvrvidt man tør bruge sin måske begrænsede kmmunikative kmpetence eller ej. Det handler altså m hvrdan læreren kan hjælpe eleven til at turde. Om hvrdan vi kan vende usikkerhed til sikkerhed hs eleverne. Vende generthed til md. Usikkerheden pstår bl.a. når man ikke ved hvad man skal sige - ikke ved hvrdan man skal spørge/svare - ikke ved hvrdan man prethlder kmmunikatinen. Der kan være flere måder at bearbejde prblemet på. Én måde er at arbejde med elevernes rdfrråd g deres måske manglende strategier. Dvs. elevernes muligheder fr at udtrykke sig når de ikke ved hvrdan de skal udtrykke sig. Hvrdan undgå at sige ingenting? Her følger en kategrisering af de såkaldte kmmunikatinsstrategier: 1 Man taler verrdnet m t slags: reduktinsstrategierne g risikstrategierne. Reduktinsstrategierne er de ikke-knstruktive hvr eleverne kryber udenm - gemmer sig - frsimpler deres sprglige frehavende meget eller helt lader være med at udtrykke sig, mens risikstrategierne er de gde strategier hvr eleven gætter, frsøger, afprøver hypteser m sprget selvm han/hun ikke er 100 % sikker sprgligt. Disse inddeles igen i ikke-interaktinelle strategier sm kan være 1.Mdersmålsbaserede strategier (eleven bruger islandsk eller andre sprg) 2.Intersprgsbaserede strategier (bruger fremmedsprget dansk) 1 Der findes flere måder at pdele dem på, her bruger jeg Færch g Kaspers pdeling fra 1984 citeret i Hlm g Laursen: Andetsprgsdidaktik, 2. udg. Dlf,

2 Og så de 3. interaktinelle strategier hvr eleven afklarer g fuldfører sit sprglige mål gennem dialg med andre. EKSEMPEL PÅ MUNDTLIGT ELEVSPROG I det følgende skal vi se på udskriften af en samtale mellem t elever i 9.klasse sm skal løse en parpgave m bligen. De har hver deres tegning g skal uden at se på hinandens billeder finde frem til ti frskelle. Tegningen frestiller et tværsnit af strt én familieshus i tre etager. Pigerne lavede øvelsen uden frberedelse eller frarbejde. (understreget=den anden pige, kursiv= undertegnede) Pige 1 Jeg har en cykel ned nede g en stige g en barnevgn g en cykel g jeg har en stigvél g en kåbe g en åh hvad hedder det (isl)? (Hvad kan man gøre med den?) Man kan clean sig tøj (ved du hvad det er, ja vaskemachine (pige 2)) vaskemachine g der er trapper p i en frstue g det er en køkkenet med en telefn på brdet (hmm. nej) nå, ikke en telefn under relen er en telefn. Frven ja, frven stlene,.k. så skal du sætte en kryds øhm så er et blm ved trapperne (já) ja g det er trapper p i en stue g det er en klkke (neej) er ikke en klkke? det er en klkke i min stue. (Har du frstået hvr den er? Nej) Det er ved siden af en billed g en bgeskab bgerel g så er der en lamp sm kmmer ned fra væggen på lftet (aah i) stuen. Det er en lys sm kmmer ned (nej - den har du heller ikke?) nej.k. g ja, det er en sfa g et sfabrdet g så kmmer en rel g der er en fjernsyn nej.k. g stereanlæg g bger g så kmmer et blm g en billed (nej) p nå sm blmmer er en billed nej.k. Pigerne bytter rller Pige 2 Så kmmer trappet p fra stuen i en skaberum g det er en skab g øhm n tp f the skabe er en taske ja g så kmmer vi i (kan jeg spørge? er der en vindue?pige 1) ja já g så kmmer vi en en sverum sveværelse, g der er en billede øh fran rummet dynen g så er en natbrd g en lamp g en klkke (en alarm g en klkke?) en alarm (en alarm g en klkke?) nej (k tu lamper?) nej Øh så går de p i lften (er der ikke en blm) j ( kmmer en blm ud fra huset?) j Og så går vi p i i lften, g der er en str taske kassi? (kista) kiste, g så er en skab med en kjle kjøle, g så er en vinduet strt vinduet g já 2

3 (g er det en? ja, den er meget gammeldags. Ja, er det en tape recrder?) Nej. Samme parpgave med kmmentarer til deres brug af kmmunikatinsstrategier. Jeg har en cykel ned nede g en stige g en barnevgn g en cykel g jeg har en stigvél g en kåbe g en åh hvad hedder det (isl)? (Hvad kan man gøre med den?) Man kan clean sig tøj (ved du hvad det er, ja vaskemachine) vaskemachine g der er trapper p i en frstue g det er en køkkenet med en telefn på brdet (Hmm.Nej) nå, ikke en telefn under relen er en telefn. Frven ja, frven stlene,.k. så skal du sætte en kryds øhm så er et blóm ved trapperne (já) ja g det er trapper p i en stue g det er en klkke (neej) er ikke en klkke? det er en klkke i min stue. (Har du frstået hvr den er? Nej) Det er ved siden af en billed g en bgeskab bgerel g så er der en lamp sm kmmer ned fra væggen på lftet (aah i )stuen. Det er en lys sm kmmer ned (nej - den har du heller ikke?) nej.k. g ja det er en sfa g et sfabrdet g så kmmer en rel g der er en fjernsyn nej.k. g stereanlæg g bger g så kmmer et blm g en billed (nej) p nå sm blmmer er en billed nej.k. Bytter rller Så kmmer trappet p fra stuen i en skaberum g det er en skab g øhm n tp f the skabe er en taske ja g så kmmer vi i (kan jeg spørge? Er der en vindue?) ja já g så kmmer vi en en sverum sveværelse, g der er en billede øh fran rummet dynen g så er en natbrd g en lamp g en klkke (en alarm g en klkke?) en alarm (en alarm g en klkke?) nej (k tu lamper?) nej Øh så går de p i lften - (er der ikke en blm) j(kmmer en blm ud fra huset?) j Og så går vi p i i lften, g der er en str taske kassi? (kista) kiste, g så er en skab med en kjle kjøle, g så er en vinduet strt vinduet g já (g er det en? ja, den er meget gammeldags. Ja, er det en tape recrder?) Nej. Oversigt ver strategier Parpgave m blig - hvilke strategier brugte eleverne? Mdersmålsbaseret/bruger andre sprg: islandsk eller fx engelsk Lån eller kdeskift Eleven låner eller skifter til rd fra sit mdersmål eller et andet fremmedsprg Stigvél, clean, blóm, alarm, n tp f the (skab), kassi, Kdeskift med målsprgsudtale/målsprgsmrflgi Eleven prøver at give et rd fra et ikke-målsprg den rigtige frm Rummet, dynen(her falske venner ) Cmment [I1]: Side: 2 L1, kdeskift til mdersmålet isl. Cmment [I2]: Side: 2 versætter fra L1 ( en falsk ven ) Cmment [I3]: Side: 2 direkte appel Cmment [I4]: Side: 2 kdeskift til engelsk Cmment [I5]: Side: 2 L2 målsprget bruges + engelsk Cmment [I6]: Side: 2 L1 direkte versættelse Cmment [I7]: Side: 2 L1 kdeskift til isl. Cmment [I8]: Side: 2 L2 målsprget dansk - mfrmulering Cmment [ajp9]: Frsøg på mskrivning af lampe Cmment [I10]: Side: 2 L2 hjemmelavede rd Cmment [I11]: Side: 2 engelsk/dansk med eng.accent Cmment [I12]: Side: 2 isl.dansk frveksler rdene + danske endelser Cmment [ajp13]: Skift til engelsk (trr det er dansk?) Cmment [I14]: Side: 2 L2 mskrivning Cmment [I15]: Side: 2 L1 g appel Cmment [I16]: Side: 2 gennem interaktin finder hun ud af den rigtige løsning Cmment [I17]: Side: 2 L2 mfrmulering Direkte versættelse fra et andet sprg Eleven versætter faste udtryk direkte fra mdersmålet eller et fremmedsprg En frstue (entré) En kåbe(frakke) Intersprgsbaserede strategier (bruger dansk): Omskrivning Eleven frklarer sig ved hjælp af andre rd fte ved at fkusere på karakteristiske funktiner eller egenskaber Der er en str taske - kassi? - (kista) - kiste Hjemmelavede rd Eleven pfinder et nyt målsprgsrd skaberum 3

4 Omfrmulering Eleven stpper p g vælger en alternativ knstruktin undervejs Bgeskab - bgerel Kjle - kjøle Interaktive strategier (helst på dansk, men gså på mdersmålet): Direkte appel Eleven spørger samtalepartneren direkte Åh hvad hedder det? Kassi? Indirekte appel Bruger gambitter dvs. smård, vendinger der viser at man ikke er færdig med at sige nget eller frsøger at få afklaret et rd: Øhh, mm, vent lidt Nn-verbale strategier blev ikke brugt Pædaggisk set kan det være en frdel at tage fat i nget af det eleverne gør gdt g så hjælpe dem til at bygge videre på det. Den ene pige er fx meget initiativrig i interaktinen. Hun spørger af sig selv g er ikke bange fr at tage rdet. Men da hun er i tvivl m et rd laver hun kdeskift til islandsk v. den direkte appel: Hvad hedder det. Med hende kunne man arbejde videre med strategien direkte appel, så hun tilegner sig det manglende spørgerdfrråd på dansk. Den anden pige frsøger sig med en mskrivning hvilket er meget psitivt, g det kunne man fint arbejde videre med. Nedenfr følger ngle knkrete frslag. Opgaver g øvelser - frslag Ngle strategier er særlig vigtige at arbejde med, fx mskrivning. Pigen her mangler i pgaven rdet vaskemaskine, g jeg spørger hende hvad man kan bruge den til. At spørge sig selv er et vigtigt redskab fr eleven i den situatin hvr hun mangler et rd frdi det giver eleven ideer til hvad han/hun kan sige fr at indkredse det manglende rd. Man kan fx spørge: Hvad kan den bruges til? Hvrdan ser den ud (farve, frm sv.)? Hvr kan man se den? Hvem bruger den? Dette kan trænes gennem øvelser sm gæt et rd sm kan være en par- eller gruppepgave der går ud på at én elev tager et krt g skal beskrive rdet/begrebet uden at nævne rdet. De andre elever kan så pnå pint ved at gætte rigtigt. Også øvelsen Snak uden stp - snak fx m heste, cykler eller andet hvr eleven skal kmme med så mange detaljer sm muligt g kmme så gdt rundt m emnet sm muligt. Disse t øvelser, sm eleverne kan blive gde til hvis de lærer sig at tænke rundt m emnet/tingen gennem spørgsmål, kan gøre eleverne bedre til at løse andre pgaver såsm infrmatinskløftpgaver lig den bligpgave sm de t elever løste venfr. Her kræves at eleverne bruger beskrivende sprgbrug g dertil kan bruges mskrivning g fx. generalisering. Begrebshierakier er væsentlige fr rdfrrådstilegnelsen g fr muligheden fr at bruge generaliseringer. Man kan fx. lade eleverne arbejde t g t sammen m at udfylde et skema ver tøj, musikinstrumenter, planter, frugt g grønt sv. Rllespil - Manden uden frtid (spørge /beskrive). Man kan frestille sig mange rllespil hvr eleverne får brugt strategier sm generalisering, mskrivning g andre risik- eller udvidelsesstrategier. En idé kan være denne: en mand husker intet m sin frtid g befinder sig nu i en lille by. Han indlgerer sig på det lkale htel g begynder at undersøge sin frtid ved at snakke med flk i byen. Igennem imprvisatinerne digtes/frtælles mandens histrie. Enkelte i byen kan være udstyret med rller sm persner der er tilbagehldende med plysninger (af grunde sm måske viser sig undervejs). Disse persner må således være 4

5 gde til at snakke udenm, lade sm m de ikke frstår sv. Hvedpersnen må ligeledes være gd til at spørge fr at få hjælp g få afklaret histrien. Denne øvelse vil være gd til at træne de interaktive strategier sm gså er meget vigtige. Bevidstgørelse Fr at få eleverne til at bruge strategierne, må de først få øje på dem g blive bevidste m hvrdan man kan bruge mskrivning eller direkte appel. Her følger ngle ideer til bevidstgørelse af eleverne. Når de pdager g lærer at de selv kan gøre en masse fr at prethlde kmmunikatinen, vil de kunne hjælpe sig selv fremad i sprgtilegnelsen. Det at blive bedre til at bruge kmmunikatinsstrategier kan derved blive en læringsstrategi fr eleven. Observatøren - lad en tredje elev bservere t kammerater løse en parpgave. Det kan blive en øjenåbner fr eleven at registrere: Hvad gør dine kammerater når de er i tvivl m hvad de skal sige g mangler rd? Ulrika Trnberg giver i sin Sprgdidaktik, kap.10 ngle ideer til hvad man kan gøre fr at bevidstgøre eleverne. Her har jeg tilpasset dem islandske frhld: Hvad gør du når du ikke ved hvad du skal sige? Lad eleverne blive bevidste m hvrdan de gør, g hvad de kan gøre fr ikke at gå i stå. Bagefter kan man tale m hvad eleven selv kan kncentrere sig m at gøre anderledes. Gætter på dansk Spørger på dansk hvad det hedder/hvrdan man siger? Frtæller/beskriver med andre rd Begynder på en sætning g retter dig selv midt i sætningen Taler dansk med islandske rd Taler islandsk Bruger krpssprg Lader være med at sige nget Undgå den nde cirkel hvr du ikke siger nget - Hvad kan du gøre? Spørg de andre hvis du kører fast. Du er ikke alene! Bed m hjælp: Hvad hedder det på dansk? Jeg frstår ikke hvad du mener? Hvrdan udtaler man det?kan man gdt sige sådan her:.? Sig det du vil sige, på en anden måde/med andre rd, fx en persn der styrer en skle (= skleinspektør) Brug rd der betyder det samme eller delvis det samme (synnymer), fx leder, chef, direktør, rektr, skleinspektør Brug rd fra andre sprg. Leg med internatinale rd. Gæt - måske virker det! Brug krpssprg Vis samtalepartneren at du tænker, g vind tid til at planlægge det du vil sige med sætninger sm: Øh. Vent lidt. Lad mig se. Lige et øjeblik. Det er meget interessant hvad du frtæller. Det er et svært spørgsmål. Lær ngle udtryk fr hvrdan man viser at man frstår/er med i samtalen: O.K. Nå, hld da p. Fantastisk! Det var da utrligt. Det var da underligt. Er det rigtigt?det lyder gdt!det frstår jeg gdt. Lær dig ngle sætninger fr at hlde med g sige imd: Jeg er helt enig med dig. Jeg er slet ikke enig med dig. Jeg mener ikke det er sådan. Min mening er at. Hvis man frestiller sig at en del af den kmmunikatin der finder sted i klassen g sm handler m elevernes afklaring af betydning (Hvad betyder det? Det frstår jeg ikke? Hvad skal jeg gøre? Osv.) fregik på 5

6 målsprget, så ville der straks være mere dansk i dansktimerne. Hvis man endvidere frestiller sig at eleverne bliver mere bevidste m hvad de kan gøre sprgligt i situatiner hvr de nrmalt ville give p (fx via mskrivning, direkte appel), så ville de pdage at de gdt kan udtrykke sig på dansk g selv kan være med til at præge deres tilegnelse af dansk. Bevidsthed m g brug af kmmunikatinsstrategier kan ideelt set blive til en strategi til at lære mere g blive bedre på dansk. Gd frnøjelse! Astrid Juul Pulsen, Reykjavík, maj 2007 astrid@khi.is Litteratur: Hlm g Laursen: Andetsprgsdidaktik, Dansklærerfreningen, 2. rev.udg Trnberg: Sprgdidaktik, L&R Uddannelse, 2001 Christensen g Lindhardsen: Sprgfagenes didaktik, Krghs frlag, 2001 Ellis: Understanding Secnd Language Acquisitin, Oxfrd University Press,