Stillings- og personprofil Skoleleder Hellerup Skole August 2015
Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Hellerup Skole Dessaus Boulevard 10 2900 Hellerup Telefon: 39154040 www.hellerupskole.dk Skoleleder Gentofte Kommune Skolechefen Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for skoleledere. Der vil være mulighed for evt. tillæg efter forhandling. Tiltrædelse 1. november 2015. Nøgletal Yderligere oplysninger Rekrutteringsforløbet Budget: ca. 37 mio.kr. Elever: ca. 670 Ansatte: 80 Kan fås ved henvendelse til Skolechef Hans Andresen: tlf. 22354488, Bestyrelsesformand Mette Frimodt-Møller: tlf. 23726254 eller konsulent Ulla Bach Rosendal: tlf. 29911521. Stillingen er opslået i Politiken, Skolelederne, Folkeskolen Ansøgninger modtages udelukkende via Gentofte Kommunes elektroniske jobformular Ansøgningsfrist: Den 7. september 2015. Samtaler og test: Den 14. September 2015: Udvælgelse af kandidater Den 17. september 2015: 1. samtaler Den 24. september 2015 2. Samtaler Test: Uge 38/39
Skoleudvikling i Gentofte Kommune Gentofte Kommunes skolepolitik er meget ambitiøs og arbejder proaktivt med skoleudvikling. Skolepolitikken har et stærkt fokus på det enkelte barn og på at sikre at der arbejdes helt konkret med understøtte den størst mulige læringseffekt hos børn. Skolepolitikken viderefører ambitionerne fra skoleog udviklingsprojektet SKUB, der blev iværksat i 1998, og fra visionen fra skoleområdet: Læring uden grænser. Samlet set er der et skarpt fokus på læringsperspektivet gennem at skabe helhed og sammenhæng i elevernes hverdag. Gentofte Kommune har valgt at arbejde med Synlig læring, og bruge den tilhørende evidens til at understøtte arbejdet med at realisere folkeskolereformen og kommunens vision Læring uden grænser. Synlig Læring -indsatsen foregår i et 4-kommunesamarbejde med Gladsaxe, Lyngby Taarbæk og Rudersdal Kommuner. 4-kommunesamarbejdet er etableret som et skoleudviklingsprojekt ud fra en erkendelse af, at folkeskolereformen kalder på radikale ændringer i forhold til nuværende praksis. Med et tværgående samarbejde mellem de fire kommuner sættes der betydelig fokus på at udvikle helt nye tilgange til undervisning og læring. Det betyder, at såvel ledelse, medarbejdere som elever får og indgår i nye roller i skolen for at bringe den enkelte elevs læring i centrum. Projektet omhandler omfattende tværkommunal kompetenceudvikling med følgende indsatsområder: Ledelsens opgave med at sikre hele skolens fokus på kerneopgaven: Elevernes læring Medarbejdernes lærende samarbejde om at udvikle deres praksis, herunder løbende evaluering af effekten af deres praksis Et læringsmiljø karakteriseret ved en systematisk anvendelse af læringsmetoder baseret på evidens og forskning Skoleudviklingen foregår i et tæt samarbejde mellem skolerne og forvaltningen. Arbejdet med at indsatserne kan lykkes, er fordelt mellem skoler og forvaltning. Om Hellerup Skole Hellerup Skole er en ny og moderne skole, der åbnede i 2002. Skolen er kendetegnet ved en udpræget moderne arkitektur, der proaktivt understøtter Gentofte Kommunes vision og intentionerne i skolereformen. Skolen har i mange år eksperimenteret med nye undervisningsformer, der udvikler elevernes læring og trivsel. Hellerup Skole har et tydeligt værdigrundlag - Livstrampolinen, se nærmere her: www.livstrampolinen.dk Hellerup Skole har i mange år været forgangsskole for en lang række udviklingsprojekter. Skolen er itdemonstrationsskole for Undervisningsministeriet og har siden skolens grundlæggelse inddraget it, hvor det giver mening for elevernes læring, i undervisningen. De seneste seks år har skolen været en del af et internationalt netværksarbejde omkring elevernes læring gennem brug af it, blandt andet som Showcase School for Microsoft. Skolen har fra 2015 øget fokus på arbejdet med naturfag, og der vil fremadrettet i et nationalt og globalt perspektiv være fokus på natur, miljø og it. Skolen har fra 8. klasse etableret et særligt femårigt gymnasieforløb med fokus på naturfag og matematik i samarbejde med Gammel Hellerup Gymnasium.
For indskolingen betyder det øgede naturfaglige fokus, at naturfagslærere og pædagoger arbejder med skolens dyrehold og den tætte placering til natur og strand i undervisningen og i aktiviteter i løbet af skoledagen og om eftermiddagen. Elever med interesse for natur og teknik har derfor fra 8. klasse mulighed for at forsætte efter niende klasse, som en samlet klasse på Gammel Hellerup Gymnasium, og får undervisning fra begge skoler. Der er planer om at udbygge skolens udearealer med områder til bevægelse, udendørs værksteder og et udelaboratorium. Hellerup Skole er én ud af 13 skoler i Gentofte Kommune. Skolen har tre spor med ca. 670 børn, ca. 80 ansatte, hvor af ca. 45 er lærere, 25 pædagoger og fritidspersonale samt 3 ledere og teknisk/administrativt personale. Til skolen er knyttet en skolefritidsordning (GFO) og en fritidsklub til børn fra 4. klasse. Skolen har ligeledes et kompetencecenter integreret i skolen med særligt udfordrede børn. Skolen er organiseret med et ledelsesteam, der ud over skolelederen består af en viceskoleleder og en GFO leder. Fritidsklubben er også en del af skolelederens ansvarsområde. Den nuværende ledelsesstruktur på Gentoftes skoler er ved at blive ændret, således at der bliver mere tid for den enkelte skoleleder til at deltage i det pædagogiske arbejde. Skolen er opdelt i hjemområder inden for indskolingen, for mellemtrinet og for udskolingen. Der er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger på alle klassetrin, og dermed en tæt integration mellem undervisning og fritid. Medarbejderne arbejder i selvstyrende team, der har ansvaret for at planlægge, udføre og evaluere undervisning og aktiviteter for at sikre trivslen for børn og voksne. Skolen lægger vægt på at være en familievenlig skole og har fleksibel åbningstid i GFO og skole fra kl. 7-8.15 i indskolingen. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen på alle klassetrin og deler lokaler. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved en høj entusiasme blandt medarbejderne omkring skolens grundværdier og nysgerrighed på at udvikle undervisningen sammen, herunder diskutere faglige mål og progressionssamt læringsmål. Det giver et positivt samspil i medarbejdergruppen og et konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Hellerup Skole har en ressourcestærk forældregruppe, der er meget engageret i skolens arbejde og børnenes trivsel, og der er fortsat potentiale i et muligt øget samarbejde, for den rette kandidat. Skolen vægter dialog og samarbejde højt, hvilket giver et godt udgangspunkt for arbejdet med de udfordringer og muligheder, skolen står overfor i dag. Skolen har en fornuftig økonomi og en aktiv skolebestyrelse med 13 medlemmer, der repræsenterer forældre, lærere og elever. For nærmere oplysninger se www.hellerupskole.dk, www.gentofte.dk
Skolelederens faglige profil Den nye skoleleder har en vigtig opgave i at være en synlig og klart kommunikerende personaleleder. Som en del af skolens ledelsesteam skal den nye skoleleder også fungere som sparringspartner og motivator for skolens selvstyrende team. Erfaring med at lede gennem andre ledere, erfaring med forandringsledelse og vilkårene for at arbejde i en politisk styret organisation er væsentlige kompetencer. Den nye skoleleder skal kunne balancere mellem krav og forventninger fra henholdsvis en ambitiøs og ressourcestærk forældregruppe, en fagligt dygtig medarbejdergruppe og de administrative krav fra Gentofte Kommune og samtidig holde et stærkt fokus på skolens kerneopgave: At skabe læring for eleverne. Den nye skoleleder er udviklingsorienteret og formår at fastholde en moderne skole med de tydelige værdier om udvikling af elevernes sociale og faglige trivsel, som Hellerup Skole har. Skolen har i mange år været helt fremme i forhold til skoleudvikling og pædagogisk udvikling. Dette skal på den ene side fastholdes, men også udvikles. Hellerup Skole har et stort udviklings gen, og skolens DNA kredser tydeligt om skoleudvikling, hvorfor det er en særlig udfordring for lederen at kunne skabe ro og kontinuitet på skolen. Det er derfor væsentligt, at skolelederen kan skabe struktur og give de fornødne rammer til det fortsatte udviklingsarbejde, og samtidig have fokus på og respekt for, at skolen er en driftsorganisation. Skolelederen skal sætte fokus på skolen som arbejdsplads og arbejde aktivt på at fastholde skolens dygtige og kompetente medarbejdere. Skolelederen skal samtidig kunne arbejde i en struktur med selvstyrende teams, hvor der på den ene side er behov for plads til medarbejdernes selvstændige arbejde med børnenes læring og på den anden side også er behov for opfølgning og feedback for at sikre, at de opstillede mål nås. Skolelederen skal i samarbejde med bestyrelsen sikre skolens udvikling og være i dialog om de udfordringer, skolen står overfor. Skolelederen skal være indstillet på at udnytte de muligheder og ressourcer, der findes i forældresamarbejdet. Skolelederen skal skabe rammerne for, at skolen fortsat er aktiv i relevante eksterne samarbejdsrelationer fx med med fritidsforeninger, gymnasier og erhvervsliv både nationalt som internationalt. Det er væsentligt, at skolelederen sikrer gode relationer og frugtbare samarbejder med de øvrige skoler i kommunen, forvaltningen og andre relevante samarbejdspartnere. Uddannelse Den nye skoleleder skal have dokumenteret ledelseserfaring og en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Skolelederen kan have skoleerfaring eller have erhvervet sin ledelseserfaring fra anden lignende vidensorganisation. Det er væsentligt, at skolelederen har stor forståelse for, hvorledes velfungerende og udviklingsorienterede vidensbaserede miljøer fungerer. Samtidig vil erfaring med og interesse for at kunne håndtere økonomi og forskellige styringsværktøjer i en moderne uddannelsesinstitution blive vægtet.
Den nye leder må gerne have gennemført en lederuddannelse, fx diplom, master eller tilsvarende. Skolelederens personlige profil Den nye skoleleder skal sammen med sit ledelsesteam være en samlende figur på skolen. Det skal være en moderne leder med en åben og uhøjtidelig ledelsesstil, hvor der er plads til humor og et godt grin. Skolelederen skal arbejde værdibaseret og sammen med ledelsesteamet og medarbejderne bidrage til, at de gode værdier på Hellerup Skole lever. Evnen til at lytte på en empatisk, konstruktiv måde samt være handlingsorienteret og have et operationelt fokus på pragmatiske og fleksible løsninger er vigtige ingredienser i ledelsesopgaven på Hellerup Skole. Skolelederen er en udadvendt person med stærke kommunikative kompetencer, der tør stille sig frem og sætte en klar retning for medarbejdere, forældre og elever. Skolelederen har en positiv og personlig gennemslagskraft og er transparent i sine beslutninger. Skolelederen er udpræget tillidsbaseret samt anerkendende og coachende i sin ledelsesstil. Lederen skal have lyst til at skabe succes gennem sit ledelsesteam og gennem medarbejderne. Skolelederen er interesseret i at forstå de samspilsprocesser, der foregår i og omkring skolen. Det betyder, at lederen loyalt bakker medarbejderne op i arbejdet med elevernes trivsel og faglige udvikling, og samtidig stiller krav om og sikrer implementering af ledelsesmæssige beslutninger. Den nye skoleleder har en samarbejdsstil, der på en positiv og direkte måde håndterer konflikter, og er nysgerrig på, hvad der kan ligge bag disse. Skolelederen er en stærk og robust person, der besidder den personlighed, der skal til for åbent og kontinuerligt at skabe synlig læring - også i ledelsesrollen. Lederen skal være bevidst om egne begrænsninger, og være reflekterende om, hvordan egne kompetencer kan komplementeres af ledelsesteamet og skolens medarbejdere.