Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR MED SOM SAMME TANKEGANG SOM HAR SKABT PROBLEMERNE? Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf 72690408
Det du kaster lys på vokser! Brun & Ejsing: Styrkebaseret ledelse, s.48 2
Udgifterne til ekskluderende specialundervisning som andel af de samlede udgifter på folkeskoleområdet, 1995-2010 (Krevi 2011)
Men hvis vi skal have noget andet og nyt til at ske, hvad er vi så oppe imod? Ifølge Professor Steen Hildebrandt er vi oppe imod os selv. Hildebrandt: Mennesket er et forstyrrende element i enhver organisation.
Empirisk forskning i forandringer: 1/2-2/3 af de forsøg der laves i offentlige institutioner for at lave forandringer indfrier ikke målene. Erfaringer: - forandringer er meget mere komplekse i praksis end de er på tegnebrættet Mennesket er jokeren Noria & Beer (2000): Breaking the code of change
Steen Hildebrandt: 2 tilgange til forandringer: Hvad er forandring Tilgang 1 Tilgang 2 Beslutninger, planlægning, styring og gennemførelse Parathed, alle muligheder åbne Forandringsledelse Re strukturere og ændre organisationens struktur Re - designe kerneprocesser - og tænkning
Gruppekulturdannelse hos dyr Byrne (2000): The Thinking Ape
Teorier og metoder er måder at se og ikke at se 9
Forskellige tilgange til forståelse og handling Problem forankret i eleven Individuelle forklaringsmodeller Neuropsykologi, kognitive teorier etc. Lineære årsagsforklaringer Fokus på barnet Eks.: PALS og læringsstile Problem situeret i mødet mellem barnets og dets relationer, omgivelser Forklaringsmodeller der har fokus på relationer og konteksten Systemisk tænkning, det narrative etc. Cirkulære årsagsforklaringer Fokus på barnets relationer/de voksne Eks. LP, anerkendende metoder/ai, narrative tilgange 10
Hvilket børnesyn? 11
Det anerkendende og ressourceorienterede børnesyn 1. Børn gør det bedste de kan i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer 2. Børn ønsker at være en del af et fællesskab 3. Børn ønsker mening i deres liv 4. Børn vil gerne tages alvorligt 5. Børn vil gerne høres og ses 6. Børn vil gerne respekteres Med disse antagelser in mente, hvordan må vi så fremover anskue børn der: Der yder modstand mod undervisningen? Børn der slår? Børn der provokerer? Børn der driller? 12
Grundantagelser ift. børn Børn gør det rigtige, hvis de kan Children do well if they can (Ross Greene) Hvis børn ikke lykkes ift. de krav, forventninger mv., vi stiller i skolen/sfo, er det de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for barnet - så vi kan hjælpe barnet mod at lykkes 13
Hvad nu hvis grundantagelsen var: Børn gør det rigtige, hvis de vil Så siger vi typisk hvis der er problemer: Hun vil bare have opmærksomhed? Han vil altid bare have sin vilje Hun manipulerer med os? Han er ikke motiveret Hendes søster var på samme måde Ovennævnte forklaringer er udbredte Barnet bliver opfattet som hovedproblemet
Hvad kalder en samarbejdsorienteret tilgang på ift. udfordrende børn? Gå for det første ud fra, at han allerede er motiveret, allerede kender forskel på rigtigt og forkert og allerede er blevet straffet nok. Find derefter ud af, hvilke kognitive færdigheder han mangler, så du ved, hvilke kognitive færdigheder du skal lære ham Ross Greene, 2009 15
Hvornår finder udfordrende adfærd sted? Når de krav man, man stiller til et barn, overstiger barnets evne (kognitive færdigheder) til at reagere hensigtsmæssigt Den udfordrende adfærd kan have forskellige ansigter : 1. Den ekstreme: sparke, slå, råbe, spytte, kaste med ting, ødelægge ting mv. 1. Den mildere: gemme sig, nægte at gøre noget man beder om, græde, trække sig tilbage 16
Adfærd er ledetråden, Ikke problemet Et anderledes syn på udfordrende adfærd: Udfordrende adfærd er barnets forsøg på at løse et problem i lyset af manglende færdigheder Det centrale spørgsmål: Hvilke færdigheder mangler barnet/skal lære? 17
Anerkendende påstande eller pointer, som bør være styrende, når man skal samarbejde om børns udvikling
Påstand 1 Intet barn er et problem i sig selv. (Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret.)
Påstand 2 Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet
Påstand 3 Børn handler i overensstemmelse med det der giver dem mest mening Jens Andersen
Påstand 4 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)
Påstand 5 Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd end det de er sammen om. Dvs. at fællesskab er et nøgleord. Jens Andersen
Påstand 9. Forældrenes holdninger og aktive deltagelse har betydning for om der bliver tale om inklusion eller eksklusion 24
Nye muligheder? Regeringen fremlægger nu et lovforslag, der vil ændre dagligdagen på mange skoler. Forslaget får nemlig den konsekvens, at elever, der får specialundervisning i nogle få timer hver uge, ikke vil få ret til det fremover. Det svarer i dag til 49.000 elever.
Nye muligheder Kun elever, der går i specialklasse, og på specialskole samt elever, der har brug for over 11 lektioners specialundervisning, har ifølge lovforslaget ret til specialundervisning - fra august 2012. Det gælder i dag i alt 33.000 elever.
Nye muligheder Der bruges i dag 7,9 milliarder kroner på specialskoler og specialklasser. I alt bliver der brugt 13 milliarder kroner på specialundervisning. Cirka 5,1 milliard bruges altså i dag på de 49.000 elever, der kun får få timers specialundervisning i skolen.
Nye muligheder? Hvad der skal ske med disse 5,1 milliarder kroner er i øjeblikket uklart. Kun er det klart, at de ikke skal spares væk. Det oplyser Ministeriet for Børn og Undervisning, der også fastslår, at pengene skal frigøres.
Hvorfor er lovforslaget en god idé? Hvad siger de sidste års forskning om, hvad der skal til for at skabe en god skole? De gode eksempler: På de højt præsterende skoler er der mere effektive ledere, som tager fat på problemer på skolen, går ud i klasserne, har formuleret retningslinjer for udarbejdelse af virksomhedsplaner og årsplaner med en høj grad af medarbejderinddragelse. De højtpræsterende skoler er kendetegnet ved et klart værdigrundlag. (Mehlbye m.fl. 2004)
Følgende er karakteristisk for undervisningen på de gode skoler Der lægges vægt på, at de fagligt svage elever ikke udskilles fra klassen Hvis undervisningen skal fremme alle elevers aktive deltagelse og lyst til at lære, kræver det, at læreren er fleksibel og engageret Elevernes samarbejde med kammerater om faglige opgaver fremmer elevernes engagement Viden om børnene og anerkendelse af dem fremmer børnenes lyst til at lære.
Afsluttende påstande: De løsninger vi har er med til at skabe forklaringerne De forklaringer vi giver er med til at skabe løsningerne De løsninger vi støtter har en tendens til at være de bedste.