Fællesskabogejerskab Gennemførselsvejledningpåerhvervsskolerne AfChristinaCelesteNielsen. Vejledningharpotentialetilatbliveenhandlesammenhæng, hvormenneskerifællesskabbearbejderproblemerogde betingelser,somknyttersigtilproblemerne RieThomsen2009 AfgangsopgaveDUEK UCC,Modul213058 Vejleder:LenePoulsen Tegn:63.477 1
Forord Detteerminafgangsopgavefradiplomuddannelseniuddannelses,erhvervs og karrierevejledningveduniversitycollegecopenhagen.denharværet spændendeatarbejdemed,ogjegbildermigind,atdenbidragermedvæsentlige perspektiverogideertil,hvordanvejledningkangribesan. Men opgavenerskrevetpåbaggrundaferfaringerframinegentidsomelevpå KøbenhavnsTekniskeSkole(2002 2006),samtalermedgodevejlederkollegaer ogsomafslutningpåetårsfuldtidsstudie. Fællesskabogejerskab tilgangener altsåikkeudvikletiforbindelsemedenegendagligvejlederpraksis,ogdetbærer denmåskeprægaf?erdetrenskrivebordstænkning,somikkeharbundiden virkeligeverden?jegtænker,atdetmåkommeanpåenprøve. Jegermegetinteresseretirespons,konstruktivkritikogideerfra vejlederkollegaerogandre,somskullebliveinspireredetildette. Ladendelighøre Medvenlighilsen ChristinaCelesteNielsen Februar2012 Kontakt Mail:christinaceleste@hotmail.com Mobil:30481978 2
Indhold 1.Indledning...4 2.Problemformulering...5 3.Opgavensopbygning...5 4.Begrebsafklaringer...6 5.Afgrænsninger...7 6.Vejledningensformål...8 6.1.Vejledning ensocio politiskhandling... 8 6.2.Mitegetafsæt...10 6.3.Vejledningsominstitutioneltarrangement...11 7.Push outanalyseaffrafaldetpåerhvervsskolerne... 13 7.1.Diskussionenomfrafaldetsomfangogkarakter...13 7.2.Frafaldetietdrop put perspektiv...15 7.3.Frafaldetietpush outperspektiv...17 8.Teoretiskebidragtilempowermentvejledning... 21 8.1.Empowerment...21 8.2.Almengørelseogfællesskab...24 8.3.Agencyogefficacy...25 9.Empowermentvejledningipraksis... 28 10.Dilemmaerogudfordringer...31 10.1.Empowerment hvisdagsorden?...32 10.2.Vilogkaneleverneempowerment?...33 10.3.Kanempowerment tilgangenfåopbakning?...34 11.Konklusion:Empowermentforfællesskabogejerskab...35 12.Litteraturliste... 38 3
1.Indledning Imintidsomstuderendepådiplomuddannelseniuddannelses ogerhvervs og karrierevejledningerjegblevetoverrasketovervægtningenafindividuelt organiseretvejledning.fokusharværetpåmulighederfornye samkonstruktionervejlederogvejledteimellem,somkanåbnenyeperspektiver pådenspecifikkeuddannelses ogerhvervsvalgssituation. Vihartaltomstrukturellebarriereriuddannelsessystemet,ogviharberørt mulighedenforgruppevejledningogvejledningifællesskaber.menmin oplevelseharværet,atvistortsetkunharbeskæftigetosmereindgåendemed devejledningsfagligeteorierogmetoderiforholdtilenindividuel vejledningskontekstmedhenblikpåathjælpedenenkeltemedatfindeindtil sineegneønskerogbehovoglæreathåndteredegivnerammerbedstmuligt. Atdensparsommetidpådenet årigeuddannelseerprioriteretsåledes,afspejler blandtandetdentid,vileveri.senmodernitetenerkendetegnetveddiskurser omindividualisme,personligfrihed,autoriteternesfaldogrekonstruktionersom væsentligstehandlerumforbedreliv. 1 Ikkedestomindre ellermåskenetopderfor erdetnødvendigtatsepå individualiseringstendensenindenforerhvervs oguddannelsesvejledningmed kritiskeøjne. Skalvejledningalenefokuserepåattilpasseindividernetildeaktuelle strukturellerammer,deuddannersigogarbejderindenfor?ellerharthomsen ret,nårhunskriver,atvejledningenpådenmåde ( )bidragertilindividualiseringafproblematikker,sombedrekanløsesvedat kiggepå,hvordanproblemstillingerneikkebareerproblemerfordenenkelte,men forbindersigtilstrukturellebetingelser,sommåbearbejdesogændres. 2 Idenneopgaveviljegretteminopmærksomhedmodenmerestrukturkritiskog kollektivvejledning,somkanbidragetilaf individualiseringogstyrkelseaf 1Illerism.fl.(2009) 2Thomsen(2009):203 4
vejledningssøgendesmulighederforsamhandlingforforbedringerafde strukturelleuddannelses ogarbejdsvilkår. Jegtageriopgavenudgangspunktigennemførselsvejledningpåerhvervsskoler somorganisatoriskrammeogvilsøgeatbelysefølgendehovedspørgsmål: 2.Problemformulering Hvordankanvejledning,funderetienempowermenttilgang,støtte erhvervsskoleeleverskollektiverefleksionoghandlingiforholdtilstrukturelle barriererforgennemførelseafderesuddannelse? Hørerdetteempowermentperspektivindenforvejledningensformål,og,iså fald,hvilkedilemmaerogdiskussionerkantilgangenforventesatmedføre? 3.Opgavensopbygning PåbaggrundafminproblemformuleringviljegiKapitel4ogKapitel5afklare hvadjegmenermed strukturellebarrierer og empowerment samtafgrænse opgavensgenstandsfelt. HerefterviljegiKapitel6klargøremitsynpåvejledningensformål,oghvilke opgaver,jegmenervejledereiforlængelseherafkanogbørpåtagesig.idenne klargøringviljegblandtandeteksplicitereogbegrundemit videnskabsteoretiskeafsætidetkritiskeperspektivogidenforbindelseuddybe mitsynpåvejledningensometinstitutioneltarrangement 3. IKapitel7redegørjegfordiskussionenomerhvervsskolernes frafaldsproblematikoganalysererfrafaldsårsager.detgørjegmed udgangspunktietpush outperpektivmedfokuspåstrukturellerisiko faktorer, fremfordrop outperspektivet,derfokusererpåindividuellebaggrundsfaktorer, somøgereleversrisikoforfrafald.analysenpegerfremmodbehovetforen fastholdelsesindsatsrettetmodatidentificereoghandlefornødvendige forandringeridestrukturelleuddannelsesrammer,sådegiverbedremuligheder forgennemførelse. 3Thomsen(2009):Kapitel3 5
Kapitel8erenintroduktiontilteorierogbegreber,sombidragermedcentrale inputtilempowerment processenmedeleverne.detdrejersigomselve empowerment teorien,omalmengørelsesbegrebetogomagency ogefficacybegreberneisocial kognitivteori. Kapitel9ermitbudpå,hvordanvikonkretivejledningenkanarbejdemed styrkelseafelevernesfællesskaberogdereskollektiverefleksionoghandleevnei forholdtildestrukturellebetingelser. IKapitel10diskutererjegdilemmaerogudfordringeriforholdtilmit vejledningssynogenimplementeringafdette. Kapitel11konkludereropgaven. 4.Begrebsafklaringer Strukturellebarrierer Iproblemformuleringenogigennemopgavenbrugerjegbetegnelsen strukturellebarrierer.meddettemenerjeg,debarriererforgennemførelse, somikkekanhenførestilelevenseventuellepersonligepsyko sociale udfordringer.strukturellebarriererdækkeraltsåiminopgavebådeover problematiskesamfundsmæssigediskurser,foreksempelomfritvalgogeget ansvar,strukturelleforholdsomarbejdsløshedogpraktikpladsmangel,såvel sominstitutionelleforholdpådenenkelteskole,foreksempelbrugaflærerfri timer. Empowerment Derermangeudlægningerafogmåderatbrugeempowermentbegrebetpå 4.Den tilgang,jeganvenderidenneopgave,kanklassificeressomsamfundskritisk empowerment,idetdenfokusererpåindividuelogkollektivbevidstgørelsemed henblikpå,atunderprivilegerede 5 fårindsigtogstyrketilathandleindenfordet 4Sebl.a.Askheim(2008)foruddybetbeskrivelseafforskelligeempowerment retninger. 5Jegtolkerogbrugeridenneopgavebetegnelsen underpriviligerede omindividereller grupper,derienspecifikrelationharfærreressourcerogmindremagtendandreirelationen. 6
tilenhvertideksisterendesamfund,menogsåatændrepågrundlæggende strukturelleulighedsskabendepræmisser. 6 5.Afgrænsninger Hvorforligeerhvervsskoler? Densenmoderneindividualiseringstendensprægerheleuddannelsessektoren 7 ogenempowerment proces,somdenjegganskekortskitsereri problemformuleringen,villeformentligværerelevantforvejledningssøgendepå flereområder.mensombjarneøvrelid,forskerivelfærdsstatogprofessioner, påpeger,erempowerment ( )etord,enalmenabstraktion,sommåplaceresikonkreteogsociale virkeligheder. 8 Jegharvalgtatplaceremitarbejdemedempowerment tilgangenienkontekstaf gennemførselsvejledningindenforerhvervsuddannelsessystemet.detharjeg gjortafjegaffleregrunde.fordetførsteudgørerhvervsuddannelserneden størsteudfordringiforholdtilatnåmålsætningenom,at95procentafdeunge gennemførerenungdomsuddannelsei2015. 9 Fordetandethar erhvervsuddannelsernefungeretsomeksperimentariumformarkedsgørelseog strukturelindividualiseringiuddannelserne,delsmedindførelsenaf taxameterfinansieretselvejei1991ogdelsmedreform2000sintroduktionaf elevenspersonligeuddannelsesplan. 10 Fordettredjeerderi erhvervsuddannelsessystemetsindretning,blandtandet vekseluddannelsesprincippet,enrækkeindbyggedebarriererforelevers opbygningaffællesskaberogejerskaboveruddannelsen 11.Iafsnittetmedpushoutanalysenaferhvervsskolernesfrafaldviljegnærmereredegørefor,hvorfor 6AndersenogLarsen(2010) 7Andersen(2007)ug.dk 8ØverildiAskheim(2008):48 9Pihl(2010)ae.dk 10Koudahl(2004):92ffog97 11Jørgensen(2011):18 7
jegmener,atdissetrefaktorerpegerfremmodetbehovforensærligindsats, derstyrkereleverneskollektiverefleksionoghandlingiforholdtilde strukturellerammer,indenforhvilkederesuddannelseforegår. Ingenafskrivningafindividuelvejledning Nårjegvælgeratfokuserepåvejledning,somkanunderstøttekollektiv refleksionoghandlingiforholdtildestrukturellerammer,erdetikkefordi,jeg underkenderbetydningenafindividuelvejledningogarbejdetmeddenenkeltes personligeudvikling.argumentationenskalsessometforsøgpåatfremmeen bedrebalancemellemdetindividuelle/personligeogdetkollektive/strukturelle fokusforvejledningsarbejdet. 6.Vejledningensformål Idetteafsnitviljegredegøreforforskelligefortolkningsmulighederaf vejledningsfænomenet.dettegørjegsomlediargumentationenformiteget vejledningssyn. Nårjeghartaltmedvejlederkollegaerommineideer,erjegfleregangeblevet spurgt,omdet,jegpegerpå,virkeligerenvejlederopgave.skalviikke koncentrereosomsamtalenmeddenenkelteelev,oghvadderkanhjælpe ham/hendeherognu?detharunderstregetdenrealitet,aterhvervs og uddannelsesvejledningerenprofession,hvisformålogindholdstårtilstadig fortolkningogdiskussion.detdominerendesynpåvejledningskifterovertidog stedsomresultataffagligeogpolitiskediskussionerogforhandlingermellemde involveredeparter 12. 6.1.Vejledning ensocio politiskhandling Derfindeshundredvisafvejledningsfagligeteorierogmetoder,ogiDanmarkhar vejledereenstærktraditionforatarbejdeeklektiskmeddisse.detvilsigebruge 12Plant(1996):13 8
debedsteelementerfrahvertilgang,mankendertil,påenmådesommanmener vilværebrugbarfordenenkeltevejledningssøgende 13. Oftevilderdogværeenrødtrådideteorierogmetoder,manfinderrelevanteat arbejdemed,somafspejlervejlederensgrundlæggendemenneske og samfundssynogholdningtilsitarbejde.a.g.watts 14 definererfiresociopolitiskeideologierivejledning 15 : Samfund Individ Forandringafstatusquo Acceptafstatusquo 1.Detradikalesynspunkt: Vejledningsominstrument forsocialog samfundsmæssig forandring 3.Detkonservative synspunkt: Vejledningsominstrument forsocialkontrol 2.Detprogressive synspunkt: Vejledningsom instrumentforindividuel forandring 4.Detliberalesynspunkt: Vejledningsomikkedirigerende(sparring) PeterPlant,vejledningsforskervedDanmarksPædagogiskeUniversitet, refererertilenlignendemodelogskriver,atdanskevejledereplacerersigialle firefelter,dogsjældentidetradikalesynspunkt:samfundsforandring. 16 Detervigtigtatværesigsitsocio politiskeudgangspunktbevidstforatkunne tagestillingtil,omdekonkretemetoder,mansomvejledertageribrug,afspejler detteudgangspunkt.ogsåforatkunneundersøge,omdetarbejde,manudfører foratløseproblemerne,hængersammenmeddenmåde,manmener,deerskabt på.kortsagtforværeistandtilatargumentereoverforkollegaer,ledelse,elever ogikkemindstoverforsigselv for,hvorforligepræcisdentilgang,man vælger,givermeningogharperspektiv. 13ug.dk 14A.G.Wattserenanerkendtvejledningsteoretiker,sombl.a.bliverbrugtsområdgiverforOECD ogandreinternationaleinstitutionermedinteresseforvejledning. 15Poulsen(2011)PowerpointfraDUEK moduletvejledningogvejleder,forår2011 16Plant(1996):13 9
6.2.Mitegetafsæt Mitegetsynpåvejledning,samfundogindivid,ogforholdetderimellem,harsit afsætidetkritiskeperspektiv.detkritiskeperspektivdækkeroverenrække forskelligeretninger,somforholdersigkritisktildetkapitalistiskesamfunds funktionsmådeogopbygning. 17 Foreksempelulighedensreproduktion,som blandtandetopretholdesmeduddannelsessystemetsomsocial sorteringsmekanisme. 18 Detvidenskabsteoretiskefundamentfordetkritiskeperspektiverdialektisk materialisme.denmaterielledimensionidialektiskmaterialismehandlerom,at deterdensocialeværen(samspilletmenneskerimellemogmellemmennesker ogderesstrukturelleogmateriellebetingelser),derbestemmerdenbevidste væren(vorestankerogfølelser),ogikkeomvendt.ethvertindivider samfundsmæssigtindlejretogvoresfølelser,tankeroghandlinger,såvelsom voressocialerelationer,udviklesaltidpåbaggrundafdesamfundsmæssige livsbetingelser,voreslivudspillersigi.dissebetingelsersesdoghverkensom statiskeellerdeterminerende.betingelserneudgørbådemulighederog begrænsningerfordenmenneskeligeudfoldelse.menneskerkansåledesdeltage iatforandreogudvikledereslivsbetingelser 19. Dendialektiskedimensiondrejersigom,atbevidsthedenoghistorienudvikler siggennemmodsætningerogvekselvirkninger 20.Såledessessamfundetidet kritiskeperspektivblandtandetsomprægetafulighederogkonflikter,der håndteresgennemkampe.magtogafmagtercentralebegreber,derer afhængigeafmenneskerssamfundsmæssigeplacering. 21 Denneforståelseafindividogsamfundsomuadskillelige,skiftende,påvirkelige ogkonfliktfyldteindebærerenproblematiseringaf vejledningens 17Andersen,Brok,Mathiasen(2000):41 18Hansen(2003) 19HunicheogMørck(2009)leksikon.org 20denstoredanske.dk 21AndersenogLarsen(2010) 10
grunddilemma atvibådeskalvaretageindividetsogsamfundetsinteresser i detdettekansigesatbyggepåendualistiskogstatiskopfattelseafindividog samfundsomhinandensmodpoler.istedetsesindividersinteresseraltidsom indlejredeisamfundsmæssigeinteresser.riethomsen,forfattertilafhandlingen Vejledningifællesskaber,argumentererfor,atvialleerindlejredei dentotalsamfundsmæssigelivsopretholdelseproces,somogsåvejledningeneretledi: Detbetyder,atdeproblematikker,dertagesfatpåivejledningspraksis,( ),ikke kanforståsoganalyseressomindividuelpraksis,hvordenenkelteharetproblemi forholdtilegenlivsførelse.det,deroplevesogbeskrivessomdenenkeltesproblem, måderforforståssometdelelementidenfællesogsamfundsmæssige livsopretholdelse 22 (Kildensegenfremhævning) Såledeskanvejledninghellerikkereducerestiletspørgsmålomathjælpeden vejledningssøgendetilat vendeblikketindad forat findeindtilsitønske, menmåiligesåhøjgradforståssomenindsats,derskalskabemulighederforat vejledtekandeltageiforskelligepraksisserogstøtteham/hendetilat findeudi sindeltagelse idensamfundsmæssigelivsopretholdelse 23.Ønskeroghandlinger udviklesikkesomenisoleretindreproces,menaltididetdialektiskesamspil mellemindividetogdennesomgivelser. Detkritiskeperspektivbetyderogså,atvejledningenikkekunhandleromat støttevejledningssøgendeiatreflektereoverogudvikleevnetilatdeltageinden forrammerne,meniligesåhøjgradomatstøtteham/hendeiatbidragetilen udviklingaframmerneienretning,somgiverbedremulighedfordeltagelse. 6.3.Vejledningsominstitutioneltarrangement Idenneopgaveundersøgerjegvejledningpåerhvervsuddannelserne,altså vejledningsomet institutioneltarrangement 24,sativerdenmedetspecifikt formålforøje.detteformålerpolitiskbestemtafdeinstanser,somindirekteog direktefinansiererarrangementet:heltoverordnetstaten(folketingsflertallet) 22Thomsen(2009):69 23Ibid.:184 24Thomsen(2009):Asnit3 11
vialovgivningogbekendtgørelserogidetdagligedenenkelteskolevia handleplanerogopgavebeskrivelserforvejledningen. Deterdissepolitiskedefinitionerpåvejledningensformål,somvioftetagersom udtrykfor samfundetsinteresse.hvaddererdefineretsomsamfundets interesseskifterdogovertidogrum 25 ogertilstadigdiskussionogforhandling. SomOlePetterAskheim,forskerogforfatterbl.a.tilbogen Franormaliseringtil empowerment,erkender: Begreberogfagligetilnærmelserfiltreresgennemdetilenhvertideksisterende magtforholdisamfundet 26 Depolitisk/institutioneltfastsatteformålmedvejledningkansåledesogsågodt konfliktemedvejledtesogvejlederesopfattelseafopgaven.foreksempelbliver selve95procent målsætningentilstadighedproblematiseret 27,ligesom Ungepakke2 s 28 bestemmelseromatvejledningenskalprioriterestildeunge medsærligebehov,ogatvejledereskalhavesanktionsmulighederoverfor ungeunder18,derikkeeriuddannelseellerarbejde,erstærktomdiskuteret 29. Idagerdeti 1,stk.1iVejledningslovenfastsat,atvejledningenskal: ( )bidragetil,atvalgafuddannelseogerhvervblivertilstørstmuliggavnforden enkelteogforsamfundet,herunderatalleungegennemføreren erhvervskompetencegivendeuddannelse. samti 1,stk.4,at: Vejledningenskalbidragetil,atfrafaldfraogomvalgiuddannelsernebegrænses mestmuligt,ogatdenenkelte elevellerstuderendefuldførerdenvalgteuddannelse medstørstmuligtfagligtogpersonligtudbytte 30 25Plant(1996) 26Akheim(2008):45 27Pedersen(2011)ffd.dk 28Undervisningsministeriet(2010) 29Sef.eks.debatmellemHøjdal,Larsen,Kjeldsenm.fl.iInformation,januar februar2011 30Bekendtgørelseaflovomvejledningomuddannelseogerhvervsamtpligttiluddannelse, beskæftigelsem.v. 12
Vejledningenskalaltsåstøtte,atdeungestarterpåoggennemføreren ungdomsuddannelseogenerhvervskompetencegivendeuddannelsemedsåfå omvalgsommuligt,sådehurtigstmuligtbliverklædtpåmedkvalifikationerog kompetencertildeltagelsepåarbejdsmarkedetog/ellerividereuddannelse. Udenatgåidetaljermedrestenaflovtekstenviljegtolkedensådan,atdengiver mulighedforpåerhvervsuddannelserneatarbejdemedvejledning,somikkekun holdersigindenforindividtilpasningsparadigmet 31,menogsåbeskæftigersig medtilpasningafstrukturer,sådegiverbedremulighedfordeltagelse,blandt andetvedinddragelseafdeallermestcentraleaktøreriheleudfordringen: eleverne. 7.Push outanalyseaffrafaldetpåerhvervsskolerne Idetteafsnitviljegsenærmerepåfrafaldsproblematikkenpåerhvervsskolerne, idetjegfokusererpåforklaringeristrukturellepush outmekanismersom modvægttildenpush outtilgang,derindtilfornyligthardomineret frafaldsforskningen 32. 7.1.Diskussionenomfrafaldetsomfangogkarakter Frafaldetierhvervsuddannelserneudgøridagdenstørsteudfordringforatnå måletom,at95procentafdeungeskalgennemføreenungdomsuddannelsei 2015.Dererfleremåderatopgøreogforklarefrafaldetpå erhvervsuddannelserne,ogproblemetsomfangogkarakterdiskuterestil stadighed. 33 IfølgeenundersøgelsefraDanmarksStatistikiaugust2011,faldernæsten33 procentafdeunge,somstarterpåenerhvervsuddannelsefra,ogkuncirka33 procentgennemførerdereserhvervsuddannelsepånormerettid.på gymnasieområdeterdetilsvarendetal7,5procentog80procent 34.Ienanalyse 31Toft(2011)PowerpointfraDUEK moduletvejledningiuddannelsesinstitutioner,efterår2011 32TanggårdiJørgensen(2011):85 33Sef.eks.AmstrupogAndersen(2009)ugebreveta4.dk 34ArbejderbevægelsensErhvervsråd(2011) 13
aftallenefraarbejderbevægelsenserhvervsrådkaldesfrafaldetpå erhvervsuddannelsernefor denstoresynder 35 iforholdtilmåletom,atalle ungefårenungdomsuddannelse. Dererimidlertidmegenuklarhedogdiskussionomselvefrafaldsopgørelserne, oghvordanfrafaldetskalvurderes. PeterKoudahl,uddannelsesforskerpåRUC,pegerpåbehovetforatgåbagom talleneogsenærmerepåfrafaldsbilledet.hansegneundersøgelserviser,aten delafdeungeharderesegneuddannelsesstrategier,hvordetatstartepåen erhvervsuddannelse,sessometbevidstlediafsøgningenaf,hvaddeskal,nårde bliver rigtigvoksne ogsomenmådeatstyrkeegnekompetencer,sådefor eksempelkansøgeindpåandreuddannelser.koudahlproblematiserer,atunge sombrugernogleårpåenafklaringsprocesierhvervsuddannelsessystemet,for eksempelprøverforskelligegrundforløbafudenatafslutte,bliverpolitisk problematiseredesomfrafaldne,mensgymnasieeleverlegitimtkanbrugetreåri entilsvarendeproces 36.Desudenbrugesgrundforløbetogsåtilenafklaringfra skolernessideaf,omeleveneregnettilatfortsætteuddannelsenien praktikplads.deteraltsåikkekunelevernedervælgerfra,menogsåskolerne, derfungerersomensorteringsmekanisme,somskalsikre,atpraktikstederne ikkefåruegnedeeleveripraktik.ikkemindsterderhele praktikpladsproblematikken,sombetyder,atderidager10.000egnedeog motiveredeelever,somikkekanfortsættepåhovedforløbetpåderes uddannelse,fordideikkeharenpraktikplads. 37 Behovetforenkritiskdiskussionafpræmissenforhelefrafaldsproblematikkeni erhvervsuddannelsessystemetstårklart.vejlederesomharindsigtielevernes handlemotiverharmulighedforatbydeindidennediskussionogblandtandet problematiseredenlineæreopfattelseafkarriereudviklingoggennemførsel.at fåogvedligeholdedenneindsigtkræverenærligdialog,hvilketforudsætter,at 35ArbejderbevægelsensErhvervsråd(2011) 36Koudahl(2011)Information.dk 37Ibid. 14
vejledereiinteraktionenmedeleverneikkebidragertilenensidig problematiseringaffrafaldogomvalg. 7.2.Frafaldetietdrop put perspektiv Medalledeforbeholdmaniøvrigtmåtageforfrafaldsopgørelserne,erdetdog ogsåetfaktum,atfrafaldetikkekunerudtrykforbevidstafsøgningog alternativeuddannelsesstrategier,menogsåforsocialsortering,somafspejlerog forstærkerulighed 38.Formangeafdeelever,somfalderfra,erfrafaldetkunén blandtenrækkeafnegativeerfaringermedikkeatkunneleveoptilkravog forventningeriskolen.endelafdem,somfalderfraierhvervsuddannelserne, udgørogsåenstordelaf restgruppen,deraldriggennemføreren ungdomsuddannelse 39. Hvadskyldesfrafaldetså?Étårsagsfokusifrafaldsforskningenog debattener elevernespersonligekarakteristika,detvilsigederesmanglendekompetencer tilatfungereogfuldføreierhvervsuddannelsessystemet 40.Eleverneerforsvage socialtogfagligt.ensådananalysepegerletfremmodenløsningsom kompensererforelevernespersonligesvaghedervedhjælpafmentorordninger, psykologermv.somdethedderienundersøgelsefraundervisningsministerieti 2005: Detanbefales,atderigangsættesetudredningsarbejde,somkantydeliggøre frafaldsårsagerneblandtforskelligegrupperafelever,herundersærligtdeelever, somenderidensåkaldte"restgruppe",medhenblikpåatafklarebehovetforat etableretilbudompsykologhjælp,skabemulighedenforsamtalemedsocialrådgiver ellerandenrelevantprofessionel"hjælper" 41. Denneslagsindividueltorienteredetiltagerblevetstadigmereudbredti uddannelsessystemetogikkemindstpåerhvervsskolerne 42.Løsningsmodellen 38Jørgensen(red.)(2011):27 39DanmarksEvalueringsInstitut(2009) 40TanggårdiJørgensen(2011):85 41Undervisningsministeriet(2005) 42Højdal(2008)Information.dk 15
eridesenesteårblevetunderstøttetaføremærkedetilskudfra Globaliseringspuljen,somblevopretteti2006,samtidigmed,atdererblevet skåretnedpådealmindeligemidlertilerhvervsskolerneideårligefinanslove 43. PeterAmstrup,formandforDanskeErhvervsskoler,haridenforbindelsesagt, at: Dererlidtpolitiskmismanagementidet.Minoplevelseer,atvihartrukketlærere udaflærerværelseroggjortdemtilmentoreristedetfor 44 " Enoplevelseafudviklingen,somChristianHelmsJørgensen,lektorvedRUC s institutforpsykologioguddannelsesforskning,tilsyneladendedeler,nårhan skriver: Etrelevantspørgsmåliforholdtildissesærligeforløbogsærligetiltager,omdet harfokuseretformegetpåsærlige problemelever ogflyttetopmærksomhedenvæk fraatforbedredet,somerskolerneskerneaktivitet:denkvalificeredeogengagerede fagligeundervisning 45 (citeredesegenfremhævning) Erdeindividuellestøtteordningerforelevermed særligebehov lappeløsninger?kanmanligefremsedisseløsningersomenmådeatfjernefokus frastrukturellesvagheder,sådansomtanggårdantyder,nårhunpolemisk skriverat: Mangeerbangeforatgivestemmetileleverneskritikafskolen.Enafdemåder, hvorpåmankanbeskytteskolenmodatgørenogetnyt,erblandtandetvedistedet athenviseproblematiskestuderendetilindividuelhjælp. 46 Idetfølgendeviljeganlæggeetpush outperspektivpåfrafaldet,somlæggerop til,atelevernesstemmermåhøres,ogatdermågøresnogetnytpåstrukturelt niveau. 43Rottbøll,KlingseyogVillesen(2011)Information.dk 44Ibid.(2011)Information.dk 45Ibid.(2011)Information.dk 46TanggårdiJørgensen(2011):95 16
7.3.Frafaldetietpush outperspektiv Ienpush outanalyseaffrafaldettrædernogleoplagterisikofaktorer,iformaf strukturellebarriererforgennemførelse,frem.herviljegopridsenogleafde mestcentrale: Praktikpladsmangelogskolepraktikmedlaverestatusogløn Pt.manglercirka10.000eleverenpraktikplads,hvilketerdethøjestetalsiden 2005 47.Problemeternuikkenyt:Praktikpladsmanglenharværetenafde vigtigsteårsagertilfrafald,sidendeti1972blevmuligtatstartepået grundforløbudenpåforhåndathaveenlærekontrakt 48.Deteroptilhverenkelt elevatfindeenpraktikplads,oghererstorchanceulighedmeddårligsteoddsfor ungemedandenetniskbaggrundenddanskogforpigeridetekniske uddannelser 49.Jørgensenskriver: Foreleverneerhovedproblemet,atdetførstogfremmesterderesindividuelle ansvaratfindeenpraktikpladsmeddenusikkerhedogdensocialesortering,som detmedfører 50 I1994blevskolepraktikkenoprettetsommulighedfordeelever,derikkehavde enpraktikplads.skolepraktikkenharimidlertidetdårligtryoglavstatusblandt eleverne 51,hvilketikkeerblevetbedre,sidenetfolketingsflertali2003 begrænsedeskolepraktik adgangenkraftigtogisammeombæringnedsatte elevernesgodtgørelsefraoverenskomstfastsatlærlingelønniveautiletpå finanslovenfastsatniveau 52.Etlønniveau,somindtilviderealtidharliggetlangt underkammeraternesudeivirksomhederne.skolepraktikeleverharhellerikke rettilferieellerbarsel. 47Bondesen(2011)dr.dk 48Jørgensen(2011):18 49Ibid.:191 50Ibid.:198ff 51Olsen(2011),eva.dk;Jørgensen(2011):196 52Undervisningsministeriet(2003) 17
Jørgensenbetegnerpraktikpladsproblemetsom erhvervsuddannelsessystemets akilleshæl.bådehanogandreharforslagtil,hvordanmanvillekunneforbedre situationen,sådetøgerelevernesgennemførelse.mankunneihøjeregrad kombinerevirksomhedspraktikogskolepraktikforalleelever,såmanudnyttede desærligemuligheder,derervedhverpraktikform.mankunnelade skolepraktikeleverarbejdepåligevilkårmedeleverneivirksomheder.man kunneudvikleenmerecentralkoordineringafpraktikpladssøgningog tildeling, såmanmindskerdensocialesortering,baseretpåelevernespersonlige baggrundsfaktorer. 53 Ogsåvidere.Imidlertiderdermangeinteresserinvolveret, ogidagståreleverne,somnogleafdesvagesteaktøreripraktikpladsspillet. Opbrudogskift svagttilhørsforhold Erhvervsuddannelserneeropbyggedesomvekseluddannelser,hvoreleverne skiftermellemskole ogpraktikophold.detindebærerenekstraovergang fra grundforløbtilhovedforløbienpraktikvirksomhed ognåreleverneertilbage påskoleopholderdetoftemedandreelever,deikkekenderfratidligere. Bruddenemedførerekstrausikkerhedpågrundafpraktikpladsmanglen 54 og udgørenudfordringforopbygningafdetfællesskabogtilhørsforhold,som spillerenstorrolleiforholdtilgennemførelse. 55 Institutionaliseretindividualiseringogniveaudeling Mensvekseluddannelsesprincippetisigselverenudfordringforoplevelsenaf genkendeligerammerogfællesskab,såharreform2000,meddens nøglebegreberom denpersonligeuddannelsesplan og ansvarforegenlæring, betydetenyderligereindividualiseringogopsplitningmellemeleverneog dermedsatisærdefrafaldstruedeeleverpåenekstraprøve 56.JanHjort,tidligere formandfordanskteknisklærerforbund,udtalteiforbindelsemedjusteringen aferhvervsskoleloveni2007,at: 53Jørgensen(2011):199 54Ibid.:193 55LippkeiJørgensen(2011):103 56Koudahl(2005) 18
Tankegangenomindividualisering,moduliseringogansvarforegenlæring medførteetøgetfrafald.viundervistepåsmåholdsomeleverneustandseligtskulle skiftemellemistedetforathaveenstabilklasse.desvageogmindremålrettede ungeforsimpelthenvildidet.dervarheletidenennyanledningtilatfaldefra. 57 Reformenharværetudsatformegetkritikoghardahellerikkeførttillavere frafaldelleratenstørreandelafdeungesøgererhvervsuddannelserne.i2007 justeredemanerhvervsskoleloven,såskolerneblandtandetfikmulighedforat opretteklasserfordeelever,somharbrugforenmerefaststrukturog niveaudeleelevernemedsærligetilbudtildestærkeste.denne differentieringsstrategikanumiddelbartgøredetlettereattilbydeeleverne undervisningogudfordringer,derpassertilderesforudsætninger,ogdengiver skolernemulighedforatprofileresigiforholdtildestærkeunge,somdegerne viltiltrække.denindebærerimidlertidogsåenrisikoforøgetsocialudskilning ogstigmatiseringafdeunge,somharsværtvedatleveoptilkraveneiden almindeligeuddannelse. 58 Økonomioverpædagogik Individualiseringenerblevetfulgtafstadigstrammereøkonomiforde selvejendeerhvervsuddannelsesinstitutioner.ifølgedanskeerhvervsskolerer skolernesfællestaxameter,derdækkeradministrationogfasteudgiftersomlys, vandogvarme,siden2003ogfremtil2010blevetbeskåretmed32 35%,mens pris oglønudviklingenerstegetmed20%. 59 Skoleledelsernesprimærefokusog kompetenceområdeerdenøkonomiskestyringogdetafspejlersigblandtandeti manglendepædagogiskledelse 60,højeklassekvotienter 61 ogrationaliseringervia lærerfritimer 62.Samtidigmedatskolerneskalimødekommestadigmere omfattendekravompersonligementor ogpsykologordningertilde 57Bording(2008) 58Jørgensen(2011):16 59DanskeErhversvsskoler(2010)danskeerhvervsskoler.dk 60Jensen(2007) 61Svanholm(2008)i.pol.dk 62Brown,KatnelsonogLouw(2011) 19
frafaldstruedeelever,ogandresærtilbudtildestærkeelever,vælgerdealtsåat sparepåkerneydelsen:kvalificeretoginspirerendeundervisningigoderammer medtætlærerkontakt. Individualiserendediskurser Derfindesaltsåenrækkebarriererforelevernesgennemførelseafderes erhvervsuddannelse.eleverneerimidlertid(ligesomalleosandre)formetaf deresbetingelserogfordeindividualiseredeunge,somervoksetopmed diskursenomansvarforegenlæring,ogsomoftekæmperforatklaresig igennemuddannelsen,erdetikkedetstrukturkritiskeperspektiv,somliggerlige for.udfordringerneoplevesfordenenkeltesompersonlige,ogløsningenbliver daogsåpersonlig:jegmåændreminholdning,jegmåudvideminhorisont,jeg måøgeminstress tolerance,jegmåstyrkeminselvtillidetc.somillerism.fl. skriverdet: Desudenerdetetgennemgåendetræk,atbådesubjektetogandreidenneproces retteropmærksomhedenmoddenenkelteoghansellerhendespersonligestyrkerog svagheder,karaktertrækoghandlinger,utilstrækkeligheder,manglendedisciplin, skoletræthedosv.,mensydrebetingendesocialeogsamfundsmæssigeforholdtræder ibaggrunden,netopfordiderfokuserespåindividet. 63 Dennediskursomdetpersonligeansvarerikkeomkostningsfri.Enaf bivirkningerneerifølgejørgensen(2006)menneskersøgedeoplevelseafpres, ensomhedogrådvildhedogdermedrisikoforstress,lavtselvværd,risikoadfærd, depressionogapati. 64 Oplevelserogreaktionersomøgerfrafaldsrisikoen betydeligt. Hvisderskaltagesseriøstfatpådeoverordnedeskitseredeudfordringer,oghvis eleverneikkebareskalsessomofre,kræverdetblandtandet,atdeselvbliver mereartikuleredeoghandlekraftigeiforholdtilnødvendigestrukturelle forandringer. 63Illeris(2009):46 64Jørgensen(2006) 20
8.Teoretiskebidragtilempowermentvejledning Idetteafsnitviljegintroduceretilgrundteorier,somjegmenerudgørvigtige bidragtiludviklingafvejledningidetkritiskeperspektiv. Vejledningenbøridetkritiskeperspektivikkekunbeskæftigesigmed udviklingspotentialethosdenenkelte,menogsådestrukturellerammer,de uddannersigi.dennedelafvejledningsarbejdetbør,ligesomvejledningenmed fokuspåpersonlighjælpogudvikling,foregåmedeleverneicentrumfor refleksionoghandling.dendialektiskematerialismegiverosmulighedforatse elevernesomaktivemedskabereafderesbetingelser. Idetfølgendeviljegvedhjælpafbegreberneempowerment,almengørelse, agencyogefficacyanalysere,hvordanvejledningenkanunderstøtte medskaberperspektivetpåelevernesrefleksions oghandlerum.fællesforde teoretisketilgangebagbegreberneerderesopmærksomhedpå arbejdetidevejledningssøgendesfællesskaber behovetforændringeristrukturellebetingelser devejledningssøgendesmulighedforathandlefordisseændringer Empowermentkansessomdenoverordnedetilgangogarbejdetmed almengørelseogudviklingafefficacysommidlertilempowerment. 8.1.Empowerment Grundlæggendebyggerempowerment tilgangenpåressource fremfor problemtænkningommennesker. 65 Troenogrespektenfordenenkelteer central.enhverharmyndighedisitegetlivogdermedogsårettilselvattage beslutninger,ogenhverharogsåevnetilatskabeforandring. 66 Empowerment,idetkritiskeperspektivsforståelseafbegrebet,handlerom 65Andersen,BrockogMathiasen(2009):96 66Andersen,BrockogMathiasen(2002):96 21
.enproces,hvormagtbliverudviklet,faciliteretellerstadfæstetmeddetformål, atunderprivilegeredeindivideroggrupperkanøgederesressourcer,styrkederes selvbilledeogopbyggeevnetilathandlepåegnevegneipsykologiske, sociokulturelle,politiskeogøkonomiskeområder. 67 Denneprocesdrejersigblandtandetom,atunderpriviligeredeindividerog grupperudviklerenmerepositiv vinder eller modstandsidentitetsbevidsthed,bl.a.vedatbrydedenindividualiserede forståelseafsocialeproblemerogskabeenkollektivforståelseafårsagernetil afmagt. 68 Modarbejdelseafstigmatiseringogkollektivtilskrivningafnegative socialeværdierogegenskaber,foreksempelvedpåforskelligvisatsynliggøre styrker,evnerogressourcerforomverdenen,erogsåendelaf empowermenttilgangen. 69 Ikkemindsthandlerempowermentomopbygningaf konkrethandlekapacitet:atunderprivilegeredefårenstemmeogbliveristand tilatpåvirkeegetliv,såvelsomdetpolitiskeogforvaltningsmæssigesystem. Konkretspænderdetfrastyrkelseafindividuelselvtillidtilopbygningaf kollektivorganisering,somkansikreopmærksomhedpådenfællespolitiskesag ogsåoverenlængeretidshorisont. 70 Detgenerellemålforempowerment processerhartouadskilleligesider:påden enesideensubjektivdimension,somhandleromatopbyggeselvtillidogevnetil athåndterelivetmeddesærligeudfordringer,somdeulighedsskabende rammerbetyderforunderpriviligerede.pådenandensideenobjektiv dimension,somhandleromatfåstørrekontroloverogindflydelsepå rammerne.etmerespecifiktmålforempowerment processenkanmanikke fastsættepåforhånd,eftersomdeterdeltagerne,deriselveprocessenudvikler svarenepåderesudfordringer. Empowermenterikkebareteknikkertilforebyggelseogselvhjælp,menhandler ommagttilkæmpning. 71 RolfRønning,sombl.a.harskrevetbøgerom 67Andersen,BrokogMathiasen(2000):13 68AndersenogLarsen(2010) 69Ibid. 70Andersen,BrockogMathiasen(2010) 71Askeim(2008):44 22
empowermentindenfordetsocialpolitiskefagfelt,skelnermellemtreformerfor magt.intenderetmagterdenkapacitetnogleaktørerhartilatpåvirkenogleeller nogetforsætteligt.strukturelmagterdensomliggeriorganisatoriskeogfysiske strukturer,foreksempelrutinerellerarkitektur.diskursivellerdefinitoriskmagt er(kortfremstillet)magtentilatfåsinforståelseafetfænomentilatblive rådende. 72 Forfatternebagbogen Empowermentpådansk teoriogpraksis brugermagtbegrebetibetydningen magttil,foreksempelmagttilatskabesit egetliv.idenneforståelsebehøverenaktørsudviklingafmagtikkeatbetyde andrestabafmagt. 73 Ietkritiskperspektiverdetdogklart,at underpriviligeredesøgedemagtoftevilværepåbekostningafdedominerende magthavereogdermedkanbliveanledningtilkonflikt.foreksempelkanelevers øgedemagt,betydeetmagttabpåpolitiskogledelsesmæssigtplan menogså forvejledere.dettekanfølessomentrusselogskabebevidstellerubevidst modstand.derforerdetenforudsætning,atprofessionelleogsåbruger empowermenttilgangenpåsigselv: Deternødvendigt,atogsådenprofessionellearbejdermedempoweringafsigselv. Denprofessionellemåarbejdesigselvudaffølelsenafmagtesløshed,modløshed ellerekspertforståelse,førdetkanladesiggøreatarbejdeempowermentorienteret medandre 74 Jegviltilføje,atempowermenttilgangenogsååbnerforperspektivetom forbindelsermellemforskelligeunderprivilegeredegruppermedsamme interesseiengivensag.foreksempelmulighedenforforbindelser ogdermed fællesøgetmagt mellembrugereogansatteietoffentligtogpolitiskstyret system. Askheimgiveretklartbilledeafdenudfordring,empowerment tilgangener,når hanskriver,at: Hvismantagerideenbagempowermentalvorligt,såvilviskulleopereremedet mangedimensioneltbegreb,somkræverindsatsbådepåmikro ogmakroniveau: 72Askeim(2008):35 73Andersen,BrokogMathiasen(2000):43 74Andersen,BrockogMathiasen2010:22 23
rammernemåændres,samtidigmedatindividetbliveristandtilatsemulighederne foratforbedresinsituation. 75 8.2.Almengørelseogfællesskab Almengørelsehandlerom,atskabeetrumforfællesgenkendelseafhinandens udfordringerogproblemer 76.Almengørelseeretvigtigtredskabtil modarbejdelseafdet,somjean PaulSartrekalder serialitet,idetenserie forståssomensammenslutningafindivider,deriudgangspunktetharenrække fællesinteresser,menikkeerietfællesskab,hvordetaleroghandlersammen fordisse 77. Almengørelsengennemfællesrefleksionkanfremmeelevernesforståelsefor hinandenogforderesfællesstrukturellebetingelser.foreksempelkandetgive enforståelsefor,attvivlogusikkerhedomkarrierevalgog udviklingeret almentgrundvilkåridetsenmodernesamfund,accentueretafdetpolitiskekrav omhurtigtatskullevælgeoggøre detrigtige. 78 Almengørelseersåledesogsåenmetodetilatskabebedrebetingelserforgode relationerogfællesskabeleverneimellem.defællesskabersomharsværevilkår ideindividualiseredeogopbrudteerhvervsuddannelser,mensomerafgørende fordensocialetrivsel,ogøgermulighedenforlæringoggennemførsel 79.Som LisbetGrønborg,forskerikammeratskabetsbetydningforfrafaldogfastholdelse ierhvervsuddannelserne,skriverdet: ( )øgetgennemførselopstårblandtandetpåbaggrundafkammeratskab,trivsel ogmotivation( )Detergennemrelationer,atlystogevnetilattageansvarfor hinanden,ydehjælpogstøtteøges,hvilketkanformindsketendensentilatforlade uddannelsenpågrundafpersonligeproblemer. 80 75Askheim(2008):43 76Harck(2004):13 77Askheim(2008):56 78KrøjerogHutters(2008) 79GrønborgiJørgensen(2011):49ff;LippkeiJørgensen(2011):103 80GrønborgiJørgensen(2011):65 24
Fællesskaberogsåforudsætningenfordensolidaritetogkollektivehandleevne, derernødvendigforatfåindflydelsepådestrukturellerammer.riethomsen udtrykker,atdetatfåenforståelseafsigselvsomdelafetfællesskabkangive: ( )endnufleremulighederforvejledtetilatforståoghandlepånymåderiforhold tilsinebetingelser. 81 8.3.Agencyogefficacy AgencyogefficacyercentralebegreberiAlbertBandurassocial kognitiveteori, somblandtandetharinspireretdenvejledningsfagligeretningsocialcognitive CareerTheory(SCCT). 82 Agency IfølgeBandurassocial kognitiveteori,somhanogsåkalderreciprokdeterminisme,ermenneskerbådeprodukterogmedskabereafderes miljømæssigebetingelser: 83 ( )inagentictransactions,theselfsystemisnotmerelyaconduitforexternal influences.theselfissociallyconstitutedbut,byexercisingself influence,human agencyoperatesgenerativelyandproactivelyonsocialsystems,notjust reactively. 84 Menneskerharaltsåmulighedforaktivtatpåvirkebegivenhedernesgangog tagedelirådighedenoverbetingelserneforderesliv.dermedliggerteorienifin forlængelseafdetdialektiskmaterialistiskeperspektiv.social kognitivteori skelnermellemtreformerforagency personlig,proxyogkollektiv og Bandurabemærker,atteorierogforskningommenneskeligagencystortsetkun harværetcentreretomkringpersonligagency,udøvetindividueltiforholdtil ændringeridenenkeltesegetliv. 85 Menneskerharimidlertidofteikkedirekte kontroloversocialebetingelseroginstitutionellepraksisser,derpåvirkerderes 81Thomsen(2003):22 82HøjdalogPoulsen(2007):189 83Bandura(2000):75 84Ibid.:77 85Ibid.:75 25
liv.proxyagencyer,nårmenneskersøgeratfåandre,somdemener,harmere ekspertiseellerindflydelse,foreksempelprofessionellevejledere,tilathandle forønskedestrukturelleforandringer.proxyagencykanværeudtrykfor menneskersmanglendetropåegenevnetilatøveindflydelsepåstrukturelle forhold,menkanogsåværeudtrykformanglendeviljetilatudviklede nødvendigekompetencerellerattageansvaret,somfølgermedudøvelsenaf kontrol. Kollektivagencyerresultatetafmenneskerserkendelseaf,atdeforandringer, deønsker,kuneropnåeligevedegenkollektivindsats.deterdenneagencyform,jegkoncentrerermigomidenneopgave.hvorvidtoghvordangrupper udøverkollektivagency,afhængerafflerefaktorer.førstogfremmestderes efficacy overbevisninger 86. Efficacy overbevisninger Efficacy overbevisningerhandlerommenneskerstropåegenevnetilatforfølge ognåderesmålsætninger 87.Efficacy overbevisningererdenvigtigste determinantformenneskersmådeatforholdesigtiludfordringerogevnetilat overkommedem,idetdebådepåvirkermåden,mansættersigmålpå (ambitionsniveau),hvilketudkomme,manforventerafsinindsats(resultat), følelsesmæssigereaktioner(foreksempelstress),ogvurderingafbarriererog mulighederidetsocialemiljø. 88 Mennesker,somharenpositivvurderingaf deresefficacy,sættersigmereambitiøsemål,forventersigmere betydningsfulderesultater,blivermindrenegativtfølelsesmæssigtpåvirkedeog serfleremulighederideresomgivelser: Peoplewhoregardthemselvesashighlyefficaciousact,think,andfeeldifferently fromthosewhoperceivethemselvesasinefficacious.theyproducetheirownfuture, ratherthansimplyforetellit. 89 86Derfindesikkeendækkendeoversættelseafefficacy begrebettildansk,såderforbrugerjegi opgavenkonsekventdetengelskeudtryk. 87HøjdalogPoulsen(2007):195 88Bandura(2000) 89Bandura(1986):395 26
Postiveefficacy overbevisningerbliver,ifølgebandura,udvikletogverificeret gennemfireforskelligeprocesser: Direktemestringserfaringer:succeserellerfiaskoerifuldbyrdelsenaf personligeprojekter Stedfortrædendeerfaring:videnomandreserfaringermedat overkommeudfordringer Verbaloverbevisning:betydendepersonerspositiveellernegative bekræftelse Fysiskesignaler:følelsesmæssigereaktionerpåudfordringer,for eksempelstressellersøvnløshed Alledissetyperinformationbliverdesudenintegreret,vægtetogprocesseret kognitivtafindividet altialtenkompliceretproces,somikkebliversimplere af,atinformationogfortolkningerkanvarierefradenenetypeudfordring (domæne)tildenanden.enpersonsself efficacy billedeeraltsåkomplekstog kontekst afhængigt. 90 Banduraskelnermellempersonlighenholdsviskollektivefficacy.Kollektiv efficacyhandleromengruppesfællesoverbevisningeromderesevnetilat organisereogudføredennødvendigehandlingforatopnåbestemtefælles målsætninger. 91 Banduraunderstreger,atpersonligogkollektivefficacyhverken ermodsætningerellergensidigtudelukkende.tværtimod,såersandsynligheden forkollektivefficacystørre,hvisenkeltmedlemmerneidetgivnekollektivharen sundfølelseafpersonligefficacy: 92 Acollectivesystemwithmembersplaguedbyself doubtsabouttheircapabilitiesto performtheirroleswillachievelittle.astrongsenseofpersonalefficacytomanage one slifecircumstancesandtohaveahandineffectingsocietalchangescontributes substantiallytoperceivedcollectiveefficacy. 93 90Bandura(1997):114 91Ibid.:477 92Bandura(2000):76 93Ibid.:77 27
Kollektiveefficacy overbevisningererdogikkebareligsummenaf gruppemedlemmernespersonligeefficacy overbevisninger,menenselvstændig attributsomopstårpågruppeplan. 94 Bandurasaktør perspektivoghansteorierompersonligogkollektivefficacy handlerblandtandetomudviklingafforudsætningerneformenneskerskontrol overbetingelserneforderesegetliv.hansarbejdeerdermedetvigtigtbidragtil empowerment arbejdetmedeleverne.somhanselvskriver: Empowermentisnotsomethingtobebestovedthroughedict.Itisgainedthrough developmentofefficacythatenablespeopletotakeadvantageofopportunitiesand toremoveenvironmentalconstraintsguardedbythosewhoseinterestsareservedby them. 95 9.Empowermentvejledningipraksis Idetteafsnitviljegkommemednoglebudpå,hvadempowerment tilgangen konkretkanbetydeforvejledningenstilrettelæggelseogindholdsamt vejlederrollenpåerhvervsskolerne. Gruppevejledningogvejledningielevernespraksisfællesskaber Vejledningentilrettelæggespåenmådesomfremmeralmengørelse.Detkan væresomorganiseretgruppevejledningog/ellersomvejledningudeielevernes praksisfællesskaber,foreksempelikantinenelleriværkstederne,hvoreleverne færdessammen.ivejledningenfokuseresderpåudviklingaffællesrefleksion overalmenetemaer,omenddissegodtkanudspringeafenenkeltelevs italesættelseafsitproblem.vejlederenbidragertilelevernesøgederefleksion overdenstrukturelledelafårsagentilderesudfordringervedatinddragesin videnomudfordringernesindlejringirammemæssigebetingelser. Handlingsperspektiv:fælleslærings ogmestringserfaringer Hvisikkeerkendelsenafstrukturellebarriererskalresultereienfølelseafbare atværeofferforomstændighederne,erdetafgørende,atvejledningen 94Bandura(1997):478 95Ibid.:477 28
inkludererethandleperspektiv.derformåetgennemgåendetemai refleksionsprocessernefravejlederenssidevære HvadvilIgøreveddet?. Elevernekanhavemegetforskelligeforudsætningerforatudvikledette handlingsperspektiv,ogendelvilformentligreageremedmodstandmodat skullepåtagesigdetteansvar,ogistedesøgeatudøveproxy agency.iet empowerment perspektiverdetimidlertidvigtigt,atelevernefårerfaringer medatsættesigmålognåønskedestrukturelleændringer,foratdeogsåpåsigt kanudviklemerekontrolovervilkåreneforderesuddannelseogliv.dendirekte kollektiveagencyudelukkerdogikkeproxy agency,ogvejlederenkanom nødvendigtgodtydeendogmegenhjælptiludførelsenafdenødvendige handlinger,foreksempelhjælpemedatskriveetbrevtilskoleledelseneller undersøgestøttemulighedertilenskolefestellerlignende.detmåafhængeaf elevgruppensbehov.detvigtigeer,atvejlederenikkeovertagerheleinitiativet ogansvaret,såelevernefortsættermedathaveenpassiv klientrolle. 96 Detvilofteværecentralt,atempowerment processenguidesefterdevisen små sikresucceser,sådanateleverneskollektiveefficacy overbevisningerstyrkesaf deresmestringserfaringer.foreksempelkanenmålsætningomatudføreden nødvendigefælleshandlingforatprisenpåkaffenikantinensættesnedmedén krone,altsåværeheltrelevant,omenddetikkeerdet,derløser praktikpladsproblemet. Inddragelseafvejledersvidenomandreerhvervsskoleelever Deunge,somervoksetopientidmedfokuspåindividuelhandlingiden personligesfære,kanikkeforventesathavemange,hvisnogleoverhovedet, direkteerfaringermedkollektivaktivitetforstrukturelleforandringer.derfor kanetbegrebsombanduras stedfortrædendeerfaringer fåenvigtigrolle. Vejlederenmåfindeoginddragepositiverollemodeller,sommedsucceshar handletforfællesinteresser.detharstørsteffekt,hvisdeternogen,som elevernenemtkanspejlesigi, 97 foreksempelerhvervsskoleeleverpåandre skoler,faglærteindenforsammeområdeellerungemedlignende 96Faureholm(1996) 97Bandura(1997):87 29
minoritetsstatus(foreksempeletniskellerkønsmæssig).mankunneinddrage videnomdengang,eleveroglærlingeindenforbyggerietmedsucces aktioneredeikøbenhavnsborgerrepræsentation,foratderblevstilletkravtil Metroselskabet,omatderskulleoprettespraktikpladser. 98 Ellerdengangelever påeuc Vestskulleundervisestoklasseriétklasselokalekunadskiltafentavle, menprotesteredeogfikoprettetenreelskillevæg.ellerdengang erhvervsskoleelevernesorganisation(eeo)sammenmeddeøvrigeelev og studenterorganisationerlykkedesmedatlæggeprespåpolitikerne,sådevedtog enundervisningsmiljølov. Anerkendendetilgang Opbygningenafenstærkkollektivefficacy overbevisninghandlerfor erhvervsskoleeleverneblandtandetomatfåvendtdenlavstatusognegative stigmatisering,mangeafeleverneoplever,dererforbundetmedatgåpå erhvervsskole. 99 DetkunneforeksempelgøresvedatafholdelokaleSkillslignendearrangementer 100 sompendenttilgymnasiernesteateropførelserog sørgeforatsynliggørearrangementerneogsåudenforskolen.idendaglige vejledningmåvejlederenanlæggeenanerkendendetilgang,somudfordrer eleverneseventuellekollektivenegativeselvbillederoginspirerertiludviklingaf alternativekonstruktioner.dennetilgangbørselvfølgeligunderstøttesafalle aktørerpåskolen,ikkemindstlærerne. Følelsesmæssigereaktioner,somforeksempelvredeellerstress,skalikkebare bearbejdesvedatudvikleandreperspektiverpåsituationen,menmå anerkendessommuligvisudløstafreellekonflikterogsessompotentielkildetil motivationforforandringogtilatsøgestøttehoskammeraterogvejleder. 101 98Aur(2011)arbejderen.dk 99DI(2008):12 100DMogVMiSkillserDanmarksmesterskaberhenholdsvisVerdensmesterskaberi erhvervsuddanneler 101Andersen,BrokogMathiasen(2010) 30
Vejledersomfacilitatorforudviklingafelevernesegnerelationer Iempowerment processenfungerervejlederenikkesomekspertogcentrumfor processen,mensnareresomfacilitatorafetrumforudviklingafelevernesegne relationer,refleksioneroghandleperspektiver: Detafgørendeerdeltagernesforholdtilhinandenogikkedenprofessionelles forholdtildenenkelte.. 102 Hermedikkement,atvejlederenbarefungererpåligefodmedeleverne.Som denprofessionelleidenuligemagtrelationharvejlederenansvaretforatstyre processenpåkonstruktivogforsvarligvis. 103 Foreksempelsåledesatfokus fastholdespådealmengørendetemaer, 104 ogsårelevantviden,foreksempelom strukturelleforholdellerandreserfaringer,kommerispil.ikkemindstså negativepositioneringerigruppenundgås 105.Derudovererendelafvejlederens opgaveatstøtteeleverneiatfåkollektivemestringserfaringer.herkandetbl.a. værerelevantatformidlekontakttilandreressourcerogrelevanteaktører,for eksempeldanskcenterforundervisningsmiljø,lærlingeklubberindenfor elevernesfag,deresfagforeningerellerdereselev organisation,skoleledelsen, lærerkollegietstillidsrepræsentantellerlignende. 10.Dilemmaerogudfordringer Derfindesenrækkeoplagtedilemmaerogudfordringeridentilgang,jeghar argumenteretforgennemdenneopgave.modsætningerogkonfliktereren implicitdelafanalyseroganbefalingermedrodidetkritiskeperspektiv.jeger naturligvisikkeistandtilatløsedissekonflikteraleneogidenneopgave,men vilalligevelkortskitserenogleafdecentrale. 102Faureholm(1996):187 103Harck(2004) 104Skovhus(2010) 105Harck(2004); 31
10.1.Empowerment hvisdagsorden? Medmintilgangharjegfrastartendefineretetmålmedvejledningen:Atbidrage tiludviklingafeleverneskollektiverefleksionoghandleperspektiveriforholdtil strukturellebarriererforgennemførelse.detteserjegsometlediudviklingenaf elevernesempowerment,derskalgivedemstørrekontrolmeddebetingelser, deuddannersigunder.menhvadnu,hviseleverneikkeselverinteresseredei denneempowermentogdennekontrol?hvadnuhvisdehellerevilkoncentrere sigom,detdeopfattersomderespersonligeuddannelsesbarriererog individuelleudviklingsproces?ogbliver mit empowerment projektendnuet ledidisciplineringenafkonkurrencestatenspotentiellearbejdskraft 106,nåren delafmåleterøgetgennemførelse?hvisdagsordenerdet,oghvordanforholder jegmigetisktildenmagt,jegiudgangspunktetharsomprofessionel? Iforholdtildissespørgsmål,viljegfremhævetrepointer: 1. Vejledningsominstitutioneltarrangementharaltidetformål:Idetvi udførervejledningoggørdetsomdelafetinstitutioneltarrangement,erder satendagsorden,etmål,forvejledningen.etafgørendeetiskprincipmåher være,atmaneksplicitererformåletogden/derolle(r),manharsomvejleder denprofessionelleidetasymmetriskemagtforhold.desudenmåmanvære sigsitvidenskabsteoretiske,politiskeogvejledningsfagligefundament bevidstogbrugedettetilatargumentereforogudføreenvejledning,som manmener,pegerfremmoddetmål,manarbejderfor. 2. Vejledningerenstyringsteknologi:Vejledninghandleromatbidragetil vejledningssøgendesudviklingudfraenforestillingom,atderernogetsom kanogbørudvikles.vejledningeraltsåengrundlæggendeformforstyring viaprofessionelintervention.nogetafdet,denpersonligeudviklingsprocesi individueltorienteretvejledninghandlerom,erdenvejledningssøgendes refleksionoverpersonligeforudsætningerogmuligheder,interesserog værdieriforholdtilkarrierevalgog handling.detteudviklingsmålerligeså megetudtrykforendagsordensommåletomkollektivrefleksionover 106Weiss(2011) 32
fællesskabetsforudsætningerogmuligheder,interesserogværdieriforhold tilkarrierevalgog handling,herunderhandlingforstrukturelleforandringer. 3. Empowermentprocessenkankunfungereogblivefrugtbar,hvisde vejledteselverinteresseredeiatindgåiden:hverkenindividuelleeller kollektiveudviklingsprocesserforøgetfrihedogkontrolmedlivsbetingelser kanforventesatblivefrugtbare,hvisikkedenvejledningssøgendeselver interesseretidenneudvikling.derforkanempowermentprocessenkunlade siggørepåbasisaffrivillighed.dettestillerstorekravtilvejlederens relations ogkommunikationsmæssigefærdigheder,sommåværeprægetaf respekt,anerkendelseogtropåelevernes(ogegen)formåen. 10.2.Vilogkaneleverneempowerment? Erhvervsskoleeleverneerenbrogetgruppe,somdækkeroverforskelligefag, forskelligealdre,forskelligeetniciteter,forskelligefagligeogsociale forudsætningermv.enstordelafelevernekategoriseressom svage medstore udfordringeriforholdtiloverhovedetatkunnefungereiskolesammenhæng.er detoverhovedetrealistiskatdennegruppeskullekunneindgåikollektivtog konstruktivtreflekterendeoghandlendefællesskaber? Empowermentteori ogmetodereriudgangspunktetudvikletmedhenblikpå styrkelseafunderpriviligeredes herunderdeborgere,viidagofteomtalersom svage kontroloveregetlivoglivsbetingelser.jegharikkekunnetfinde empiriskmaterialespecifiktomempowermentaferhvervsskoleelever,meni litteraturenfindesmangeeksemplerpåprocessermedandreudsattegrupper, foreksempeludviklingshæmmedeforældremedanbragtebørn,hjemløse,enlige mødre,arbejdsløseogpsykiatriskepatienter. 107 Påbaggrundafdettemenerjeg ikke,mankanudelukkeempowermentsomengivtigtilgangi erhvervsskolesammenhæng.manmåselvfølgeliggøresigsineforventningerog succeskriterierklare,idetmanmåhuskepådendialektiskeogdynamiske procesforståelse,somikkegarantereretforudfastsatmål.samtidigmå betydningenafefficacy overbevisningernedogogsåhuskes,jf.afsnittetom 107Faureholm(1996);Andersen,BrokogMathiasen(2000);Askheim(2008) 33