Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj/juni 2015 Vuc-vest (Varde afd.) Hfe Samfundsfag B Villy Lauridsen 54SA0B11E14 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Stratifikation, social arv og uddannelsessociologi Demokrati og magt Velfærdsstaten velfærdssamfundet - økonomi Social differentiering og kulturelle mønstre med hovedvægten på integration Samfunds og menneskesyn, ideologier og socialisering Danmark og EU Mediernes rolle i det senmoderne samfund Praktikperiode Introduktionstema Værkstedsundervisning Prøveeksamen Titel 12 Side 1 af 14
Titel 1 Stratifikation, social arv og uddannelsessociologi Indhold 1. Danmark i verden. Villy Lauridsen. Erhvervsskolernes forlag 06 s. 103-128 2. Den samfundsskabte virkelighed. Berger m.fl. s. 74-77, 80, 81 Lindhardt og Ringhof 1972 3. Hvem bestemmer uddannelsens længde og art? En arbejdsmodel. Erik Jørgen Hansen. 1965 4. Mønsterbrydning sociologisk set. Maria B. Hedegård m.fl. www.sociologisk set.systime.dk/index.php?id=161 5. Mønsterbryder. Wikipedia. www.wikipedia.org/wiki/mønsterbryder 6. Middelmådigheden triumferer i skolen. Per.M.Jespersen. Pol.12.12.11 7. Frafald på de videregående uddannelser hvad ved vi om årsagerne? Pia Troelsen. Dansk universitetspædagogisk tidsskrift nr. 10. 2011 8. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 532, 26.10.12 færre gennemfører en ungdomsuddannelse 9. 77 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Nyt fra DS 26.2.12 16 lektioner Stratifikationsmodeller, social arv, statistik, stratifikationsudvikling, Turmin, Erik Jørgen Hansens forløbsundersøgelse, restgruppebegrebet. At anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. At forklare samfundsmæssige problemstillinger gennem anvendelse af begreber og teorier At formulere fagligt funderede problemstillinger At argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog herom på et fagligt grundlag At formidle sammenhæng gennem enkle metoder samt at arbejde med kvantitative undersøgelser Klasseundervisning, pararbejde og gruppearbejde Retur til forside Side 2 af 14
Titel 2 Demokrati og magt Indhold 1.. Danmark i verden. Villy Lauridsen. Erhvervsskolernes forlag 2006 s., 28-61, 197-268 2.Folkeafstemning om europagten, ja tak! Lasse Blond Larsen. Pol.19.1.12 3. Topstyrede partier mister deres folkelige forankring. Bent Winther 4.9.12 http://bent winther.blogs.berlinske.dk/2012/09/04/topstyrede-partier-misterderes-folk. 4. Sådan bekæmper vi markedskræfternes magt. Pelle Dragsted. http://politiken/debat/profiler/pelledragsted/ece2026962/saadan-bekaempervi- m... 5. Danmark er et overvågningssamfund. Peter Lauritsen. Pol. 29.1.10 6. Mange virksomheder betaler slet ikke skat i Danmark. Michael Olsen m.fl.. Politiken 6.3.12 7. Hvordan genvinder fagbevægelsen sin politiske indflydelse. Sven Johannesen i Inf. 12.7.112 8. Forbyd omskæring. Bjarne P. Nielsen. Information 20.7.12 9. Demokrati, magt og teknologi. Villy Lauridsen. Politiken 9.3.14 10. Udviklingstoget. Model for kritisk tænkning og forståelse af magtbegrebet. Villy Lauridsen 13. I.P. 11. Den store glødepærekonspiration. Cosima Damoritzer. DR2 22.11.11 12. WikiiLeaks the tell-tale of the web. have@go 2/2011 Klasseprojekt: Udarbejdelse af aktuel magtmodel Udarbejdelse af problemstillinger til- og deltagelse i politisk diskussionsmøde med repræsentanter for yderfløjene (Enhedslisten og Venstre). 27 lektioner Demokratimodeller, terrorlovgivningen, Bjerres skalamodel, magtbegrebet, politiske partier, folketinget, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, lobbyisme Fremtidsperspektiver, Molins model, Montesquieu At anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge historiske og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå. At forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og teorier At dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale-, europæiske- og globale udviklingstendenser At formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge v.h.a. enkle modeller At argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog herom på et fagligt grundlag Side 3 af 14
At undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU På et fagligt grundlag at argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog herom klassearbejde, gruppearbejde, studerende i lærerrollen, gæstelærere Side 4 af 14
Titel 3 Velfærdssamfundet velfærdsstaten økonomi Indhold 1. Danmark i verden. Villy Lauridsen. Erhvervsskolernes forlag 2006. Heri s. 327-342 2. Samf. Nu. Morten Bylov m.fl.. Systime 2009. Heri s. 245-248 3. B-Bogen. R. Bundsgaard m.fl. Columbus 2011. Heri s. 90-93, 155-157, 186-187 4. Samf.fag C. Henrik Kurreer m.fl. Systime 2008. Heri s. 321-323, 5. Velfærdsstatens mange liv. Benny Jacobsen. Columbus 2004. Heri s. 130-132, 137-138 6. Basissamf.dk. Jørgen Winding. Systime 13, heri: s. 57-61 7. Finanspagten kort fortalt. Metroexpres 31.1.12 8. Provenue: 2,5 mrd kr. Leder i Inf. 14.6.12 9. Fra stabsarbejde til græsrodsplan. Ritt Bjerregaard. Information 13.11.80 10. Forsker : Ældrebyrden ser vildt overdrevet. Infs`webredaktion 11.5.05 11. det koster samfundet og borgerne dyrt, når private virksonheder skal have snablen nede i fælleskassen. Pelle Dragsted. Politiken 21.7.13 12. Hvorfor vil borgerlige vælgere ikke have skattelettelser?tea Krogh Sørensen m.fl. http://jyllandsposten.dk/politik/ece3898554/hvorfor +vil+borgerlige+v%c3%a61g 13. Borgerligt hylekor går de store og usolidariske seslskabers ærinde. Johanne s. Nielsen. Politiken 19.12.12 14. Stort overskud på betalingsbalancen er et sygdomstegn. Rene Deichgræber. 9.4. Jyllandsposten-finans 15. Danmark går med i EU`s finanspagt. Krja. TV2Nyhederne 31.5.12 16. Finansrådet fraråder bankunionen. Poul Dengsøe 8.10.14 www.business.dk/node/30672109/print 17. Borgerlige:Regeringen spiller hasard med dansk økonomi. Rasmus D. Niel- Sen Pol 26.8.14 18. Der er gået politik i børnefodbold. Villy Lauridsen. Pol. 21.6.13 19. Efterfølgende statistikker er alle hentet i Statistisk 10 års oversigt. Danmarks Statistik 2013 s. 31 andel af 25 årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse etc. s. 35 TV-seertid fordelt efter kanaler s. 46 Udgifter til sociale ydelser s. 54 Sygehuse s. 57 Lægebesøg etc. s. 61 Hvidevarer, forbrug af alkohol og tobak etc. s.101 Danmarks nationalregnskab s.121 Investeringer fordelt efter art s.131 Skatter og afgifter, fordelt efter art s. 136 statens gæld s. 141 Pengeinstitutionernes indtægtsfordeling etc. s. 143 import/eksport fordelt efter varegrupper s. 149 betalingsbalancen Side 5 af 14
38 lektioner Det økonomiske system. Friedman, Keynes, Marx, Adam Smith, finanskrise, lavkonjunkturer, finanspolitik, outsourcing, de politiske klemmer, velfærdsmodeller, velfærdssamfundets fremtid, privatisering, udlicitering, den danske model, BNP, betalingsbalancen, finanspagten at kombinere viden fra fagets discipliner At undersøge et politikområde At undersøge økonomiske prioriteringsproblemer, herunder betydningen af EU At formidle sammenhæng v.h.a. enkle modeller At anvende kvantitative og kvalitative metoder At skelne mellem forskellige argumenter At argumentere på et fagligt og politisk grundlag At argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog på baggrund heraf At undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, klassefremlæggelser, gæstelærer (socialchefen fra Varde kommune) Side 6 af 14
Titel 4 Indhold Social differentiering og kulturelle mønstre med hovedvægten på integration 1. Danmark i verden. Villy Lauridsens. Erhvervsskolernes forlag 06. heri s. 28-60, 161-195, 295-298, 351-378 2. Kvinders adfærd er familiens ære. Hussein shehadeh. Samspil nr. 7 1994 3. Assimilation ser et lodret krav til indvandrere. Søren Krarup. www.danskfolkeparti.dk/s%c3%b8ren_krarup_assimilation_et_lodret_krav 4. Den danske forening. Wikipedia http:// Da.wikipedia.org/wiki/Den_danske_forening 5. Koranen (formelt Mohammed/Allah). Dansk udgave med arabiske side tekster Udg. af?. Udvalgte sider: 83,168,169,172,173.182,183,742,743,750,751 6. Frihed fra friheden. Lotte Bøggild Mortensen. Information /2011 Statistisk Tiårsoversigt 2013. Danmarks Statistik 2013 Heri: a. indvandrere fordelt efter fraflytningsland s. 24 b. ind-og udvandrede fordelt efter nationalitet og køn s. 24 c. indvandrere og efterkommere 1. januar fordelt efter alder s. 25 d. indvandrere og efterkommere 1. januar fordelt efter lande e. nettoledige indvandrere og efterkommere s. 42 f. modtagere af overførselsindkomster fordelt efter herkomst s.48 16 lektioner Integrationsmodeller, globalisering, migration, dansk kultur, murens fald, den økonomiske globalisering, EU (arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed) At kombinere og anvende viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle, samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå. At dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser At formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge v.h.a. enkle metoder, beregninger, tabeller og diagrammer At skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer På et fagligt grundlag at argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog herom. Klasseundervisning, pararbejde, klassediskussion, studerende i lærerrollen, gæstelærer (flygtning fra Congo) Side 7 af 14
Titel 5 Samfunds- og menneskesyn, ideologi og socialisering Indhold 1. Danmark i verden, Villy Lauridsen, Erhvervsskolernes forlag 06. Heri s. 9-16, 28-61, 161-195 2. Har socialdemokraterne en ideologi? Jannie Søgaard. Kristeligt dagblad 24.10.13 3. Re-ideologisering - ja tak! Jens J. Steen, Cevea 20.4.14. www. B.dk/node/28959828/print 4. Tryghed og tillid - ideologi. www.dansk folkeparti.dk/ideologi 5. Undskyld er De nyliberalist? Rune Lykkeberg. Inf.. 28.12.12 6. Ideologiernes genkomst. Bent Winther. Inf. 26.4.09 7. Ideologierne er døde. Avisen.dk www.avisen.dk/blogs/hardcoredarwin/ideologierne-er-døde_23408.aspx 30 lektioner Socialisme, humanisme, liberalisme, socialliberalisme, fascisme, venstresocialisme, socialdemokratisme, konservatisme, gammel-konservatisme, den hermeneutiske spiral, rolleteorien, identifikation, behaviorisme, hverdagsbevidsthed, Freuds personlighedsmodel, klassespecifik socialisering, primær-,sekundær-, og tertiær socialisering At anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger At forklare samfundsmæssige problemstillinger gennem anvendelse af begreber og teorier At formulere faglige sammenhænge At indsamle, vurdere og bearbejde materiale til at undersøge problemstillinger At argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog herom på et fagligt grundlag Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, studerende i lærerrollen Side 8 af 14
Titel 6 Indhold Mediernes rolle i det senmoderne samfund 1. Massemedier, nyhedsformidling og meningsdannelse. Finn Rasmussen. Columbus 07. Heri 13-14 2. Hammer m.fl. samfundsfag C. s. 138-142, Systime 07 3. Politikere og medier lægger krigsdebat øde. Ml@arbejderen 3.10.14 4. Fjernbetjente børn. Stine L. Johansen http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/boerns-medieforbrug 5. Unge går glip af offlinelivet. Michael Harris. Pol. 26.8.14 6. Bare lad børn spille computer. Lise Richter m.fl.. Information 16.1.13 http://www.information.dk/print/448194 7. Unge er afhængige af sociale medier. http.//www.dr.dk/p3nyheder/2010/04/27/071839.htm 8. Danske børn og unges mediebrug. Bibliotek og medier 25.2.11 9. Hvad drømmer vi om? www.datingekspesrten.dk/datingguide/droemmen 10. Drømmepartner det drømmer mænd og kvinder om. www.startdating.dk/partner.htm 11. statistisk 10 års oversigt 2012 s.40 Danmarks Statistik 20 lektioner borgerligt mediemonopol, magtbegrebet, ejerforhold, demokrati i rel. til medier børn og unges brug af medier., unge og voksnes partnersøgning i det senmoderne At indsamle, vurdere og bearbejde materiale for at undersøge problemstillinger At argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i dialog herom på et fagligt grundlag At anvende og kombinere viden fra fagets discipliner At forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og teorier At formulere fagligt funderede problemstillinger, at indsamle, vurdere og bearbejde materiale til at undersøge problemstillinger og konkludere Klasseundervisning, gruppearbejde, kursister i lærerrollen. Her var tale om et tværfagligt projekt, hvor de enkelte grupper ved siden af ovennævnte fælleslitteratur udarbejdede egne litteraturlister Side 9 af 14
Titel 7 Danmark og EU Indhold 1. 117 spørgsmål og svar om EU. Folketinget 12 Heri : s. 12,29,35,41 59, 60,82 101,118,136-37 2. Samfundsfag C. Hammer m.fl. s. 95.96,305,306, 307. Systime 07 3. Danmark i verden. Villy Lauridsen. Heri s. 342-248, Erhvervsskolernes forlag 06 4. Samf.NU. Bylow m.fl.. Heri s. 325.326,336,337. systime 08 5. Velfærdsstatens mange liv. Jacobsen m.fl.. Heri: 164-167. Columbus 04 6. Merkel skal ikke hyldes. Peter H. Thomsen i PIO 14.8.13 7. de danske EU-forbehold. Udenrigsministeriet. http://dk/da/politik-og-diplomati/eu/danmark-1-eu/de-danske-euforbehold/?print=... 8. Udvalgte internationale nøgletal 2012. Danmark i tal. Danmarks Statistik 2014 http://epp.eurostat.eceuropa.eu/statistics explained/index.php/ goverment_finance... 9. Fri bevægelighed EU-borgere. Europakommissionen http://ec.europaparl.europa.eu/about parliament/da/ displayftu.html?fuld=ftu_3.1.6... 10. Frie kapitalbevægelser. Emneblade om Den Europæiske union. http://www.europaparl.europaparl.europa.eu/about parliament/da/displayftu.html?fuld=ftu_3.1.6. 11. Velfærdsturisme starter dansk EU-slagsmål. Ugebrevet A4 24.9.13 12. Sparedoktrin er dødsdom for Europa. Lars Trier Mogensen. Pol. 24.2.12 13. 25 lektioner EU`s historie, folkeafstemninger, 4 danske forbehold, finanspagten, patentdomstolen, europaparlamentet, demokratiet i EU, arbejdskraftens- og kapitalens frie bevægelighed, euroen, medier i EU-sammenhæng På et fagligt grundlag at argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter punkter og indgå i dialog herom. At forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og teorier At anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge historiske og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå At dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser Projektarbejde, klassegennemgang, studerende i lærerrollen, gruppearbejde Side 10 af 14
Titel 8 Introduktionstema Indhold 1. Bekendtgørelsen for samfundsfag. Uvm.2013/14 2. Sådan bliver uddannelser til nederlagsfabrikker. Jacob Fuglsang. Pol. 27.4.12 3. At være eller at lære det er spørgsmålet for gymnasiet i dag. Per H. Hansen. Pol. 25.1.12 4. Den røde hue kan ende som symbol på snyd og ugidelighed. Freja Schloss. Inf. 11.7.12 10 lektioner Kernestof, frafald, metodediskussion, besøg af studerende fra VUC-holdet 2013 Klasseundervisning, klassediskussioner, gæstelærerbesøg uden lærerens tilstedeværelse Side 11 af 14
Titel 9 Indhold Værkstedsundervisning Værkstedsundervisningen havde for samf.fags vedkommende fokus på problemformuleringer, problemstillinger og synopsisskrivning Værkstedsundervisning: 14 uger a 1 lektion. Samfundsfag heraf 8 uger a 1 lektion Se ovenfor Klasseundervisning, pararbejde, Side 12 af 14
Titel 10 Indhold Prøveeksamen Realistisk prøvesituation med censor, 24 timers forberedelse SAMT overværelse af eksamen med hele eksamensgruppen En undervisningsdag Efterfølgende dag fælles evaluering af eksamensituationen, om det at gå i sort, eksamensteknik, repetition af de formelle forventninger etc. Eksamen Side 13 af 14
Titel 11 Indhold Ugepraktik Samtlige studerende fik til opgave selv at opsøge et relevant praktiksted, indgå aftaler vedr. arbejdstider, arbejdets indhold, gensidige forventninger, at skaffe formel underskrift fra arbejdsstedet etc. Tanken var, at den enkelte studerende skulle afvikle en ugepraktik på en arbejdsplads svarende til den uddannelse, den enkelte forestillede sig at søge ind på efter dette studieår. Ideen fra min side var den at forhindre fejlvalg af uddannelse, ud fra den hypotese, at nogle studerende aldrig har arbejdet i det job, man efterfølgende havde tænkt sig at søge uddannelse til Efter praktikugen deltog alle studerende i en fælles evaluering af ugen, hvor man udvekslede erfaringer og oplevelser En studieuge Svarede arbejdspladsen til den studerendes forestillinger om et fremtidigt job Almindeligt arbejde og arbejdstider på linje med alle øvrige ansatte Side 14 af 14