6. PROBLEMIDENTIFIKATION 6. PROBLEMIDENTIFIKATION Med udgangspunkt i beskrivelserne og den foregående analyse er formålet i dette kapitel at sammenfattet de problemstillinger, som knytter sig til det initierende problem. Problemidentifikationen er opdelt i problemstillinger, der knytter sig til byggebranchen generelt samt problemstillinger iht. udviklingstiltag. 6.1 Problemstillinger i byggebranchen generelt Gennem beskrivelserne og analysearbejdet, som fremgår i denne hovedrapport samt i appendiks og papers, kan der uddrages følgende problemstillinger for byggebranchen generelt. Lav fortjeneste. Dårlig planlægning. Dårlig kvalitet. Adgangsbarrierer for lave. Øgede krav til bygherrerollen. Konservative holdninger i branchen. Udviklingsbegrænsende rammebetingelser. Spildte udgifter ved tilbudsgivning. De enkelte problemstillinger beskrives efterfølgende. Lav fortjeneste Byggebranchen har efterhånden accepteret en meget lav fortjeneste i byggeprojekterne. Det er alment kendt blandt entreprenører og rådgivere, at virksomhedernes gennemsnitlige resultat kun udgør ca. 2-3% af den gennemsnitlige omsætning. Specifikt har entreprenørvirksomheder opnået et gennemsnitligt resultat på 2,8% af den gennemsnitlige omsætning i 1998. Rådgivervirksomhederne har opnået et resultat på 2% samme år. Disse lave resultater skal ses i forhold til de øvrige brancher, eksempelvis levnedsmiddel og jern og metal, hvor der er tale om væsentlig højere fortjenester. Den lave fortjeneste kan delvis skyldes markedsprisniveauet for ydelserne i branchen. I medierne har den danske byggebranche dog været trukket frem som værende dyrere end udlandet på mange områder. Derfor tilskives den lave fortjeneste i stedet den lave effektivitet i byggebranchen. Denne lave effektivitet i byggebranchen skal ligeledes ses i forhold til de øvrige brancher/industrier. Højgaard & Schultz har gennem en række forsøgsbyggerier påvist, at effektiviteten kan øges med op til 10% ved teamwork, hvor de samme parter søges fastholdt fra byggeri til byggeri. Besparelserne i byggeomkostninger vil ligeledes kunne nå op på de 10%. Når forsøgene er tilende- SIDE 51
bragt i 2001 regner Højgaard & Schultz med besparelser på op til 20% og potentialet er endnu større. Dårlig planlægning Den lave effektivitet i byggebranchen tilskrives dels den manglende planlægning i byggebranchen, som eksempelvis kommer til udtryk i forbindelse med varebestilling fra byggepladserne. I den forbindelse skal leverandører til byggebranchen ofte være indstillet på, at der skal leveres uden megen varsel. Statistisk set er det op mod 80% af samtlige ekspeditioner hos grossisten, der er ordret efter kl. 12.00 til levering næste morgen Dette grunder i, at der traditionelt, i dele af branchen, ikke er tilstrækkeligt fokus på planlægning. Dårlig kvalitet Byggeskadefonden påpeger, at kvaliteten af offentlig støttet byggeri ofte er rystende dårlig. Specifikt er der tale om problemer i bærende- og stabiliserende konstruktioner i lavt byggeri. Statistisk set er der alvorlige svigt i 26% af offentligt støttet byggeri, og 89% af fejlene lå i de bærende og stabiliserende konstruktioner. Den dårlige kvalitet tilskrives bl.a., at der i Danmark ikke er kontrol med kvaliteten i lavt boligbyggeri. I Norge kræves eksempelvis certifikater for at kunne opføre/projektere sådanne bebyggelser. Den dårlige kvalitet har givet sig udslag i antallet af voldgiftssager, idet der med 400 voldgiftssager i 1997/98 blev sat rekord i antal sager indbragt for nævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Det stigende antal voldgifter skyldes måske kun delvist den dårlige kvalitet af byggeriet, idet der ligeledes kan være tale om: Stigende forventninger til kvaliteten fra bygherrens side. At udbudsmaterialet bliver mere omfattende og kontrakterne mere komplicerede. At priskonkurrencen er hård og tidsrammerne ofte urimelige. At entreprenøren sjældent står over for en beslutningsdygtig bygherre. Bygherren har evt. lagt ansvaret ud til en rådgiver eller også, som ofte er gældende for en offentlig bygherre, er bygherren ikke sikker på sin "rygdækning". Adgangsbarrierer for lave Problemstillingen, som nævnt ovenfor, vedrørende kontrol af byggerier og spørgsmålet omkring certificering af de udførende giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om indtrængningsbarriererne til den danske byggebranche er for lave i Danmark. I Danmark kan alle opføre/projektere så længe dette gøres i henhold til småhusreglementet. Der er dog visse autorisationskrav i forbindelse med VVS- og Elinstallationer. I den forbindelse har der i medierne, den senere tid, været fremstillet forslag fra forskellige parter om, at der bør etableres et offentligt tilgængeligt "Black listing"-system på elektronisk form via internettet. Tiltaget er foreslået varetaget af Byggeskadefonden. Øgede krav til bygherrerollen rolle i byggebranchen har i almindelighed været en meget usynlig rolle, idet bygherrerne kun i ringe grad inddrages i byggeprojektet, udover at være den finansierende part. Denne tendens er dog mindre udtalt for de mere professionelle bygherrer. I flere debatoplæg er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne manglende inddragelse af bygherrerne har en rolle i byggeriets udviklingsproblemer - "Hvor meget længere kunne SIDE 52
6. PROBLEMIDENTIFIKATION dansk byggeri være nået i udvikling og markedsføring med et antal professionelle bygherrer i spidsen" [Side 15, 9]. Der kan således stilles spørgsmålstegn ved bygherrens rolle i fremtidens byggeri. Eksempelvis har Boligminister, Jytte Andersen, valgt at satse på bygherreuddannelse af de professionelle bygherrer. Konservative holdninger i branchen En af de altoverskyggende problemer, som trækkes frem i enhver debat om byggeriets udvikling er kulturen i byggebranchen. Branchen er meget traditionsbundet, medførende en generel konservativ holdning om at "tingene skal gøres, som vi plejer". Det har vist sig i mange sammenhænge, at det er meget svært at opnå ændringer i eksempelvis samarbejdet og udførelsesmetoderne i branchen. De gældende rammebetingelser virker dog også i nogen grad begrænsende på denne forandringsvillighed. Udviklingsbegrænsende rammebetingelser De gældende rammebetingelser indenfor byggeriet tildeles også en del af årsagen til den manglende effektivitet og forandringsvillighed i byggebranchen. Dette gælder især, når der er tale om offentligt eller offentligt støttet byggeri. Problemet i den henseende er primært udbudscirkulæret om udbud af bygge- og anlægsarbejder, som giver begrænsninger for hvilket tilbud der må antages, idet cirkulæret foreskriver at der: Ved bunden licitation skal antages det laveste bud. Ved offentlig licitation skal antages det laveste bud, med mindre bygherren finder det overvejende sandsynligt at den bydende er ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende grad. Ved offentligt udbud i totalentreprise skal antages det bud der, alle forhold taget i betragtning, må anses for det fordelagtigste. Hos By- og Boligministeren er der da også enighed om, at der bør ændres på disse rammebetingelser. I ministeriets byggepolitiske redegørelse fra 1997 er det endvidere vurderingen, at udbudscirkulæret har haft klare positive konkurrencemæssige fordele, men har virket blokerende for længerevarende, faste samarbejdsforhold mellem byggeriets parter. Spildte udgifter ved tilbudsgivning Ved licitation bruger de bydende virksomheder anseelige ressourcer på tilbudsgivning. Disse ressourcer er spildte, hvis ikke arbejdet vindes. Reelt set er branchen således lagt an på, at det tabte på denne tilbudsgivning skal hentes hjem på de projekter der vindes. Den pågældende bygherre betaler således indirekte for et stykke arbejde, der ikke har relation til det pågældende byggeprojekt. I mange tilfælde må tilbudsgivningen således betegnes som ikke værdiskabende. Modsat medvirker tilbudsgivningen til at højne konkurrencen på markedet, hvilket kan være værdiskabende for bygherren. Alt efter hvilken synsvinkel der antages, kan der påpeges fordele og ulemper ved licitationens nytteværdi. 6.2 Problemstillinger i danske udviklingstiltag Dette afsnit beskriver følgende problemstillinger, der ifølge projektgruppen kan udledes af behandlingen af de danske udviklingstiltag i byggebranchen: SIDE 53
Manglende koordineret handlingsplan. For bred fokus. Individualitet kontra industrialisering. Fremgangsmåder og værktøjer. Manglende fokus på udførelsesfasen. Manglende erfaringsopsamling og formidling. Åbenhed omkring økonomi. De enkelte problemstillinger beskrives efterfølgende. Manglende koordineret handlingsplan Der er i byggebranchen stor interesse for, at der sker en overordnet koordineret indsats for at afhjælpe mange af de problemstillinger som findes i byggebranchen generelt. Det er svært at igangsætte større udviklingsprojekter i de enkelte virksomheder, pga. afhængigheden af byggeprojekter til at realisere løsningerne, hvor bygherren skal bifalde sådanne tiltag. Afhængigheden af de andre medvirkende parter betyder også, at der skal være en fælles interesse i at effektivisere processerne, dvs. at der skal bruges tid og penge på udvikling i de enkelte virksomheder. Det er derfor svært som virksomhed, at effektivisere processerne og derfor mener mange i branchen, at By- og Boligministeriet er den rette til at håndtere disse udviklingstiltag. Ifølge By- og Boligministeriets handlingsplan betyder brugen af forsøgsbyggerier, at der skabes mulighed for en kontrolleret afprøvning og registrering af nye tiltag, der senere kan medføre og samtidig ligge til grund for ændring af regler og love i branchen. Det er endvidere muligt, at bygherrer og virksomheder kan afprøve og videreudvikle processer og produkter, der kan forbedre kvalitet og produktivitet. Der har vist sig store problemer med at se en kronologi i forsøgsprojekterne og ikke mindst i at overføre erfaringer fra forsøg til praksis. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved By- og Boligministeriets håndtering af den strategiske rolle i effektiviseringen af byggeriet, hvor udviklingsretningen i dag må betragtes som tilfældig, vurderet ud fra den offentligt tilgængelige dokumentation. I handlingsplanerne inden for produktivitet i byggeriet savnes klare visioner og målbare målsætninger, så alle involverede parter er bevidst om udviklingsretningen. Visionerne og målsætningerne er formuleret så brede, at udviklingsretningen hovedsageligt besluttes hos virksomhederne i de enkelte udviklingstiltag. Konsekvensen er manglende overordnet styring af udviklingen, og samtidig er det svært at måle resultaterne af de enkelte udviklingstiltag. Det er derfor ikke overraskende at forsøgsprojekternes resultater, som de fremgår af dokumentationen, er uklare. De brede formuleringer giver også en bedre forståelse for, hvorfor erfaringer ikke overføres til de næste forsøgsprojekter og til praksis, da der ikke er klarhed om hvilke resultater der er værd at satse på. For bred fokus Med udgangspunkt i analysen af forsøgselementer i forsøgsprojekter danner der sig et billede af, at der hvor der er fokuseret på at forbedre et afgrænset område, er der skabt gode resultater. I byggelogistik var fokus i første omgang materialestyring i byggeprocessen, der gav gode resultater på området. Ingen var således i tvivl om fokus på materialestyringen, der blev væsentligt forbedret. Dette fokus havde endvidere positiv indvirkning på andre logistikelementer såsom: Mandskab, materiel, pladsforhold m.fl. I PPB-tiltagene var der, modsat byggelogistik, meget SIDE 54
6. PROBLEMIDENTIFIKATION bred fokus, idet der var fokus på forholdsvis mange forsøgselementer. I HABITAT var der eksempelvis op mod 14 forsøgselementer, hvorfor tiltaget blev betragtet som meget ambitiøst. Det må betragtes, som meget besværligt, at fokusere på et så stort antal elementer samtidig. I HABI- TAT viste dette sig ved, at flere af elementerne hurtigt blev nedprioriteret, eksempelvis eksportmuligheder og den løbende afrapportering. Et meget bredt fokus kan dog være fordelagtig for at skabe overblik mv. Dette kræver dog samtidig mange ressourcer og væsentligt mere opfølgning på resultaterne undervejs i forsøgsprojekterne end det har været tilfældet i PPB, hvorfor et mere begrænset fokus kan være at foretrække. De samme problemstillinger er opstået i Projekt Hus' indledende arbejde, hvor der er dannet 10 temagrupper med hver sit overordnede tema. Der er ikke en overordnet koordinering af indholdet og temaerne overlapper hinanden. Hvis ikke forsøgsarbejdet fokuseres eller der modsat etableres en strammere overordnet styring af Projekt Hus, vil der endnu engang blive diffuse resultater, som det er tilfældet i PPB. Resultaterne vil kun være anvendelige for de parter, der har deltaget i de enkelte temagrupper. Det er modsat vigtigt, at der fortsat inddrages mange parter fra flere virksomheder for at udviklingstiltagene bliver "bredt" ud i branchen. Individualitet kontra industrialisering I PPB-tiltagene har der i tre ud af fire projekter været fokuseret på industrialisering. Er denne vægtning et billede af hvor der kan spares penge fremover, hvor der kan skabes mere kvalitet og hvad det fremtidige marked efterspørger? Vægtningen virker uovervejet, da langt de fleste byggerier i dag foregår, og delvist også i fremtiden vil foregå, ude på byggepladsen. Der burde derfor være mere fokus på at effektivisere denne proces. Desuden er der ikke foretaget en forudgående markedsanalyse, der afdækker brugernes fremtidige ønsker. Markedets udvikling indenfor flere andre brancher har vist, at efterspørgselen går mod mere kundespecifikke produkter, hvorfor dette også vil præge efterspørgselen i byggebranchen i fremtiden. En nærmere afdækning af markedets ønsker er således nødvendig for at vurdere grundlaget for individuelt kontra industrialiseret byggeri. Industrialiseret byggeri giver også mulighed for individualitet, dog med begrænsninger. Derfor kan der stilles spørgsmål ved PPB's resultater på området, da det danske marked muligvis ikke er stort nok til disse former for industrialisering og da eksport af løsningerne kræver tilpasning til lokale markeder, som også er en usikkerhedsfaktor. PPU har "taget på" den traditionelle byggeproces og kan overføre nogle af forsøgselementerne til praksis, hvilket må betragtes som en vej fremad i branchen. Fremgangsmåder og værktøjer Indholdet i forsøgsprojekterne er karakteriseret ved at have stor fokus på integration af de medvirkende i forsøgsbyggerierne. Der fokuseres meget på at mødes tidligere i processen, fælles tegnestue osv. Et nøgleord i denne betragtning er større tillid parterne imellem i projektet og centralt at bidrage med kompetencer. Dette er første skridt i den rigtige retning, men hvis tilliden brydes, er der risiko for, at alle erfaringerne mistes. Initiativtagerne til International Group for Lean Construction (IGLC), Glenn Ballard og Greg Howell, mener tilliden skal "ned i processerne", før de er anvendelige og dermed kan genanvendes. Der skal altså sættes spørgsmålstegn ved arbejdsgangene i byggeprocessen og udvikle de nødvendige værktøjer, som kan skabe tillid til fremgangsmåderne, f.eks. logistikværktøjer. Der kan hermed planlægges bedre, da tilliden til, at det fungerer, ikke kun er baseret på et personligt forhold, men er kombineret med systematiserede fremgangsmåder og hjælpeværktøjer. I PPB er der nogle af de rigtige elementer i de industrialiserede byggeprojekter, især Habitat, men der er ingen dokumenterede løsninger til traditionelt byggeri. SIDE 55
Manglende fokus på udførelsesfasen Der er siden Byggelogistik ikke sket væsentlige tiltag på byggepladsen, som har ført til ændring af processerne og bidraget til produktivitetsforbedringer på byggepladsen. Fra produktionsindustriens synspunkt ville det være oplagt at betragte byggeprocessen med tre "slags briller". Byggeprocessen kan betragtes som arbejdsgange, der har et input og leverer et output den konventionelle betragtning, som afspejler byggebranchen i dag. For at effektivisere denne proces kan der i stedet fokuseres på procesflowet, hvor arbejdsgange smelter sammen og der ses på et samlet flow i stedet. Kunsten er her at fjerne ikke-værdiskabende aktiviteter f.eks. ventetid, varelagre og flytning af materialer og mandskab. Den sidste betragtning, som ikke er indeholdt i nogle af de forsøgsbyggerier, der er gennemført indtil nu, er at betragte byggeprocessen med " briller" - værdibaseret betragtning af processen. Denne betragtning vil vise om bygherren bør være berettiget til at betale for de enkelte aktiviteter, som de foregår i dag, eller om der skal omstruktureres til fordel for bygherren. Der kan i denne sammenhæng ses på hele forsyningskæden, fra de enkelte elementer fremstilles til det færdige byggeri, hvormed der dukker forskellige spørgsmål frem. Har håndværkerne f.eks. de rette kompetencer til at sætte vinduer i byggeriet, eller kender leverandøren vinduesmaterialerne bedst, hvad angår samlinger mv. Denne integration kan også betyde en bedre logistik, da leverandøren kommer med varen, når den skal bruges, og medbringer selv de helt rigtige værktøjer og samlingskomponenter f.eks. specialskruer. En betragtning der kræver løbende udviklingstiltag og erfaringsopsamling. Manglende erfaringsopsamling og formidling I de udviklingstiltag, der er betragtet i analyserne, er det ikke formået at dokumentere og formidle resultaterne undervejs i projekterne. Der er i stedet kun rapporteret efter forsøgsprojekterne, vha. interviews mv. I byggeprojektet Martins Gård fra Projekt Nye Samarbejdsformer er dog anvendt spørgeskemaer fire gange i byggeprocessen. Selv om det har været et mål i alle byggeprojekterne at opsamle erfaringer og formidle resultaterne, er det kun sket i en megen utilfredsstillende grad. Allerede i byggelogistik i starten af 90'erne har der været fokus på, at der løbende igennem projektet skulle dokumenteres og formidles resultater. Dette blev ikke gjort og selv om dokumentationen af Byggelogistik har været omfattende, har der ikke været datamateriale til en tilbundsgående analyse. Grundlaget for at udvælge hvilke elementer der skal lægges vægt på fremover er derfor ikke tilstede. Anvendelsen af de resultater, der opnås i forsøgsprojekterne begrænser sig til de medvirkende, og hvis der ikke analyseres på, hvad der er årsager til succeser og fiaskoer, når de opstår, bliver det kun til gisninger om hvad hver enkelt troede der skete. Der er altså ikke noget systematisk koncept, der opsamler erfaringer og dokumenterer forløbet i en sådan grad, at det kan analyseres og begrundes. Der er en stor udfordring i at lære af disse ændringer og ikke mindst i at anvende læringssystemer, der kan opsamle viden og overføre erfaringer. Åbenhed omkring økonomi En af de store problemstillinger i udviklingsarbejdet er styring af økonomien i projekterne og samtidig fordelingen af udviklingsomkostningerne. Der tales derfor ofte om åbenhed omkring økonomi parterne imellem, for herved at kunne effektivisere processerne og samtidig skabe grundlag for at dele udviklingsomkostninger eller evt. overskud rimeligt. Denne rimelighed grunder ofte i ansvars- og risikofordelingen samt indholdet og mængden af udført arbejde. En omstrukturering af byggeprocessen betyder omstrukturering af arbejdsopgaver, ansvar og risiko, hvilket igen ligger op til en besværlig diskussion om, hvordan den økonomiske "kage" skal deles i fremtidigt byggeri. I forsøgsprojekterne er der eksempler på, at de der har taget et større ansvar SIDE 56
6. PROBLEMIDENTIFIKATION og accepteret en større risiko har set pengene forsvinde i "andres lommer". Nogle økonomiske betragtninger i et byggeprojekt beskrives efterfølgende ud fra Figur 6.1. Pris Pris Pris Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4A Trin 4B Figur 6.1 Illustration af aspekter vedrørende økonomiske aspekter i og mulighederne ved åbne kalkulationer. Inspireret af erhversministeriets udgivelse, rolle og byggeriets udvikling [Side 22, 24]. Figuren ligger til grund for den efterfølgende beskrivelse. Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4A: Trin 4B: Trinnet illustrerer et normalt byggeri, hvor alle kalkulationer er "lukkede" og alle overholder deres tilbud. Parterne har givet en pris på et stykke arbejde og udfører dette til den pågældende pris. Bygherren betaler og får de nettofordele af byggeriet der betales for. Det er således ikke muligt at få et indtryk af fordelingen af dækningsbidrag. Med udgangspunkt i at der i et byggeprojekt var åben økonomi, dvs. der var mulighed for at se hvilke reelle omkostninger parterne havde og hvilken fortjeneste disse havde i forhold til omkostningerne, så ville fordelingen principielt se ud som i trin 2. Der kan herved sættes spørgsmålstegn ved rimeligheden mv. af forholdet mellem dækningsbidrag og omkostninger for de enkelte parter - Hvis der var gennemsigtighed blandt parterne ville dette så være en rimelig fordeling? Her illustreres en summering af omkostninger og fortjenester for de tre parter ud fra samme situation som i trin 1 og 2. Bygherren betaler stadig samme pris og får samme nettofordele. På længere sigt opnås der effektiviseringer i branchen medførende at parterne kan udføre det samlede arbejde billigere. Herved fremkommer fordelingsspørgsmålet igen. Hvordan skal fordelingen være? Skal den være tilfældig iht. den/de parter der nu har været "heldig" at kunne effektivisere mest, eller skal der være en fordeling iht. en vægtning af omkostninger, risiko og ansvar? I Trin 4A betaler bygherren samme pris og det er parterne, der får glæde af effektiviseringen. I dette trin får bygherren også glæde af effektiviseringen. Fra Trin 3 til Trin 4B resulterer effektiviseringen i lavere omkostninger. Bygherren får her større nettofordele i byggeriet, endda også til en lavere pris. De tre parter fordeler det resterende dækningsbidrag imellem sig, stadig med større dækningsbidrag end i trin 3. SIDE 57
SIDE 58