Aftagerundersøgelse 2017 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Marts 2018
INDHOLD 1 Aftagerundersøgelse 2017 4 1.1 Metode 4 2 Aftagernes vurdering af nyuddannede sygeplejersker afdækket gennem spørgeskemaundersøgelse 5 2.1 Handlekompetencer 5 2.2 Kontakt til patienter/borgere og pårørende 5 2.3 Skriftlig dokumentation 6 2.4 Analytiske kompetencer 6 2.5 Fagetiske kompetencer 7 2.6 Læringskompetencer 7 2.7 Forandrings- og innovative kompetencer 7 2.8 Sociale kompetencer 8 2.9 Kompetenceudvikling 8 2.10 Åbne svar 8 2.11 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse 9 3 Aftagernes vurderinger af nyuddannede sygeplejerskers kompetencer afdækket ved fokusgruppeinterview 9 3.1 Handlekompetencer 9 3.2 Kontakt til patienter/borgere og pårørende 9 3.3 Skriftlig dokumentation 10 3.4 Analytiske kompetencer 10 3.5 Fagetiske kompetencer 10 3.6 Læringskompetencer 10 3.7 Forandrings- og innovative kompetencer 10 3.8 Sociale kompetencer 11 3.9 Kompetenceudvikling 11 3.10 Andre aspekter 11 3.11 Opsamling på fokusgruppeinterview 11 4 Opsummering på interview- og spørgeskemaundersøgelse 12 5 Opfølgning 12 2/13
6 Bilag 13 3/13
Dato: 19.03.2018 Journalnr.: Ref.: INGJ/CANI 1 Aftagerundersøgelse 2017 Formålet med denne aftagerundersøgelse ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er at generere viden om aftagernes vurdering af om nyuddannede sygeplejersker gennem uddannelsen har erhvervet viden, færdigheder og kompetencer som matcher kravene i sundhedsvæsnet. Aftagerundersøgelsen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført af VIA Sygeplejerskeuddannelsen i 2016 samt på to interviewrunder i november 2017 med afdelingssygeplejersker. 1.1 Metode Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Der blev i 2016 gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i VIA sygeplejerskeuddannelsen, hvor der blev spurgt ind til aftagernes vurdering af nyuddannede sygeplejerskers viden, færdigheder og kompetencer. Samtidig skulle de score, hvor betydningsfulde de anså de forskellige områder. Der foreligger en rapport om denne undersøgelse, som danner udgangspunkt for nedenstående opsummering. Der er udsendt spørgeskemaer til 121 respondenter ( ansættende sygeplejersker ) i Region Midtjylland. 45 % af respondenterne har svaret på spørgeskemaet. 35 af respondenterne havde i året forud for undersøgelsen ansat nyuddannede sygeplejersker og af disse var 2/3 ansat i primær sundhedstjeneste og 1/3 i hospitalssektoren. Hvilket udbudssted de nyuddannede er dimitteret fra er usikkert, men det skønnes, at 26 % kommer fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. I rapporten problematiseres det lave antal respondenter og dermed problemer med at bruge undersøgelsen til at udtale sig om de nyuddannedes viden, færdigheder og kompetencer herunder noget specifik om uddannelsen ved de enkelte udbudssteder. Selv om resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne således må tages med mange forbehold er det blevet brugt som udgangspunkt for de opfølgende fokusgruppeinteview og fundene fra de to undersøgelser vil blive sammenholdt. Nedenfor præsenteres centrale fund fra spørgeskemaundersøgelser suppleret med kommentarer til disse. Fokusgruppeinterview Som opfølgning på den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er der november 2017 gennemført fokusgruppeinterviews med henholdsvis 8 og 10 informanter fordelt på 14 fra somatisk hospital og 4 fra psykiatrien. Desværre kunne inviterede informanter fra primær sundhedstjeneste ikke deltage på de udbudte interviewtidspunkter. Informanter var alle rekrutterede fra kliniske undervisningssteder tilknyttet Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Kliniske repræsentanter fra Uddannelsesforum medvirkede til at rekruttere relevante aftagere fra de kliniske uddannelsessteder. Der var konstrueret interviewguide med udgangspunkt i de områder, der var tematiseret i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Interviewguide (bilag 1) var på forhånd udsendt til informanterne. Fokusgruppeinterviews blev optaget på voicerecorder og centrale passager i interviewene er transskriberet. Der er foretaget en tematisk analyse på baggrund af fokusområder i den kvantitative dimittendundersøgelse. 4/13
De to interview er indledningsvis analyseret hver for sig og efterfølgende på tværs. I nedenstående præsentation af fund vil aftagernes vurderinger blive samlet under de forskellige tematikker. Sammenstilling af de to undersøgelser Afslutningsvis sammenstilles fund fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse med fundene i den kvalitative interviewundersøgelse og der trækkes centrale opmærksomhedspunkter ud, som kan danne udgangspunkt for udvikling af handleplaner. 2 Aftagernes vurdering af nyuddannede sygeplejersker afdækket gennem spørgeskemaundersøgelse Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen har fokus på aftagernes vurdering af de nyuddannede sygeplejerskers viden, færdigheder og kompetence samt deres vurdering af hvor centralt de pågældende områder er i professionspraksis. I præsentationen nedenfor vil vi tage udgangspunkt i de hovedområder der spørges ind til i spørgeskemaundersøgelsen. 2.1 Handlekompetencer Under overskriften handlekompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til seks kompetencer: kendskab til det konkrete kliniske område, dimittenden ansættes i selvstændigt at kunne udføre sygepleje at kunne prioritere sygepleje selvstændigt at kunne koordinere sygepleje at kunne evaluere eget arbejde at kunne evaluere andres arbejde Generelt vurderer aftagerne alle seks kompetencer som meget vigtige eller vigtige. I forhold til 5 af de 6 kompetencer vurderer aftagerne, at ca. halvdelen af de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til kendskab til det konkrete kliniske område, dimittenden ansættes i, vurderer 40 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til selvstændigt at kunne udføre sygepleje vurderer 51 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til at kunne prioritere sygepleje vurderer 37 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til selvstændigt at kunne koordinere sygepleje, vurderer 57 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til evaluere eget arbejde, vurderer 29 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. I forhold til evaluere andres arbejde, vurderer 6 % af aftagerne, at de nyuddannede har lave kompetencer. Svarene giver et tydeligt billede af, hvad aftagerne anser de berørte områder under handlekompetencer som vigtige og de vurderer, at næsten halvdelen af de nyuddannede ikke besidder disse kompetencer. 2.2 Kontakt til patienter/borgere og pårørende Under overskriften kontakt til patienter/borgere og pårørende spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til fire kompetencer: 5/13
medinddragelse af patienter/borgere og pårørende vejledning af patienter/borgere og pårørende vurdering af patienters/borgeres og pårørendes behov for teknologiske løsninger arbejde fordomsfrit ift. patienter/borgere og pårørende Aftagerne vurderer tre af fire kompetencer som meget vigtige eller vigtige. I forhold til kompetence omkring teknologiske løsninger finder kun godt halvdelen af aftagerne disse som vigtige eller meget vigtige. Aftagerne synes generelt at være tilfredse med de nyuddannedes relationelle kompetencer mens de scorer pædagogiske kompetencer lavere. De nyuddannedes kompetencer i forhold til teknologiske løsninger scores ikke højt, men vurderes som beskrevet heller ikke som så vigtige. I forhold til medinddragelse af patienter/borgere og pårørende vurderer 83 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til vejledning af patienter/borgere og pårørende vurderer 63 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til vurdering af patienters/borgeres og pårørendes behov for teknologiske løsninger vurderer 54 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. I forhold til arbejde fordomsfrit ift. patienter/borgere og pårørende vurderer 86 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. 2.3 Skriftlig dokumentation Under overskriften skriftlig dokumentation spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at dokumentere sygepleje at tage ansvar for kvalitet og udvikling af sygeplejen Aftagerne vurderer begge kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne vurderer de nyuddannedes dokumentationskompetencer højt mens ansvar for kvalitet og udvikling vurderes relativt lavt. I forhold til at dokumentere sygepleje vurderer 77 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til tage ansvar for kvalitet og udvikling af sygepleje vurderer 49 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. 2.4 Analytiske kompetencer Under overskriften analytiske kompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at observere, reflektere og analysere at arbejde systematisk Aftagerne vurderer begge kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne vurderer de nyuddannedes kompetence til at observere, reflektere og analysere højt mens kompetence til at arbejde systematisk vurderes relativt lavt. I forhold til at observere, reflektere og analysere vurderer 80 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at arbejde systematisk vurderer 49 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. 6/13
2.5 Fagetiske kompetencer Under overskriften fagetiske kompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at reflektere ud fra fagetiske overvejelser at træffe fagligt begrundende valg. Aftagerne vurderer begge kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne vurderer såvel de nyuddannedes kompetence til at reflektere ud fra fagetiske overvejelser højt og som kompetence til at træffe fagligt begrundende valg højt. Det kan drøftes om det sidste område nødvendigvis har noget at gøre med fagetik eller handler om bredere sygeplejefaglige kompetencer. I forhold til at reflektere ud fra fagetiske overvejelser vurderer 80 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at træffe fagligt begrundende valg vurderer 80 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. 2.6 Læringskompetencer Under overskriften læringskompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at påtage sig nye opgaver at udføre opgaver af kompleks art Aftagerne vurderer begge kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne vurderer de nyuddannedes kompetence til at påtage sig nye opgaver relativt højt mens deres kompetence til at udføre opgaver af kompleks art højt vurderes lavt. I forhold til at påtage sig nye opgaver vurderer 66 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at udføre opgaver af kompleks art vurderer 69 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. 2.7 Forandrings- og innovative kompetencer Under overskriften forandrings- og innovative kompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til to kompetencer: at tage initiativ til udvikling af den daglige sygepleje at arbejde systematisk med udvikling af sygeplejen Aftagerne vurderer initiativ i den daglige sygepleje som meget vigtige eller vigtige. Systematisk arbejde med udvikling af sygeplejen vurderes som mindre vigtig. Aftagerne vurderer de nyuddannedes kompetence til at tage initiativ til udvikling af den daglige sygepleje og kompetence til at arbejde systematisk med udvikling af sygeplejen vurderes relativt lavt. I forhold til at tage initiativ til udvikling af den daglige sygepleje vurderer 51 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer. I forhold til at arbejde systematisk med udvikling af sygeplejen vurderer 49 % af aftagerne at de nyuddannede har lave eller meget lave kompetencer 7/13
2.8 Sociale kompetencer Under overskriften sociale kompetencer spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til fem kompetencer: at skabe samarbejdsrelationer at indgå som medlem af et team at samarbejde tværfagligt at kommunikere at udvise situationsfornemmelse Aftagerne vurderer de fire kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne synes generelt at være tilfredse med de nyuddannedes sociale kompetencer. I forhold til at skabe samarbejdsrelationer vurderer 88 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at indgå som medlem af et team vurderer 88 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til vurdering af at samarbejde tværfagligt vurderer 74 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at kommunikere vurderer 83 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til at udvise situationsfornemmelse vurderer 80 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. 2.9 Kompetenceudvikling Under overskriften kompetenceudvikling spørges der ind til aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetenceniveau, og vigtigheden heraf i forhold til fem kompetencer: kliniske kompetencer analytiske kompetencer læringskompetencer kompetencer indenfor forandring og innovation sociale kompetencer. Aftagerne vurderer de fem kompetencer som meget vigtige eller vigtige. Aftagerne synes generelt at være tilfredse med de nyuddannedes evne til kompetenceudvikling, men lidt svaghed i forhold til innovative kompetencer. I forhold til kliniske kompetencer vurderer 83 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til analytiske kompetencer vurderer 60 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til vurdering af læringskompetencer vurderer 85 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til kompetencer indenfor forandring og innovation vurderer 54 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. I forhold til sociale kompetencer vurderer 83 % af aftagerne at de nyuddannede har høje eller meget høje kompetencer. 2.10 Åbne svar 2/3 af aftagerne beskriver, at de ved ansættelse lægger større vægt på personlige kompetencer end faglige. Af personlige kompetencer peges der især på åbenhed, oftest med henvisning til den nyuddannedes åbenhed over for nye opgaver. 8/13
Ved spørgsmål om hvilke emner de ansættende sygeplejersker mener, bør have en højere prioritet i uddannelsen, peger 94 % på en styrkelse af de faglige kompetencer, mens 6 % peger på en styrkelse af de personlige. Ud over de faglige kompetencer, som der lægges vægt på i ansættelsen af nyuddannede, nævnes især tværfagligt samarbejde. Derudover nævnes konkrete emner som rehabilitering og demens, geriatri og palliation som kompetencer samt borger/patientinddragelse og kompleks sygepleje. Af personlige kompetencer lægger aftagerne størst vægt på kompetencer inden for kommunikation, efterfulgt af omstillingsparathed/fleksibilitet og planlægning/prioritering. 2.11 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse På mange områder er der en positiv vurdering af de nyuddannedes kompetencer og god overensstemmelse med hvad aftagerne vurderer som vigtige kompetencer i professionen. Fx vurderes de nyuddannedes sociale, relationelle, fagetiske og samarbejdsmæssige kompetencer højt. De nyuddannedes kompetencer til udvikling af sygeplejen og innovation scores som relativ lav, hvilket måske ikke er så overraskende. Derimod kan det være bekymrende, at aftagerne vurderer de nyuddannedes handlekompetencer i forhold til praktisk sygepleje relativ lavt fx deres kompetence til selvstændigt at udgøre sygepleje, prioritere sygepleje, udføre sygepleje og koordinere sygepleje. Det er alle områder, som aftagerne vurderer som vigtige. Ligeledes vurderes de nyuddannedes kompetencer til at varetage sygepleje af kompleks karakter som relativ lave og det samme gælder kompetence til at arbejde systematisk. Aftagerne vurderer, at de nyuddannede har gode potentialer for kompetenceudvikling i forhold til centrale sygeplejefaglige områder. 3 Aftagernes vurderinger af nyuddannede sygeplejerskers kompetencer afdækket ved fokusgruppeinterview Aftagernes vurderinger af de nyuddannede sygeplejerskers kompetencer er indhentet i fokusgruppeinterview og vil blive præsenteret under samme temaer, som er anvendt i præsentation af spørgeskemaundersøgelsen. 3.1 Handlekompetencer Den overordnede opfattelse blandt aftagerne er, at dimittenderne har styr på deres kompetenceniveau og ikke kaster sig ud i opgaver de ikke mestrer. De er trygge ved at have dem i afdelingen Aftagerne vurderer, at de nyuddannede sygeplejersker behersker observationer og kan varetage sygeplejen til den enkelte patient. De nyuddannede har problemer med overblikket, når de skal have ansvar for flere patienter på en gang. De skal lære at prioritere mellem forskellige patienters behov og de opgaver der skal løses i afdelingen som helhed. Der er blandt aftagerne forståelse for, at nyuddannede skal bruge tid på at komme ind i den specielle sygepleje knyttet til de aktuelle patientgrupper. Aftagerne kunne ønske, at de studerende under uddannelsen trænes til at prioritere og varetage sygepleje til flere patienter samtidig. Ligeledes kunne aftagerne ønske, at de studerende i højere grad opøves til at træffe beslutninger eller ordinere sygepleje på baggrund af deres observationer. 3.2 Kontakt til patienter/borgere og pårørende Aftagerne giver udtryk for, at de nyuddannede er god til at etablere kontakt med kommunikere med patienterne. Det er tilsyneladende sværere for de nyuddannede med kontakten til pågående pårørende, og især hvis disse er kritiske overfor behandlingen og plejen af patienten. Aftagerne taler om, at de nyuddannede gerne vil være søde og kommer til at lægge for stor vægt på deres følelser i relationerne. Aftagerne kunne 9/13
ønske, at der i uddannelsen blev arbejdet mere med konflikthåndtering og den vanskelige relation, herunder at analysere situationerne ud fra mere faglige vinkler og ikke med udgangspunkt i deres følelser. 3.3 Skriftlig dokumentation De nyuddannede er hurtige til at beherske brugen af dokumentationssystemerne i afdelingerne. Nogle aftagere beskriver at det er lettere for de nyuddannede at bruge de elektroniske redskaber end det er for flere af deres mere erfarne kolleger på afdelingen. Denne sikkerhed kan for enkelte nyuddannede betyde, at de kommer til at bruge for meget tid ved computeren på bekostning af den direkte kontakt med patienter. 3.4 Analytiske kompetencer De nyuddannede er ikke altid så gode til at sætte deres viden i spil i vurderinger i de konkrete plejesituation og ved tværfaglige konferencer. Enkelte aftagere har erfaret, at vigtige vidensområder fx knyttet til anatomi og fysiologi for nogle dimittender ligger lidt fjernt. Måske kommer nogle dimittender til at underkende den viden de har erhvervet under uddannelsen. Et billede på dette kan være af nogle sælger de deres fagbøger efter dimittering. Aftagerne beskriver, at de ikke altid er gode til at efterspørge dimittendernes viden, men i højere grad giver erfaringsbaserede svar på dimittendernes spørgsmål. Det ville være godt om dimittenderne ikke bare fik svar på hvordan de skal gøre, men i højere grad fin begrundelser hvorfor opgaverne skal løses på en given måde. 3.5 Fagetiske kompetencer Dimittenderne har høje krav til sig selv i forhold til kvaliteten i deres omsorg for de enkelte patienter og har gode etiske refleksioner. Selv om aftagerne er opmærksomme på de etiske kvaliteter hos dimittenderne, ser de også, at det kan blive en akilleshæl for dem, når de som dimittender skal have ansvar for flere/mange patienter, og ikke i samme grad kan bruge ressourcer på den enkelte patient. 3.6 Læringskompetencer Flere aftagere har erfaret, at dimittenderne er gode til at opsøge, tilegne og bruge viden herunder opmærksomhed på evidensen i den fundne viden. Dimittenderne beskrives som gode til at opsøge forskellige videnskilder herunder også viden fra mere erfarne kolleger. Hvis dimittendernes viden og evne til selv at finde svar i højere grad blev prioriteret, kunne det styrke såvel dimittenderne som sygeplejepraksis på afdelingen. Flere aftagere, at dimittendernes refleksive kompetencer tørrer ud til fordel for orientering mod konkrete svar på praktiske udfordringer. Det kunne være givtigt, om den refleksive kultur fra uddannelsestiden i større grad bevares eller bliver del af kulturen på afdelingen. 3.7 Forandrings- og innovative kompetencer Det er aftagernes vurdering, at de nyuddannede har travlt med at komme ind i den specielle sygepleje i afdelingen og derfor ikke har så meget opmærksomhed på udviklingsaspektet i sygeplejen. Aftagerne beskriver det som et vilkår og ikke som et problem. Aftagerne finder, at dimittenderne generelt er selvstændige og ved hvad de kan og ikke kan Enkelte er inde på, at dimittendernes viden og evne til at finde og vurdere viden i højere grad kunne sættes i spil og vedligeholdes, hvis de blev engageret i en post som ansvarlig for et sygeplejefagligt fokusområde fx hygiejne. 10/13
3.8 Sociale kompetencer Aftagerne finder, at de nyuddannede er dejlige at arbejde sammen med og generelt udviser stor arbejdsglæde. De har gode sociale kompetencer og er gode til at interagere med det øvrige personale. Nogle er inde på, at en del dimittenderne har meget store krav til sig selv om perfektion i deres virke, hvilket kan gøre det svært for dem i en praksis, hvor drift og travhed sætter grænser for mulighederne for at leve op til egne krav. For nogle dimittender opleves dette ligefrem som modgang og som en stressfaktor. 3.9 Kompetenceudvikling Aftagerne vurderer, at dimittenderne er gode til at opsøge, finde og anvende ny viden gennem diverse databaser og ved kontakt med mere erfarne kolleger. De nævnes, at nyuddannede måske skal øve sig i at være i usikre situationer, hvor de ikke nødvendigvis har et stort vidensreservoir. De skal turde kaste sig ud i opgaver og leve med at der ind imellem kan være mindre fejl. Som beskrevet under punkt 3.8 skal de slække deres krav om perfektion i alle vurderinger og handlinger. Aftagerne ser at enkelte dimittender synes at uddanne sig væk fra den kliniske sygepleje. Deres mål er hurtigt at komme videre i akademisk uddannelse, hvilket aftagerne beklager. 3.10 Andre aspekter Aftagerne finder, at dimittenderne har nok at gøre med at komme ind i den aktuelle organisation, og ikke altid har den store forståelse for mere overordnede organisatoriske aspekter. Aftagerne finder ikke dette overraskende eller af afgørende betydning. Der er også mange af de ældre kolleger der ikke har den store organisationsforståelse. Dimittenderne vurderes som gode til at indgå i det tværprofessionelle samarbejde. Aftagerne vurderer, at dimittenderne har god fornemmelse for problemstillinger knyttet til overgange mellem sekundær og primær sektor og tager udfordringer knyttet hertil på sig. 3.11 Opsamling på fokusgruppeinterview På mange områder er der en positiv vurdering af dimittendernes kompetencer. De er dejlige at arbejde sammen med og udviser generelt stor arbejdsglæde. De har gode sociale kompetencer og er gode til at interagere med det øvrige personale. Dimittenderne har styr på deres kompetenceniveau og kaster sig ikke ud i opgaver de ikke mestrer. De er gode til at skabe kontakt til patienterne og har en høj etik i deres arbejde. De er gode til at opsøge, vurdere og anvende viden fra diverse vidensressourcer herunder fra mere erfarne kolleger. De er gode til at samarbejde mono- og tværprofessionelt. Det er et generelt billede, at dimittenderne udfordres stærk af at skulle overskue et større antal patienter. Det presser og stresser dem, at de skal prioritere mellem patienternes behov og de opgaver, der som helhed skal løses i afdelingen. Det er svært for mange dimittender ikke altid at kunne leve op til egne høje krav til kvalitet og perfektion i sygeplejen. Som beskrevet er dimittenderne gode til at skabe kontakt med patienter, mens de som tendens kan have problemer med at indgå i mere konfliktfyldte relationer herunder samarbejde med skeptiske pårørende. Dimittenderne får ikke altid sat deres viden i spil i sygeplejevurderinger og under konferencer. I nogle tilfælde kan de have baggrund i svagheder i vidensgrundlaget, men det tilskrives også, at der ikke altid er et refleksivt miljø i afdelingerne, hvor belæg og begrundelser eftersørges frem for svar på konkrete praktiske gøremål. 11/13
4 Opsummering på interview- og spørgeskemaundersøgelse Der er relativt stor overensstemmelse i aftagernes vurderinger af dimittenderne i de to forskellige undersøgelser, men det forbehold, at designet er meget forskelligt og dermed også sammenligneligheden i respondenterne/informanternes udsagn om dimittenderne. Dimittendernes sociale, relationelle, fagetiske og samarbejdsmæssige kompetencer vurderes som gode. Ligeledes vurderes deres evne til at opsøge, vurdere og anvende viden fra diverse vidensressourcer som god. I begge undersøgelser peges der på svagheder i dimittendernes handlekompetencer knyttet til den praktiske sygepleje, herunder i deres evne til at vurdere sygeplejesituationer og specielt på deres evne til at prioritere mellem patienternes behov og de opgaver, der som helhed skal løses i afdelingen. 5 Opfølgning Opfølgningen på denne rapport sker lokalt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Da afrapporteringen bygger på data knyttet til 2008 uddannelsen, er det alene muligt at tage erfaringer herfra med ind i udvikling, implementering og evaluering af 2016 uddannelsen. Især skal der være opmærksomhed på, hvordan fremtidige dimittender erhverver de relevante handlekompetencer i forhold til den kliniske sygepleje under grunduddannelsen herunder kan vurdere sygeplejesituationer og prioritere sygeplejeindsatsen mellem flere patienter. Det er områder der allerede i det første implementeringsarbejde af 2016 uddannelsen har været meget fokus på med de nye begreber klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, som netop adresserer disse forhold. Der er udarbejdet fælles handleplan på baggrund af denne aftagerundersøgelse og tilsvarende dimittendundersøgelse. 12/13
6 Bilag Bilag 1 Aftagerundersøgelse 2017 Opfølgende fokusgruppeinterview på baggrund af kvantitativ aftagerundersøgelse i VIA Sygeplejerskeuddannelsen fra 2016. Interviewguide Præsentationsrunde (navn, sted og stilling) Handlekompetencer Nyuddannedes kompetence i forhold til: - at vurdere patienternes behov for sygepleje (observation og analyse) - at beslutte handlinger og udføre praktisk klinisk sygepleje - at udføre klinisk sygepleje af kompleks karakter - at prioritere deres arbejdsindsats i den daglige sygepleje - at evaluere den udførte sygepleje - at undervise/vejlede - at dokumentere sygepleje Samspil med patienter/borgere og pårørende Nyuddannedes kompetence i forhold til: - at medinddrage patienter/borgere og pårørende - at identificere etiske problemstillinger og handle på disse Organisation og patientforløb (ikke med i den kvantitative undersøgelse) Nyuddannedes: - forståelse af organisationen og evne til at navigere i denne - kompetence til at forstå patienters/borgeres forløb herunder tværsektorielle aspekter Personlige og sociale egenskaber Nyuddannedes: - indstilling til patienter/borgere og pårørende (fordomme) - kompetence til påtage sig nye opgaver og udfordringer - opmærksomhed mod og kompetencer knyttet til udvikling/innovation af sygeplejen - sociale og samarbejdsmæssige kompetencer, herunder tværfagligt samarbejde Andre aspekter, som ikke er berørt 07.11.2017 INGJ/CANI 13/13