Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til



Relaterede dokumenter
FoU Slutkonference 29. marts 2011

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

Læringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb

Evaluering på Mulernes Legatskole

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Cooperative Learning og Læringsstile

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Matematik med øjne, ører, hænder og krop

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Når traditionel undervisning spiller fallit

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

Sunde og glade børn lærer bedre

Anderssein. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål klasse lektioner

Lærervejledning For Thumbs up 1. klasse

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Spørgeskema - Obligatorisk undervisningsevaluering Lectio - Svendborg G...

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Hvorfor gør man det man gør?

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Rybners Gymnasium STX

Politik for Lektier og faglig fordybelse

Forløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan for tysk 8.

Læringsprofil Tine Jensen xx.xx.09

Projekt god start. Intro i 1.g på AG nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Skærbæk Realskole. Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse. Februar 2015

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål.

Guide til lektielæsning

Læselektiefri. erfaringer fra et års forsøg på Det kristne Gymnasium. til inspiration og selvtillid

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr af 07/12/2011

De forenklede mål for faget tysk:

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

3.kl Engelsk. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen. Skoleåret 2016/17

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

In a dark, dark Town

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED

TEST - VAK læringsstil

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Ordblind i matematikundervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

SNAK Spillet om dansk talesprog

FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2011/12

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Dagsorden for workshop

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Søjledagen et skolekulturprojekt

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

MaxiMat det digitale matematiksystem

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Gode studievaner på hf

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

Undersøgelse af undervisningsmiljø

SVENDBORG GYMNASIUM & HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Transkript:

Tradium Handelsgymnasiet & Paderup Gymnasium Idékatalog til Udvikling af strategier og innovative undervisningsformer der imødekommer nye gymnasieelevers forskellige baggrunde, læringsstile og potentialer på hhx og stx Første udkast til Idékatalog til faget Dansk: At styrke elevernes muligheder for at forstå, hvad der foregår fokus: sprog/koder Læreransvar at spørge eleverne om der er ord, de ikke forstår + skabe et miljø, hvor det er legalt at spørge. Dagens ord (enten valgt af læreren eller eleverne på skift) Elevens egen ordbog evt. bygget op med den leksikale def. + elevens egne ord + billeder Arbejde med a-3 og post-it ifm. begrebsindlæring (visuelt + fysisk ) At eksplicitere kriterier og mål bl.a. i skriftlig dansk og i analysearbejde At styrke elevernes åbenhed og beredvillighed til at hjælpe hinanden Stilladsering forud for skriftlige afleveringer. Formålet er at skabe fælles fagligt udgangspunkt og tryghed i arbejdet med individuelt skriftligt arbejde. Coop-øvelser: Viften,Svar-bazar o.lign. Lærerens opgave at formidle kriterier evt. synliggøre dem vha. før efter arbejde med en tekst (uden og med ex. analyseskema) og essaygenren egner sig til brainstorm/ mind-map arbejde på klassen Par-arbejde og gruppearbejde med sproglige fejltyper Workshop: lærerbestemte eller selvvalgte ud fra elevernes individuelle problemer. De fagligt meget stærke tildeles hjælperrollen Opgaven gives for som lektie derhjemme. Eleverne starter således deres forberedende arbejde på samme tid. Det stiller dem mere lige i udgangspunktet. Alle får - uanset om de vil hjem og skrive eller vente 2 uger med det - en indgang til opgaveløsning. Forud for læsning af analyseteksten tager vi fat i selve opgaveformuleringen. Det er ikke altid de samme, der er hjælpere(stærke) i de forskellige fag, så på den måde undgår man forhåbentligt, at nogle elever får en uheldig særstatus Flere elever skrev uopfordret, at det var rigtig rart med (af lærer skriftligt udarbejdede) vejledende spørgsmål, som var et tilbud til eleven i det individuelle analysearbejde med den stillede opgave.

Første Idékatalog til faget Dansk fortsat At eksplicitere kriterier og mål bl.a. i skriftlig dansk og i analysearbejde Instruktion i opgavens delelementer. Fremgangsmåden er fx (lærer)oplæsning af opgaven og forklaring af ord og vendinger på forståelses-plan. De faglige begreber ekspliciteres her. Desuden tydeliggør lærer, de taksonomiske niveauer. Eksplicitering af refleksionsniveauerne i opgaven og dermed yderligere forklaring af faglige begreber. Spørgsmålene er udformet så de til forveksling minder om de undersøgende spørgsmål vi arbejder med i mundtlig dansk. Det virkede som en øjenåbner for nogle elever, at vi gør det samme mundtligt og skriftligt. Midtvejs i skriveuger sættes 15 minutter af i timens start eller slutning. Her er åbent for spørgsmål til teksten. Svarene gives ikke af lærer, men videresendes til klassen, således, at der kan bydes ind med svarmuligheder. Instruktion i forbindelse med lektielæsning Hvordan læses læsestrategi. Nærlæsning, skimme eller sider/afsnit, hvor læsestrategien kan varieres. Vi bladrer lektien igennem sammen og ser siderne. Det giver et overblik over sider med billeder, opbrudte sider, sider med ren tekst osv. Hvad skal læses med særlig grundighed og begrundelse herfor. Forklaring af evt. svære ord, vendinger og/eller begreber lektien indeholder.

Første udkast til Idékatalog til Fremmedsprog: Variation af undervisningsformer - motivation Vendespil med verber og bøjning af verber. Glosekort som fungerer som basis for en samtale. Uden at skrive noget ned. Gåsespil med forskellige formål: bøjning af verber, navneord etc. Tallotteri til indlæring af tallene. Fælles for disse aktiviteter er, at de alle giver sjove afbrud i undervisningen. Desuden virker konkurrenceelementet i nogle af aktiviteterne motiverende for eleverne. Sange. Virker oplivende. Deltagelse - aktivitet Cooperative learning Øger elevdeltagelsen, skaber afveksling Arbejdsmetoder også derhjemme Bevidsthed om læringsstile Sætter ord på usagte forhold, præferencer mv. hos eleven Evaluering Evaluering på klassen Skaber indblik hos eleven i egne ressourcer og deltagelse Fokus på fravær Tæt opfølgning på fravær Giver indsigt for eleven, fx hvis fraværet er højt, at vanskeligheder kan skyldes dette Øge elevernes mundtlige sprogfærdighed. Øge deres bevidsthed om hvordan de lærer bedst. Skabe bedre socialt miljø i klassen Træning af gloser og grammatik Træning af gloser og grammatik 1)Samtidig interaktion (flest mulig elever bør være på ad gangen) 2) Lige deltagelse (alle bidrager lige meget) 3) Indbyrdes afhængighed (eleverne har brug for hinanden for at kunne løse opgaven) 4) Individuel ansvarlighed (hver enkelt elev har en vigtig rolle i det samlede spil) (jf. Jette Stenlev Cooperative learning i fremmedsprogundervisningen) IT-baserede øvelser Boldkast Brætspil Websites: http://debut2.systime.dk/ http://maryglasgowplus.com/ http://www.polarfle.com/ http://www.lepointdufle.net/ Le tour de perles Udtale og vendinger Sang og små digte Alors on danse Bisous d eskimo Comme d habitude Øget sikkerhed i mundtlighed Udtale Gloseindlæring og læringsstile. VARIATION for at tilgodese: lydoptagelser Au Zoo og mange muligheder på Youtube Små interviews, opsummering/ analyse af tekster. Redigeringsprogram: http://audacity.sourceforge.net/download/ http://phonetique.free.fr/ Ordforrådsindlæringsstrategier Analytisk elev : indlærer ordforråd ved at lære enkeltgloser og kan altså i princippet lære gloser uafhængigt af kontekst (som fx gloser til en tekst i en bog, gloser i en ordbog) Holistisk elev: kan bedst lære ordforråd ved at lære gloser i forbindelse med deres kontekst (lærer gloser sorteret efter overbegreber, efter associeringsrækker og i en tekstlig, gerne personlig kontekst) Auditiv elev: lærer gloser ved at høre en glose (få elever er auditive) Visuel elev: lærer gloser ved at se ordets stavemåde. Nogle visuelle elever lærer bedst hvis de også ser et billede/ en visualisering af glosen Taktil elev: lærer glosen ved at bruge sine fingre/ hænder samtidigt (lærer bedst ved vendekort, glosekort, computerøvelser, skrivning, tegning) Kinæstetisk elev: lærer glosen ved at bevæge sig samtidigt (fx ved at udføre glosens handling, gå hen og pege på den ting glosen passer til, eller blot ved at kaste

bold, ro i kano eller rejse sig op og placere glosekortet på en tegning) Første udkast til Idékatalog til Samfundsfag/International økonomi: Underviser er bevidst om egen læringsstil og er opmærksom på egne præferencer i et læringsrum. Undgå ubevidst at tilrettelægge undervisning, så den tilgodeser undervisers egen læringsstil. Teste egne læringsstil. Tage bevidste didaktiske valg til fordel for elevernes mulighed for læring Elev bliver bevidst om egen læringsstil opnår forståelse for, at andre kan have andre præferencer Teste elevernes læringsstil og efterfølgende tage højde for disse i tilrettelæggelse af undervisningen: Vende variation af undervisning direkte mod resultaterne af elevernes læringsstil-tests: - Indlægge små pauser - Bruge små grupper - Skift i undervisningen Undervisningsforløb med: Lyd og billede Papir, saks, lim, plancher Skattejagt Kryds og tværs Optjening af point Produktion af små film Forskellige læsestrategier Eksempler på at tilgodese foretrukne læringsstile i praksis: Testen viser Anbefaling til underviserne Stort behov for at spise og drikke Præference for singletasking Ikke særlig konform Arbejder gerne i par ikke i større grupper Ekspertise Variation Visuel Taktil Kinæstetisk - Verbal-auditiv Lyd Temperatur Indretning tillad dette med mindre det forstyrrer de fleste foretrækker at få én opgave af gangen, så tilstræb dette. Se også nedenstående eksempler på, hvordan konkrete læringsstile i en klasse (efter test) kan tilgodeses mange foretrækker mindre styring - de finder selv vejen i ex opgaveløsning De har en præference for at arbejde alene eller i par, hvorimod de trives med større grupper. Lav derfor mange opgaver, hvor der arbejdes individuelt eller i par. De foretrækker at have en synlig lærer og vil gerne bekræftes i at det er rigtigt, det de laver De ønsker en vis forudsigelighed i undervisningen og ikke alt for megen variation Er enten billed- og/eller tekstvisuel. Lav fx powerpoints med tekst og billeder. Brug små filmklip. Kan godt lide at bruge hænderne. Lad dem pen, tage noter el. lign (hands on øvelser) Denne præference kan i øvrigt med fordel anvendes mhp. Ny Skriftlighed og dennes fokus på ind-opgaver de er temmelig kinæstetiske - de skal ofte skifte stilling, gå rundt og læse evt indlæg små 2 min break til bevægelse Temmelig verbal-auditive - de vil gerne høre sig selv tale (giver støj da de ofte snakker med sidemand om, hvad der foregår) - lav evt diskussion i par for, at de kan høre sig selv, giv tid til refleksion Foretrækker stilhed! - opdel klassen, lav stille områder Nogle foretrækker det relativt køligt i rummet - luft ud tit, placer evt eleverne i klassen efter temperatur - de som skal have det køligt ved vindue Flertallet foretrækker en utraditionel indretning. Lad eleverne ligge på gulvet, sidde med benene på bordet, gå rundt og læse

Første udkast til Idékatalog til faget Matematik: Undgå at være bagud med Obligatorisk deltagelse i efterfølgende afleveringer indhente hurtigt studieværksted At elever tør stille flere faglige spørgsmål, lege elementære ting ind Udligne stort fagligt spring fra de fagligt svageste til de dygtigste. Elever med forskellige baggrunde får optimalt udbytte ved forskellige lærings- og undervisningsstrategier Motivation kend dit niveau p.t. vid hvad du skal gøre fremover hver gang aflevering mangler Cooperative Learning, fx Quiz- og byt -metoden. Differentieret undervisning Dygtige arbejder efter kort fælles instruks med opgaver, underviser gennemgår opgaver med de svageste grundigt og langsomt Faglige bedømmelser jævnligt, formativ evaluering Individuelle samtaler Elever vurderer, at det hjælper dem godt i gang Se fx bogen Cooperative Learning, s.134 Hjælper rigtig mange elever, jf. elevevaluering i bilag 4 Motiverer/ vækker mange elever