KonjunkturNYT - uge 36 3. september 7. september Danmark DANSK KONJUNKTURNYT Stigning i industriproduktionen i juli Firmaernes Industriproduktionen samlede salg steg i juli Stabile huspriser i juni Dankortomsætningen steg i august Færre varslede afskedigelser og flere stillinger i august Uændret niveau for tvangsauktioner i august Stigning i antallet af konkurser i august Ny prognose fra Nordea Internationalt OECD s interim assessment, september USA: Faldende erhvervstillid i fremstillingssektoren Euroområdet: Negativ BNP-vækst i. kvartal Storbritannien: Stigende erhvervstillid i både fremstillingsog servicesektoren Sverige: Faldende erhvervstillid i fremstillingssektoren Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder ECB annoncerede nye opkøb i det sekundære obligationsmarked og fastholder renten Sveriges Riksbank sænker reporenten mens Bank of England fastholder deres rente Stigende aktiekurser og faldende oliepris Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk
Stigning i industriproduktionen i juli Industriproduktionen steg fra juni til juli med 4,4 pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Der kan være store udsving i industriproduktionen fra måned til måned. Set over perioden maj-juli steg produktionen med,1 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Stigningen i industriproduktionen i juli afspejler en stigning i fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder og i investeringsgodeindustrien (herunder fremstilling af motorer, vindmøller og pumper) på henholdsvis 8,3 pct. og 5,1 pct. I mellemgodeindustrien og fremstilling af varige forbrugsgoder var der et mindre fald i produktionen i juli. Omsætningen i industrien (løbende priser, ekskl. værfter mv., sk) steg i juli med 3,3 pct., hvilket dækker over en stigning på både eksportmarkederne og hjemmemarkedet. Ordreindgangen (løbende priser) steg fra juni til juli. Der har gennem de seneste 6 måneder været en tendens til stigning i ordreindgangen for hjemmemarkedet og en tilbagegang på eksportmarkederne, jf. figur 1.. På hjemmemarkedet er det specielt investeringsgodeindustrien, der trak op, og ordreindgangen er for denne gruppe, som traditionelt har store udsving, steget med 1 pct. i perioden maj-juli sammenlignet med februar-il. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1. Ordreindgangen (3 mdr. glidende gns.) Indeks 5=1 Indeks 5=1 5 5 Indeks 5=1 Indeks 5=1 16 16 15 15 14 14 1 1 95 9 95 9 1 1 85 85 8 8 8 5 6 7 8 9 1 Industriens produktionsindeks 3 mdr. glidende gns. af produktionsindeks 8 6 5 6 7 8 9 1 Eksportmarkedet Hjemmemarkedet 6 Anm.: Ordreindgangen i figur 1. er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Omsætningen i de virksomheder, som indgår i ordrestatistikken, udgør ca. halvdelen af industriproduktionen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Firmaernes samlede salg steg i juli Firmaernes samlede salg (inkl. energi) steg med knap,8 pct. fra juni til juli efter et fald i den forudgående måned på godt 1,7 pct., jf. figur 1.3. Stigningen i juli skyldes øget eksport 1, mens der var tilbagegang i det indenlandske salg. Ifølge Danmarks Statistik er der større usikkerhed ved tallene i sommermånederne end ellers som følge af forsinkede indberetninger. Som følge af sene indberetninger er tallene for maj og juni opjusteret med henholdsvis, og,7 pct.-point i forhold til første offentliggørelse. Firmaernes samlede salg var uændret i maj-juli i forhold til de forudgående tre måneder. Det afspejler et fald i det indenlandske salg, som modsvares af en stigning i afsætningen på eksportmarkederne. Et 3-måneders glidende gennemsnit viser også et fald i det indenlandske salg, mens der har været fremgang i eksporten, jf. figur 1.4. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg. Deflateres med prisindekset for industriens omsætning er der et fald i det samlede salg i maj-juli med godt ½ pct for i forhold til de forudgående tre måneder. Figur 1.3 Firmaernes salg i alt Figur 1.4 Firmaernes salg, 3-mdrs glidende gennemsnit Mia. kr. 95 Mia. kr. 95 Indeks 5=1 Indeks 5=1 15 15 8 8 14 14 65 65 13 13 5 5 35 35 1 1 5 5 5 6 7 8 9 1 Firmaernes salg i alt 3. mdr. glidende gennemsnit 9 9 5 6 7 8 9 1 Samlet Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet som et residual. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Beregnes som forskellen mellem Danmarks Statistiks opgørelse af samlede salg og indenlandsk salg 3
Stabile huspriser i juni Priserne på enfamiliehuse var ifølge Danmarks Statistik uændrede fra maj til juni, jf. figur 1.5. Niveauet i juni ligger knap 9 pct. lavere end i samme måned året før. Set over perioden il-juni steg huspriserne med,3 pct. i forhold til den foregående tremåneders periode. Statistikken skal dog fortolkes med forsigtighed. Den første offentliggørelse bygger på ca. 7 pct. af handlerne, og opgørelsen af priserne bliver løbende revideret i de efterfølgende måneder typisk i opadgående retning, jf. figur 1.6. Priserne på ejerlejligheder steg 1,8 pct. i juni og ligger 3,6 pct. lavere end samme måned. I tremåneders perioden il-juni steg priserne på ejerlejligheder svagt (,1 pct.) i forhold til perioden januar-marts. Som den eneste ejendomskategori ligger priserne på ejerlejligheder fortsat over den seneste bund i februar 9 (med 6,5 pct. i juni). Også priserne på sommerhuse steg i juni (3,8 pct.) i forhold til maj. Prisniveauet ligger 4, pct. under niveauet i samme måned året før. I perioden il-juni steg priserne på sommerhuse med 3, pct. sammenlignet med perioden januar-marts. Figur 1.5 Boligpriser Figur 1.6 Revision af månedsvækstrater for huspriser siden statistikkens start Indeks (6=1) Indeks (6=1) Pct. 3 Pct.-point 3 1 1 1 1 9 9 8 8-1 - -1-7 6 7 8 9 1 Sommerhuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse 7-3 Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Revision ift. første offentliggørelse (h. akse) Første offentliggørelse Seneste reviderede tal Anm.: Prisindeksene er ikke sæsonkorrigeret som følge af, at perioden fra januar 6 til juni dels er forholdsvis kort og dels indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede og derfor forstyrrer korrektionen af sæsonudsvingene. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger -3 4
Dankortomsætningen steg i august Ifølge Nets steg dankortomsætningen med godt pct. i august sammenlignet med juli, når der tages højde for normale sæsonudsving. Denne stigning kommer efter et stort set tilsvarende fald i juli, jf. figur 1.7. De store udsving over de seneste to måneder er ikke unormale. Betragtes i stedet et tre måneders glidende gennemsnit, har dankortomsætningen været stort set uændret siden marts måned, jf. figur 1.8. I forhold til for et år siden er dankortomsætningen steget knap ½ pct., når der tages højde for udviklingen i forbrugerprisindekset. Dermed er dankortomsætningen steget i modsætning til detailomsætningen, der er faldet realt. Den stigende dankortomsætning skal dog ses i lyset af, at udbredelsen af anvendelsen af dankortet fortsat tager til. Dankortet bruges til stadigt flere transaktioner, og den gennemsnitlige størrelse for de enkelte transaktioner er faldende over tid. Figur 1.7 Månedlige sæsonkorrigerede ændringer i dankortomsætningen Figur 1.8 Dankort- og detailomsætning (sk), 3-mdrs. glidende gennemsnit, indeks Pct. (m/m) Pct. (m/m) Indeks (jan. 7=1) Indeks (jan. 7=1) 15 15 1 1 5 5 5 5-5 -5 15 15-1 -1 1 1-15 7 8 9 1-15 95 7 8 9 1 95 Dankortomsætning Detailomsætningsindeks Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 5
Færre varslede afskedigelser og flere stillinger i august let af varslede afskedigelser faldt i august til 575 personer, når der tages højde for sæsonudsving, jf. figur 1.9. Det er ca. 1.15 færre end måneden før. let af varslinger har svinget omkring ca. 1. varslinger pr. måned siden starten af. let af varslinger er ikke en direkte indikator for udviklingen i ledigheden. Bruttoledigheden har været stigende de seneste måneder. let af ledige stillinger på Jobnet steg i august til ca.. (sæsonkorrigeret), hvilket er ca. 55 flere stillinger end måneden forinden. let af ledige stillinger har dermed været stigende de seneste tre måneder. Sammenlignet med august sidste år er der sket en stigning på ca. 3. stillinger. Figur 1.9 af varslede afskedigelser 1. personer 1. personer 6. 6. 5. 5. 4. 4. 3. 3... 1. 1. 7 8 9 1 varslinger - faktisk varslinger - sæsonkorrigeret Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. 6
Uændret niveau for tvangsauktioner i august let af bekendtgjorte tvangsauktioner er i august 447, korrigeret for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Det er på samme niveau som måneden forinden. Sammenlignet med samme måned sidste år er det sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner steget med knap 6 pct. Der er betydelige månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner. Et tremåneders bagudrettet glidende gennemsnit steg i juli og august efter fald i forsommeren. Set i et historisk perspektiv er antallet af tvangsauktioner lavt og ligger markant under niveauet i begyndelsen af 199 erne, hvor det sæsonkorrigerede antal var over 1.5 pr måned, jf. figur 1.. let af tvangsauktioner (ikke sæsonkorrigeret) steg i alle regioner på nær i Region Sjælland, hvor der var et lille fald. Den største stigning forekom i Region Hovedstaden, hvor antallet steg fra 63 i juli til i august. Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1. Bekendtgjorte tvangsauktioner 6 6.. 5 5 4 4 1.5 1.5 3 3 1. 1. 1 1 5 5 5 6 7 8 9 1 Sæsonkorrigeret 3 mdr. gl. gns., sæsonkorrigeret 8 85 9 95 5 1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7
Stigning i antallet af konkurser i august let af erklærede konkurser var i august 5, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.. Det er en stigning på knap 15 pct. i forhold til juli. Set over perioden juni-august steg antallet af konkurser med ⅓ pct. i forhold til den foregående tremåneders periode. Historisk set er antallet af konkurser stadig på et relativt højt niveau, jf. figur 1.13. Af de konkursramte virksomheder havde 56 pct. ingen ansatte, hvilket er lidt mere end i juli, hvor andelen var 53 pct. Den samlede beskæftigelse i de konkursramte virksomheder var på 1.5 fuldtidsansatte, hvilket er godt ½ pct. flere end i juli. Ligeledes var omsætningen for de konkursramte virksomheder højere i august (1,9 mia. kr.) end i juli (1,7 mia. kr.) Stigningen i antallet af konkurser skete primært inden for branchegrupperne erhvervsservice, hoteller og restauranter samt handel og transport, hvor de konkursramte virksomheder i sidstnævnte branchegruppe udgjorde 31 pct. af alle konkurser i august. let af konkurser steg i Region Hovedstaden, mens det faldt i de øvrige regioner. Figur 1. Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i konkursramte virksomheder Figur 1.13 Erklærede konkurser (3 mdr. gl. gnst., sk.) 6.4 6 6 5. 5 5 4 1.6 4 4 3 1. 3 3 8 1 4 1 1 6 7 8 9 1 Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) 93 95 97 99 1 3 5 7 9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8
Ny prognose fra Nordea Nordea har den 4. september offentliggjort en ny prognose for dansk og international økonomi. I prognosen skønnes en BNP-vækst i dansk økonomi på,7 pct. og 1,9 pct. i hhv. og 13. Dermed ligger prognosen set over de to år på linje med regeringens Økonomisk Redegørelse (ØR), august, hvor der blev skønnet en vækst på,9 pct. og 1,7 pct. i hhv. og 13, jf. tabel 1.1. Nordeas prognose går til 14, hvor BNP skønnes at vokse med,1 pct. Prognosen fra Nordea er den første, der er kommet efter offentliggørelsen af det foreløbige kvartalsvise nationalregnskab (NR) for. kvartal den 9. august, der viste et fald i BNP på,5 pct. I Nordeas prognose forudsættes, at den indenlandske efterspørgsel fremover vil blive trukket af et stort uforløst forbrugspotentiale samt en forsinket effekt fra den offentlige sektor, hvor både forbruget og investeringerne ventes at bidrage positivt. Bruttoledigheden i Nordeas prognose skønnes at stige fra til 13, hvorimod der i ØR forventes et fald på helårsbasis, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Seneste vækstskøn for Danmark 13 ØR Nordea ØR Nordea Mængder (pct.) BNP,9,7 1,7 1,9 Privat forbrug 1,,6,3 1,8 Offentligt forbrug 1,5,4,1,8 Faste bruttoinvesteringer 6,4,8 5,8 4, Boliginvesteringer -4,3-5,8 5, 4,7 Erhvervsinvesteringer 9,8 5, 1,3 7,1 Eksport 1,,,9,9 Import 3,6,6 4, 3,6 Pct. af BNP Betalingsbalance 4,6 5,8 3,6 5,1 Offentlig saldo -4, -3,9-1,9 -,1 Pct. Kontantpris på enfamiliehus -3,5-4,3,5 1, 1. personer Bruttoledighed 164 165 158 169 Kilde: Økonomisk Redegørelse, august og Nordea økonomisk perspektiv, september 9
INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT OECD s interim assessment, september OECD har den 6. september offentliggjort deres interim prognose. Prognosen indeholder en opdatering af skønnene for G7-landene for 3. og 4. kvartal. Ifølge OECD er de økonomiske udsigter forværret siden foråret. Udsigten til et svagt andet halvår med stigende ledighed og begrænset fremgang i verdenshandlen afspejler hovedsageligt aftagende økonomisk aktivitet i euroområdet, hvor svækkelsen i de sydlige eurolande har haft negative afsmittende effekter via handels- og tillidskanaler. Den igangværende konsolidering af husholdningernes balancer har dæmpet efterspørgselsfremgangen i mange lande. Samtidig er væksten i virksomhedernes investeringer aftaget (dog med undtagelse af i Japan, hvilket skyldes genopretningen efter jordskælvene i marts ). Hertil kommer faldende erhvervs- og forbrugertillid og svækkede kreditvilkår i de fleste lande (her er USA en undtagelse), så der samlet set er udsigt til et meget svagt andet halvår. I forhold til Economic Outlook 91, som blev offentliggjort i maj i år, har OECD nedjusteret skønnet for BNP-væksten i for alle G7-landene med undtagelse af Japan, jf. figur.1. De opdaterede skøn er dermed omtrent på linje med det forudsatte i Økonomisk Redegørelse, august. Ifølge OECD er der fortsat betydelig usikkerhed knyttet til prognosen. Figur.1 OECD s skøn for BNP-væksten i Pct. 3,,5, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 -, -,5 USA JPN DEU FRA ITA UK CAN Interim Assessment Economic Outlook 91 Økonomisk Redegørelse, august Pct. 3,,5, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 -, -,5 Kilde: OECD og egne beregninger. Interim prognosen er en prognoseopdatering, som bliver offentliggjort midtvejs mellem OECD s halvårlige Economic Outlook. Vurderingen bygger på et konsolideret modelskøn, som kun omfatter G7-landene og kun vedrører det indeværende år. 1
USA Erhvervstilliden i fremstillingssektoren, målt ved ISM-indikatoren, faldt i august, indeksenheder til indeks 49,6, jf. figur.. Indikatoren ligger for tredje måned i træk under, men dog fortsat tæt på værdien 5, som markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet. Modsat befinder ISM-indikatoren for servicesektoren sig over værdien 5, og indikatoren steg 1,1 indeksenheder til indeks 53,7 i august. Figur. Erhvervstillid, USA Figur.3 BNP-vækst, euroområdet Indeks Indeks Pct. (k/k) Pct. (k/k) 7 7 3 3 65 65 6 6 1 1 55 55 5 5-1 -1 45 45 - - 4 4-3 -3 35 35-4 -4 3 7 8 9 1 3-5 6 7 8 9 1-5 Fremstilling Service Euroområdet Tyskland Frankrig Italien Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Ifølge den reviderede opgørelse af nationalregnskabet for euroområdet faldt BNP i. kvartal med, pct. i forhold til det foregående kvartal, jf. figur.3. Væksten er dermed uændret i forhold til den første opgørelse. Blandt de tre største lande i euroområdet var væksten lavest i Italien (-,8 pct.) og Frankrig (, pct.), mens den var højest i Tyskland (,3 pct.). Storbritannien Erhvervstilliden i servicesektoren udtrykt ved PMI-indikatoren steg,7 indeksenheder til indeks 53,7 fra juli til august, jf. figur.4. Stigningen kommer efter fald i de foregående 5 måneder og er den største månedlige stigning siden marts. Indekset ligger fortsat over 5, hvilket indikerer en ekspansion i sektoren. PMIindikatoren for fremstillingssektoren steg 4,3 indeksenheder til 49,5 i august. Indekset har ligget under værdien 5 de sidste fire måneder. Sverige Erhvervstilliden i fremstillingssektoren målt ved PMI-indikatoren faldt 5,5 indeksenheder til indeks 45,1, jf. figur.5. Det er det laveste niveau siden maj 9, og indekset er nu igen under værdien 5, som markerer grænsen mellem tilbagegang og fremgang i sektoren.
Figur.4 Erhvervstillid, Storbritannien Figur.5 Erhvervstillid, Sverige Indeks Indeks Indeks Indeks 7 7 8 8 65 6 55 65 6 55 7 6 7 6 5 5 5 5 45 4 35 45 4 35 4 3 4 3 3 8 9 1 3 1 3 4 5 6 7 8 9 1 PMI service PMI fremstilling Anm.: Den stiplede linje i figur.5 angiver det historiske gennemsnit. Kilde: Reuters Ecowin.
RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER ECB annoncerede 6. september nye tiltag til opkøb i det sekundære obligationsmarked under betegnelsen OMT (Outright Monetary Transactions). Tiltagene er tilknyttet lande der er under European Financial Stability Facility/European Stability Mechanism programmer. Dermed ophører de hidtidige opkøb i SMP (Securities Markets Programme). ECB fastholdte den pengepolitiske rente på ¾ pct. Sveriges Riksbank besluttede på mødet den 6. september at sænke den pengepolitiske rente, reporenten, med,5 pct.-point til 1,5 pct. Bank of England udmeldte i går, at den pengepolitiske rente fastholdes på ½ pct. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 7/9 sidste fredag 7/9 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,15,1 pct.point USA (federal funds rate),5, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1,58,48 pct.point Sverige (repo) 1,5 -,5 pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid),75, pct.point Kort realkreditlån,,3 pct.point Storbritannien (repo),5, pct.point Langt realkreditlån 3,46 -,7 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 1,68,13 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,81,1 pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland 1,56,1 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien 1,71,5 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-md.) -,,1 pct.point USD/JPY 3 78,85,61 pct. Langt (1-årigt),,7 pct.point GBP/USD 159,31,4 pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 6,8,4 pct. OMXC (3/7-89 = 1) 499,8 1,97 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P5 143 1,8 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 5 8681-1,8 pct. EUR/DKK 745,, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 589,85 -,43 pct. indeks 49 3,5 pct. SEK/DKK 87,49 -,18 pct. Storbritannien, FTSE 1 5777 1,15 pct. NOK/DKK 1,9-1,6 pct. GBP/DKK 939,96, pct. Oliepriser: JPY/DKK 7,48-1, pct. Brent (USD),5-1,57 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 99,6,6 point Brent (DKK) 664 -,17 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 13
Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 1 1 1 3 4 5 6 7 8 9 1 USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin Pct. 4, 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, 1 jan jul 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 1,,8,6,4,, -, -,4 -,6 -,8-1, jan jul 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Pct.-point Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point Euro Dollar 4 35 3 5 15 1 5-5 8 9 9 1 1 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig 4 35 3 5 15 1 5-5 1 9 8 7 6 5 4 3 1 jan Euro jul jan jul Dollar (h. akse) 13 1 9 8 7 6 Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.5 Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (5 = 1) Indeks (5 = 1) USD/EUR USD/JPY 15 14 13 1 9 8 7 6 5 1 jan jul jan jul 15 14 13 1 9 8 7 6 5,9,85,8,75,7,65,6 1 jan jul jan jul 1 95 9 85 8 75 Eurostoxx OMX C Nikkei 5 S&P 5 Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 14