Faaborg-Midtfyn Kommune Job- og personprofil for Fagchef Teknik 14. august 2009
1. Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune søger en fagchef for Teknik. En attraktiv fagchefstilling, som skal udfoldes i en kommune, der vil være på forkant med fremtiden, og hvor det centrale i kommunens organisation er en arbejdsform, hvor den, der løser opgaven, har ansvaret. Faaborg-Midtfyn Kommune har ca. 52.000 indbyggere og ca. 4.000 medarbejdere fordelt på 100 arbejdspladser. Denne job- og personprofil er udarbejdet for fagchefstillingen med henblik på at give ansøgerne et konkret billede af de krav og forventninger, Faaborg-Midtfyn Kommune har opstillet for den nye chef. Job- og personprofilen angiver retning for jobbets indhold og forventninger til kandidaterne. Der henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside www.faaborgmidtfyn.dk for yderligere oplysninger om kommunen. Ligeledes kan der rettes fortrolig henvendelse til kontaktdirektør Annalise Horster (tlf. 72 53 10 04) eller chef for KL s Konsulentvirksomhed (KLK) Bente Buhl Rasmussen (tlf. 40 32 61 83), der er konsulent på opgaven. 2. Udfordringen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn som kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke været og er ikke bange for at tænke nyt. Fagchefen kommer til en kommune med en utraditionel administrativ organisering, som koblet med den politiske styreform skal kunne skabe en dynamisk og innovativ kommune. Kommunen er central styret - decentralt ledet, hvor såvel administration som institutioner er geografisk spredt over hele kommunen. Faaborg- Midtfyn vil være en kommune, der er i konstant bevægelse og har derfor: fleksible organisationsformer størst mulig decentralisering faglig bæredygtighed. Der er etableret seks grundstene, som er fundamentet for, at Faaborg- Midtfyn Kommune kan fungere som én koncern: politisk organisering og styreform KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 2
administrativ organisering og ansvarsfordeling udviklingsstrategi dialogbaseret aftalestyring ledelsesværdier medarbejderindflydelse. Den administrative organisering består af tre ledelsesniveauer med hvert sit klart definerede fokus og ansvar: direktionen fagsekretariater og stabe institutioner/ driftsafdelinger. Direktionen består af tre personer, som har ansvar for at fastholde det langsigtede perspektiv på organisationens drift og udvikling. Den har ligeledes det samlede og overordnede ansvar for driften og for at sikre den optimale organisering og ressourcetildeling. Fagsekretariaterne er etableret på følgende områder: Teknik, Plan & Kultur, Dagtilbud Børn, Undervisning, Børn & Unge Rådgivningen, Borgerservice, Pleje & Omsorg, Sundhed & Handicap samt Social & Arbejdsmarked. Stabene består af: Fællessekretariatet, IT, HR, Økonomi og EPO (evaluering, projekt og organisation). De skal understøtte organisationens daglige drift gennem levering af serviceydelser, konsulentbistand og controllerfunktion samtidig med at de skal sikre udvikling i den samlede organisation inden for deres eget respektive fagområde. Fagsekretariaterne og stabene er etableret for at sikre den nødvendige koordinering, vejledning, planlægning og styring. Hvert fagsekretariat eller stab ledes af en chef, hvis rolle i høj grad er at være inspirator og katalysator for faglig udvikling af et område. Cheferne refererer til direktionen. Hvert fagsekretariat og stab indgår en årlig aftale med direktionen, som præciserer den enkelte aftaleenheds mål og indsatser for det kommende år. Institutioner og driftsafdelinger varetager den direkte servicering af borgerne. Institutionsniveauet har et selvstændigt ansvar for driften af den enkelte virksomhed inden for de rammer og med de målsætninger, som udstikkes i den årlige aftale med fagcheferne. For at skabe sammenhæng mellem politik og praksis har Faaborg-Midtfyn indført begrebet aftaleholder. En aftaleholder er en direktion, en stabs- el- KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 3
ler fagchef eller en institutionsleder, som hver er ansvarlig for at overholde de aftaler, som er indgået. For at understøtte den administrative organisering og sikre udvikling, sammenhængskraft og et højt informationsniveau har direktionen etableret to centrale mødefora: Koncernledelsen består af direktionen og alle fag- og stabschefer og mødes ca. hver anden uge. Her arbejdes med strategiske prioriteringer og indsatser på tværs af sektorområderne Lederforum består af alle organisationens aftaleholdere, hvor der gives gensidig orientering om driftsmæssige forhold, og hvor tværgående udviklingsaktiviteter bliver drøftet og forankret. En af grundstenene for koncernen er ledelsesværdierne: Vi tager lederskabet på os Dialog er en forudsætning for, at vi lykkes Det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde Vi forenkler det komplicerede. Beskrivelse af Faaborg-Midtfyn som organisation: Organisationsbeskrivelse Udviklingsstrategi for Faaborg-Midtfyn inkl. visionen Fagchefens ansvarsområder Det er politisk besluttet, at ved den nye fagchefs tiltræden sker der en organisationsændring, idet fagsekretariaterne Vej og Forsyning samt Byggeri og Miljø sammenlægges til et fagsekretariat, hvor forsyningen samtidig lægges sammen med Miljøafdelingen. Fagsekretariatet Teknik vil bestå af følgende områder: bygningsmyndighed beredskab ejendomskontoret kommunale ejendomme miljømyndighed veje og trafik spildevand og vandforsyning affald og genbrug fællessekretariatet som også betjener fagsekretariatet Plan og Kultur. Til at varetage den umiddelbare ledelse af områderne er der dygtige og erfarne teamledere/gruppeledere/afdelingsledere på vejområdet, miljø og for- KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 4
syning, beredskab, kommunale ejendomme og byggesagsbehandling, som sammen med 55 engagerede og selvstændige medarbejdere er et godt fundament for den nye fagchef. Fagchefen har ledelsesansvaret for de to aftaleholdere for driftsselskaberne Park og Vej samt Havnen. Fagchefens opgave i forhold til disse ledere er at indgå den årlige aftale, motivere og coache til faglig udvikling samt være koordinerende led mellem aftaleholdere, fagsekretariater og det politiske system. Fagchefen for Teknik skal kunne dokumentere indsigt i, forståelse for og udførelse af følgende indhold og krav til stillingen: ansvar for den overordnede planlægning og udvikling af fagområdet. Overordnet ansvar for at politiske målsætninger gennemføres ansvar for tværgående koordinering til beslægtede fagområder. Fokus på tværgående opgaver ansvar for faglig og ledelsesmæssig sparring til medarbejderne ansvar for servicering af det politiske niveau ansvaret for information og dialog vedr. ny lovgivning og faglige mål og tendenser personale- og budgetansvar for eget fagsekretariat den ledelsesmæssige indsats og de fælles samspil sker med afsæt i Faaborg-Midtfyns ledelsesværdier og organisationstænkning. Succeskriterierne indenfor 1-2 år vil være: fusionen af de to fagsekretariater. Vej og Forsyning samt Byggeri og Miljø. Få det nye fagsekretariat til at fungere som én enhed og dermed skabe en fællesskabsfølelse opfølgning på klimastrategi videreudvikle samarbejdet med Fagsekretariatet Plan og Kultur og i samarbejde løse de naturlige snitfladeproblematikker, der er mellem sekretariaterne driftsoptimere gennem øget udbud implementering af spildevands-, affalds-, og vandforsyningsplan forventes at kunne dokumentere at der er arbejdet med ledelsesværdierne og faglig udvikling, og derigennem skabt resultater i form af effektiviseringer, medarbejdertrivsel og udvikling af borgerservice forsætte det igangsatte arbejde omkring LEAN. Aftalen for Veje og Forsyning og for Byggeri og Miljø for 2009 og kan ses på følgende link: Aftalen 2009 for henholdsvis Veje og Forsyning samt Byggeri og Miljø KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 5
Fagsekretariatet har til huse i Faaborg. 3. Fagchefens profil Fagchefen må have en uddannelsesmæssig baggrund, der imødekommer kravene til stillingen samt kunne dokumentere relevant aktuel efteruddannelse. Den eksakte uddannelsesmæssige baggrund kan være tekniker eller generalist på et akademisk niveau. Chefen har fingeren på pulsen i forhold til den samfundsmæssige udvikling og skal kunne understøtte, at teknikområdet er på forkant med udviklingen. Vægtningen skal være resultater frem for aktiviteter. Chefen skal brænde for det samlede område og vil kæmper for at bære noget igennem. De ledelsesmæssige kompetencer og værdier er vigtigere end uddannelse. Den faglige ballast forventes at være præget af: at have erfaring med personaleledelse og i en organisationsstørrelse som matcher Faaborg-Midtfyn Kommune at have en overordnet forståelse for og indsigt i en politisk styret organisation. Har politisk næse og turde udfordre det politiske niveau chefen skal til stadighed have blik for økonomistyring og effektivisering at være vant til og kan uden problemer bevæge sig i og kommunikere med de forskellige miljøer. Skal være i stand til at knytte de relevante relationer: borgere, politikere, direktion, øvrige koncernledere og egne medarbejdere. Skal kunne håndtere pressen. Skal være proaktiv i kommunikationen strategisk, udviklingsorienteret og analytisk tænkende i ord og handling. Skal kunne skabe mål og retning gennem dialog, involvering og decentralisering. Er resultatskabende. Ledelsesmæssige kompetencer Fagchefens ledelsesstil skal være præget af flest mulige af følgende forventninger: skal ville Faaborg-Midtfyns ledelsesværdier. Skal med sine holdninger, værdier og synlighed sætte præg på det samlede område. En leder, som også tør og vil reflektere over egne værdier og ledelsesstil. Er ty- KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 6
delig og formuleret omkring sine ledelsesmæssige værdier og handler efter dem, også når det bliver svært skal formå at skabe rammer, som medarbejderne tør udfolde sig indenfor. Skal kunne udstikke retningen. Skal turde udvikling og turde gå nye veje ledelsesstilen er værdi og dialogbaseret, hvori ansvarlighed, ærlighed, åbenhed, empati, robusthed, beslutningsdygtighed, uddelegering og humor indgår skal kunne lide at lede. At udvikle og skabe resultater gennem andre, og som tør gå ind i diskussioner, som chefen ikke selv kender svaret på uden at miste overblikket og beslutningskraften. Skal turde tage konflikter, når det er nødvendigt men også løse dem på en anerkendende måde. Har pondus et positivt og respektfuldt menneskesyn, og som en naturlig del af dette besidder en stor grad af troværdighed og tillid til andre. Samværet og samarbejdet med andre skal være præget af en uformel og uhøjtidelig tilgang. Interesse for andre mennesker er en selvfølge lyst og energi til et job med et til tider stort arbejdspres. 4. Ansættelsesprocedure Faaborg-Midtfyn Kommune har nedsat et ansættelsesudvalg bestående af kontaktdirektøren, fagchefen Plan og Kultur, konstitueret fagchef Veje og Forsyning, en aftaleholder, en teamleder og to medarbejdere. Derudover har Faaborg-Midtfyn Kommune ønsket at benytte konsulentbistand fra KL s Konsulentvirksomhed (KLK) i forbindelse med ansættelsen. Ansøgningsfristen udløber torsdag den 3. september 2009 kl. 09.00, hvor ansøgninger skal være modtaget. Ansøgninger sendes til: KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Att.: Chefsekretær Lone Sørensen KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 7
Gerne pr. e-mail til loe@kl.dk. Ansøgere bedes anføre en eventuel fortrolig mail-adresse, vi kan anvende i den efterfølgende skriftlige kommunikation. Ikke-elektroniske bilag eftersendes, hvis det ønskes senere i ansættelsesforløbet. Fredag den 11.september 2009 udvælger ansættelsesudvalget kandidater til første samtale, der finder sted mandag den 14. september 2009. I forbindelse med denne samtale vil kandidaterne blive stillet overfor én eller flere opgaver. Forberedelsen vil finde sted umiddelbart inden samtalen. Samtalen gennemføres primært af konsulenten under overværelse af ansættelsesudvalget. Efter første samtalerunde udvælges kandidater til en anden samtale, der finder sted onsdag den 23. september 2009. Mellem 1. og 2. samtale skal de resterende kandidater gennemføre en test, ligesom der indhentes referencer fra politikere, ledere og medarbejdere efter nærmere aftale Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, opfordres til at aftale et møde med kontaktdirektør Annalise Horster for at få uddybet job- og personprofilen samt at få svar på eventuelle spørgsmål inden anden samtale. I anden samtale vil konsulenten gennemgå testresultatet samt de indhentede referencer sammen med kandidaten under overværelse af ansættelsesudvalget. Herudover stiller ansættelsesudvalget spørgsmål. Efter forløbet udarbejder ansættelsesudvalget sin indstilling. Tiltrædelsen forventes pr. 1. november 2009. Efter nærmere aftale foretager konsulenten en opfølgning på ansættelsen 6-9 måneder efter at vedkommende er tiltrådt stillingen. Stillingen ønskes besat på overenskomstvilkår. Lønniveauet er ca. 700.000 kr. årligt eksklusiv pension. KL s Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse (KLK) - www.klk.kl.dk 8