Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder. Uddannelsesplanen er et redskab til: At få indsigt i din måde at lære på At følge din faglige og personlige udvikling At reflektere over dit uddannelsesforløb At formulere dine faglige og personlige mål At evaluere din opstillede mål Uddannelsesplanen består blandt andet af referater fra dine samtaler med din kontaktlærer, skolevejledninger og praktikerklæringer. Oversigt over samtaler i skoleperioderne: 1.kontaktlærer samtale 3.kontaktlærer samtale 2.kontaktlærersamtale og skolevejledning 4.kontaktlærersamtale og skolevejledning 5.kontaktlærer gruppesamtale 1.skoleperiode (25 uger) 1.praktik (26 uger) 2.skoleperiode (26 uger) 2.praktik (26 uger) 3. skoleperiode (9 uger) Tema Ud i praktik Tema Ind fra praktik Lektioner me Tema Ud i praktik 1
1. Kontaktlærersamtale Samtalen afvikles i begyndelsen af 1. skoleperiode. Formålet med samtalen er: At afklare dine forudsætninger i forhold til uddannelsen Afklaring af mål (læringsmål og mål med uddannelsen) At aftale hvordan du gerne vil støttes i din faglige og personlige udvikling Vi skal tale om: Hvorfor vil du gerne være pædagogisk assistent? - dine mål med uddannelsen skal du skrive ind i elevplan. Dine læringsmål o Hvad vil du gerne blive bedre til /lære? o Hvilke tiltag (handlinger) skal der til? o Hvilke tegn kan vi se på, at du er på vej mod dine mål? Hvilke erfaringer omkring det at lære har du med dig fra folkeskolen og fra grundforløbet? Hvilke erfaringer har du fra tidligere arbejde, som du gerne vil anvende i uddannelsen? Har du brug for særlig støtte under uddannelsen? Har du allerede lavet aftaler med nogen? (eksempelvis: lektiecafe, IT-rygsæk, mentor) Har du merit? dine godskrivninger vil fremgå af elevplan Din kontaktlærer skal på baggrund af samtalen udfylde kompetencevurderingen i elevplan. Efter samtalen skal du lave et referat af samtalen. 2
2. Kontaktlærersamtale Samtalen afvikles i slutningen af 1. skoleperiode. Til samtalen skal du medbringe dine tre faglige og tre personlige SMARTE mål. Formålet med samtalen er: At understøtte overgangen fra skoledel til praktikdel Udarbejde en skolevejledning Præsentere dine SMARTE mål for praktikperioden, som er godkendt af den underviser, der er ansvarlig for temaet ud i praktik. Vi skal tale om: Dine forventninger til praktikken Evaluering af dine læringsmål fra 1. kontaktlærersamtale. Efter samtalen skal du lave et referat af samtalen. Det forventes, at du viser din skolevejledning til din praktikvejleder. 3
3. Kontaktlærersamtale Samtalen afvikles i begyndelsen af 2. skoleperiode. Til samtalen skal du medbringe en kopi af din praktikerklæring samt dine SMARTEmål for den kommende skoleperiode, som er udarbejdet i praktikken. Formålet med samtalen er: at samle op på dine erfaringer fra praktikken og lave læringsmål for den kommende skoleperiode Lave aftaler om, hvordan du kan støttes i din faglige og personlige udvikling Vi skal tale om: Dine oplevelser fra praktikken Evaluering af dine SMARTE-mål Dine læringsmål for 2. skoleperiode - Hvad vil du gerne blive bedre til / lære? - Hvilke tiltag (handlinger) skal der til? - Hvilke tegn kan vi se på, at du er på vej mod dine mål? Efter samtalen skal du lave et referat af samtalen. 4
4. Kontaktlærersamtale Samtalen afvikles i slutningen af 2. skoleperiode. Til samtalen skal du medbringe dine tre faglige og tre personlige SMARTE mål. Formålet med samtalen er: At understøtte overgangen fra skoledel til praktikdel Udarbejde en skolevejledning Præsentere dine SMARTE mål for praktikperioden, som er godkendt af den underviser, der er ansvarlig for temaet ud i praktik. Vi skal tale om: Dine forventninger til praktikken Evaluering af dine læringsmål fra 3. kontaktlærersamtale. Efter samtalen skal du lave et referat af samtalen. Det forventes, at du viser din skolevejledning til din praktikvejleder. 5. Kontaktlærersamtale Gruppesamtale/ kontaktlærer. Samtalen afvikles i begyndelsen af 3. skoleperiode. Til samtalen skal du medbringe en kopi af din praktikerklæring samt dine SMARTEmål for den kommende skoleperiode, som er udarbejdet i praktikken. Formålet med samtalen er: at samle op på dine erfaringer fra praktikken Beskrivelse af SMARTE mål og et eksempel derpå er vedlagt som bilag 1. 5
BILAG 1 SMARTE MÅL At sætte sig mål kan være svært. Det kan være, at du ikke helt er klar over, hvad du egentligt vil eller har svært ved at formulere det. Det kan du blive mere klar over ved at bruge modellen: SMARTE-mål. Når man sætter mål, er det en god ide at skrive det, som du gerne vil - ikke det du/ eller andre tænker, at du skal eller bør. SMARTE-mål er en slags tjekliste for, hvad et mål kan indeholde. Det er vigtigt, at dine tre faglige og tre personlige mål er konkrete, så din praktikvejleder og kontaktlærer kan støtte dig i at opnå det, du gerne vil. Samt at du selv kan arbejde på at opnå dine mål og lykkes med det, du sætter dig for. Hvert bogstav i ordret SMARTE-mål står for noget bestemt, som beskrevet nedenfor. Du skal nu arbejde dig igennem nedenstående spørgsmål. SPECIFIKT BETYDER: At målet er formuleret tydeligt og præcist, så du og andre er klar over, hvad der menes, og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Hvad vil du gerne opnå? Hvad ønsker du at blive bedre til/ klogere på? - Eksempelvis - vil du gerne være endnu bedre til at turde tage scenen eller få mere selvtillid. Hvad forstår du egentlig ved selvtillid eller at turde tage scene? Hvad er det helt præcist, du ønsker at blive endnu bedre til? Hvordan kan det være? Hvorfor er det vigtigt for dig? Hvad tror du, du kan, hvis du når dit mål, som du ikke kan i dag? 6
MÅLBART BETYDER: At du har gjort dig tanker om, hvordan du kan vide, at du har opnået dit mål. Sæt en dato, tidspunkt m.m. på målet, så har du noget at planlægge efter. Hvornår vil du have nået dit mål? Hvis målet ligger langt ude i fremtiden, kan du evt. opsætte delmål små mål på vejen hen til slutmålet. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål mere målbart kan være: Hvordan kan du opdage/ vide, at du har opnået dit mål? I hvilken eller hvilke situationer opdager du det? Hvad kan du, når målet er nået, som du ikke kan lige nu? Kan du se det? Gøre det eller høre det? Mærke det? Hvordan kan du måle, om du er på vej i den rigtige retning? ATTRAKTIVT BETYDER: Målet er DIT mål derfor skal det være vigtigt og brugbart for dig. Du skal formulere dit mål, som noget du rigtig gerne vil, i stedet for noget du er bange for og ikke ønsker. Prøv at spørge dig selv, om dit mål kan score toppoint på 10 ud af 10 mulige. Hvis ikke så find et andet mål. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål attraktivt kan være: Er det mål, du har valgt, et mål, som vil give dig det, du virkelig ønsker? Hvad vil det give dig at opnå dit mål? Hvad vil du miste ved ikke at opnå målet? Hvordan er det vigtigt for dig at nå dette mål? REALISTISK BETYDER: Det mål, du sætter dig, skal være muligt for dig at opnå hellere sætte et mindre mål og opnå det end et for svært mål, som det faktisk ikke er muligt for dig at opnå. 7
Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål realistisk kan være: Hvad, tænker du, kunne forhindre dig i at nå dit mål? Hvad har holdt dig tilbage indtil nu? Skal det, du tænker, der kan stoppe dig, have lov til at stå i vejen for det, du gerne vil? Hvis du svarer ja så find et nyt mål. Hvis det ikke skal have lov at stå i vejen for det, du gerne vil, hvad skal du så gøre mere af for at opnå dit mål? Og hvad skal du stoppe med? Og hvad er afhængigt af andre? Det kan lade sig gøre, hvis jeg. Hvem kan evt. hjælpe og støtte dig i at nå dit mål? Det er realistisk, fordi jeg.. TIDSAFGRÆNSET BETYDER: Det skal fremgå helt klart, hvornår målet skal være nået? Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål tidsafgrænset kan være: Hvornår vil du gå i gang? Hvor mange gange vil du arbejde med dit mål i praktikken/ skoleperioden? Hvornår ligger evt. delmål? Hvornår vil du være i mål? EVALUERING BETYDER: At du gør dig overvejelser i forhold til, hvordan det gik med dine mål? Afklarende spørgsmål i forhold til at evaluere kan være: 8
Hvordan er det gået med dine mål? Succes Gik ikke Hvad skal du stoppe med? Hvad har du så lært af det? Hvad skal du gøre mere af? Hvilke mål ønsker du at sætte for dig selv nu? EKSEMPEL PÅ ET MÅL: Jeg ønsker en plan, der sætte mig i stand til at turde tage scenen at stå frem foran andre og igangsætte en aktivitet. Et overordnet mål kan være svært at måle på! Personligt mål: Mit mål er at opnå større sikkerhed og tiltro til, at jeg kan samle en gruppe børn og få dem med på mine ideer. Det vil jeg gøre ved at: - Jeg vil ca. 4 uger inde i praktikperioden starte med at udvikle og planlægge bevægelsesaktiviteter til en ½ time ved samling. - Jeg vil tale med min vejleder om aktiviteten og evt. få gode fif til, hvad der kunne være godt at gøre. - Dernæst vil jeg aftale med min vejleder, at jeg skal prøve at lave en aktivitet en gang om ugen i 4 uger. For det første, fordi børnene/ målgruppen sætter pris på gentagelser. Og dernæst fordi jeg får mulighed for at øve mig, rette til og opnå en vis sikkerhed og tryghed ved at være den, der styrer og går foran. - Dernæst vil jeg aftale med min vejleder, at jeg i resten af praktikperioden er den, der afvikler forskellige bevægelsesaktiviteter en gang om ugen. - Mit mål er nået, når jeg ser, hører og mærker, at børnene er lydhøre, opmærksomme og med på mine ideer. Og når jeg kan mærke en mindre uro i maven over at skulle være den, der gå foran i forhold til at afvikle bevægelsesaktiviteter. 9
Fagligt mål: Jeg ønsker en plan, der sætter mig i stand til at arbejde anerkendende -. Et overordnet mål kan være svært at måle på! Mit mål er at forsøge at forstå det, som det enkelte barn forstår i konfliktsituationer. Det vil jeg gøre ved: - I starten at observere børnene på legepladsen og personalets måde at indgå i konfliktsituationer på. - Informere min praktikvejleder om mit mål og bede om hjælp if. til konkrete situationer. - Øve mig i at se, høre, forstå det, som barnet forstår. Det vil jeg gøre ved at kigge efter de bagvedliggende følelser i konfliktsituationen. Jeg vil spørge ind til og være nysgerrig på deres forklaringer og argumenter. - At være tydelig i min kommunikation med børnene, så de oplever at blive bekræftet i deres følelsesmæssige oplevelse af situationen. 10