Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen. jdf TEMAHÆFTE 1. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Transkript

1 Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen jdf TEMAHÆFTE 1 Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

2 DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Økonomi Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedselementer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med elementerne.

3 Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig retning. Den vision kan kun nås, hvis der tages udgangspunkt i at udvikle bæredygtighed fra neden på de enkelte arbejdspladser. Og den vision kan kun blive til virkelighed, hvis hver eneste leder og medarbejder tager et ansvar og deltager i udviklingsprocesserne. Da LO i 2001 besluttede sig for at igangsætte et projekt om bæredygtige arbejdspladser var målet derfor at skabe udviklingsprocesser på de deltagende arbejdspladser. Udviklingsprocesser, der pegede hen mod bæredygtige, samfundsansvarlige arbejdspladser og arbejdspladsdemokrati. I godt og vel 2 år har et netværk mellem arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt en række forskere og organisationsfolk eksperimenteret med, udviklet og diskuteret, hvordan man i praksis kan arbejde med et begreb som bæredygtighed på arbejdspladsniveau. Vi kaldte fra start af DBA-projektet for På vej mod den bæredygtige arbejdsplads, fordi en arbejdsplads ikke bare sådan lige bliver bæredygtig fra den ene dag til den anden eller fra det ene år til det andet. DBA-projektet har lært os, at bæredygtighed mest af alt er en vision eller et orienteringspunkt, som arbejdspladserne kan fokusere på og bevæge sig i retning ad trin for trin. Og at der ikke findes en klart defineret mållinie, der markerer hvornår bæredygtighed er nået. Du kan læse meget mere om DBA-projektets mange erfaringer, resultater og refleksioner i de rapporter, temahæfter, dialogværktøjer mm., som er udarbejdet i tilknytning til projektet. Afslutningsvis skal der lyde en tak til alle de mange personer, der har været en del af og har bidraget til DBA-projektet. En særlig tak skal der lyde til de 15 arbejdspladser ledelse og medarbejdere og de 6 uddannelsesinstitutioner, som havde modet til at give sig i kast med et eksperimenterende projekt som dette. Med venlig hilsen Marie-Louise Knuppert LO-sekretær 3

4 TEMAHÆFTE 1. Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen Indhold DBA-projektet 5 5 Hvad er bæredygtighed egentlig? Virksomhederne og bæredygtighed 7 8 Bæredygtighed hvad snakker du om? 8 Konkrete temaer i konkrete udviklingsprojekter 9 Åbne virksomhedens vindue mod omverdenen 10 Ingen facitliste en læreproces for alle 10 Er vi på rette vej? 12 Medarbejderdeltagelse er ikke garant for fokus på bæredygtighed Kan dilemmaer bruges konstruktivt? 13 Læringsrummet i virksomhederne i fokus 14 4

5 DBA-projektet Et af de vigtige steder, hvor bæredygtighed kan fremmes, er på arbejdspladser private og offentlige. Derfor har LO søsat projektet På vej mod den bæredygtige arbejdsplads (DBA-projektet). DBA-projektet er et fælles projekt mellem organisationer, uddannelsesinstitutioner, private og offentlige virksomheder, samt eksterne konsulenter. Bæredygtighed kan fremmes på arbejdspladsen Der er mange nye udfordringer for alle involverede parter. Dette temahæfte, det første af 3 temahæfter fra DBA-projektet, handler om den vanskelige start på vejen mod den bæredygtige arbejdsplads. Ikke mindst om de dilemmaer som man nødvendigvis må forholde sig til, når virksomheders medarbejdere og ledere, sammen med konsulenter og organisationer som LO, ønsker at arbejde hen imod den bæredygtige arbejdsplads. Nyt for alle involverede Hvad er bæredygtighed egentlig? Det er formodentlig Brundtlandrapporten der for alvor har formået at sætte bæredygtighed på den offentlige dagsorden. Siden hen er der talt meget om bæredygtighed, og mange aktører har handlet på mange niveauer, f.eks.: Bæredygtighed er på manges læber. Når Kyoto-aftalen skal bidrage til, at kloden kan være et ordentligt sted at være for mange generationer efter os.. Når EU designer forskningsstrategier for at fremme en fremtid, der kan forene konkurrencedygtighed med miljømæssig og social bæredygtighed.. Når miljøorganisationer kæmper for beskyttelse af regnskoven.. Når multinationale koncerner udformer strategier for udvikling og opkøb af virksomheder i andre dele af verden, f.eks. ved at bruge bæredygtighed som selektionskriterie.. Når man på arbejdspladser debatterer, hvordan de kan være rummelige i forhold til gamle og nye kolleger, der ikke er så hurtige som andre.. Når politikere forsøger at finde trafikløsninger, der gør det muligt for byboere at få nogenlunde ren luft, og samtidig sikrer den mobilitet for personer og varer, som et moderne samfund kræver.. Når borgere bringer deres sociale eller miljømæssige engagement ind i virksomheder, og som ledere eller medarbejdere forsøger at påvirke virksomhedens gøren og laden. Bæredygtighed er altså en uhyre kompleks størrelse, der involverer alle samfundsmæssige niveauer, fra det enkelte individ over arbejdspladser til globale organisationer. Der er ingen på forhånd fastlagt rækkefølge der foreskriver, hvem der skal agere først for at fremme en bæredygtig udvikling. Politikformuleringer på globalt og lokalt plan skal gå parallelt med græsrødders initiativer. Små og Fra globale organisationer til den enkelte arbejdsplads og det enkelte menneske Hvem skal agere? Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 5

6 TEMAHÆFTE 1. Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen store skridt på virksomhedsplan skal tages samtidig med satsninger inden for forskning, osv. Miljømæssig bæredygtighed Bæredygtighed var oprindeligt formuleret som en vision eller målsætning for at beskytte miljøet på globalt plan, sådan at fremtidige generationer ikke fik ødelagt deres mulighed for at producere og forbruge. Denne del af diskussionen fokuserede på, at der var og er grænser for vores forbrug af naturressourcerne. En diskussion der først og fremmest bliver forbundet med krav om at begrænse produktion og forbrug. Fokus på det ydre miljø betød oftest, at bæredygtighed blev et anliggende for eksperter, langt væk fra den enkelte borgers konkrete indflydelse, med mindre man f.eks. har været aktiv i miljøbevægelsen. Social og økonomisk bæredygtighed Helhedsperspektiv Fokus på forandringsprocesser Bæredygtighedsbegrebet er siden blevet udvidet til at omfatte social og økonomisk bæredygtighed. Og et helhedsperspektiv hvor miljø- og arbejdsmiljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed ses i sammenhæng, er ved at vinde frem. Ofte er bæredygtighed stadigvæk forstået som noget alene eksperter skal forholde sig til, og med forslag om reguleringer som politikere på internationalt og nationalt plan skal tage sig af. Der er dog en voksende erkendelse af, at bæredygtighed vedkommer os alle som borgere, og som ledere og medarbejdere på private og offentlige arbejdspladser. I takt med denne erkendelse er der ligeledes kommet en øget forståelse af, at der ikke findes en endegyldig facitliste for bæredygtighed, og at det derfor er nødvendigt at have fokus på forandringsprocesser der fremmer bæredygtighed. DBA-projektet tager i forlængelse af denne tankegang udgangspunkt i arbejdslivet i virksomheder. Bæredygtighed er her et nyt perspektiv, der sætter ledelsernes og medarbejdernes udviklingsønsker ind i en ny ramme, og gør personerne til aktivt deltagende aktører. DBA-projektets bæredygtighedsforståelse illustreres i nedenstående figur. Af figuren ses det, at vi i DBA-projektet har valgt at udfolde begrebet social bæredygtighed, da begrebet set i et medarbejderperspektiv dækker over en række meget vigtige temaer som viden, etisk ansvar, socialt ansvar og arbejdsmiljø. DBA-projektets bæredygtighedsforståelse Viden Socialt ansvar Etisk ansvar Arbejdsmiljø Ydre miljø Økonomi Kompetenceudvikling Medarbejderdeltagelse Det er hensigten, at de 5 bæredygtighedstemaer, som er illustreret i de opretstående søjler, skal integreres i arbejdspladsprojekterne, og at de 3 tværgående bæredygtighedsfaktorer er forudsætninger for at kunne arbejde med temaerne. 6

7 Virksomhederne og bæredygtighed Med en enkelt undtagelse begyndte virksomhedernes deltagelse efter en henvendelse fra en af de deltagende uddannelsesinstitutioner. De deltagende arbejdspladser har haft forskellige startpositioner. Meget forskellige startsituationer Virksomhederne valgte at være med i projektet ud fra meget forskellige bevæggrunde. Nogle fordi de så en chance for at styrke deres rekruttering, andre fordi de kunne se det nyttige i at få nogle ekstra, gratis ressourcer, andre igen for at fortsætte igangværende udviklingsprocesser og relationer. Der var også nogle der eksplicit havde formuleret ønsker om mere rummelighed på arbejdspladsen, eller andre elementer af bæredygtighed. Forskellige bevæggrunde Hos os startede det med at vores chef var træt af, at vores firma havde ry som det sidste sted man søger hen her i byen. Der er meget gennemstrømning og masser af utilfredse medarbejdere. Udgangspunkt i virksomhedens behov... Det er ofte et konkret problem eller en udfordring for virksomheden, der har været udgangspunkt for engagementet i projektet. Det bredere sigte med bæredygtighed er som regel blevet koblet på efterfølgende. Det var ikke drivkraften i projektopstarten.... snarere end i samfundsmæssigt ansvar Det var som nævnt de involverede uddannelsesinstitutioner, der bragte virksomhederne ind i projektet, og det medførte ganske naturligt, at en række af virksomhedsprojekterne byggede videre på tidligere samarbejdsrelationer. Endelig var der en ret så stor forskel med hensyn til, hvor meget erfaring med projektorienteret udviklingsarbejde, der var hos de deltagende virksomheder og uddannelseskonsulenter. Det betød, at den indledende fase nogle steder handlede en hel del om, hvordan man i det hele taget skulle organisere et projekt internt, og i relationen mellem virksomhed og konsulent fra uddannelsesinstitutionen. Andre steder havde de samme personer fra arbejdsplads og uddannelsesinstitution haft langvarigt samarbejde i udviklingsprojekter, og kunne derfor gå mere direkte til de indholdsmæssige sider af projektet. Forskellige erfaringer med projektarbejde Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 7

8 TEMAHÆFTE 1. Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen Bæredygtighed bare et flot ord? Bæredygtighed hvad snakker du om? Det har været ganske svært for mange konkret at sætte ord på bæredygtighed. En af tillidsrepræsentanterne fortalte eksempelvis, at hun var blevet mødt med følgende salut af sine kolleger: Har du nu igen fået for megen tid til at gøre noget godt? Hun havde også selv svært ved at skulle i gang med et udviklingsprojekt igen. På arbejdspladsen havde de gennemført et spændende og vellykket projekt om Den Lærende Organisation. Det var et kanongodt projekt skal vi nu til noget nyt igen, åh nej. Hvad er et DBA-projekt? Andre medarbejdere fortalte, at de var fuldstændig forvirrede, at de ikke anede hvad det gik ud på, og at de bare blev kastet ud i det. Vanskeligheden kan givetvis skyldes flere ting: Konkrete aktiviteter i fokus Det er svært at sætte bæredygtighed på dagsordenen Hvis arbejdsplads og uddannelsesinstitution har aftalt et uddannelsesforløb om eksempelvis miljøcertificering, så er det det der fylder, og ikke så meget at alt det man lærer om miljøcertificering kunne bidrage til at styrke virksomhedens miljømæssige bæredygtighed. Med andre ord: På vej mod den bæredygtige arbejdsplads kan i disse og lignende situationer virke noget påklistret. Flere uddannelseskonsulenter har også givet udtryk for, at de har haft svært ved at sætte bæredygtighed på dagsorden i virksomhederne. Nogle følte sig ikke helt klædt på til det. Nogle giver udtryk for, at de manglede værktøjer til at fremme processer, der kunne igangsætte individuel og organisatorisk læring om bæredygtighed. Og der var nogle, der ikke ønskede at pådutte virksomheden noget, når de nu havde aftalt et forløb om et konkret udviklingsprojekt i virksomheden, hvor man ikke brugte begrebet bæredygtighed. Konkrete temaer i konkrete udviklingsprojekter Langt de fleste arbejdspladser har taget udgangspunkt i konkrete udviklingsønsker, når de skulle definere, hvad deres DBA-projekt skulle handle om. Den overordnede, langsigtede vision om bæredygtighed har kun i sjældne tilfælde været genstand for systematiske drøftelser i opstartsfasen. De konkrete temaer handler eksempelvis om følgende: Projekteksempler. Udvikling af dagplejepædagogers professionelle rolle som sparringspartnere for dagplejegrupper og interne, selvinitierede projekter om samarbejde og kommunikation i dagplejegrupper.. Ændring fra en topstyret til en demokratisk ledelsesstil med henblik på at skabe en arbejdsplads med tilfredse og involverede medarbejdere og et godt ry for virksomheden i lokalområdet. 8

9 . Afklaring og udvikling af en demokratisk ledelsesfunktion, udvikling af ledelseskapacitet, samt organisatorisk læring for at finde et fornuftigt skæringspunkt mellem en bottom up og top down tilgang til organisationsudvikling..$ Bæredygtige måder at håndtere fusioner på mellem forskellige afdelinger, hvor der lægges vægt på demokrati i arbejdslivet, opbygning af handlingskompetencer, og pleje af et godt psykisk arbejdsmiljø.. Sundhedsfremme for medarbejdere gennem forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.. Løbende forbedring af miljøforhold på virksomheden.. Kompetenceløft i forhold til arbejdsmiljø og miljø.. Fastholdelse af engagerede, ansvarsfulde og tilfredse medarbejdere, herunder øget åbenhed og samarbejde mellem nøglepersoner og andre medarbejdere, og at styrke den sociale rummelighed.. Forbedring af det interne samarbejde mellem og inden for forskellige medarbejdergrupper.. Kompetenceudvikling og forbedring af den interne kommunikation i en virksomhed med mange medarbejdere af anden etnisk baggrund end dansk.. Profilering som social ansvarlig virksomhed, som tager medansvar for beskæftigelsesfremme, aktivering og jobtræning af marginaliserede grupper.. Udarbejdelse af en redskabskasse til at fremme mangfoldighed i medarbejdersammensætningen.. Udvikling og implementering af en ny rammeaftale for produktionsgrupper, der bl.a. skal styrke den sociale rummelighed og gruppernes arbejde med arbejdsmiljø. Åbne virksomhedens vindue mod omverdenen Hvad er forskellen mellem et arbejdspladsprojekt om bæredygtighed og et hvilket som helst andet udviklingsprojekt på virksomhedsniveau? Hvad løfter de nævnte virksomhedsprojekter til at være projekter på vej mod den bæredygtige arbejdsplads? Den afgørende forskel er:. at der er en langsigtet orientering i den afgrænsede og overskuelige aktivitet. at der skal være langsigtede mål, der er formuleret igennem en bred deltagelse af medarbejdere. at der er orienteringer, der indholdsmæssigt så at sige lukker virksomhedens vindue op til det omgivende samfund, f.eks. forholder sig til lokalsamfundets ønsker til virksomheden, og til samspillet mellem arbejds- og familieliv. Disse orienteringer skal bruges til at tænke over, om man nu også bevæger Det særlige ved et bæredygtighedsprojekt? Langsigtet orientering med bred medarbejderdeltagelse Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 9

10 TEMAHÆFTE 1. Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen sig i den ønskede retning mod social, miliø- og arbejdsmiljømæssig bæredygtighed. Den lige vej til det bæredygtige globale samfund findes ikke. Det betyder, at dét nogle måtte opfatte som afvigelse fra den rette vej, ikke nødvendigvis fører til afgrunden og ikke-bæredygtighed. Tværtimod er der god plads for forskellige ønsker og prioriteringer, for eksperimenter og læring. Denne plads korridoren mellem det kortsigtede, afgrænsede virksomhedsprojekt og den langsigtede vision skal man dog være villig til at betræde. Ellers forbliver de små skridt uden afgørende retningssans. I projektets opstartsfase var det dog mange steder svært at komme rigtigt i gang med at bevæge sig ud over en afgrænset, virksomhedsintern problemstilling. Ingen checkliste, men Ingen facitliste en læreproces for alle Der er ikke nogen checkliste over, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er. Ikke mindst fordi noget der virker bæredygtigt på et niveau, f.eks en bestemt virksomhed i Danmark, kan have negative konsekvenser på et andet niveau. Derfor er det så afgørende, at man forstår vejen mod bæredygtighed som en læreproces, hvor meget skal afprøves. orienteringspunkter Men selv om der ikke nogen facitliste, er det jo ikke lige meget, i hvilken retning man bevæger sig på arbejdspladserne. Der skal være nogle orienteringspunkter, som man kan forholde sig til. Alting er ikke lige godt Overordnede orienteringspunkter Er vi på rette vej? Selv om der tages udgangspunkt i konkrete arbejdspladsudfordringer, selv om der ikke findes nogen facitliste over, hvad en bæredygtig arbejdsplads er, og selv om der ikke findes nogen klart afstukket vej mod bæredygtighed, er det selvfølgelig ikke lige meget, hvad der laves i de enkelte projekter. Det drejer sig derfor i høj grad om at opstille nogle pejlemærker, der kan fortælle de involverede personer, om de er på det rette spor, at de indholdsmæssigt arbejder langsigtet med bæredygtighed, og ikke mindst at der er en proces, en fremgangsmåde der fremmer arbejdet med bæredygtighed. Det kunne for eksempel handle om at opstille overordnede orienteringspunkter som:. At der tages hensyn til det ydre miljø, ved at man producerer det samme eller mere med mindre energi og råmaterialer. 10

11 . At der skabes et sundt arbejdsmiljø der bidrager til, at medarbejderne trives og får energi med hjem til familie- og fritidslivet.. At der arbejdes mod social bæredygtighed, for eksempel ved at der gives plads til forskellighed og mangfoldighed gennem fastholdelse og rekruttering. Det er ligeledes vigtigt, at de indholdsmæssige orienteringspunkter suppleres med mål for processen, for eksempel ved:. At så mange medarbejdere som muligt bliver inddraget i processen.. At der gives plads til at forskellige meninger og ønsker om, hvad der er vejen hen mod bæredygtighed, kan brydes. Kunststykket er at få disse orienteringspunkter omsat til noget operationelt. Vil man vurdere om man er på rette vej, er det derfor nødvendigt, at der gives tid og rum til undervejs at reflektere over, om man i de konkrete projekter for det første overhovedet forholder sig til sådanne værdier, og for det andet om man i de konkrete projekter bidrager eller modarbejder sådanne værdier. Er kompetenceudviklingen eksempelvis for alle, eller udelukker og udstøder den nogle? Gælder ønsket om det bedre samarbejde også de lidt langsommere blandt kollegerne? Brug for refleksion Ved sådanne refleksioner vil man sikkert ikke komme uden om, at der skal tages stilling til helt konkrete dilemmaer:. Betyder fastholdelse af ældre, lidt nedslidte medarbejdere en øget arbejdsbyrde for de yngre, og hvad stiller man i givet fald op med det?. Kan man finde veje til, at jobudvikling i retning af mere selvstændigt og varieret arbejde for en bestemt medarbejdergruppe ikke sker på bekostning af andre medarbejdergrupper?. Hvad betyder en isoleret satsning på at bruge bestemte, umiddelbart mere miljøvenlige materialer for den samlede livscyklus af slutproduktet? Øges f.eks. miljøbelastningen gennem længere transportveje, der er nødvendige for at få fat i det bedre materiale? Eller går den miljømæssige gevinst ved at satse på længere holdbarhed af fløjten, ved at slutproduktet i sidste ombæring alligevel er vanskeligere at nedbryde, som det kan være tilfældet med kompositmaterialer?. Betyder anvendelsen af mere miljøvenlige materialer, at det daglige arbejde bliver mere besværligt at udføre, og at arbejdsmiljøet i det hele taget bliver dårligere? Jo flere medarbejdere der bliver inddraget i sådanne refleksioner, hvor der bevidst tages stilling til dilemmaer, jo større er chancen for læring om bæredygtighed, og at der på langt sigt kan findes veje der forener økonomisk, social og miljø- og arbejdsmiljømæssig bæredygtighed. Refleksioner giver læring om bæredygtighed Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 11

12 TEMAHÆFTE 1. Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen Medarbejderdeltagelse er ikke garant for fokus på bæredygtighed Vi har i projektet lagt vægt på, at en høj grad af medarbejderdeltagelse er en af forudsætningerne for bæredygtighed. At det er en naturlig videreførelse af den demokratisering, der har været et centralt mål i satsningen på Det Udviklende Arbejde. Men er det nu også en garanti for, at bæredygtighed bliver ledetråden i det enkelte virksomhedsprojekt? Og kan det for bæredygtighedens skyld ikke være lige så godt, hvis der satses stort, men med udgangspunkt i en lille gruppe af ledere og tillidsrepræsentanter? I opstartsfasen kunne vi i hvert fald iagttage eksempler på begge yderpunkter:. Høj grad af medarbejderdeltagelse med lille fokus på bæredygtighed. Fokus på centralt tema for bæredygtighed med ringe medarbejderdeltagelse. Hvor er bæredygtighed? I det første eksempel var kompetenceudvikling og samarbejde omdrejningspunktet for arbejdspladsprojektet. Projektet skulle gerne bidrage til bedre samarbejde, mere engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere og til et fagligt løft. Mange medarbejdere deltog, f.eks. i udarbejdelsen af fælles definition af samarbejde og i konkretiseringen af temaerne for det videre arbejde i udvalgte grupper. Der blev organiseret faglige temadage og møder, og opkvalificeringen omfattede mange. Det vil sige, at medarbejderdeltagelsen fyldte meget. Hvorimod det var meget mere usikkert, om de indholdsmæssige sider af bæredygtighed blev fastholdt i processen. Hvor er medarbejderdeltagelse? I det andet eksempel var det lige omvendt. Her satsede virksomheden klart på at styrke miljømæssig bæredygtighed ved at sætte mål om at reducere ressourceforbruget. Forbruget af energi, vand og materialer ønskedes nedbragt, og spild skulle helst undgås. Der blev satset på, at miljømæssig og økonomisk bæredygtighed kunne udvikles samtidigt, og der blev aftalt en omfattende uddannelsesindsats for mellemledere og medarbejdere. Temaet var utvivlsomt meget centralt, men den virksomhedsinterne implementering og medarbejderdeltagelse blev ikke umiddelbart tænkt tilstrækkeligt ind. 12

13 Kan dilemmaer bruges konstruktivt? Som det fremgår, er vi i dette projekt stødt på en række dilemmaer:. Høj medarbejderdeltagelse versus et centralt tema om bæredygtighed. Modsætninger mellem forskellige aspekter af bæredygtighed. Meget konkrete problemstillinger på arbejdspladsen versus langsigtede orienteringspunkter om bæredygtighed på samfundsniveau Man kan forholde sig til dilemmaer på forskellig vis. Man kan for eksempel fornægte deres eksistens og ikke ville se dem. Man kan også blive handlingslammet. Eller man kan bruge dem som anledning til at sætte fælles læreprocesser i gang. Dilemmaet skal ikke nødvendigvis løses det kan det måske slet ikke det skal snarere udfoldes sådan, at en kompetent stillingtagen bliver mulig. Med andre ord handler det om at være opmærksom på, at dilemmaerne er der, erkende indholdet af dem, og om i fællesskab at træffe de valg man synes er de mest rimelige i situationen. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads 13

14 TEMAHÆFTE 1. Udgangspunkter for læring om bæredygtighed opstartsfasen Læringsrummet i virksomhederne i fokus Gode eller dårlige rammer for læring? Vi har flere steder i dette temahæfte skrevet, at vejen hen imod en bæredygtig udvikling først og fremmest er en læreproces for alle involverede. I arbejdet på virksomhederne betyder det, at der skal arbejdes med rammerne for virksomhedsintern læring. Hvis man ønsker at vurdere, om man nu er på vej mod en vision om mere rummelighed, om at bidrage til bedre miljø o.l. som man har sat sig for, skal der skabes legitim tid og rum til dette. Det betyder også at man skal være opmærksom på, hvad der hidtil har været gængse rammer for læring. Anses det for eksempel som spild af tid, at medarbejderne snakker sammen, eller er der tradition for at minipauser bliver brugt til og anerkendes som nødvendige for fælles læring? Indeholder selve arbejdet og arbejdsorganiseringen overhovedet mulighed for at lære? Er der traditionelt åbenhed om virksomhedens fremtidsplaner og økonomiske forhold, eller er det emner der kun behandles i ledelsens lukkede rum? Lidt mere principielt formuleret: er der gode eller mindre gode betingelser for at medarbejderne kan lære og afprøve nyt? Hvis de er gode, skal de udnyttes, hvis de er mindre gode, skal de påvirkes. Ellers vil forventninger til medarbejdere og ledere om at arbejde hen imod mere bæredygtighed kun vanskeligt kunne indfries. 14

15 Udarbejdet af LO i samarbejde med Kubix LO April 2004 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D DK-2300 København S. Oplag: 500 stk. Design: Bysted A/S Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri as ISBN: Varenr: 10018

16 DBA-projektet er støttet af den europæiske socialfond LO Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf: Fakta om DBA-projektet DBA-projektet er støttet af EU s socialfond og er blevet gennemført i perioden fra efteråret 2001 til foråret LO har igangsat projektet og har varetaget projektledelsen. DBA-projektet har involveret 15 private og offentlige arbejdspladser samt en række uddannelsesinstitutioner. De deltagende arbejdspladser har været: NKT Cables, NCC, Sanistål, Egtved Kommunale Dagpleje, Danpo, Sky Light, HTH Køkkener, Esbjerg Kommunale Rengøring, EC-Maskinfabrik, Børkop Kommune, NS Maskinfabrik, Chr. Hendriksen & Søn, Århus Kommunale Dagpleje, Middelfart Sparekasse samt Silkeborg Kommunale Dagpleje. De deltagende uddannelsesinstitutioner har været: AOF daghøjskolen i Århus, Faglig Skole/AOF i Silkeborg, Esbjerg Højskole, Give Uddannelsescenter, AOF-Vejle og AMU- København. Herudover har der været etableret en fokusgruppe, hvor DBA-projektet er blevet drøftet i en bredere kreds. Fokusgruppen har bestået af ca. 30 repræsentanter fra forskningsinstitutioner samt LO s forbund og karteller. Endelig har der været etableret arbejdsgrupper, der har bidraget med ideer og sparring til de 3 arbejdspladsværktøjer, som er blevet udviklet i projektet. Læs mere om DBA-projektet på