Er brugen af it en fordel for elevernes læsepraksis? Af Bent B. Andresen, DPU Teknologiske landvindinger medvirker bestandigt til at ændre de måder, hvorpå eleverne bliver undervist og udfører deres skolearbejde. Det gælder ikke mindst, når de læser. Det er en kendt sag, at stadig flere materialer publiceres på nettet frem for via trykte kilder. Under hvilke omstændigheder er det en fordel for elever, som læser for at lære og opleve? Det er et gennemgående spørgsmål i forbindelse med to udviklingsprojekter i Hedensted og Høje-Taastrup Kommune, som skal omtales i det følgende. Begge udviklingsprojekter er af den nutidige type, hvor hver elev har en bærbar eller en tablet-pc med trådløs netadgang. I det ene projekt, som gennemføres med støtte af Energi Horsens, har hver elev en Dellnetbook. Når de klapper den op, har de adgang til et almindeligt tastatur, men de kan ikke pege på skærmen. Hertil må de benytte den indbyggede pegeplade. I det andet projekt, som støttes af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, benytter eleverne en Toshiba tablet-pc, så de kan pege og klikke med fingrene direkte på skærmen. I stedet for et særskilt tastatur, benytter det et tastatur, som fylder en del af skærmbilledet, når de ønsker det. I princippet er det muligt at tilkoble et trådløst tastatur, men det er der ingen elever, der gør. Ved starten i 2010, var de to udviklingsprojekter blandt de første i landet til at lade hver elev få sin egen netbook eller tablet. Projekterne er nu godt i gang med andet skoleår, således at nyhedens interesse er væk, og det er muligt at vurdere både styrker og svagheder ved udlevering af henholdsvis en netbook og en tablet-pc til hver elev. Begge projekter er blevet fulgt forskningsmæssigt med regelmæssige møder på skolerne i mere end et år, og det viser sig, at lærernes holdninger til de nye enheder i klasserummene er delte. Det er hensigten at redegøre nærmere for disse forskelle og give fremadrettede anbefalinger til brug for de mange skoler, som aktuelt tæller på knapperne og overvejer, hvordan de kan få det største udbytte af midlerne på it-kontoen. Resultaterne af følgeforskningen, som omtales i det følgende, kan ikke bruges til at sammenligne konkrete it-produkter. De er eksempelvis ikke en pendant til de test i stil med dem, som findes i Tænk, hvor forskellige produkter bliver grundigt afprøvet, hvorefter der kåres en vinder. Hensigten er derimod at pege på, hvad der skal til for at udvikle formålstjenlige arbejdsvaner blandt eleverne, som kan øge deres udbytte af undervisningen og styrke deres selvværd og tro på egen formåen i forhold til skolearbejdet. E-bøger i indskolingen På Glud Skoler i Hedensted Kommune behøver eleverne i to 2. klasser hverken at medbringe egne eller lånte bøger, for skolens bibliotek har indgået aftale med flere forlag, så de kan benytte digitale bogudgivelser. Eleverne har bl.a. gjort erfaringer med en digital bogportal til frilæsning, Superbog.dk, hvor de let selv kan vælge bøger ud fra indhold og sværhedsgrad. Ved starten på en læseperiode indtaster de deres adgangskode (UNI-login). I 1. klasse har de lært, at de herefter skal: Gå ind i Vælge bøger og ind i Lixtal. Det medvirker til, at tiden til frilæsning udnyttes optimalt.
I begyndelsen af 1. trin valgte mange elever bøger med Lixtal 3-5, mens andre læste bøger med Lixtal 6-10. De giver udtryk for, at der er mange bøger at vælge imellem: - Når vi har valgt Lixtal, kommer der en masse bøger nedad, så vi bare kan trykke på en af dem. Vi kan også vælge emner som sport, humor, gys, kærlighed, venskab, eventyr osv. Elever, som har fået besked på at vælge bøger med bestemte Lixtal, er selvhjulpne under læsningen, fordi teksterne har en passende sværhedsgrad. Forlaget kunne også have valgt at bruge Let-tal. Eleverne giver udtryk for, at de digitale bøger er spændende, og de giver dem stjerner og anmelder dem. Når de får opgaver til bøgerne, printer de dem ud og laver dem bagefter. Hvis de ønsker det, kan de også få teksten læst højt. Eleverne giver udtryk for, at der er forskel på at læse på computer og i bøger på papir: - Hvis man har nogle ord, man ikke kan finde ud af, skal man bare klikke på ordet og vente et stykke tid, så siger den de ord inde på computeren. Det skal man selv finde ud af i de andre bøger. De to klasseteam har iagttaget, at eleverne generelt er motiverede og arbejdsomme, når de åbner bogportalen, og at valg af bøger efter Lixtal og emner fungerer godt. Såvel piger som drenge er motiverede under frilæsningen. Lærerne har også iagttaget, at det kan være en lettelse i dagligdagen, at alle elever som nævnt låner hver en netbook. Eleverne kan hurtigt komme i gang med såvel frilæsning som andre former for selvstændigt arbejde, medmindre der opstår tekniske problemer. Der kan f.eks. forekomme ventetid, når eleverne alle logger på nettet. Der ville imidlertid også være spildtid, hvis de skulle på biblioteket for at hente bøger. En begrænsning er, at det ikke er muligt at forstørre teksten på skærmen på de handy netbooks. Elevopgaver findes kun som PDF, hvilket betyder, at de skal printes ud, og at der ingen kontrol er af elevbesvarelserne. Lærerne kunne godt tænke sig at få adgang til online opgaver. Indholdet af den digitale bogportal, Superbog.dk, passer efter deres opfattelse fint til elevernes afkodning og læseforståelse i indskolingen. Det bliver udbygget med en snes nye bøger om året til bh.-6. trin. Den bliver også udbygget med ungdomsbøger og andre bøger til overbygningen, så eleverne kan benytte den i hele deres skoletid. Skub i læseudviklingen Det er velkendt, at det har været en stor udfordring at opfylde målene på læseområdet. Det skyldes bl.a. de mange lyde, som findes på dansk. I de mindre klasser hænger bogstaverne ofte på væggen med vokaler og konsonanter i hver sin farve, men det omfatter sjældent halvvokaler, som der er mange af på dansk. Det er for eksempel j i tøj, der udtales som i. På dansk har man mange vokallyde sammenlignet med andre sprog. Der er en tæt sammenhæng mellem vokalantallet i et sprog, og den hastighed, hvormed børn lærer at benytte det. Derfor kan det være svært at lære dansk. I de senere år er læsestandpunktet rykket et år nedad, således at eleverne på et trin i dag læser på et niveau, der tidligere svarede til ét højere trin. Det skyldes en målrettet indsats i indskolingen. Tilegnelseshastighed afhænger også af, hvor meget børnene læser. På dette område gælder det gamle princip om, at øvelse gør mester- Det er faktisk en kendt sag, at de bliver bedre læsere af at læse, og 2
spørgsmålet er, hvad det betyder, at de i højere grad læser digitale, multimodale materialer. De to klasser i indskolingen på Glud Skole er nogle af de første i landet, som har gjort erfaringer med dette, idet de både læser digitale frilæsningsbøger og benytter interaktive materialer, når det er formålstjenligt. Hvad betyder det, at de ikke tager disse bøger og materialer med hjem for at fortsætte arbejdet med dem, fordi det kræver en computer med åben internetforbindelse? Er der grund til at frygte, at eleverne får et mindre udbytte af læsebånd og andre læseaktiviteter? Det er ikke tilfældet. Korlægningen af elevernes læsefærdigheder i slutningen af 1. trin vha. OS64 tyder tværtimod på en sædeles fin læseudvikling. Eleverne i de to klasser var næsten ens fordelt: I den ene klasser var der 13 elever i kategori 1 og én i hver af kategorierne 2 og 3; i den anden klasse var der 16 elever i kategori 1 og ingen elever i hverken kategori 2 eller 3. Alt i alt er det et bemærkelsesværdigt resultat, som tyder på, at elevernes læseudvikling bliver stimuleret af, at de får adgang til at læse digitale frilæsningsbøger. Det er en kendt sag, at der er en tæt sammenhæng mellem læring og motivation/arbejdsomhed. Som omtalt i det foregående bliver eleverne motiveret af, at de let kan vælge digitale bøger, som er passende både med hensyn til sværhedsgrad og emne. Elevernes læselyst topper på et tidspunkt. I disse år knækker læsekurven allerede på 3. trin, mens det tidligere var på 5. trin. Læselysten kan også aftage, når eleverne har været igennem de bøger, de er mest interesserede i. Derfor er det en fordel, at biblioteket skaffer adgang til flere digitale bogsamlinger. På Glud Skole har eleverne på 2. trin for eksempel både adgang til Superbog.dk, ABC.dk og Frilaesning.dk. Læsning på tablet-pc i overbygningen Udover spørgsmålet om, hvad eleverne skal læse, er det også vigtigt at overveje, hvad de skal læse med. I forbindelse med det flerårige udviklingsprojekt i Høje-Taastrup Kommune benytter eleverne hver en tabletpc, hvor betjeningen foregår ved, at de peger og skraber direkte på skærmen. Der findes anekdotiske beretninger om, at børn i vuggestuer hurtigt og med stor fornøjelse kan lære sig at bruge denne type udstyr, fordi betjeningen foregår på en intuitiv måde. I praksis er det dog ikke alt, som det falder eleverne let at gøre ved at pege og skrabe på en skærm. Eleverne kan f.eks. fremkalde et billede af et tastatur, men tastaturet fylder en del på skærmen, og de skal helst kun berøre én tast ad gangen. Det er en kendt sag, at det går noget langsommere og er mindre automatiseret, end hvis de lægger alle ti fingrer på gængse, responsive taster på et bredere tastatur. Indtil videre har musen og pegpladen fået en afløser i tabletform, men det gælder ikke med hensyn til tastaturet. Man kan spørge, om det er et spørgsmål om tid? Vil elever, som er vokset op med skærmtastaturer droppe tastaturet i skolearbejdet? Der er behov for flere erfaringer på dette område, men foreløbigt tyder resultaterne af et udviklingsprojekt på to skoler i Høje-Taastrup Kommune på, at eleverne ikke er motiverede for at benytte en tablet-pc, når de skal skrive mere end nogle få linjer. De to klasseteam har faktisk iagttaget, at det kan være svært at motivere eleverne på 7.-8. trin til at anvende hver deres tablet-pc i skolearbejdet, hvilket er bemærkelsesværdigt, for der er forskningsmæssigt belæg for, at brugen af digitale redskaber og medier generelt er motiverende for børn og unge. Elevernes ibrugtagning af en tablet-pc udgør ét skridt frem og ét tilbage efter de to klasseteams opfattelse. Netbaserede læremidler er en videreudvikling af trykte materialer, idet indholdet i højere grad er udformet 3
som hypertekster med aktive links, så eleverne ikke behøver at taste dem ind. Indholdet i i-bøger og andre typer af digitale materialer adskiller sig også fra trykte materialer af en anden væsentlig grund det er typisk multimodalt, idet det omfatter tekster og tal, videoklip og animationer og lydoptagelser og musik. Der findes efterhånden masser af videoklip og animationer, lydoptagelser og musik, som eleverne let kan få adgang til ved anvendelse af deres tablets. Ved arbejdet med større materialer repræsenterer de intuitive betjeningsprincipper på en tablet-pc et skridt frem og et tilbage: Under forløb i fag som dansk, matematik, engelsk, geografi og biologi på 7. trin har et klasseteam for eksempel erfaret, at det er blevet lettere end hidtil at differentiere på tempo i elevernes arbejde med stoffet og støtten til dette i form af ordforklaringer, repetitioner af svært stof og samtaler med voksne og andre elever. Når eleverne anvender hver deres tablet-computer, kan gruppedannelse også foregå uden at eleverne skal deles om computere eller låne trykte ordbøger, skønlitteratur, kortfilm, opgaveark, ElevIntra o.l. Eleverne kan også selv hente ugeplaner og oplysninger om vikardækning, og de kan selv lægge opgaver på intra en ved brug af deres tablet-pc. Lærerne kan generelt regne med, at eleverne læser deres beskeder på intra en. Et klasseteam fortæller, at eleverne ligger på fjerdepladsen på skolens interne hitliste over login til intra en. Det er imidlertid også en del af udviklingen af web 2.0, at brugerne skal kunne gøre andet og mere med indholdet end at se og læse det. Dermed dukker udfordringen med at producere og redigere udtryk op igen. Hver elev har som nævnt lånt en tablet med netadgang siden efteråret 2010, og lærerne har iagttaget, at eleverne opfatter funktionaliteten som begrænset. En grund er det virtuelle tastatur. Der er ikke afprøvet løse tastaturer i forbindelse med udviklingsprojektet. En anden begrænsning vedrører tekstoplæsning. Den software, som skolerne er vant til at benytte, kan ikke anvendes på en tablet-pc, som den eleverne anvender, og som anvender Android-platformen. Det afhænger af producenterne af tekstoplæsere, om og i hvilket omfang det vil kunne lade sig gøre fremover. En tredje begrænsning er de digitale læremidler, som eleverne hidtil har anvendt via deres tablet. Eleverne har haft svært ved at se fordelene ved dem sammenlignet med trykte bøger. Nogle læremidler indeholder flere hundrede sider, og eleverne fandt det både hurtigere og lettere at blade i en trykt version end en i PDF-version. På 7. trin oplevede eleverne for eksempel, at det var svært at læse en grundbog, Vild med dansk på 272 sider, når de ikke kunne slå op på en bestemt side, men skulle scrolle. Derpå fik de en kortere bog på kun 36 sider. Eleverne oplevede dog stadigvæk, at det er lidt besværligt at læse vha. deres tablet-pc: Det går hurtigere, når eleverne slår op på en bestemt side i den trykte danskbog, som de i øvrigt ikke behøver at tænde eller lade op. Lærerne har også iagttaget, at eleverne fortrækker at anvende deres trykte bog i matematiktimerne. En af grundene er, at de ikke kan skrive i matematikbogen i PDF-versionen. En anden grund er problemer med at gengive farver korrekt i den digitale version, som betyder, at 3-4 opgaver i bogen ikke kan løses uden den trykte bog. En tredje grund er, at det tager tid at skifte program. Eleverne kan f.eks. ikke minimere matematikbogen og åbne formelsamlingen, fordi den anvendte tablet-pc ikke kan håndtere multitasking (eller faneblade), så eleverne kan ikke have flere e-bøger eller web-sider åbne på samme tid. 4
Konklusion Erfaringerne i de fire klasse peger således på, at det kan befordre elevernes faglige læsning og deres læseudvikling, at de hver har adgang til en mobil computer med trådløs netadgang. Dette resultat af følgeforskningen tyder på, at en passende opfølgning kan bestå i at give flere elever og helst alle elever disse muligheder, således som det er målsætningen fra centralt hold. Med hensyn til denne målsætning har der hidtil været meget fokus på teknologien, herunder antal og typer, men mindre fokus på, hvad eleverne skal anvende den til. En relevant opfølgning kan også omfatte fastsættelsen af en national eller lokal minimumsstandard for, til hvad og i hvilket omfang eleverne skal anvende digitale kilder. De to udviklingsprojekter viser også, at det fortsat er relevant at fokusere på teknologien. Resultaterne af følgeforskningen tyder på, at skolerne ikke bør stille sig tilfredse med hverken netbooks eller tablet-pc er i deres nuværende udformning. Selv om de kun er få år gamle, er de på en måde allerede forældede som dagligt redskab i skolearbejdet. Der skal endnu en teknologisk landvinding til, før skolen kan få adgang til optimale it-enheder til elevbrug. I de kommende år kan eleverne få gavn af: 1) de intuitive betjeningsprincipper, som kendetegner e-læser, tablet-pc eller smartphone, 2) responsive taster til tekstproduktion som karakteriserer netbook eller en almindelige bærbar eller classmate-pc, og 3) aldersrelevante e- og i-bøger og digitale materialer, som skolernes biblioteker, lærere og elever i fællesskab skaffer adgang til. 5