Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering De kliniske undervisningssteder hører under Psykiatri og Social området i Region Midtjylland, og er tilknyttet Århus Universitetshospital Risskov. Afsnit Q3 er organisatorisk sammenknyttet med afdeling Q. Hospitalet er inddelt i 5 afdelinger: Afdeling Q som er afdeling for depression og angst Afdeling P som er afdeling for psykoser Afdeling M som er afdeling for organiske lidelser og akutmodtagelse Afdeling R som er afdeling for retspsykiatri Børne- og Ungdoms psykiatrisk Center (BUC) Hver afdeling har tilknyttede ambulante enheder. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på www.sundhed.dk Afdeling Q består af: 4 sengeafsnit. Sengeafsnittene betegnes som åbne afsnit med mulighed for skærmning. Ambulatorium for Mani og Depression Klinik for Personlighedsforstyrrelser Klinik for Traumatiserede Flygtninge Klinik for Angst og Tvangslidelser Klinik for Selvmordsforebyggelse. Patienterne visiteres primært til afsnittene gennem Psykiatrisk Modtagelse. Der modtages patienter i alle døgnets 24 timer. Hvert afsnit er normeret til 16 patienter med mulighed for 1 patient i overbelægning. Patienterne har enestue med eget bad og toilet. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle En gang ugentlig mødes den tværfaglige behandlergrupper til konference, hvor den enkelte patients behandling diskuteres, planlægges og evalueres. Behandlergruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, elever og studerende, læger, socialrådgiver samt eventuelt ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer. Interne samarbejdspartnere er Somatisk behandlergang, ECT, laboratoriet, fysioterapien, de psykiatriske specialklinikker, præst, diætist samt øvrige afsnit på hospitalet. Side 1 af 7
Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, primær sundhedstjeneste, somatiske sygehuse, politiet, Århus Kommune, praktiserende læger, psykiatere, Misbrugsklinikken, Alkoholrådgivningen m.fl. Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende, familie samt øvrige sociale netværk. Patientkategorier/borgerkategorier På afdeling Q indlægges primært patienter over 18 år med affektive lidelser. Afsnit Q3 modtager primært patienter med bipolare lidelser, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, angstlidelser og alkoholmisbrug. Alle afsnit kan modtage patienter med andre sindslidelser, hvis der er pladsmangel på den pågældende afsnit. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger hos de enkelte patienter og dermed i deres behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af patientens aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, compliance og somatisk sygdom samt fysiologiske behov som eksempelvis søvn og ernæring. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver tager sit afsæt i, at sygeplejersken: Etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten Undersøger og sikrer at patienten grundlæggende behov dækkes Undersøger, indsamler og dokumenterer data med betydning for patientens samlede livssituation Observerer og interagerer og på baggrund heraf tilrettelægger den sygeplejefaglige indsats Videregiver information til den tværfaglige behandlergruppe Deltager i udredning og vurdering af patientens samlede problemstilling ud fra behandlergruppens indsamlede data. Sigtet er at planlægning og evaluering af behandling så vidt muligt sker ud fra et helhedsbillede Udfører lægelige ordinationer Arbejder ud fra aktuel lovgivning og etiske retningslinjer Målet med behandlingen er gennem samarbejde med patienten at styrke og støtte dennes ressourcer. Dette Side 2 af 7
skal medvirke til, at patienten opnår størst mulig autonomi i forhold til nuværende og fremtidige mestring af sin livssituation. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne indlægges planlagt eller akut, og indlæggelsen kan være frivillig eller under tvang. Indlæggelsen foretages af hospitalets modtagelse efter henvisning fra egen læge eller andre behandlere. Indlæggelsestiden varierer efter patientens sygdom og behov. Gennemsnitsindlæggelsestiden for hele hospitalet er 3 uger. Ved indlæggelsen udarbejdes der en behandlingsplan for patienten, hvor indlæggelsesforløb planlægges og udskrivelse tages i betragtning. I forbindelse med udskrivelse tages kontakt til eventuelle eksterne samarbejdspartnere med henblik på at skabe en hensigtsmæssig overgang for patienten mellem hospitalsindlæggelsen og det videre forløb. Sygeplejemetoder I sygeplejepraksis kan følgende kliniske metoder forekomme: Relationsbehandling Jeg-styrkende sygepleje Miljøterapi Skærmning Konflikthåndtering Kognitiv behandling Psykoedukation Rating Social færdighedstræning Patientaktiviteter lægges fortrinsvist uden for sengeafsnittet. Baggrunden herfor er at optræne og vedligeholde patienternes aktive deltagelse i det omkringliggende samfund. Refleksionsmetoder, der kan bidrage til udvikling i den kliniske daglige praksis: Supervision Årlige temadage Sygeplejefaglig vejledning Kollegial supervision og sparring Daglig rapport Behandlingskonferencer Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Side 3 af 7
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling og forskning indenfor sygeplejen, er en integreret del af arbejdet ved Afdeling Q. Ved afdelingen er der ansat en kvalitets- og udviklingsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner om kvalitetsfremmende tiltag. Kvalitetsnøglepersonerne er udpeget af afdelingens forskellige enheder og de har forskellig faglig baggrund. En del er specialuddannede sygeplejersker. Der er en kvalitetsnøgleperson i afsnit Q3, der sammen med det øvrige personale arbejder med at implementere Den Danske Kvalitetsmodel i den kliniske praksis. Kvalitetsnetværket i Afdeling Q arbejder primært med baggrund i Den Danske Kvalitetsmodel. Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling Q kan rettes til Kvalitets- og udviklingsleder, MHH Dorte B. Liboriussen på: dorlib@rm.dk Da Afdeling Q er under etablering, er der ikke iværksat nye udviklings- og forskningsprojekter i afdelingens regi. Enhederne fortsætter indtil videre de allerede igangværende projekter: Implementering af den danske depressionsdatabase Sygeplejedokumentation i ny sygeplejejournal Proaktiv indsats i samarbejdet med pårørende Risikovurdering Brøsetskemaer Vurdering af selvmordsrisiko Gennemførelse af eftersamtaler efter anvendelse af tvang Udarbejdelse af fælles behandlingsplaner mellem lokalpsykiatri og sengeafdeling Projekter under opstart ved Afdeling Q: Årlige patientsikkerhedsrunder i enhederne Implementering af Midt EPJ Arbejdsgangsanalyser som redskab til udvikling af klinisk praksis Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk vejleder sender velkomst brev ud ca. 14 dag før start på den kliniske undervisningsperiode. Her medfølger plan for introduktionens første dage. Desuden vedlægges tjenestetidsplan for de første uger. De første1-3 dage er introduktionsdage, hvor den studerende vil blive vist rundt på afsnittet samt på hospitalsområdet. Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. Side 4 af 7
Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder: introduktionsperioden, øvelsesperioden og selvstændighedsperioden. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten. Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder. I det daglige vil den studerende blive vejledt af en daglig vejleder. Den studerende vil fungere som medkontaktperson for patient(er) i overensstemmelse med aktuelle kompetencer og læringsbehov. Hver dag er der afsat en time til refleksion, hvor de studerende skal reflektere over dagens faglige sygeplejeopgaver med hinanden herunder refleksion over de anvendte teorier under patientsamtaler. Der er en ugentlig vejledning sammen med den kliniske vejleder, og denne vejledning prioriteres højt. Den individuelle kliniske studieplan og ugeplan vil blive brugt som et arbejdsredskab ved de ugentlige vejledninger, hvor de mål og fokusområder, der er udvalgt, løbende bliver evalueret. Klinisk vejleder vil i samarbejde med den studerende følge op på de individuelle læringsmål i ugeplanen. Det vil især ske ved de ugentlige vejledningssamtaler. Den studerende opsamler efterfølgende refleksioner fra disse samtaler i eportfolio, således at den læringsmæssige udvikling kan følges. Ved siden af vejledning fra den kliniske vejleder, kan den studerende opsøge vejledning samt modtage feedback på udført sygepleje fra daglig vejleder. Den studerende har mulighed for at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Tilstedeværelsen planlægges fortrinsvist i dagvagt. Aften og weekendvagter kan forekomme for at opfylde læringsudbyttet. Det forventes at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen. Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. Afdeling Q har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har medansvar for læringsmiljøet og for vejledning af de kliniske vejledere. Såvel de studerende som de kliniske vejledere har mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige i vejledningsforløbene ved behov. Den uddannelsesansvarlige Lilian Gade Abrahamsen er ansat under Psykiatri og Social, Administrationen. Hun kan kontaktes på: Mail: liliabra@rm.dk og på tlf.: 78 47 00 77. Side 5 af 7
Forventninger til den studerende Den studerende introduceres til vejledningsmulighederne i afsnittet. Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende i samarbejde med kliniske vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende efterfølgende færdiggør. Den studerende forventes at opsøge før-, under- og eftervejledning i forhold til den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder eller daglig ad hoc vejleder og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Den kliniske vejleder samarbejder løbende med den studerende om at evaluere læringsmål beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. En gang om ugen er der vejledning sammen med klinisk vejleder. Her vil der blandt andet blive fulgt op på den individuelle kliniske studieplan. Det er vores opfattelse, at den studerende vil få mere ud af vejledningen, hvis denne i forvejen har reflekteret over og nedskrevet det emne/de emner som han/hun gerne vil drøfte og have vejledning på. Det forventes at den studerende overholder de planlagte afleveringsdatoer for både individuel klinisk studieplan, seminar og den fastlagte studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet. Til planlægningssamtalen ønskes der en beskrivelse af personlige og faglige forudsætninger, som skal danne udgangspunkt for samtalen. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder er uddannet bachelor i sygepleje i 2007 fra og har primært arbejdet i psykiatrien siden. Har været ansat på Q3 siden november 2007 og har arbejdet næsten 4 måneder i et psykoseafsnit. Blev uddannet til klinisk vejleder i april 2011 og har taget klinisk vejledermodul i foråret 2012. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve på forventes det, at den studerende: Deltager aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet for Side 6 af 7
Bevidst arbejder med at omsætte teoretiske læring til praksis og tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje Udarbejder en individuel klinisk studieplan som løbende ajourføres At den studerende anvender eportfolio efter retningslinjer herfor Udarbejder fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet efter afdelingens beskrivelse heraf Forbereder og gennemfører eget seminar og deltager i medstuderendes seminar. Finder selvvalgt litteratur og dokumenterer dette i eportfolio senest en uger før den interne kliniske prøve Udarbejdet af: Klinisk vejleder Mohammed Soleimani-Sarrejari, november 2012. Ledelsesansvarlig: Marianne Bomholt. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, november 2012 Side 7 af 7