Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads



Relaterede dokumenter
Gruppens. sociale. ansvar. jdf DIALOGVÆRKTØJ DIALOGKORT. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

På vej mod den bæredygtige arbejdsplads. jdf. Formidlingskonference. Torsdag den 22. april 2004 Base Camp, Holmen

Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen. jdf TEMAHÆFTE 1. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Dialog om miljø og bæredygtighed

Dialog om miljø og bæredygtighed

DBA-projek t et er st øt t et af EU-soc ialfonden. DBA-nyhedsbrev nr. 3 side 1

Konsulentroller og bæredygtighed. jdf TEMAHÆFTE 3. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

På vej mod den bæredygtige arbejdsplads? jdf REFLEKSIONSRAPPORT. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Gruppens. sociale. ansvar. jdf DIALOGVÆRKTØJ MATERIALE TIL ORDSTYRER OG GRUPPEN. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

FDF Handlingsplan

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar Socialforvaltningen

Politik for kompetenceudvikling

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Trivselstermometeret

LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

KOMPETENCE- UDVIKLING FOR TILLIDS - REPRÆSENTANTER

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Socialpædagogernes service til tillidsrepræsentanter

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Medarbejderdeltagelse og bæredygtighed. jdf TEMAHÆFTE 2. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Når medarbejdere giver værdier mening

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

DEL 2: FAGPOLITISKE PERSPEKTIVER PÅ DBA-PROJEKTET

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

TRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant

Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Velfærd gennem digitalisering

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

Virksomhedens værdier og etik. Holdningstyranni eller demokratisering af arbejdspladsen? jdf DEBATOPLÆG

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Drejebog menighedsråd Redskab 1

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder

FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB

Custom title slide Click on the picture icon to change photo Awareness Day

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Ledelses- og værdigrundlag

Inspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

1

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Sammen får vi alle med

Afsluttende kommentarer

Kompetenceudviklingsstrategi

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Trivselsundersøgelse

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Har vi fundet opskriften?

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Delpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune

Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Transkript:

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Den vision kan kun nås, hvis der tages udgangspunkt i at udvikle bæredygtighed fra neden på de enkelte arbejdspladser. Og den vision kan kun blive til virkelighed, hvis hver eneste leder og medarbejder tager et ansvar og deltager i udviklingsprocesserne. Da LO i 2001 besluttede sig for at igangsætte et projekt om bæredygtige arbejdspladser var målet derfor at skabe udviklingsprocesser på de deltagende arbejdspladser. Udviklingsprocesser, der pegede hen mod bæredygtige, samfundsansvarlige arbejdspladser og arbejdspladsdemokrati. I godt og vel 2 år har et netværk mellem arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt en række forskere og organisationsfolk eksperimenteret med, udviklet og diskuteret, hvordan man i praksis kan arbejde med et begreb som bæredygtighed på arbejdspladsniveau. Vi kaldte fra start af DBA-projektet for "På vej mod den bæredygtige arbejdsplads", fordi en arbejdsplads ikke bare sådan lige bliver bæredygtig fra den ene dag til den anden eller fra det ene år til det andet. DBA-projektet har lært os, at bæredygtighed mest af alt er en vision eller et orienteringspunkt, som arbejdspladserne kan fokusere på og bevæge sig i retning ad trin for trin. Og at der ikke findes en klart defineret mållinie, der markerer hvornår bæredygtighed er nået. Du kan læse meget mere om DBA-projektets mange erfaringer, resultater og refleksioner i de rapporter, temahæfter, dialogværktøjer mm., som er udarbejdet i tilknytning til projektet. Afslutningsvis skal der lyde en tak til alle de mange personer, der har været en del af og har bidraget til DBA-projektet. En særlig tak skal der lyde til de 15 arbejdspladser ledelse og medarbejdere og de 6 uddannelsesinstitutioner, som havde modet til at give sig i kast med et eksperimenterende projekt som dette. Med venlig hilsen Marie-Louise Knuppert LO-sekretær

Hvorfor arbejde med viden og videnindeks Kompetenceudvikling og viden er en forudsætning for menneskers, arbejdspladsers og organisationers udvikling. Og en forudsætning for og et vigtigt tema i udviklingen af bæredygtige arbejdspladser. Det handler ikke blot om at akkumulere viden, men om at skabe adgang til den, og om at indsamle og opbevare det, vi ved, så vi kan bruge og genbruge vores erfaringer mest effektivt. Der er hele tiden brug for at undersøge den samlede mængde af viden på en arbejdsplads, så viden om viden kan understøtte arbejdspladsens eller organisationens overordnede strategiske planer og mål. Det kan betale sig at vide noget og lade forskellige former for viden og erfaring arbejde sammen. Viden er i stigende grad en afgørende forudsætning for et bæredygtigt og fremtidsorienteret arbejdsmarked og erhvervsliv, der kan bidrage til udvikling af samfundet. Arbejdspladsens Videnindeks er udviklet, fordi den umiddelbart usynlige og uhåndgribelige viden oftest er den vigtigste ressource i virksomheden. Viden kan ikke tælles op styk for styk som ved en årlig lagerstatus, og værdi af viden kan ikke prissættes som en almindelig omsættelig vare uanset hvor værdifuld den er. Men viden kan vurderes som en organisk værdi på arbejdspladsen. Arbejdspladsens Videnindeks kan vise om ledelsens og medarbejdernes viden f.eks. i form af uddannelse og efteruddannelse udvikler sig i en positiv retning eller ej. Du finder Arbejdspladsens Videnindeks på www.videnindeks.dk DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Økonomi Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedselementer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med elementerne. Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Udarbejdet af LO LO April 2004 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D DK-2300 København S. Oplag: 500 stk. Design: Bysted A/S Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri as Varenr: 10021

Hvad er et videnindeks Arbejdspladsens Videnindeks er et internetbaseret værktøj til at vurdere, om arbejdspladsen er god til at holde styr på sin viden og udvikle sine medarbejdere. Det er et selvevalueringsværktøj, hvor man på arbejdspladsen skal forholde sig til, hvilken indsats der gøres for at fastholde og udvikle arbejdspladsens viden og medarbejdere, og hvad der kommer ud af denne indsats. Udarbejdelsen af et videnindeks kan være en god anledning til at drøfte, hvad der fungerer godt, og hvad der kan forbedres på arbejdspladsen. Arbejdspladsens Videnindeks lægger op til en dialog, hvor alle væsentlige grupper og afdelinger på arbejdspladsen er repræsenteret. Gennem dialogen skal arbejdspladsen diskutere en række af de forhold, som i særlig grad er vigtige for arbejdspladsens viden. Når både ledelsen, medarbejderne og de forskellige afdelinger på arbejdspladsen er med betyder det, at alle vigtige problemstillinger kommer frem og belyses bedst muligt. Det giver et forum for at diskutere viden på arbejdspladsen. Arbejdspladsens Videnindeks indeholder en række spørgsmål, der berører forskellige problemstillinger, som ofte optræder i forbindelse med arbejdspladsens viden. Spørgsmålene retter sig mod det, der er vigtigt, når en arbejdsplads ønsker at forholde sig til sin viden og blive bedre til at holde styr på den. I alt rummer videnindekset knap 120 spørgsmål fordelt på seks temaer. Dialogen om hvad svarene er udtryk for, giver et godt grundlag for at pege på initiativer, der kan forbedre både viden og kompetencer på arbejdspladsen. Et fleksibelt værktøj Arbejdspladsens Videnindeks er et fleksibelt værktøj som kan tilpasses alle typer arbejdspladser og organisationer:. Man kan vælge udvælge et eller flere af de seks temaer afhængig af hvad der er mest relevant for den enkelte arbejdsplads her og nu.. Man kan ændre teksten i spørgsmålene, så de tilpasses og målrettes den enkelte arbejdsplads.. På baggrund af svarene kan man lave analyser på arbejdspladsniveau, på afdelingsniveau eller på gruppeniveau.. Man kan udskrive spørgsmålene til medarbejdere, der ikke har en e- mail adresse.

Temaer i Arbejdspladsens Videnindeks www.viden 1. Medarbejdere Hvilken betydning har medarbejderne for arbejdspladsens viden? En stor del af en arbejdsplads viden findes hos medarbejderne. De har opnået viden gennem uddannelse og erfaringer. Ofte er medarbejderne gode til at bruge deres viden og bringe den i spil, så arbejdspladsen kan fremstille gode produkter og levere serviceydelser, som kunderne og brugerne gerne vil have. 2. Ledelsen Hvordan fremmer og understøtter ledelsen arbejdspladsens viden? Det er en del af ledernes opgave og ansvar at sørge for, at medarbejderne ved det, de har brug for at vide. At medarbejderne bliver uddannet, tilegner sig ny viden, lærer af hinanden og hele tiden udvikler sig. 3. Organisation Hvilken sammenhæng er der mellem arbejdspladsens opbygning og indlæring af ny viden i organisationen? Det er umuligt at vide alt. Derfor er det hensigtsmæssigt at fordele arbejdet mellem medarbejdere med forskellig viden og kompetence, så den enkelte medarbejder laver det, som han eller hun er bedst til, ved mest om eller er mest motiveret for. Derfor knyttes medarbejderne ofte til en bestemt afdeling. Ligeledes har også arbejdspladsens arbejdsgange og teknologi indflydelse på viden. Proces Erfaringerne med brug af Arbejdspladsens Videnindeks viser, at de bedste resultater opnås, hvis følgende trin/elementer er medtænkt:. Afklaring af baggrund og mål. Etablering af arbejdsgruppe som afklarer arbejdspladsens formål med at bruge videnindekset. Hvorfor vil man bruge det, og hvad man vil opnå? Eventuelt kan arbejdsgruppen besvare spørgsmålene. Det giver et bedre grundlag for at vurdere svarene fra de øvrige kollegaer/medarbejdere.. Afgrænsning af processen. Hvilke temaer er relevante at inddrage?

indeks.dk 4. Kultur Hvilken betydning har arbejdspladskulturen for den viden, der findes på arbejdspladsen? Arbejdspladsens kultur vil i mange tilfælde have betydning for, hvad der er vigtigt for medarbejderne at vide, hvordan de skal bruge deres viden, og om medarbejderne har mulighed for at lære nye ting og tilegne sig ny viden. 5. Kunder, brugere og omverden Hvordan påvirker kunder, brugere og omverden arbejdspladsens viden, og hvilken betydning har de for udvikling af ny viden? Et samarbejde med kunder og brugere kan ofte medvirke til, at medarbejderne får ny viden, og at nye ideer opstår og udvikles. Hvis kunderne eller brugerne klager, kan det betyde, at en fejl ved arbejdspladsens produkter og serviceydelser bliver rettet. 6. Videnprocesser Hvordan foregår udvikling, formidling og deling, anvendelse samt fastholdelse af viden på arbejdspladsen? De forhold som berøres i de fem første temaer har stor betydning for arbejdspladsens muligheder og evne til at udvikle, dele, anvende og fastholde viden. Disse fem aspekter er de centrale videnprocesser på enhver arbejdsplads.. Målgruppe. Hvem skal inddrages? Er det hele arbejdspladsen eller udvalgte medarbejdere eller afdelinger?. Vurdering af besvarelser. Hvordan tolker arbejdsgruppen svarene? Sammenlign eventuelt med arbejdsgruppens egen besvarelse. Handling. Er der brug for initiativer og hvilke? Arbejdsgruppen omsætter forslag og ideer til handlingsplaner.. Opfølgning. Året efter gennemføres øvelsen igen. Øvelsen danner grundlag for at vurdere, hvilken udvikling der er sket siden sidst.

Arbejdspladsens videnindeks kan bruges som:. Middel til at fremme læring i organisationen Arbejdet med indekset kan give indblik i, hvordan man lærer og udvikler sig på arbejdspladsen, og jo mere medarbejderne inddrages, jo mere vil deres bevidsthed om arbejdspladsens viden også øges. Alene at indsamle information til brug for indekset vil på de fleste arbejdspladser starte en proces, hvor nye emner sættes på dagsordenen. Det vil på sigt gøre arbejdspladsen bedre til at lære.. Udviklingsværktøj Arbejdspladsens Videnindeks er en metode til at strukturere arbejdspladsens arbejde med viden. Arbejdspladsens Videnindeks kan bruges til at formulere mål og midler for arbejdspladsens viden og til at følge op på målsætningerne. Derved udvikles og styrkes arbejdspladsens indsats for at fastholde og udvikle sin viden. Videnindekset kan også betragtes som en form for overbygning til medarbejderudviklingssamtaler. Videnindekset er i den sammenhæng at betragte som en udviklingssamtale med fokus på hele arbejdspladsen.. Værktøj til sammenligning Arbejdspladsens Videnindeks er en metode til at vurdere en række af de forhold, som har betydning for viden på arbejdspladsen. Arbejdspladsens Videnindeks kan bruges til at sammenligne tidligere års indsats og resultater med kommende års målsætninger og handlingsplaner, men ikke til sammenligning med andre arbejdspladser.. Supplement til videnregnskab Med de seks temaer sætter videnindekset fokus på de væsentligste forhold, som har betydning for arbejdspladsens viden. Det er ofte de samme temaer, der tages op i videnregnskaber. Videnindekset kan således understøtte eller supplere arbejdspladserne i deres arbejde med at udvikle videnregnskaber.. Klimaundersøgelse Ved afprøvning af Arbejdspladsens Videnindeks har det været erfaringen, at spørgsmålene og den efterfølgende dialog har givet et godt billede af, hvordan det er at arbejde på den pågældende arbejdsplads. Hvordan kommer man i gang Der kan fås adgang til Arbejdspladsens Videnindeks via www.videnindeks.dk. Her kan man få mere detaljeret information om værktøjet, samt få tilsendt et password så man kan komme i gang med øvelsen. Der er endvidere udviklet en konceptmappe om Arbejdspladsens Videnindeks, som kan downloades på www.lo.dk/dba. www.videnindeks.dk

DBA-projektet er støttet af den europæiske socialfond LO Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf: 35 24 60 00 Fakta om DBA-projektet DBA-projektet er støttet af EU s socialfond og er blevet gennemført i perioden fra efteråret 2001 til foråret 2004. LO har igangsat projektet og har varetaget projektledelsen. DBA-projektet har involveret 15 private og offentlige arbejdspladser samt en række uddannelsesinstitutioner. De deltagende arbejdspladser har været: NKT Cables, NCC, Sanistål, Egtved Kommunale Dagpleje, Danpo, Sky Light, HTH Køkkener, Esbjerg Kommunale Rengøring, EC-Maskinfabrik, Børkop Kommune, NS Maskinfabrik, Chr. Hendriksen & Søn, Århus Kommunale Dagpleje, Middelfart Sparekasse samt Silkeborg Kommunale Dagpleje. De deltagende uddannelsesinstitutioner har været: AOF daghøjskolen i Århus, Faglig Skole/AOF i Silkeborg, Esbjerg Højskole, Give Uddannelsescenter, AOF-Vejle og AMU-København. Herudover har der været etableret en fokusgruppe, hvor DBA-projektet er blevet drøftet i en bredere kreds. Fokusgruppen har bestået af ca. 30 repræsentanter fra forskningsinstitutioner samt LO s forbund og karteller. Endelig har der været etableret arbejdsgrupper, der har bidraget med ideer og sparring til de 3 arbejdspladsværktøjer, som er blevet udviklet i projektet. Læs mere om DBA-projektet på www.lo.dk/dba.