Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet



Relaterede dokumenter
FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Usserød Skoles værdiregelsæt

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Jagten på Fællesskabet Lærervejledning

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

Kladde til informationsdias

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Klassens egen grundlov O M

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Færdigheds- og vidensområder

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

International dimension. Sct. Hans Skole

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: Fax: paradisbakkeskolen@brk.dk

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

DELTAGER OG PRODUCENT

DELTAGER OG PRODUCENT

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Matematisk dannelse i det 21. århundrede. Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Fusions- og udviklingsforløb

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Aktionslæring som metode

Undervisningsplan for hjemkundskab

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

1. Danskforløb om argumenterende tekster

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Det er MIT bibliotek!

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Delmål og slutmål; synoptisk

Lærervejledning til MindTalk

Læringsmål. Materialer

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Skibet er ladet med rettigheder O M

DELTAGER OG PRODUCENT

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Læringskurs Gjern Skole

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

Fremtidens forældresamarbejde

Det udvidede sundhedsbegreb

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

ret og pligt i skolen O M

Transkript:

Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 0

Indholdsfortegnelse Formål side 2 Didaktiske overvejelser side 4 Arbejdet med temaerne side 6 Aktiviteter til de enkelte temaer side 9 Det videre arbejde side 12 Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 1

Formål: Bogen er møntet på 6. til 8. klasse, og derfor sigter aktiviteterne i lærervejledningen også mod disse klassetrin, men den kan naturligvis også bruges af ældre elever helt op til ungdomsuddannelsesniveau. Teksterne i denne bog er beregnet til elever i puberteten, som kan have svært ved at finde et ståsted i forhold til deres egen krop og dens udvikling. Bogen skal være en øjenåbner for de unge. Den skal synliggøre nogle af de mange faktorer, der påvirker dem, når de udvikler deres kropsbevidsthed. Samtidig skal bogen hjælpe de unge til at danne deres egen holdning til emnet. Kend din kropspolitik er et tværfagligt materiale, som lægger op til debat mellem eleverne. Undervisningsforløbet kan bruges i idræt, biologi, samfundsfag, dansk og i sundhedsundervisningen.. I materialet er der mulighed for arbejde med følgende temaer: Sundhed og kropskultur o Idræt 1, Formål: Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Slutmål: Idrættens værdier: forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Trinmål efter 7.klasse: Idrættens kultur: arbejde problemorienteret med idrætstemaer o Biologi 2 Slutmål: Miljø og sundhed: kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed Trinmål efter 8. klasse: Miljø og sundhed: give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. 1 http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%202009%20 %20Idraet.aspx 2 http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%202009%20 %20Biologi.aspx Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 2

Trinmål efter 9. klasse: Miljø og sundhed: forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik) forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger Faglig læsning o Dansk 3 Slutmål efter 9. klasse: gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler Trinmål efter 6. klasse: Sprog. litteratur og kommunikation: bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden Demokratiske processer o Folkeskolelovens formålsparagraf 4 : 1 Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og 3 http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%202009%20 %20Dansk.aspx 4 http://www.uvm.dk/uddannelse/folkeskolen/om%20folkeskolen/fakta/folkeskolens%20formaal.aspx Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 3

pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. o Samfundsfag 5 Formål: Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Didaktiske overvejelser: Rollespil. Ved at bruge rollespil ønsker vi at øge elevens indlevelse og fantasi, hvilket vil gøre stoffet mere vedkommende for den enkelte. Indlevelsen gør, at temaerne bliver personligt bearbejdet. Ved at bruge en høj grad af levendegørelse (se modellen) kan eleverne hurtigt gå i gang med diskussionen, da denne ikke forudsætter så høj en grad af forhåndsviden om emnet 6 5 http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%202009%20 %20Samfundsfag.aspx 6 Den historiske fantasi et almenmenneskeligt erkendelsesvilkår, Thomas Binderup 2010 Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 4

For at kunne sætte sig ind i sin rolle, må eleven have læst artiklerne grundigt. Det kan være svært at give sin egen mening til kende, men når man kan stå bag en anden person og spille en rolle, er det langt lettere. Samtidig kan eleven ved at reflektere over teksten danne sig sin egen holdning til stoffet efterhånden, som eleven spiller rollen og får givet udtryk for rollens holdninger. Rollespillet giver eleven mulighed for at danne sin egen mening uden at sætte sig personligt i spil. Efterhånden som spillet skrider frem, vil eleven blive mere og mere bevidst om sin egen holdning, hvorefter han langsomt kan begynde at bruge sine egne ideer. Nøgleord Nøgleord er de vigtigste begreber i teksterne. De kan bruges på forskellige måder, bl.a. ved at læreren hænger nøgleordene op i klassen, før eleverne læser artiklerne,. Når man har mødt ordene i teksterne, kan man tale om dem og i fællesskab give en definition af det enkelte ord. Man kan også, efter at have læst teksterne, sammen med eleverne finde nøgleordene og igen forklare deres betydning. Nøgleordene fungerer som et fyrtårn gennem hele forløbet, både for elever og lærere, og de kan hjælpe alle med at holde styr på, om vi når omkring hovedpunkterne i teksten. Når eleverne er blevet bevidste om, hvilke nøgleord der arbejdes med, vil de også være mere opmærksomme på ordene og deres kontekst, når de møder dem i teksterne eller diskussionerne. Slutteligt er det en god ide at bruge nøgleordene i evalueringen af hele forløbet, men herom senere. Gruppearbejde Arbejdet med Kend din kropspolitik bør baseres på gruppearbejde, da eleverne så får mulighed for i små trygge grupper at formulere deres holdninger. I forløbet bliver eleven mere sikker på egne holdninger, som til sidst afprøves i et større forum under den afsluttende debat. Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 5

Arbejdet med temaerne: Du kan som lærer selv vælge, hvorledes du vil bruge de tre temaer. Det er muligt at arbejde med et enkelt udvalgt tema, eller du kan arbejde med dem alle tre. Hvert tema kan bearbejdes efter følgende skabelon: Nøgleordene præsenteres Nøgleordene hænges op i klassen. Du kan vælge at tage en samtale om ordene, evt. høre hvad eleverne forstår ved dem. En anden mulighed er blot at lade ordene hænge som en appetitvækker uden yderligere kommentarer, så eleverne bliver nysgerrige og gerne vil vide mere. Igennem forløbet møder eleverne nøgleordene og bliver selv opmærksomme på deres betydning, eller de må i gang med at undersøge, hvad ordene betyder. Efter hver lektion kan læreren spørge, om eleverne har mødt nogle af nøgleordene i teksten eller i aktiviteterne, og om de har fundet en definition af ordet. Teksten behandles Teksten læses alene eller i grupper. Under læsningen skal eleven være opmærksom på, om der dukker nye nøgleord op, hvilke argumenter forfatteren bruger i artiklen, og hvilke spørgsmål eleven kunne tænke sig at stille til forfatteren. Her kan arbejdsark 1 med fordel bruges, så eleven er opmærksom på de tre punkter. Efter at teksten er læst, sidder eleverne sammen i grupper på 4. På arbejdsark 2 skrives nu mindst tre spørgsmål til forfatteren i elevens eget felt. Herefter diskuterer og udvælger gruppen tre spørgsmål, som skal stå i midten af papiret. Disse spørgsmål skal gruppen bruge i den efterfølgende debat. 7 7 Cooperative Learning, Spencer Kagan og Jette Stenlev Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 6

Lav aktiviteter til temaet. Til hvert tema er der her forslag til aktiviteter, som kan øge forståelsen af de emner, der arbejdes med i teksten. Debatten, rollespillet. Rollespil kan spilles på utallige måder. Her er tre bud på, hvordan det kan gøres. 1) Alle elever arbejder med et eller alle lovforslag. Inden debatten udvælges to eksperter, som spilles af eleverne. Rollerne er beskrevet på arbejdsark 3 og fortæller, hvilke personer der deltager, og hvilke holdninger de har. Hver elev skal nu spille den tildelte rolle, men må gerne ud fra sin egen viden - digte videre på ekspertens argumenter. Hvis eleven har svært ved at fortsætte rollespillet, skal der være en klokke, som han kan ringe med, et tegn på at der er brug for hjælp eller en udskiftning De resterende elever/tilhørere skal ved hjælp af spørgsmålene på arbejdsark 2 deltage i debatten. De må naturligvis gerne finde på flere spørgsmål undervejs, men skal som minimum få svar på deres fælles spørgsmål. 2) Klassen deles i tre grupper Den enkelte gruppe arbejder med ét lovforslag, som den går i dybden med. Debatten foregår i tre forskellige debatgrupper og omhandler nu blot ét lovforslag. Denne metode kan benyttes, hvis man har en klasse med mange elever. 3) Makkerpar Eleverne læser teksterne to og to og diskuterer lovforslaget. De skal fortsat spille rollen som enten for eller imod lovforslaget, men nu kun i en diskussion mellem de to. Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 7

Læreren fungerer som ordstyrer i debatten og holder den i gang med ledende, spørgende og provokerende spørgsmål til ekspertpanel og gæster. Som afslutning på debatten holdes en afstemning om lovforslagene. Fx med stemmesedler eller med en afstemning fra elevernes mobiltelefoner. Evaluering Som afslutning på forløbet kan klassen lave et begrebsspil med nøgleordene. Alle de benyttede begreber skrives på små kort, som deles ud i klassen. Eleverne går rundt i klassen, og når man møder en klassekammerat, forklarer man hinanden, hvad ordet på ens eget kort betyder. Herefter byttes kort, og eleven går ud og finder en anden, som han nu skal forklare det nye ord. Læreren kan deltage i denne aktivitet sammen med eleverne eller kan samle op efter endt aktivitet. Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 8

Aktiviteter til de enkelte temaer: Herunder er der nogle ideer til, hvordan man kan arbejde med temaerne. Kroppen på billedet Billedmanipulation Her kan der arbejdes med forskellige former for billedmanipulation. Fx med ITbilledbehandlingsprogrammer, men også billeder manipuleret med klippe-klistre metoden kan inddrages. Kropsidealer Lad eleverne medbringe et billede af en person, som de synes har en pæn krop, og diskuter hvad det er, der gør denne krop speciel. Sammenlign de medbragte billeder med billeder af ældre kropsidealer. Hvad er forskellen, og hvorfor er der forskel? Se på Det gyldne Snit. Hvilke talmæssige forhold skal passe sammen, for at vi synes en krop eller et ansigt er harmonisk eller smukt+ Nøgleord Levende bøjle Billedbehandling BMI Ideal Selvværd Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 9

Reklamer for slik, sodavand og snacks Reklameanalyse Hvordan laver man en god reklame? Hvad er reklamens virkemidler? Hvordan retter man en reklame mod en bestemt målgruppe? Eleverne kan selv lave en reklame for et produkt. Energiindhold Mange reklamer reklamerer for produkter, som vi godt ved er usunde, men hvad betyder det at noget er usundt? Her kan man undersøge energiindholdet i produkterne, og hvad det betyder for vores krop. Blodsukker: Lad udvalgte elever møde i skole uden at have spist morgenmad. Mål deres blodsukker og lad dem herefter spise forskellige produkter: rugbrød, hvedebrød, honning osv. Mål herefter med korte intervaller, hvordan blodsukkeret stiger, og hvor lang tid der går, før det falder igen. Hvordan påvirker blodsukkeret kroppen i forhold til koncentration og arbejde? Kalorieindholdet kan undersøges ved at læse varedeklarationer og undersøge fordelingen af fedt, kulhydrat og protein i en vare. Forbrændingsløb er et løb, hvor eleverne, ved at løbe forskellige afstande kan få smagsprøver af bl.a. brød, slik, sodavand, mælk. Der udregnes, hvor langt eleven skal løbe for at forbrænde det energiindhold, der er i smagsprøven 8 Nøgleord Energiindhold BMI Reklame Ytringsfrihed Product placement 8 http://www.saetskolenibevaegelse.dk/oevelser/naturteknik/energi og bevaegelse.aspx Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 10

Idræt i skolen Den gode idrætstime Hvordan kan man lave en god idrætstime, som alle kan være med i? Lav en lektionsplan for den gode idrætstime. Herefter kan hele lektionen eller elementer af den gennemføres. Sæt et hold Lad eleverne sætte deres eget hold til en sportsgren. Prøv fx at lade dem beskrive, hvilke typer der er brug for på et fodboldhold. Kan det være en fordel, at der er forskel på en angriber og en forsvarer? Prøv at lade eleverne sætte hold til både kendte og ukendte sportsgrene. Det inspirerende bevægelsesrum Forestil dig et sted, hvor du bliver inspireret til at bevæge dig. Hvilke elementer skal der til, for at du vil bevæge dig? Kan man lave et område, som tager hensyn til mange forskellige typer? Tag fotos eller tegn en plan over et godt bevægelsesområde. Nøgleord Endorfiner Fællesskab Forskellighed Selvbestemmelse Selvtillid Julemærkehjem Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 11

Det videre arbejde Under forløbet kan det være godt at lade eleverne undre sig. Lav en postkasse, hvor de kan putte sedler med undringsspørgsmål i. Det kan være helt konkrete spørgsmål til emnet, men også etiske spørgsmål kan lægges i kassen. Det gode ved undringsspørgsmål er, at det er elevernes egne spørgsmål, som er personlige og derfor vedkommende for eleven. Spørgsmålene kan bruges som en fælles afslutning, men kan også gemmes og bruges i senere forløb. Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 12